<\/p>\n
Afleveret som dansk A eksamen, 2009. Karakter 12.<\/p>\n
—<\/p>\n
Indledning<\/strong><\/p>\n Jeg skal diskutere forholdet mellem religion og videnskab. Dette er en meget stor opgave, at stille en s\u00f8lle gymnasieelev; Tusindvis af sider er blevet skrevet om dette. Alligevel vil jeg fors\u00f8ge at diskutere forholdet mellem disse to.<\/p>\n Konflikt eller ej?<\/strong><\/p>\n En \u00e5benlys ting, at se n\u00e6rmere p\u00e5 n\u00e5r man skal diskutere forholdet mellem disse to, og to ting generelt, er at se p\u00e5 om de er konsistente. Konsistens i denne forstand har med sandhed at g\u00f8re. Man sp\u00f8rger om de begge, religion og videnskab, kan v\u00e6re sande p\u00e5 en gang.<\/p>\n P\u00e5 f\u00f8rste side i opgaves\u00e6ttet er der et citat af Albert Einstein som er meget interessant for denne diskussion.i<\/sup><\/a><\/sup> Einstein er ikke den f\u00f8rste der har ment, at religion og videnskab er konsistente. Det har generelt, med naturvidenskabens fremgang siden midten af 1800-tallet, v\u00e6ret i de religi\u00f8se t\u00e6nkeres interesse at postulere, at religion, is\u00e6r deres religion, er konsistent med videnskaben. Dog har ikke alle religi\u00f8se t\u00e6nkere eller ud\u00f8vere valgt denne fremgangsm\u00e5de. (Mere om dette senere.) Det interessante ved citatet, er Einstein mente, at religion ikke sagde eller burde sige noget om fakta, men kun om v\u00e6rdip\u00e5stande, herunder etik og moral.<\/p>\n Vi skal her v\u00e6re yderst opm\u00e6rksomme, for der er en kolossal forskel p\u00e5, at sige, at religion ikke b\u00f8r sige noget om ikke-v\u00e6rdidomme (fakta), og at religion ikke siger noget om fakta. Den f\u00f8rste p\u00e5stand er pr\u00e6skriptiv eller normativ; Det fort\u00e6ller noget om hvordan noget b\u00f8r<\/em> v\u00e6re. Den anden p\u00e5stand er beskrivende eller deskriptiv; Den fort\u00e6ller noget om hvordan noget er<\/em>. Generelt er filosoffer enige om, at man ikke kan slutte fra den ene til den anden. N\u00e5r det sker, s\u00e5 kaldes det for en naturalistisk fejlslutning. (Og problemet med forholdet mellem dem kaldes for er-b\u00f8r problemet.)<\/p>\n Hvis Einsteins udsagn betragtes som deskriptivt, s\u00e5 er det forkert. Religion udtaler sig generelt om mange faktasp\u00f8rgsm\u00e5l. Fx: Liv efter d\u00f8den, biologi (evolution, og livets udvikling) og kosmologi (universets udvikling). Man beh\u00f8ver ikke l\u00e6se meget i religi\u00f8se tekster for at finde ud af dette. Eksempelvis starter “vores egen” kristne bibel med at fort\u00e6lle hvor verdenen og menneskerne kommer fra. Dette er deskriptive p\u00e5stande.<\/p>\n Hvis Einsteins udsagn betragtes som normativt, s\u00e5 er det kontroversielt om det overhovedet kan siges, at v\u00e6re sandt eller falskt p\u00e5 samme m\u00e5de som udsagnet “Du b\u00f8r g\u00e5 ud og vaske op, nu!” nok heller ikke umiddelbart kan siges, at v\u00e6re enten sandt eller falskt. Ser man bort fra sandhedssp\u00f8rgsm\u00e5let (eller sp\u00f8rgsm\u00e5let om kognitiv meningsfuldhed, som filosoffer kalder det), s\u00e5 kan man sp\u00f8rge sig selv om det er en god ide, at religion lader v\u00e6re med at