{"id":1194,"date":"2009-03-26T22:42:13","date_gmt":"2009-03-26T20:42:13","guid":{"rendered":"http:\/\/deleet.dk\/?p=1194"},"modified":"2009-03-26T22:42:13","modified_gmt":"2009-03-26T20:42:13","slug":"logisk-og-og-grammatisk-og","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=1194","title":{"rendered":"Logisk 'og' og grammatisk 'og'"},"content":{"rendered":"

Hvad?<\/strong><\/p>\n

Der ser ud til at v\u00e6re mindst to forskellige funktioner af ‘og’. Jeg har hidtil ikke kunne finde p\u00e5 et eksempel p\u00e5 dette, men jeg st\u00f8dte p\u00e5 et engelsk et i forbindelse med mine studier af r\u00e6sonnering:1<\/sup><\/a><\/p>\n

1. So, it should satisfy a principle called distribution: if a formula p<\/em> follows defeasibly from both q<\/em> and r<\/em>, then it ought to follow from their disjunction.2<\/sup><\/a><\/p>\n

Her bruges ‘og’ i den grammatiske betydning. Hvis man tolkede det ovenst\u00e5ende ‘og’ som et logisk ‘og’ s\u00e5 er det p\u00e5st\u00e5ede tydeligvis falsk: Hvad der f\u00f8lger af (p\u2227q) f\u00f8lger ikke n\u00f8dvendigvis af (p\u2228q).<\/p>\n

Men forst\u00e5s det som et grammatisk s\u00e5 er det sandt: Hvis noget f\u00f8lger fra p og f\u00f8lger fra q, s\u00e5 f\u00f8lger det fra p eller q. (Fordi: Fra en konjunktion f\u00f8lger en konjunkt (dom); fra en dom f\u00f8lger enhver disjunktion hvor den dom indg\u00e5r.)<\/p>\n

Hypotese<\/strong><\/p>\n

Det grammatiske ‘og”s funktion er at anvende pr\u00e6dikater p\u00e5 flere led.3<\/sup><\/a> I det ovenst\u00e5ende tilf\u00e6lde vil man gerne anvende pr\u00e6dikatet ‘ follows defeasibly from’ p\u00e5 flere ting: p og q. Dog kan det skabe forvirring n\u00e5r der er tale om domme som i (1).<\/p>\n

Test<\/strong><\/p>\n

Hvis hypotesen er rigtig, s\u00e5 kan vi fremstille analoge eksempler ved blot at finde p\u00e5 en s\u00e6tning med samme egenskaber som ovenover. Lad os pr\u00f8ve med en egenskab af gangen:<\/p>\n

F\u00f8rste egenskab (pr\u00e6dikat p\u00e5 flere led):<\/p>\n

2. Torben og Peter er dumme.<\/p>\n

Det virker. Den ovenst\u00e5ende s\u00e6tning kommunikerer at begge personer har pr\u00e6dikatet ‘er dum’.<\/p>\n

Det ovenst\u00e5ende ‘og’ er i \u00f8vrigt ogs\u00e5 muligt at tolke som et logisk ‘og’, hvilket giver en anden betydning. Man kan tolke det s\u00e5ledes at pr\u00e6dikatet tilskrives leddet ‘Torben og Peter’ i stedet for ‘Torben’ og ‘Peter’ enkeltvis. Hvis man g\u00f8r det, s\u00e5 kan det tolkes til at de er dumme sammen\/i hinandens selskab.<\/p>\n

Vi tilf\u00f8jer den anden egenskab ogs\u00e5 (begge led er domme):<\/p>\n

3. Hvis p og q er sv\u00e6re at forst\u00e5, s\u00e5 er q sv\u00e6rt at forst\u00e5.<\/p>\n

Hvis vi tolker ‘og’ som et grammatisk, s\u00e5 er det sandt. Dette er let at se hvis vi skriver hele s\u00e6tningen ud:<\/p>\n

3′. Hvis p er sv\u00e6r at forst\u00e5 og q er sv\u00e6r at forst\u00e5, s\u00e5 er q sv\u00e6rt at forst\u00e5.<\/p>\n

