Filosofi bliver her set som en videnskab i en bogstavelig forstand: Filosoffer samler begrundet information som forh\u00e5bentlig er sand. Filosofi bliver her set i kontrast til den normale videnskab, b\u00e5de natur og humaniora varianterne. N\u00f8gleordet er ‘samler’. Hvis noget er en videnskab, s\u00e5 bliver den samlede m\u00e6ngde konsensus information st\u00f8rre og st\u00f8rre. Med andre ord:<\/p>\n
Hvis noget er en videnskab, s\u00e5 bliver der generelt mere og mere konsensus om en givet problemsstilling blandt eksperterne enten for eller mod med tiden.<\/p>\n
Eksempler. Relativistisk fysik. Blev “opdaget”\/”skabt” omkring starten af 1900-tallet. I dag er der n\u00e6sten universel enighed om dets sandhed. Lamarkistisk evolutionsteori blev udt\u00e6nkt i 1800-tallet. I dag er der n\u00e6sten universel enighed om at det er falsk. Der er mange flere af s\u00e5danne eksempler i den normale videnskab.<\/p>\n
I filosofien ser det ikke ud til at st\u00e5 s\u00e5dan til. Filosofiske holdninger ser ud til at kunne forklares bedre af trends. (Analogisk modebranchen.) Hvis filosofien g\u00e5r mod konsensus om noget, s\u00e5 er det en meget langsom proces. Man diskuterer stadig de samme ting (e.g. har universet en \u00e5rsag?) som man diskuterede for 2000 og m\u00e5ske flere \u00e5r siden. Er filosofi en videnskab? Hvis nej, er det et problem? Hvis filosofien ikke samler viden\/information, hvad g\u00f8r den s\u00e5? Hvad den end laver, er det brugbart?<\/p>\n
Filosofihistorie er ikke filosofi. Filosofihistorie er en videnskab om hvad filosoffer har t\u00e6nkt gennem tiden. Filosofihistorie er en undergren af idehistorie som er det videnskabelige studie af alle ideers historie. I idehistorie bliver der samlet begrundede informationer.<\/p>\n
Er det er muligt i praksis, at v\u00e6lge hvilken holdning man gerne vil have efter hvad man bedst kan lide af ikke-rationelle grunde, men stadig v\u00e6re begrundet i den?<\/p>\n
Etik er det typisk sete. Eksempel. To personer starter med at diskutere om en handling er moralsk (m.) forkert eller ej. De er uenige. Det n\u00e6ste der sker, er at de v\u00e6lger deres etiksystem alt efter hvad der passer med deres f\u00f8rste p\u00e5stand. Deres etiksystem (utilitarisme, pligtetik, etc. og undervarianter.) er determineret af om den giver det rigtige resultat–det man startede med at tro.<\/p>\n
Eksempel. En mener, at det er m. forkert at k\u00f8re folk ned. En anden mener, at det ikke altid forholder sig s\u00e5dan; den anden ben\u00e6gter den f\u00f8rstes p\u00e5stand. Hvordan fors\u00f8ger de at begrunde deres p\u00e5stande, hvis de g\u00f8r? Den f\u00f8rste person v\u00e6lger de facto<\/em> utilitarisme (uden at kende noget til terminologien) og p\u00e5peger, at handlingen f\u00f8rer til lidelse. Alle handlinger der f\u00f8rer til lidelse er m. forkerte. (Nogle er mere forkerte end andre.) At k\u00f8re nogen ned f\u00f8rer til lidelse. Ergo, at k\u00f8re nogen ned er m. forkert.<\/p>\n Den anden v\u00e6lger et eller andet pligtetisk system og p\u00e5peger at chauff\u00f8ren ikke ville <\/em>k\u00f8re personen ned. Det er alene viljen der bestemmer om en handling er m. forkert. Hvis personen bag handlingen ville noget m. forkert, s\u00e5 er handlingen m. forkert. I tilf\u00e6ldet med at k\u00f8re nogen ned, s\u00e5 er det ofte tilf\u00e6ldet, at personen ikke ville k\u00f8re nogen ned. Ergo, det er ofte tilf\u00e6ldet, at at k\u00f8re nogen ned ikke er m. forkert.