udtale sig om “fakta”. Hvis religion lod v\u00e6re med det, s\u00e5 ville vi i hvert fald ikke have nogen konflikter (i.e. inkonsistenser) mellem religion og videnskab, for, som Einstein ogs\u00e5 skriver, s\u00e5 laver videnskab ikke nogen v\u00e6rdidomme; En videnskabelig unders\u00f8gelse konkluderer aldrig noget i stil med “For\u00e6ldre b\u00f8r bruge mere tid p\u00e5 deres b\u00f8rn.” For at konkludere s\u00e5dan noget, kr\u00e6ves der nogle accepterede v\u00e6rdier. Eksempelvis, at b\u00f8rn b\u00f8r behandles bedst muligt. Videnskaben er i denne forstand v\u00e6rdifri.<\/p>\n S\u00e5, hvis vi antager, at det er godt hvis religion lod v\u00e6re med at udtale sig om fakta, s\u00e5 kan vi se p\u00e5 det n\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l: Er det en praktisk mulighed? Svaret er \u00e5benlyst og stensikkert: Nej. De forskellige religioner vil ikke se sig tilfreds med, at deres omr\u00e5de bliver reduceret til v\u00e6rdidomme. De vil hellere sl\u00e5s som de g\u00f8r i USA p.t.<\/p>\n Det er ogs\u00e5 v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at hvis man reducerer religions omr\u00e5de til v\u00e6rdidomme, s\u00e5 medf\u00f8rer det ikke, at religion har eneret til dette omr\u00e5de. Der er mange andre tankegange der har noget, at sige om v\u00e6rdier. Fx politiske ideologier og etiske systemer. Der er ingen grund til at tro, at religion skulle have eneret til dette omr\u00e5de. Hvis man troede det, s\u00e5 ville man essentielt redefinere religion til noget lign. etik.<\/p>\n Einstein er ikke den eneste der har pr\u00f8vet denne vej for at ‘redde’ religion fra videnskab.ii<\/sup><\/a><\/sup> En anden videnskabsmand, Stephen J. Gould, fors\u00f8gte ogs\u00e5 at vise, at religion og videnskab er konsistente. Han kaldte sit forslag for non-overlapping magisteria, NOMA. Hans forslag var stort set identisk med Einsteins. Og, af de samme grunde som dem har jeg skitseret ovenover, er hans forslag ikke blevet accepteret generelt af videnskabsfolk eller t\u00e6nkere (herunder filosoffer).<\/p>\n New Atheism<\/strong><\/p>\n Debatten om videnskab og religion er blevet genoplivet for nyligt, da flere forfattere begyndte, at skrive religionskritiske b\u00f8ger. Denne bev\u00e6gelse er kendt som New Atheism. Bagm\u00e6ndene bag denne bev\u00e6gelse er Richard Dawkins (The God Delusion<\/em>), Daniel Dennett (Religion as Natural Phenomena<\/em>) Sam Harris og Christoffer Hitchens (The End of Faith, A Letter to a Christian Nation<\/em>). Disse er blevet kendt som de fire ryttere (The Four Horsemen). Dette spiller p\u00e5 en gammel myte om fire ryttere der kommer f\u00f8r dommedag.<\/p>\n Jeg vil kommentere p\u00e5 en artikel bragt i Politiken den 27. oktober 2007. I denne artikel interviewes Richard Dawkins bl.a. om forholdet mellem religion og videnskab. De meste af artiklen handler dog ikke om dette forhold. Da han blev spurgt om hvorn\u00e5r han selv mistede troen, s\u00e5 svarede han, at det skyldtes, at han l\u00e6rte biologi. Mere specifikt s\u00e5 var det fordi, at han l\u00e6rte evolutionsteorien. Denne forklarer p\u00e5 en elegant m\u00e5de den biologiske forskellige og kompleksitet vi observerer. F\u00f8r at evolutionsteorieniii<\/sup><\/a><\/sup> blev udt\u00e6nkt var der ingen god naturvidenskabelig forklaring p\u00e5 hvorfor, at der var s\u00e5 mange forskellige dyr og hvor de stammede fra. Folk havde, \u00e5benbart, brug for en forklaring og kunne ikke n\u00f8jes med uvished, s\u00e5 de fandt p\u00e5 en supernaturlig forklaring: Gud havde villet det s\u00e5dan.