Afleveret som dansk opgave i en terminspr\u00f8ve i 3.g. L\u00e6rerens kommentarer st\u00e5r efter opgave.<\/p>\n
PDF version. <\/p>\n Vi vil overv\u00e5ges<\/strong><\/p>\n Indledning<\/strong><\/p>\n Abstrakt<\/strong><\/p>\n I denne opgave vil jeg redeg\u00f8re for og diskutere hovedsynspunterne i teksten Vi vil overv\u00e5ges<\/em>, som er skrevet af Lars Holmgaard Christensen og som er bragt i Nordjyske Stiftstidende 16. december 2007 som en kronik.<\/p>\n Redeg\u00f8relse<\/strong><\/p>\n Indledende starter Lars Holmgaard Christensen (herefter LHC) med at bem\u00e6rke at mange tilsyneladende accepterer, at de bliver overv\u00e5get “Vi har efterh\u00e5nden v\u00e6nnet os til, at alt<\/p>\n kan sl\u00e5s op p\u00e5 internettet eller via andre digitale medier.” Senere og stadig i f\u00f8rste paragraf afslutter LHC med sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvorfor at vi accepterer denne overv\u00e5gning. Dermed synes udgangspunktet at v\u00e6re sat for kroniken.1<\/sup><\/a><\/sup><\/p>\n Derefter f\u00f8lger en lang paragraf (>\u00bd side) hvis pointe er, at der i den tidligere kultur (“de seneste 10 \u00e5r”) har v\u00e6ret en lang r\u00e6kke tv-programmer hvor almindelige mennesker gerne ville ses uanset om det s\u00e5 var p\u00e5 en \u00f8 (Robinson Ekspeditionen<\/em>), i et hus (Big Brother<\/em>2<\/sup><\/a><\/em><\/sup>) eller til psykologsamtale fordi at de havde problemer i parforholdet etc. Det synes at v\u00e6re ligegyldigt for folk hvorfor at de blev vist hvis de bare blev vist. Disse reality programmer (som de kaldes) er blevet mere og mere normale. De findes i overalt i vores nutidige kultur, som fx Hvem vil v\u00e6re million\u00e6r?<\/em>. Mangel p\u00e5 privatliv synes if. LHC at v\u00e6re en pris mange gerne vil betale for at blive set.<\/p>\n LHC forts\u00e6tter med at forklare at det er denne succes med at skabe og levere indhold til medierne som har gjort os alle til genstand for “hverdagspaparazzi”. Dette skydes dog nok ogs\u00e5 den store udbredelse af digitale kameraer (og videokameraer) for uden dem ville der ikke v\u00e6re noget at tage billeder med. Disse kameraer findes i dag overalt da de findes i stort set alle nyere mobiltelefoner og n\u00e6sten alle almindelige mennesker har en mobiltelefon.<\/p>\n Hermed opst\u00e5r der en situation af “sp\u00e6ndingsfyldt uforudsigelighed” skriver LHC. Med det mener han nok, at vi aldrig kan v\u00e6re sikker p\u00e5 hvorn\u00e5r der bliver taget billeder af os og hvor de billeder ender med at v\u00e6re. LHC skriver da, at de fleste accepterer dette og ogs\u00e5 accepterer, at de engang i mellem m\u00e5 st\u00e5 skoleret “og undskylde for fortidige […] h\u00e6ndelser”.<\/p>\n LHC skriver da endeligt hvordan folk kom ud af denne ubehagelige psykologiske situation: Folk blev ligeglade med det og l\u00e6rte at iscenes\u00e6tte selv selv bedre. LHC slutter sin lange paragraf med en kritisk bem\u00e6rkning om at dette indskr\u00e6nker vores privatliv.<\/p>\n Derefter kommer der en paragraf med nogle problematiske eksempler p\u00e5 at billeder af en lagres. Eksempelvis m\u00e5tte en sk\u00f8nhedsdronning tr\u00e6kke sig fra en konkurrence pga. at nogle havde fundet billeder fra “en v\u00e5d aften” da hun var yngre. Dette er et eksempel p\u00e5 at man skal ‘st\u00e5 skoleret’ for tidligere h\u00e6ndelser i ens liv.<\/p>\n S\u00e5 f\u00f8lger en kort paragraf om at den brede befolkning m\u00e5ske slet ikke ser disse ting som en d\u00e5rligdom og LHC bem\u00e6rker at der er en stigende tendens til at tro, at der er noget lumsk ved en person hvis man ikke kan finde noget om personen p\u00e5 Google (eller andre s\u00f8gemaskiner). Herefter skriver LHC at denne tendens kan forklares psykologisk ved at se det som “en evig s\u00f8gen efter autencitet”. LHC slutter med at sige at overv\u00e5gning er et middel til at finde eller skabe sin egen identitet med.