<\/p>\n
Jeg har l\u00e6nge g\u00e5et og v\u00e6ret utilfreds med undervisningsmaterialet i Danmark. (Med det mener jeg: Hvad der bliver undervist i.) Min utilfredshed kommer fra den store fokus p\u00e5 sk\u00f8nlitteratur og -analyse. Hvad mener dem bestemmer dette helt pr\u00e6cist, at folk l\u00e6rer ved at foretage en analyse af sk\u00f8nlitteratur? Grundskolens (0-10. kl.) rolle er at formidle de informationer som en enhver dansker b\u00f8r have, hvilket er pr\u00e6cis derfor, at undervisning p\u00e5 dette niveau er obligatorisk. Hvad er det at de mener, at man f\u00e5r ud af at foretage sk\u00f8nlitteraturanalyser af romaner, noveller og digte?<\/p>\n
Det bedste svar jeg har kunnet finde indtil videre er dette: Etik. Noget og endda meget fiktion foreg\u00e5r i et milj\u00f8 der er meget analogt til vores eget. N\u00e5r man l\u00e6ser en novelle eller roman, s\u00e5 f\u00e5r man s\u00e5ledes fortalt en historie der kunne v\u00e6re<\/em> sand. Hvis vi str\u00e6kker den lidt, s\u00e5 kan det i mindre grad betragtes som en oplevelse; en erfaring. Ud fra denne kan man gennem analyse n\u00e5 frem til etiske eller moralske pointer, som pga. de fiktive verdeners lighed med den rigtige verden, ogs\u00e5 g\u00e6lder i den rigtige verden.<\/p>\n Men hvis det er etik\/moral man gerne vil unders\u00f8ge i, hvorfor “g\u00e5r man s\u00e5 over \u00e5en efter vand”? Hvorfor denne omvej n\u00e5r man blot kan undervise direkte i etik? Her kan det indvendes, at den etik der bliver undervist i filosofi er alt for teoretisk; for upraktisk og derfor ikke anvendelig for den almindelige borger, eller er uforst\u00e5elig for den gennemsnitlige person. Men jeg skrev ikke noget om, at der skulle v\u00e6re tale om teoretisk etik, s\u00e5som metaetik. Jeg kan sagtens finde en masse praktisk etik1<\/sup><\/a> som man kan undervise almindelige mennesker i, og som de kan forst\u00e5.<\/p>\n Et andet svar (som kunne v\u00e6re godt i grundskolen) er at folk skal l\u00e6se et eller andet, n\u00e5r de skal l\u00e6re at l\u00e6se og skrive (per imitation). Siden at 1) sk\u00f8nlitteratur er mindre kedeligt for de fleste at l\u00e6se, s\u00e5 vil flere l\u00e6se lektier hvis lektien best\u00e5r af sk\u00f8nlitteratur, hvilket er godt, 2) sk\u00f8nlitteratur er lettere at l\u00e6se end faglitteratur. Men dette svar har ogs\u00e5 store problemer. Det kan godt ske, at sk\u00f8nlitteratur er en god m\u00e5de at l\u00e6re folk at l\u00e6se p\u00e5 i grundskolen, men hvorfor er der s\u00e5 stadig en enorm fokus p\u00e5 litteraturanalyse p\u00e5 gymnasiet? (Diskuteres i n\u00e6ste afsnit) Desuden er det jo kun i folkeskolens lavere klasser 0-7., at undervisningen fokuserer p\u00e5, at folk skal l\u00e6re at l\u00e6se. Derefter har de l\u00e6rt at l\u00e6se og s\u00e5 bliver l\u00e6snings-svaret meget ringe.<\/p>\n Det kan ogs\u00e5 spekuleres, at det netop er pga. den store fokus p\u00e5 sk\u00f8nlitteratur i undervisningssystemet, at folk synes det er mindre kedeligt. Hvis folk blev tvunget til at l\u00e6se faglitteratur, s\u00e5 ville folk m\u00e5ske udvikle en mere nysgerrig holdning overfor viden. Dette ville v\u00e6re meget positivt for landet.