<\/p>\n Senere p\u00e5 dagen kan de to samme personer diskutere et andet scenarie hvor de har byttet etiske systemer. Dette ser ikke ud til at p\u00e5virke folk. Det er let at teste. Pr\u00f8v at diskutere en masse etiske problemstillinger med en r\u00e6kke normale danskere. Personerne vil med sikkerhed bruge ‘hvis alle gjorde det, s\u00e5 [noget slemt]. Ergo, alle b\u00f8r ikke g\u00f8re det’ (pligtetik1<\/sup><\/a>) og senere skifte til utilitarisme hvis de skal begrunde velf\u00e6rdsstaten som m. rigtig.<\/p>\n Deres holdninger er begrundede efter et etiksystem som utallige filosoffer har troet p\u00e5. (Dog i en simpel version.) Hvis man er ekspert i noget, s\u00e5 er ens holdninger omkring noget begrundede efter 2000 \u00e5rs forskning i det. Filosoffer er eksperter i etik og har forsket i etik i op mod 2500 \u00e5r. Ergo, filosoffers holdninger mht. etik er begrundede. Hvis en ekspert er begrundet i sin holdning om noget, s\u00e5 er man begrundet i at tro det samme. Ergo, man er begrundet i sin tro p\u00e5 de forskellige etiksystemer.<\/p>\n Sp\u00f8rgsm\u00e5let er nu: Er filosoffer eksperter i etik? Hvis nej. Hvad har man s\u00e5 f\u00e5et ud af de sidste op mod 2500 \u00e5rs forskning i etik? Hvis svaret ikke er begrundet konsensus information, b\u00f8r man s\u00e5 ikke stoppe med at forske i det? (Rettere, fors\u00f8ge at forske i det.)<\/p>\n Metaforisk betydning af det ovenst\u00e5ende. Filosofi er en ikke praktisk udbyttegivende profession der best\u00e5r i at nogle mennesker sidder og t\u00e6nker dagen lang. Grunden til at de t\u00e6nker, er at de synes at det er behageligt i en eller anden forstand. De t\u00e6nker for deres egen skyld. (Egoisme.) Er de samfundsnassere?; betaler andre for at de skal have det godt uden at de giver noget tilbage?<\/p>\n Filosofiafdelinger bliver ved med at eksistere fordi, at der eksisterer personer der er gode til at overtale<\/em> politikere om, at der bliver lavet noget brugbart p\u00e5 filosofiafdelingerne.<\/p>\n Alternativt kan filosofiafdelingerne ses som folkelig underholdning. De skriver tekster og b\u00f8ger som nogle mennesker i befolkningen f\u00e5r det behageligt af at l\u00e6se. Analogisk set: Filosoffer er de ‘intellektuelles’ stand-up komikere.<\/p>\n Hvis det ovenst\u00e5ende er sandt, er det s\u00e5 skidt? Er det en grund til ikke, at studere filosofi p\u00e5 universitetet?<\/p>\n 1<\/a>Se \tfx: http:\/\/profron.net\/fun\/KantsEthics.html<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Mangel p\u00e5 konsensus Filosofi bliver her set som en videnskab i en bogstavelig forstand: Filosoffer samler begrundet information som forh\u00e5bentlig er sand. Filosofi bliver her set i kontrast til den normale videnskab, b\u00e5de natur og humaniora varianterne. N\u00f8gleordet er ‘samler’. Hvis noget er en videnskab, s\u00e5 bliver den samlede m\u00e6ngde konsensus information st\u00f8rre og st\u00f8rre. […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[1757,770,956],"class_list":["post-1023","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-andet","tag-filosofi","tag-metafilosofi","tag-pessimisme"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1023","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1023"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1023\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1023"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1023"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1023"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Filosofi som mental masturbation<\/h2>\n