<\/p>\n Herefter perspektiverer LHC til en bog, No sense of Place<\/em>, skrevet af den amerikanske mediesociolog Johsua Meytowitz i 1985. LHC mener, at forfatteren viste at tv blev “et nyt m\u00f8dested for private seere og tv-optr\u00e6dende personer” og at tv-optr\u00e6dende personer blev n\u00f8dt til at finde en ny omgangsform hvor de b\u00e5de skulle kendes fra deres offentlige roller og fra deres privatliv. LHC slutter med at bem\u00e6rke, at tv-seere alts\u00e5 b\u00e5de f\u00e5r at se hvad der sker p\u00e5 scenen men ogs\u00e5 bag scenen. Eksempelvis l\u00e6rer man nu ogs\u00e5 politikere at kende gennem hvad der st\u00e5r i deres k\u00f8leskab. (Denne personificering af politik er blevet bem\u00e6rket f\u00f8r.)<\/p>\n LHC skriver da i den n\u00e6ste paragraf at tv’et har f\u00e5et en ny mellemrolle mellem det personlige og det offentlige. De tv-optr\u00e6dende kan hverken v\u00e6re ‘stive i pudset’ eller ‘bl\u00f8de i bettr\u00e6kket’. Fra deres tv-optr\u00e6den har de opn\u00e5et en social anerkendelse dog p\u00e5 bekostning af deres privat som konstant invaderes af ugebladene (Se & H\u00f8r<\/em> er givet som eksempel). LHC argumenterer da, at siden at almindelige mennesker er begyndt at blive synlige p\u00e5 tv’et, s\u00e5 har de ogs\u00e5 opn\u00e5et en ny mellemposition ligesom ‘de kendte’. Hr. og fru Danmark har ogs\u00e5 opn\u00e5et en social anerkendelse men samtidig er deres privatliv blevet reduceret.<\/p>\n I den sidste paragraf laver LHC en mulig fremtidsprognose: Det bliver normalt, at man om alle mennesker kan finde nogle ‘skeletter i skabet’ og dette vil ikke l\u00e6ngere blive set som en d\u00e5rlig ting men snarere noget der har en underholdningsv\u00e6rdi og som giver en social anerkendelse. LHC bem\u00e6rker da kritisk, at dette kan f\u00e5 ekstreme konsekvenser for vores privatliv i fremtiden. Dette vil ske fordi, skriver LHC, at medierne i jagten p\u00e5 et scoop bliver mere og mere gr\u00e6nseoverskridende.<\/p>\n Den omtalte gr\u00e6nse er nok gr\u00e6nsen mellem privatsf\u00e6ren og den offentlige sf\u00e6re.<\/p>\n Diskussion<\/strong><\/p>\n Har LHC ret i sine p\u00e5stande? M\u00e5ske. Hans p\u00e5stande er meget omfattende, s\u00e5 jeg kan ikke give nogen fyldestg\u00f8rende kritik af dem her men blot pointere nogle problematiske aspekter.<\/p>\n Acceptance af overv\u00e5gning<\/strong><\/p>\n I f\u00f8rste paragraf laver LHC p\u00e5standen om, at vi (generelt) accepterer at blive overv\u00e5get. Dette er formentlig rigtigt i det store perspektiv, men alligevel vil jeg n\u00e6vne nogle omr\u00e5der hvor vi ikke p.t. accepterer at blive overv\u00e5get.<\/p>\n Forbrugerr\u00e5det har i samarbejde med en r\u00e6kke andre organisationer netop udgivet en debatbog, De Overv\u00e5gede<\/em>, om overv\u00e5gning. I denne bog diskuteres overv\u00e5gning p\u00e5 alle t\u00e6nkelige m\u00e5der. Det relevante er dog, at de skitserer nogle unders\u00f8gelser foretaget rundt omkring i EU. Disse unders\u00f8gelser viser, at de fleste mennesker b\u00e5de i Danmark og i EU accepter overv\u00e5gning i det offentlige for at mindske risikoen for kriminalitet samt at g\u00f8re det lettere for politiet at finde beviser for fx voldt\u00e6gter og vold.<\/p>\n Omvendt, s\u00e5 er de fleste mennesker i EU imod overv\u00e5gning af private ejendomme. Dette kunne man fx se da Google med deres Google Earth projekt begyndte at affotografere byomr\u00e5der med kameraer monteret p\u00e5 biler. De billeder de tog indeholdte nemlig billeder af personer, b\u00e5de p\u00e5 gaden og i deres hjem (fx haver). Google var da hurtig (efter protester i medierne) til at indf\u00f8re et filter der sl\u00f8rer ansigterne p\u00e5 menneskerne p\u00e5 billederne. Her tillader jeg mig, at antage at holdning til overv\u00e5gning er nogenlunde ens i EU og i USA, alts\u00e5 i ‘den vestlige verden’.