<\/p>\n
Afleveret som opgave til terminspr\u00f8ve i 2.g. HTX. Karakter givet: 10. Jeg kunne ikke finde artiklen jeg kommenterer p\u00e5 p\u00e5 nettet. \n Opgaven lyder p\u00e5 at jeg skal:<\/p>\n Redeg\u00f8r for og diskuter hovedsynspunkterne i “Kong Alkohol: Hjemlig uhygge” (tekst 1). Du skal i diskussionen inddrage mindst to af opgaves\u00e6ttets \u00f8vrige tekster.<\/em><\/p>\n Da jeg er en meget systematisk person, s\u00e5 vil jeg inddele ovenst\u00e5ende i nogle punkter som lyder:<\/p>\n Til at starte med kan man bem\u00e6rke at “Kong Alkohol: Hjemlig uhygge” (herfra KA) er en forholdsvis lang tekst. Konteksten er opgaves\u00e6ttet. Hvis man antager, at der er en korrelation, en sammenh\u00e6ng, mellem tekstens l\u00e6ngde og antallet af budskaber deri, s\u00e5 vil man finde at KA er fattig i denne forstand. Jeg mener ikke at teksten indeholder mange pointer. Dette skyldes m\u00e5ske, at jeg selv foretr\u00e6kker at skrive kort og pr\u00e6cist.<\/p>\n Der er en st\u00e6rk og fors\u00e6ttende holdning til alkohol gennem hele teksten. Denne holdning er at alkohol er immoralsk, diabolsk, ondt og destruktivt. Det virker som om, at S\u00e9bastien Tutenges (herefter ST) fors\u00f8ger at bruge s\u00e5 mange emotive ord som muligt i hans tekst. En s\u00e5dan argumentation l\u00e6gger sig op ad propaganda og beskrives i mange l\u00e6reb\u00f8ger om logik, som en logisk fejlslutning p\u00e5 linje med ad hominem<\/em> o.l. Denne metode bruges ofte til at d\u00e6kke over mangelfuld argumentation. Dette betyder ikke n\u00f8dvendigvis<\/em>, at ST har en mangelfuld argumentation.<\/p>\n Men man har misforst\u00e5et ST og hans tekst, KA, hvis man tror at angrebet er m\u00f8ntet alene p\u00e5 alkohol. Det er min forst\u00e5else, at det bare tilf\u00e6ldigvis er alkohol som er blevet det middel hvormed de unge vildm\u00e6nd beriger deres sind med.<\/p>\n ST g\u00f8r det klart allerede tidligt i KA, at han ikke mener at personerne er “sociale tabere” eller “ulykkelige stakler”. Han mener heller ej, at det skyldes en opdragelse af ringe kvalitet at disse mennesker udfolder sig p\u00e5 denne m\u00e5de.<\/p>\n De personer der er tale om her, er dem som “s\u00e6tter en \u00e6re i at indtage overd\u00e5dige m\u00e6ngder alkohol”, dem som godt kan lide at “miste selvkontrollen, g\u00e5 under bordet og f\u00e5 black-out”.<\/p>\n ST bruger et eksempel gennem sin tekst, og dette er en forening der kalder sig selv Gold ‘n Metal. Det g\u00f8r den fordi, at foreningen prim\u00e6rt har et m\u00e5l: “at drikke guld\u00f8l og h\u00f8re heavy metal musik.” ST beskriver at man for at blive medlem skal gennemg\u00e5 et indvielsesritual p\u00e5 \u00e6gte hemmelig loge facon. Ritualet er at man skal drikke en Masterbrew (en s\u00e6rdeles st\u00e6rk \u00f8l p\u00e5 10,5%) af en s\u00e5kaldt \u00f8lbong (en slags tragt der g\u00f8r, at man kan drikke en stor m\u00e6ngde v\u00e6ske p\u00e5 kort tid). Disse events bliver refereret og optaget p\u00e5 video og lagt ud p\u00e5 foreningens hjemmeside. ST skriver senere at det udstilles “med stolthed p\u00e5 Gold ‘n Metals hjemmeside, s\u00e5 man m\u00e5 forst\u00e5 at det er offentligt udstillet.<\/p>\n ST konkluderer herefter at “m\u00f8dereferatet taler sit tydelige sprog: medlemmerne af Gold ‘n Metal er st\u00e6rk fascinerede af d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse.” Dette er en \u00e5benlys non-sequitur<\/em> (af latin: f\u00f8lger ikke). Hvordan kommer ST fra, at de drikker \u00f8l i stride m\u00e6ngder, optager det og deler det med andre, til at de er fascinerede af d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse? En ting kan dog siges til STs forsvar. Der er tilsyneladende klippet noget af teksten (linje 51).