<\/p>\n Da der s\u00e5 blev fundet en naturvidenskabelig forklaring p\u00e5 tingene, s\u00e5 blev gud skubbet v\u00e6k. Dette f\u00e6nomen, at religion (jeg tillader mig, at benytte det synonymt med supernaturlig her) oprindeligt forklarede noget, men at man s\u00e5 fandt en naturlig forklaring p\u00e5 det senere, kaldes for hullernes Gud (God of the gaps). Navnet er indlysende, da Gud (det supernaturlige) udfylder “huller” i vores viden. N\u00e5r vi s\u00e5 finder noget viden, at fylde hullet op med (for at forts\u00e6tte metaforen), s\u00e5 er der ikke l\u00e6ngere plads til Gud i hullet. Man skal s\u00e5ledes finde et nyt hul til Gud hvis man stadig \u00f8nsker at tro p\u00e5 ham. Et andet eksempel p\u00e5 dette f\u00e6nomen er torden. F\u00f8r i tiden blev torden forklaret supernaturligt med fx Tors hammer, men s\u00e5 fandt man en naturlig forklaring (sp\u00e6ndingsforskelle i skylagene), og den supernaturlige blev derfor un\u00f8dvendig. Ud fra en masse lign. observationer, kan man s\u00e5ledes lave et induktivt argument for, at alle huller i vores viden der er fyldt med en supernaturlig forklaring med tiden vil blive byttet ud med en naturlig forklaring. Der er s\u00e5ledes ikke brug for Gud til at forklare noget med mere.<\/p>\n Dawkins forts\u00e6tter med at fort\u00e6lle, at han vil g\u00f8re alt for at undg\u00e5, at blive kaldt ind som vidne i en retssag i USA. Det han hentyder til, er retssagerne om evolution og intelligent design (ID) i skolerne i USA.iv<\/sup><\/a><\/sup> I den amerikanske grundlov (konstitution) st\u00e5r det tydeligt, at skolen ikke m\u00e5 give en religion fordele frem for andre. Dette g\u00e6lder \u00e5benbart ogs\u00e5 ateisme, som ikke er nogen religion. Ideen er, at der ikke m\u00e5 blive undervist i evolution i skolen hvis dette kan for\u00e5rsage, at folk bliver ikke-religi\u00f8se. Det er en lidt underlig argumentation, da man ligeledes kunne forbyde undervisning i historie, da folk kan blive ikke-religi\u00f8se af at l\u00e6re om grusomheder i verdenshistorien, specifikt kirkens egne eller dem i 2. verdenskrig. Eller forbyde undervisning i religionsl\u00e6re, da folk har det med at blive ikke-religi\u00f8se n\u00e5r de opdager, at der findes andre religioner end deres egen, og at de alle p\u00e5st\u00e5r at v\u00e6re sande. Maksimalt en af dem er sande, og minimalt er ingen af dem sande.v<\/sup><\/a><\/sup><\/p>\n Dawkins siger dog, at siden, at der findes religi\u00f8se videnskabsfolk, s\u00e5 er det muligt at forene de to verdenssyn. Hvis man tager ‘forene’ til at betyde, at de er konsistente, s\u00e5 er dette en fejlagtig argumentation. Det f\u00f8lger ikke, at hvis nogen tror p\u00e5 p og q, at p og q er konsistente. Folk tror nogle