<\/p>\n Et andet eksempel er det p.t. meget popul\u00e6re Facebook.3<\/sup><\/a><\/sup> Her ligger der et utal af billeder af folk og disse er ikke sl\u00f8rede. Dog er der blevet indf\u00f8rt restriktioner p\u00e5 hvem der kan se disse billeder efter mange protester. Nu er standarden at kun folk man er ‘venner’ med kan se ens billeder.<\/p>\n Disse to eksempler viser, at der er visse overv\u00e5gningsaspekter vi ikke accepterer og at selv store medier v\u00e6lger at b\u00f8je sig for massive protester. Dette viser ogs\u00e5, at der ikke n\u00f8dvendigvis er tale om en glidebane effekt hvor medierne tr\u00e6nger l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ind i hvad der tidligere var privatsf\u00e6ren. Medierne er afh\u00e6ngige af brugerne fordi, at det er brugerne der leverer indholdet i medierne, s\u00e5 det er klart, at medierne, hvis de fortsat \u00f8nsker at f\u00e5 materiale fra brugerne, m\u00e5 h\u00f8re efter hvad brugerne siger.<\/p>\n Der kan perspektiveres til en artikel, Web 2.0. Amat\u00f8rernes eldorado i cyberspace<\/em>, skrevet af Ida Engholm bragt i Politiken i september 2007. I denne forklarer Ida Engholm hvad termet Web 2.0 betyder og at det term d\u00e6kker denne holdnings\u00e6ndring som er markant p\u00e5 internettet. Holdnings\u00e6ndringen er at der ikke l\u00e6ngere er tale om nogen simpel udgiver-modtager situation, men at brugerne er dem der driver medierne (fx blogs og Wikipedia). Web 2.0 har alts\u00e5 sin opstand i den tidligere 90’er kultur hvor almindelige mennesker begyndte at komme p\u00e5 scenen.<\/p>\n Sletning af data<\/strong><\/p>\n LHC bem\u00e6rker at selvom fx et billede fjernes fra den originale side hvor det blev lagt op, s\u00e5 er det stadig til at finde p\u00e5 s\u00f8gemaskiner. Dette er rigtigt i et vist omfang. S\u00f8gemaskiner kan ikke se billeder p\u00e5 fx Facebook eller andre tjenester der kr\u00e6ver et login.<\/p>\n Samtidig er kvaliteten af de billeder som s\u00f8gemaskinerne lagrer meget d\u00e5rlig, da disse lagrede versioner kun bruges til at vise et preview af de billeder de linkes til. S\u00e5 selv hvis s\u00f8gemaskinerne kunne f\u00e5 adgang til sider med login, s\u00e5 ville disse billeder v\u00e6re sv\u00e6re at bruge til noget kr\u00e6nkende pga. at det simpelthen er umuligt at se noget p\u00e5 billederne.<\/p>\n Dog, kunne det indvendes, s\u00e5 findes der andre sider end s\u00f8gemaskiner som ‘gemmer’ internettet. Der findes flere sider hvis form\u00e5l ikke er at virke som en s\u00f8gemaskine men specifikt at gemme internettet. Dog gemmer disse sider typisk ikke billeder, s\u00e5 det er ikke et problem p.t. med at de gemmer generende billeder.<\/p>\n Hertil kan det indvendes, at det blot er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid f\u00f8r at der er tilstr\u00e6kkelige teknologiske resurser til at gemme hele billeder frem for previews af dem.<\/p>\n En anden mulighed er dog at kontakte selve s\u00f8gemaskinerne og bede dem slette problematiske data fra deres lager. Denne metode er blevet anvendt flere gange med mere eller mindre succes. Man kunne ogs\u00e5 politisk g\u00e5 ind og lovgive p\u00e5 omr\u00e5det. Fx med et krav om at s\u00f8gemaskiner maksimalt m\u00e5 opbevare en kopi af en hjemmeside i et vist tidsrum. Dette betyder da, at hvis noget materiale p\u00e5 en side bliver fjernet s\u00e5 ville s\u00f8gemaskinerne hurtigt opdage dette og \u00e6ndre deres kopi af siden. Dermed kan man fjerne ting fra s\u00f8gemaskinernes database ved at fjerne det fra den oprindelige side.