<\/p>\n ST perspektiverer her til Mikhail Bakhtins’ Karneval og latterkultur. Han kalder det ovenst\u00e5ende for en valorisering, en v\u00e6rdifor\u00f8gelse, af det nedrige (d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse m.v.). Han citerer Bakhtins’ i bogen n\u00e6vnt f\u00f8r, at en degradering betyder at “alt, hvad der er h\u00f8jt \u00e5ndeligt, idealt og abstrakt, bliver bragt ned p\u00e5 et materielt og kropsligt plan. […]”. Det er egentlig ikke hvad de unge g\u00f8r. De unge giver ‘de d\u00e5rlige’ ting en positiv v\u00e6rdi, og ikke giver ‘de gode’ ting en negativ v\u00e6rdi. Men resultatet bliver enten at ‘de gode’ og ‘de d\u00e5rlige’ ting bliver ligestillede etisk set, eller at ‘de d\u00e5rlige’ ting bliver h\u00e6vet over ‘de gode’ ting.<\/p>\n ST begynder derefter sit korstog med emotive ord, han skriver: “N\u00e5r de afholder m\u00f8der, giver de fingeren til den sunde fornuft og hylder demonstrativt det onde, forrykte og destruktive.” ST kan muligvis have ret i, at de giver den sunde fornuft fingeren, men onde? Destruktive? (hvad har de \u00f8delagt?) Det virker som om, at ST s\u00e6tter samfundets nuv\u00e6rende morale op som det gode og f\u00f8lgelig m\u00e5 alting der g\u00e5r mod det v\u00e6re ondt (relativistisk holdning). ST skriver ingen steder (som jeg kunne finde), at det skal forst\u00e5s p\u00e5 denne m\u00e5de, men han giver m\u00e5ske et fingerpeg p\u00e5 det nogle steder. E.g. taler han om den “herskende moral” i linje 140.<\/p>\n ST fors\u00f8ger derefter at give et billede af, at disse foreninger er almindelige, han skriver “Internettet er fyldt med danskere, der udstiller egne udskejelser. Et par s\u00f8gninger i Google giver hurtigt syn for sagen. Og hvilket syn!” Bem\u00e6rk her STs emotive ordvalg. Med den sidste kommentar kan jeg forestille mig, at han vil give l\u00e6seren en fornemmelse af at de ser El Dorado (en sagnby lavet af guld).<\/p>\n Efter dette fors\u00f8ger ST at finde en ‘logisk’ forklaring (se linje 81-82). Jeg bliver altid irriteret over denne brug af ordet logik. ST forts\u00e6tter med citere Salman Rushdie i Midnatsb\u00f8rn<\/em>, da han har en forklaringsmodel. “M\u00e5ske er det s\u00e5dan, at vil man forblive et individ midt i de myldrende masser, m\u00e5 man g\u00f8re sig grotesk.” ST skriver at dette kan forklare drukklubmedlemmerne ved at de “g\u00f8r [sig] groteske for at stikke ud [af massen]”. En dansk komiker – Anders “Anden” Mattesen – g\u00f8r grin med en s\u00e5dan tankegang ved at pointere, at hvis man \u00f8nsker at skille sig ud fra m\u00e6ngden, s\u00e5 skal man bare tisse i bukserne, det koster ikke noget, det g\u00f8r ikke ondt og du har den helt for dig selv (gengivet efter hukommelse).<\/p>\n Med andre ord, s\u00e5 er Anders’ indvending, at det ikke er n\u00f8dvendigt at opf\u00f8re sig grotesk for at skille sig ud, da der er billige alternativer. Hvis denne indvending er korrekt, s\u00e5 m\u00e5 der l\u00e6gge en anden \u00e5rsag til drukklubmedlemmernes handlinger. ST ser ikke ud til at have overvejet en s\u00e5dan indvending, thi han skriver “De fors\u00f8ger at stj\u00e6le sig til opm\u00e6rksomhed ved at chokere. […] [de udsender] et spektakul\u00e6rt “fuck jer” til alle stramtandede mainstream-borgere og tvinger dem til at f\u00f8le afsky.” Bem\u00e6rk igen ordvalget. Ordet ‘stj\u00e6le’ har en negativ emotiv betydning og bogstaveligtalt kan man ikke stj\u00e6le en opm\u00e6rksomhed, da dette ikke er et objekt. ST fors\u00f8ger at overtale <\/strong>l\u00e6seren og ikke overbevise<\/strong>.