<\/p>\n V\u00e6rre g\u00e5r det n\u00e5r man fors\u00f8ger at bruge l\u00e6re at l\u00e6se\/skrive-svaret til at forsvaret undervisning i digte og deslige. Jeg h\u00e5ber sandelig ikke, at de \u00f8nsker at nogen seri\u00f8st vil begynde at udtrykke sig s\u00e5 kryptisk (og ineffektivt) p\u00e5 en arbejdsplads. Hvis du spurgte din arbejdsgiver, hvad du skal g\u00f8re ved et eller andet problem, ville du s\u00e5 foretr\u00e6kke, at han svarede “Tom, tom, tom – saligt tom<\/p>\n er verden for andet end ting”?2<\/sup><\/a> Eksemplet overdrevet, men pointen er blot, at klarhed er det man skal bruge i et s\u00e5dant svar. Der er ikke tid til at s\u00e6tte sig ned og fors\u00f8ge at g\u00e6tte<\/em> p\u00e5 hvad der blev ment med det. Sproget er funktionelt i praksis og dets opgave er at overf\u00f8re information mellem personer.<\/p>\n P\u00e5 gymnasiet er situationen anderledes. Gymnasiet er ment som et “springbr\u00e6t” til de reelle uddannelser; gymnasiet er blot en pre-uddannelse der i sig selv er ubrugelig, men som er brugbar for de reelle uddannelser. Siden at de reelle uddannelser er meget forskellige, s\u00e5 har vi ogs\u00e5 forskellige gymnasier til at v\u00e6re “springbr\u00e6t” til disse. Eksempelvis bliver flertallet, g\u00e6tter jeg umiddelbart p\u00e5, af HTX-elever uddannet inden for noget teknisk efter gymnasiet: Ingeni\u00f8rer, computer-relaterede ting, videnskabsfolk etc. Jeg sp\u00f8rger s\u00e5 hvad disse mennesker skal med sk\u00f8nlitteraturanalyse (og sk\u00f8nlitteratur generelt) til deres fremtidige uddannelser? Intet. Det er ikke relevant for fx en softwareingeni\u00f8r at l\u00e6se Herman Bang’s Tine<\/em> fra slutningen af 1800-tallet3<\/sup><\/a>, eller sidde og bruge sin tid p\u00e5 at tolke p\u00e5 gr\u00e6nsen til de uforst\u00e5elige digte fra modernismen: “Det. Det var det. S\u00e5 er det begyndt. Det er. Det bliver ved. Bev\u00e6ger sig. Videre. Bliver til. Bliver til det og det og det. G\u00e5r videre end det. Bliver andet og mere. Bliver nyt. Noget nyt. Noget stadig mere nyt. Bliver i n\u00e6ste nu s\u00e5 nyt som det nu kan blive. F\u00f8rer sig frem. Flanerer. Ber\u00f8rer, ber\u00f8res. Indfanger l\u00f8st materiale. Vokser sig st\u00f8rre og st\u00f8rre.”4<\/sup><\/a><\/em><\/p>\n Dette sidste svar er nok det som mange politikere har i sinde n\u00e5r de udformer deres kulturkanoner og laver danskhedspr\u00f8ver til indvandre som indeholder en masse sp\u00f8rgsm\u00e5l om dansk kultur. Det essentielle er, at de \u00f8nsker at alle danskere b\u00f8r kende til en eller anden samling af sk\u00f8nlitteratur. Men hvilken mulig begrundelse kunne de dog have for en s\u00e5dan holdning? Det kan ikke blot v\u00e6re, at de godt kan lide den omtalte litteratur selv. Hvis det var deres begrundelse, s\u00e5 ville de tr\u00e6ffe valget<\/em> om hvad for noget kultur der er vigtigt for folk. Dette har de ingen rettighed til.<\/p>\n Det kan heller ikke v\u00e6re, at det er det kultur der var v\u00e6ret stort i Danmarks historie, for det ville v\u00e6re at sige, at hvis noget har v\u00e6ret popul\u00e6rt, s\u00e5 b\u00f8r det blive ved med at v\u00e6re popul\u00e6rt. En s\u00e5dan holdning er meget farlig, da nogle ting m\u00e5ske ikke burde have v\u00e6ret popul\u00e6re til at starte med. Dette er i \u00f8vrigt analogt til hvordan traditioner virker: Man g\u00f8r noget, fordi at man har gjort det f\u00f8r.<\/p>\n Hvad med, at lade folk selv bestemme hvad for noget sk\u00f8nlitteratur de bedst kan lide? Folk er forskellige, og jeg har i hvert fald n\u00e6sten aldrig kunne lide det sk\u00f8nlitteratur “jeg har l\u00e6st” i skolesystemet; som jeg er blevet p\u00e5duttet at l\u00e6se.