gange p\u00e5 inkonsistente ting. Det g\u00f8r videnskabsm\u00e6nd ogs\u00e5. Der er ingen grund til at s\u00e6tte dem op p\u00e5 en h\u00f8j piedestal. Dawkins siger dog ogs\u00e5, mere forsigtigt, at evolution ikke implicerer, at Gud ikke findes, men at man evolution medf\u00f8rer, at der ikke l\u00e6ngere er nogen tungtvejende grunde til a tro p\u00e5 Gud. S\u00e5ledes \u00e5bner han op for, at der kan v\u00e6re andre grunde, men at han ikke finder dem s\u00e6rlig gode.<\/p>\n Det siges nogle gange, at videnskaben ikke kan svare p\u00e5 de grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l som “Hvem er jeg?” “Hvorfor er jeg?”. M\u00e5ske skyldes det, at disse sp\u00f8rgsm\u00e5l er s\u00e5 vage, at det ikke er til at finde ud af hvad de egentligt betyder. I filmen Anger Management<\/em> laver de denne pointe med det f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hovedpersonen bliver spurgt om hvem han er. Han fort\u00e6ller s\u00e5 hvad han arbejder med, hvor gammel han er, nogle typiske personlighedstr\u00e6k etc., men ingen af disse bliver betragtet af underviseren som et svar p\u00e5 hvem han er.<\/p>\n Hvis de grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l er etiske eller andre v\u00e6rdirelaterede sp\u00f8rgsm\u00e5l, s\u00e5 er det rigtigt, at videnskaben ikke kan svare p\u00e5 disse. Hvis de grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l er noget som “Hvordan opstod mennesket?”, s\u00e5 kan videnskaben godt svare p\u00e5 dem.<\/p>\n Religionsparasitten<\/strong><\/p>\n En anden m\u00e5de at se p\u00e5 forholdet mellem religion og videnskab, er at se p\u00e5 hvordan de anser hinanden.vi<\/sup><\/a><\/sup> Lad os begynde med videnskaben. Traditionelt har videnskaben ikke besk\u00e6ftiget sig med religi\u00f8se emner; Der har v\u00e6ret en ber\u00f8ringsangst overfor det religi\u00f8se. (Som Lone Frank ogs\u00e5 n\u00e6vner i udsendelsen Religionsparasitten.) Denne er dog forsvundet nu; Videnskaben studerer nu religi\u00f8se p\u00e5 mange forskellige m\u00e5der. Man studerer religi\u00f8se i kognitiv psykologi ved at skanne deres hjerner mens de f\u00e5r religi\u00f8se oplevelser. Man studerer sammenh\u00e6ngen mellem religion og andre ting, s\u00e5som intelligenskvotient (IQ), l\u00f8n, gl\u00e6de etc. Man fors\u00f8ger ogs\u00e5 at forklare hvorfor, at folk bliver religi\u00f8se. Nogle mener dog, at det er forkert, at studere religion overhovedet inkl. religi\u00f8se og deres adf\u00e6rd. Dog er det ikke den holdning der er den herskende i det videnskabelige milj\u00f8, der, som altid, er drevet af nysgerrighed. Dennett bruger over 100 sider i hans bog Religion as a Natural Phenomena<\/em> p\u00e5 at begrunde hvorfor, at man b\u00f8r unders\u00f8ge religi\u00f8se og religion videnskabeligt.