<\/p>\n Metoden som Rushdie skitserer, er ikke unik og anvendes af mange i denne medie-fokuserede tidsalder. Jeg kommer is\u00e6r til at t\u00e6nke p\u00e5 Madonna (bem\u00e6rk navnet) som lader sig selv h\u00e6nge op p\u00e5 et kors (\u00e1 la Jesus Kristus), br\u00e6nder et kors af (her kommer man til at t\u00e6nke p\u00e5 KKK) og har foregivet at masturbere p\u00e5 scenen (grotesk da det g\u00e5r mod den verdslige seksualmoral – hold s\u00e5dan noget gris for dig selv). Heldigt nok var det et program om netop dette f\u00e6nomen (at g\u00f8re noget grotesk) i fjernsynet i g\u00e5r. Hovedpersonen i programmet var en vis Paris Hilton, som ingen anden lige har udnyttet dette trick. Hun lever bogstaveligtalt af opm\u00e6rksomhed og har (m\u00e5ske) udsendt en amat\u00f8rpornofilm for at f\u00e5 mere opm\u00e6rksomhed. (One night in Paris)<\/p>\n Det skal dog bem\u00e6rkes, at det Madonna et al<\/em> g\u00f8r ikke er helt det samme som det drukklubberne g\u00f8r if. ST. Drukklubmedlemmerne bruger deres groteske handlinger til at skille sig ud, at distancere sig, fra samfundet, mens at Madonna et al<\/em> bruger det til andre form\u00e5l. Et s\u00e5dant form\u00e5l kunne v\u00e6re at hj\u00e6lpe b\u00f8rnene i Malawi (linje 69 i “Madonnas korstog”, tekst 4).<\/p>\n ST peger ogs\u00e5 p\u00e5 et andet gode af den groteske adf\u00e6rd, og det er at de opn\u00e5r respekt hos ligesindede. ST overdriver dog igen da han skriver “At v\u00e6re grotesk er nemlig h\u00f8jt respekteret blandt de unge.” (man kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 Jackass) Bem\u00e6rk is\u00e6r ordet “nemlig”, som er et ord der bruges til at f\u00e5 noget til at virke selvindlysende og accepteret. Hans begrundelse for p\u00e5standen er tynd, thi han citerer nogle navne og skriver at disse navne er blevet ber\u00f8mte ved at udfordre takt og tone. Problemet er naturligvis, at disse personer langt fra er universelt respekteret blandt de unge.<\/p>\n Nu skriver ST at grotesken har et “frig\u00f8rende potentiale.” Den flytter p\u00e5 verdens “rigide orden” (her m\u00e5 han t\u00e6nke is\u00e6r p\u00e5 den vestlige verden) og \u00e5bner for nye m\u00e5der at leve livet p\u00e5. En ber\u00f8mt filosof – Bertrand Russell – sagde engang, at man ikke skulle bekymre sig over at noget er grotesk, for alt eller meget der nu er accepteret var engang grotesk. ST mener at drukklubbernes adf\u00e6rd kan have denne effekt og skriver “Vi mennesker beh\u00f8ver ikke at leve livet, som folk g\u00f8r flest.” ST viser nu sympati overfor drukklubmedlemmerne. Han mener at de er “n\u00f8je planlagt” og er med til at omskabe den herskende moral. Problemet er her, at ST tilskriver de unge at de planl\u00e6gger deres adf\u00e6rd for at omskabe den g\u00e6ngse moral. Det er formentlig forkert. De unge er nok refleksive, men jeg tvivler meget p\u00e5, at deres motiv er at omskabe samfundet. De er snarere et produkt af samfundet, end en autonom enhed.