<\/p>\n Lad os antage, at kritikken ovenfor holder, og at vi derfor skal finde noget nyt at smide ind i skemaerne. Der er ogs\u00e5 den mulighed, at vi blot kan lade v\u00e6re med at have den undervisning der plejer at v\u00e6re i sk\u00f8nlitteratur relaterede ting. P\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5r folk mere fritid og man kunne tilmed sk\u00e6re lidt ned p\u00e5 SU’en pga. et reduceret timeantal.<\/p>\n Alternativt kunne man undervise i noget andet som folk har brug for i stor stil og som ikke godt kan l\u00e6res i grundskolen eller som er relevant for de mest sandsynlige fremtidige rigtige uddannelser for det gymnasium. (Disse kan findes ud fra statistikker.)<\/p>\n En god kandidat til noget avanceret (kan ikke l\u00e6res godt i grundskolen pga. for lav alder) er logik og r\u00e6sonnering. Hos befolkningen eksisterer der den meget farlige holdning, at at t\u00e6nke korrekt er noget man kan fra naturens side og man som s\u00e5dan ikke har brug for at l\u00e6re. Dette er fuldst\u00e6ndig forkert og netop pga. dette, s\u00e5 er verden fyldt med fejlslutninger.5<\/sup><\/a><\/p>\n 1<\/a>Peter \tSinger’s bog Practical Ethics<\/em> er en ide. http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Practical_ethics<\/a>, \tse ogs\u00e5 http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Applied_ethics<\/a> anvendt etik som det ca. kan overs\u00e6ttes til.<\/p>\n 2<\/a>http:\/\/www.da-net.dk\/60erneNoter.htm<\/a><\/p>\n 3<\/a>http:\/\/www.e-poke.dk\/bang_tine.asp<\/a> – 1889<\/p>\n 4<\/a>http:\/\/www.litteratursiden.dk\/temaer\/inger-christensens-60er-digt-det<\/a><\/p>\n 5<\/a>Se \tdette glimrende citat af Jon Espersen som er p\u00e5 omslaget til hans \tl\u00e6rebog i logik Logi og Argumenter: \thttp:\/\/deleet.dk\/2008\/03\/14\/citat-fra-logik-og-argumenter\/<\/a> <\/em> Bogen kan hentes her: \thttp:\/\/deleet.dk\/2008\/09\/03\/logik-og-argumenter-torrent\/<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg har l\u00e6nge g\u00e5et og v\u00e6ret utilfreds med undervisningsmaterialet i Danmark. (Med det mener jeg: Hvad der bliver undervist i.) Min utilfredshed kommer fra den store fokus p\u00e5 sk\u00f8nlitteratur og -analyse. Hvad mener dem bestemmer dette helt pr\u00e6cist, at folk l\u00e6rer ved at foretage en analyse af sk\u00f8nlitteratur? Grundskolens (0-10. kl.) rolle er at formidle […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[17],"tags":[275,870,1075,1774,1163,1340,1341],"class_list":["post-1267","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-politik","tag-digt","tag-novelle","tag-roman","tag-skoenlitteratur","tag-sknlitteraturanalyse","tag-undervisning","tag-undervisningsmaterialet"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1267","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1267"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1267\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1267"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1267"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1267"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}L\u00e6re at l\u00e6se\/skrive-svaret<\/h3>\n
Gymnasiet<\/h3>\n
Kulturdannethed-svaret<\/h3>\n
Hvad skal vi s\u00e5 med tiden?<\/h3>\n