<\/p>\n Ingen fortid implicerer ingen trov\u00e6rdighed og virtuelle identiteter<\/strong><\/p>\n LHC skriver, at tendensen bev\u00e6ger sig imod, at hvis man ikke kan findes p\u00e5 Google s\u00e5 er det fordi, at det er noget lumsk ved situationen. Dette er en problematisk p\u00e5stand.<\/p>\n For det f\u00f8rste, s\u00e5 kan langt de fleste danskere ikke findes p\u00e5 Google (eller andre s\u00f8gemaskiner).<\/p>\n For det andet, s\u00e5 er det et vidt begreb at kunne findes p\u00e5 Google. Hvor meget information skal man kunne finde om en p\u00e5 Google f\u00f8r at det t\u00e6ller? Mange personer kan kun findes p\u00e5 Google i den forstand, at deres navn er n\u00e6vnt i en eller anden offentliggjort liste. E.g. en liste over deltagere i et sv\u00f8mmest\u00e6vne.<\/p>\n For det tredje, s\u00e5 er tendensen at folk begynder at bruge flere og flere aliaser for netop ikke at kunne blive genkendt p\u00e5 nettet. Disse personer kan godt findes p\u00e5 nettet men kun hvis man allerede kender sammenh\u00e6ngen mellem et alias og en ‘rigtig person’.<\/p>\n Hertil kan man perspektivere til en artikel bragt i Kristeligt Dagblad med titlen Virtuelt liv<\/em>. I artiklen omtales det hvordan virtuelle identiteter (aliaser) i virtuelle verdener skaber nye etiske problemer. Eksemplet i artiklen er, at nogle teenage piger har tjent rigtige penge p\u00e5 at s\u00e6lge virtuelt sex. Skal dette ulovligg\u00f8res?<\/p>\n Det virker ikke gunstigt. Internettets indbyggede mulighed for anonymitet g\u00f8r det stort set umuligt at spore hvilken bruger i den virtuelle verden som svarer til en ‘rigtig person’, som da skal straffes. Dette kan m\u00e5ske l\u00f8ses ved at indf\u00f8re lovkrav om, at man skal oplyse sin identitet til udbyderen af den virtuelle verden og at denne skal udlevere den til politiet p\u00e5 forlangende. Dette er problematisk pga. eksistensen af fx proxy servere og proxy netv\u00e6rk, som tillader anonym adgang til internettet.<\/p>\n Det virker alts\u00e5 sv\u00e6rt muligt at forene internettets anonymitet og dermed brugernes privatliv med juridisk ansvarlighed.<\/p>\n Termerne ‘offentlig’ og ‘privat’<\/strong><\/p>\n Det kan h\u00e6vdes, at den m\u00e5de som LHC har anvendt de to termer p\u00e5 ber\u00f8ver dem deres betydning. For hvordan kan noget v\u00e6re privat hvis det er p\u00e5 tv? Er det netop ikke det modsatte af at v\u00e6re privat? Det eneste der synes at ligge i ordet ‘privat’ hos LHC er at det er en ting der tidligere h\u00f8rte til privatsf\u00e6ren.<\/p>\n Det kan ogs\u00e5 argumenteres, at n\u00e5r politikere bliver filmet i eget hjem (eller lign. private situationer), s\u00e5 ved de godt, at de bliver filmet. De iscenes\u00e6tter dermed ogs\u00e5 sig selv for ellers fik de ingen stemmer. Alle politikere vil gerne have stemmer for uden stemmer er de arbejdsl\u00f8se. Men hvis man iscenes\u00e6tter sig selv, hvordan er det s\u00e5 privat? H\u00f8rer det ikke med til termet ‘privat’, at der er tale om en ikke iscenesat situation? Det vil jeg umiddelbart sige.<\/p>\n Ugebladene<\/strong><\/p>\n LHC ser ud til at mene, at Se & H\u00f8r et al<\/em> er p\u00e5 en ustoppelig jagt efter mere og mere kr\u00e6nkende oplysninger eller materiale. Dette er m\u00e5ske sandt. Det ser i hvert fald ud til at v\u00e6re tilf\u00e6ldet hvis man ser p\u00e5 historien. Men man kunne stoppe dette ved at lovgive p\u00e5 omr\u00e5det. Faktisk findes der allerede en lovgivning om injurier. Hvis der blev lovgivet mere p\u00e5 omr\u00e5det, s\u00e5 ville denne glidebane ikke finde sted.<\/p>\n 1<\/a>Nogle \tavisen ser ud til at stave ‘kronik’ i bestemt form forkert med vilje \t(burde v\u00e6re ‘kronikken’). Jeg f\u00f8lger deres eksempel.<\/p>\n
\n<\/a><\/p>\n