<\/p>\n ST skriver nu, at de unge tilskriver “vildskab, destruktivitet, ondskab, afvigelse […]” etisk korrekthed, mens at “beherskelse, opbyggelighed, godhed, normalitet, mental ligev\u00e6gt og m\u00e5dehold” er etisk uholdbart. Det underlige ved STs fremstilling er, at han skriver den set fra den herskende morals perspektiv, det ses ved at han inkluderer ondskab hos den nye moral og godhed hos den gamle og herskende moral. Det er nok i virkeligheden (endnu) et retorisk trick, thi disse ord har ingen betydning per se<\/em>, kun en virkning p\u00e5 emotive sind.<\/p>\n Det andet der kan bem\u00e6rkes er at han (m\u00e5ske) glemmer, at disse unge de meste af tiden ingen problemer har med den herskende moral. De \u00f8nsker ikke at leve i et samfund bygget op p\u00e5 samme m\u00e5de som deres events i drukklubberne. Hvis vi antager, at det lykkedes for dem at \u00e6ndre den herskende moral til deres opkast m.m. moral, s\u00e5 kan de ikke l\u00e6ngere bruge deres udskejelser til at skille sig ud, thi de vil selv v\u00e6re del af det herskende samfund. Senere skriver ST dog, at den moral som de unge tilskriver sig til, ikke er et seri\u00f8st alternativ til den dagtimernes moral. M\u00e5ske har ST alligevel t\u00e6nkt noget lignende det jeg har ovenover. Men s\u00e5 skriver han, at de dybest set er imod det seri\u00f8se.<\/p>\n ST laver endnu en underlig konklusion, han konkluderer at de “flirter” med satanisme, sadisme og mandschauvinisme”. Det virker underligt at ST, som antropolog, ikke ved hvad satanisme er, om end der findes forskellige slags, men ingen af delene har noget at g\u00f8re med de unge her eller deres refleksive moral.<\/p>\n Som afsluttende konklusion skriver ST dog, at de unge ikke seri\u00f8st er tilh\u00e6ngere af disse “ismer”, men blot bruger dem som redskaber til at kritisere og \u00e6ndre den herskende moralisme i Danmark. Her ledes mine tanker over p\u00e5 den tyske filosofs Friedrich Nietzsches overmennesker (\u00fcbermensch). Disse overmennesker beskrives nemlig som dem, hvis tankegang og handlinger ikke er l\u00e5st fast af moralen. Det er h\u00e6vet over moralen. M\u00e5ske er det noget lignende det som det unge har i sinde? En slags moralsk anarkisme, som g\u00e5r imod de gamle religi\u00f8se holdninger om at moral er absolut og statisk. Moral bliver i nutiden mere og mere betragtet som relativ overfor det enkelte menneske. Det st\u00e5r klart, at der ikke er nogen universel moral for hvordan man skal leve sit liv. Man skal finde (p\u00e5) sin egen moral.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Afleveret som opgave til terminspr\u00f8ve i 2.g. HTX. Karakter givet: 10. Jeg kunne ikke finde artiklen jeg kommenterer p\u00e5 p\u00e5 nettet. Kong Alkohol Opgaven lyder p\u00e5 at jeg skal: Redeg\u00f8r for og diskuter hovedsynspunkterne i “Kong Alkohol: Hjemlig uhygge” (tekst 1). Du skal i diskussionen inddrage mindst to af opgaves\u00e6ttets \u00f8vrige tekster. Da jeg er […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[77],"class_list":["post-1084","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-andet","tag-alkohol"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1084","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1084"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1084\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1084"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1084"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1084"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n<\/strong><\/p>\nKong Alkohol<\/h1>\n
\n