{"id":1121,"date":"2009-02-25T01:09:22","date_gmt":"2009-02-24T23:09:22","guid":{"rendered":"http:\/\/deleet.dk\/?p=1121"},"modified":"2009-02-25T01:09:22","modified_gmt":"2009-02-24T23:09:22","slug":"anmeldelse-af-daniel-dennett-consciousness-explained-1991","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=1121","title":{"rendered":"Anmeldelse af Daniel Dennett, Consciousness Explained, 1991"},"content":{"rendered":"

Nogle kommentarer:<\/p>\n

Side 126<\/strong><\/p>\n

Dennett bruger en enorm m\u00e6ngde bogplads til citater som tilsyneladende ikke har noget med det han skriver om at g\u00f8re. Nogle af dem er dog alligevel interessante:
\nThe astronomer’s rule of thumb:
\nif you don’t write it down,
\nit didn’t happen.<\/p>\n

Clifford Stoll, The Cuckoo’s Egg, 1989<\/p>\n

Dette ser ud til at v\u00e6re en tidlig version af internetreglen:<\/p>\n

Screenshot or it didn’t happen.1<\/sup><\/a><\/p>\n

Side 150<\/p>\n

Dennett er ikke s\u00e6rlig striks med sin logikterminologi eller terminologi generelt. Han snakker helst metaforisk, og nogle gange s\u00e5 er det uklart hvad i alverden han egentlig mener. Et eksempel p\u00e5 d\u00e5rlig terminologibrug er, at han konkluderer at noget er logisk umuligt at vide, fordi at man er epistemisk begr\u00e6nset af visse fysiske ting. Dette er forkert.<\/p>\n

Side 208<\/p>\n

Dennett p\u00e5st\u00e5r, at memolution2<\/sup><\/a> er begr\u00e6nset til en art, mennesker. Dette er forkert. Memolution sker ogs\u00e5 hos aber og andre dyr.3<\/sup><\/a> Et interessant tilf\u00e6lde er ogs\u00e5 blevet opdaget hos krager.4<\/sup><\/a><\/p>\n

Side 403<\/p>\n

Dennett laver et rigtigt godt argument mod epif\u00e6nomentalisme om qualia. Jeg parafraserer:<\/p>\n

Hvis qualia epif\u00e6nomentalisme er sand, s\u00e5 har qualia ingen effekt p\u00e5 den fysiske verden. Alt hvad der ingen effekt har p\u00e5 den fysiske verden kan ikke m\u00e5les af noget udstyr. Men dualisten vil m\u00e5ske indvende, at han har brugt et ikke-fysisk redskab til at m\u00e5le qualia. Hvis dette er sandt, s\u00e5 kommer man ogs\u00e5 i store problemer. For hvis qualia kan m\u00e5les af sindet, og sindet derefter f\u00e5r en holdning om dette qualia, s\u00e5 kan denne holdning om qualia ikke p\u00e5virke verden, thi det ville v\u00e6re en selvmodsigelse per definitionen af qualia. Alts\u00e5, hvis en person ingen qualia havde, s\u00e5 ville stadig personen tro, at han havde qualia! (osv.) Alt sammen hvis vi antager at qualia er epif\u00e6nomenalistisk.<\/p>\n

Side 428<\/p>\n

I en fodnote fort\u00e6ller Dennett, at han ikke forst\u00e5r problemet med hvor den f\u00f8rste viden kommer fra. Hans forst\u00e5else af viden betyder tilsyneladende noget i retning af information. (Skal hverken v\u00e6re sand eller begrundet?)<\/p>\n

Hvordan kan en filosof IKKE forst\u00e5 regres argumentet? Det er i sig selv uforst\u00e5eligt!<\/p>\n

Side 448<\/p>\n

Dennett indr\u00f8mmer, at hans p\u00e5stand er tomme skeptiske ord hvis han ikke har en teori at implicere den fra, men hans begrundelse best\u00e5r i, at han heller ikke kan modbevise, at svampe kunne v\u00e6re intergalatiske rumskibe der spionerer p\u00e5 os. Dette er en formel fejlslutning kaldet argument from ignorance<\/em>.<\/p>\n

Punkter:<\/p>\n