Form: (Fa\u2227Fb)\u2192Fb<\/p>\n

Definitioner: Fx \u2261 x er sv\u00e6r at forst\u00e5; a og b er p og q, henholdsvis.4<\/sup><\/a><\/p>\n

Bem\u00e6rk at ‘og’ nu igen kan have en logisk betydning i (3).<\/p>\n

Hvis man tolker ‘og’ i (3) til at v\u00e6re et logisk ‘og’, s\u00e5 er det forkert. Hvis det er sv\u00e6rt at forst\u00e5 to domme sammen, s\u00e5 f\u00f8lger det ikke, at det er sv\u00e6rt at forst\u00e5 den ene. Det kunne jo v\u00e6re, at det var den anden der blot var utrolig sv\u00e6r at forst\u00e5. Dette er en fallacy of composition<\/em>. Hvis helheden er sv\u00e6rt at forst\u00e5, s\u00e5 f\u00f8lger det ikke, at delene af helheden er sv\u00e6re at forst\u00e5. Vi kan omskrive (3) til dette for at g\u00f8re den logiske tolkning mere tydelig:<\/p>\n

3”. Hvis ‘p og q’ er sv\u00e6r at forst\u00e5, s\u00e5 er q sv\u00e6rt at forst\u00e5.<\/p>\n

Form: Fc\u2192Fb<\/p>\n

Definitioner: c er ‘p og q’.<\/p>\n

Mulig forklaring p\u00e5 f\u00e6nomenet<\/strong><\/p>\n

Ideen i at forkorte s\u00e6tninger p\u00e5 denne m\u00e5de er nok at spare tid p\u00e5 at skrive\/snakke. Man kunne blot gentage pr\u00e6dikatet for hvert led. Hvis man g\u00f8r, s\u00e5 er det ikke muligt at misforst\u00e5 l\u00e6ngere som vi s\u00e5 i (3′).<\/p>\n

Andre bem\u00e6rkninger<\/strong><\/p>\n

1.<\/p>\n

Sproget har visse foranstaltninger der g\u00f8r det sv\u00e6rere at misforst\u00e5. Fx er der et ‘both’ i (1) som implicerer at der er tale om flertal. Hvis man fjernede ‘both’ ville man kunne komme i tvivl om hvad (1) betyder.<\/p>\n

Der forsvinder et ‘e’ i sv\u00e6re i (3”) n\u00e5r man begynder at konstruere s\u00e6tningen som om, at p og q er et led.<\/p>\n

I (2) ville der havet st\u00e5et ‘dum’ hvis ‘ Torben og Peter’ skulle betragtes som et led.<\/p>\n

2.<\/p>\n

Jeg har antaget at dansk og engelsk er ens i denne sammenh\u00e6ng. Det ser ud til at v\u00e6re sandt.<\/p>\n

1<\/a>Dette \tlyder m\u00e5ske som om at jeg ingen begrundelse har for min tro, men \tsandheden er at jeg er st\u00f8dt p\u00e5 flere eksempler gennem tiden men \thar ikke f\u00e5et skrevet dem ned.<\/p>\n

2<\/a>http:\/\/plato.stanford.edu\/entries\/reasoning-defeasible\/<\/a><\/p>\n

3<\/a>Med \t‘led’ mener jeg navneord, stedord og alt andet der kan have samme \tfunktion i en s\u00e6tning (v\u00e6re grundled).<\/p>\n

4<\/a>Bem\u00e6rk \tdenne lignende forkortelsesmetode.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvad? Der ser ud til at v\u00e6re mindst to forskellige funktioner af ‘og’. Jeg har hidtil ikke kunne finde p\u00e5 et eksempel p\u00e5 dette, men jeg st\u00f8dte p\u00e5 et engelsk et i forbindelse med mine studier af r\u00e6sonnering:1 1. So, it should satisfy a principle called distribution: if a formula p follows defeasibly from both […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[22],"tags":[890],"class_list":["post-1194","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprog-filosofi","tag-og"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1194","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1194"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1194\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1194"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1194"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1194"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}