{"id":127,"date":"2008-02-08T08:06:07","date_gmt":"2008-02-08T07:06:07","guid":{"rendered":"http:\/\/deleet.dk\/?p=127"},"modified":"2008-02-08T08:06:07","modified_gmt":"2008-02-08T07:06:07","slug":"definitioner-af-ateisme-revideret","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=127","title":{"rendered":"Definitioner af ateisme, revideret"},"content":{"rendered":"

Af Emil Kirkegaard<\/em><\/p>\n

Jeg har tidligere skrevet en artikel om hvordan den nye definition af ateisme er og bruges, men hvad jeg ikke har gjort, er, at fort\u00e6lle hvorfor<\/em> man b\u00f8r bruge den nye definition i stedet for den gamle. Derfor skriver jeg nu en artikel som sammenligner de to definitioner samt argumenterer for, at den nye definition af ateisme b\u00f8r anvendes.<\/p>\n

De to definitioner<\/strong><\/p>\n

Den gamle definition er meget simpel, og det er m\u00e5ske derfor, at den er mere udbredt hos befolkningen. Den lyder s\u00e5ledes: Teister er dem der tror p\u00e5 gud, agnostikere er dem der er ubesluttet om gud findes eller ej og ateister er dem der mener, at der ingen guder findes.<\/p>\n

Den nye definition af ateisme er s\u00e5ledes: Teister er dem der tror p\u00e5 gud, svage ateister er dem der ikke tror p\u00e5 gud, og st\u00e6rke ateister er dem der mener at gud ikke findes. Jeg har f\u00f8r forklaret forskellen p\u00e5 at ikke tro p\u00e5 nogets sandhed og tro dets falskhed. Der er nogle ting man b\u00f8r tage i betragtning n\u00e5r man skal v\u00e6lge definition. Dem vil jeg nu diskutere.<\/p>\n

Etymologi<\/strong><\/p>\n

Etymologi er: “studiet af ordenes oprindelse, udvikling og sl\u00e6gtskab”1<\/sup><\/a><\/sup><\/p>\n

Ateisme og teisme har f\u00e6lles r\u00f8dder i det gr\u00e6ske the\u00f3s<\/em>, som betyder gud. Det gr\u00e6ske a-<\/em> kan b\u00e5de betyde ikke og mangel p\u00e5. Derfor er der ingen hj\u00e6lp at hente hos etymologien n\u00e5r man skal v\u00e6lge definition. Endvidere kan det argumenteres, at selvom et ord oprindeligt bet\u00f8d en ting, s\u00e5 siger det intet om hvad ordet b\u00f8r betyde nu.<\/p>\n

Anvendelse<\/strong><\/p>\n

Den prim\u00e6re funktion af alle definitioner, er at de skal anvendes. Derfor b\u00f8r man v\u00e6lge den definition der har den bedste anvendelse. Vi har endvidere at g\u00f8re med en kategori, og kategorier bruges til at putte ting ind i kasser, s\u00e5ledes at vi kan danne os et overblik.<\/p>\n

Derfor b\u00f8r vi v\u00e6lge den definition der bedst putter ting i kasser for os. Begge definitioner har den samme underdefinition af teist, s\u00e5 den kan udelades af diskussionen. Det vigtige her, er da agnostiker. If. den gamle definition, s\u00e5 er en agnostiker en der ikke har taget nogen beslutning, ofte pga. for lidt evidens. Ordets grundl\u00e6gger var ikke ligefrem stringent da han definerede det, for han definerede det mere som en metode end en holdning. Kort sagt sagde han “g\u00e5 s\u00e5 langt som evidensen tillader”. Agnostiker er dannet af gr\u00e6sk a-<\/em> og gnosis<\/em>, som betyder viden.<\/p>\n

Etymologisk set er en agnostiker en der ingen viden har om gud. Dette rammer dog totalt ved siden af pointen, da vi er ved at finde en definition efter hvad man tror, ikke hvad man ved. Den nye definition anvender den etymologiske definition af agnostiker, og benytter ateist om den der mangler tro p\u00e5 gud. S\u00e5ledes opst\u00e5r der ingen problemer mellem ateist og agnostiker, da de er om forskellige ting. I den gamle definition blev ateist og agnostiker typisk set som modstridende holdning. Den nye definition er derfor at foretr\u00e6kke, fordi at den systematiserer flere holdninger end den gamle. Den er mere omfattende.<\/p>\n

Samtidig er den nye definition normaliseret<\/em>, hvilket betyder, at den d\u00e6kker alle muligheder. Dette er ogs\u00e5 at foretr\u00e6kke. Vi kan derfor konkludere, at den nye definition er at foretr\u00e6kke pga. st\u00f8rre anvendelighed.<\/p>\n

1<\/a>Politikens \tNudansk Ordbog<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Emil Kirkegaard Jeg har tidligere skrevet en artikel om hvordan den nye definition af ateisme er og bruges, men hvad jeg ikke har gjort, er, at fort\u00e6lle hvorfor man b\u00f8r bruge den nye definition i stedet for den gamle. Derfor skriver jeg nu en artikel som sammenligner de to definitioner samt argumenterer for, at […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[123,258],"class_list":["post-127","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-filosofi","tag-ateisme","tag-definition"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/127","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=127"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/127\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=127"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=127"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=127"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}