<\/p>\n Synet p\u00e5 religion som en kognitiv parasit stammer fra biologi. En parasit er ” et dyr, en plante el. en mikroorganisme som lever i el. p\u00e5 et andet levende v\u00e6sen og ern\u00e6rer sig heraf, fx b\u00e6ndelorm, lopper og mistelten”.vii<\/sup><\/a><\/sup> Analogien er, at religion er et slags tro, der “lever” i vores hjerne. Dette er alt sammen meget metaforisk, for det giver ikke mening, at tale om at ideer lever. For at forst\u00e5 analogien i detaljer skal man kende til memteori. Dette er dog for langt v\u00e6k fra dette essays kerne, at inddrage, s\u00e5 jeg vil blot henvise den interesserede l\u00e6ser til at se n\u00e6rmere p\u00e5 det.viii<\/sup><\/a><\/sup><\/p>\n Stadig vil jeg dog godt forklare n\u00e6rmere hvordan biologer (inkl. Dawkins og Lone Frank) ofte ser p\u00e5 religion. De ser det som et biprodukt af nogle naturlige funktioner i hjernen. Evolution “v\u00e6lger” ting ud fra deres overlevelsesv\u00e6rdi. Nogle gange sker det, at et tr\u00e6k et generelt godt for overlevelsen af et dyr, men i visse tilf\u00e6lde d\u00e5rligt. En analogi fra naturens verden er visse insekters s\u00f8gen efter lys. Dette tr\u00e6k er generelt et godt tr\u00e6k, da det p\u00e5 en eller anden m\u00e5de for\u00e5rsager, at dyret har en st\u00f8rre chance for at overleve. I naturen findes der kun en eller to st\u00e6rke lyskilder: Solen og M\u00e5nen. Men nu har mennesket opfundet deres egne lyskilder. Disse tiltr\u00e6kker ogs\u00e5 disse insekter, som da flyver direkte ind i p\u00e6ren og d\u00f8r.<\/p>\n S\u00e5dan er det angiveligt ogs\u00e5 med religion. Dawkins peger p\u00e5 lydighed overfor ens for\u00e6ldre som et tr\u00e6k, der hj\u00e6lper religion p\u00e5 vej. Dette tr\u00e6k er generelt godt for mennesker, men i visse tilf\u00e6lde er det d\u00e5rligt.<\/p>\n I den f\u00f8romtalte udsendelse siger Lone Frankix<\/sup><\/a><\/sup>, at med det samme, at videnskaben starter med at studere religion, s\u00e5 mister den sin hellighed og derfor findes der ingen Gud i himlen. Dette er dog noget sludder. Det kan sagtens v\u00e6re, at religion er et naturligt f\u00e6nomen, som man kan studere videnskabeligt, men at Gud stadig findes.<\/p>\n Senere i samme udsendelse kommer der en teolog p\u00e5 banen. Formentlig som kontrast til \u00e6rkeateisten Lone Frank. Han fors\u00f8ger, at opdele religion og videnskab, og ser dem som konsistente. Hans inddeling er noget vag, s\u00e5 jeg kan ikke engang diskutere den, da jeg ikke ved hvad han mener. Dette er typisk for teologer. Hvis de sagde noget konkret, s\u00e5 ville man kunne tilbagevise deres p\u00e5stande, men hvis de siger noget vagt, s\u00e5 kan man ikke tilbagevise deres p\u00e5stande.<\/p>\n Men det giver alligevel en indgangsvinkel til at diskutere anden del: Hvordan ser religion p\u00e5 videnskaben? Historisk set, s\u00e5 har der v\u00e6ret forskellige meninger. Nogle kirker og traditioner har holdt fast i videnskaben og ment, at den er konsistent med religion. Andre har fors\u00f8gt at d\u00e6mpe videnskaben med magt. T\u00e6nk p\u00e5 Galileo Gallilei, som blev sp\u00e6rret inde i sit hus af den katolske kirke. Der var ogs\u00e5 en anden der blev br\u00e6ndt p\u00e5 m\u00e5let. Begge fordi, at de lavede udtalelser der var i strid med den katolske kirkes l\u00e6re. Selv har Gallileo katolik. Den katolske kirke inds\u00e5 dog, at det var bedst, at fors\u00f8ge at alliere sig med videnskaben i stedet for at bek\u00e6mpe den. I dag findes der rigtig mange dygtige katolske videnskabsm\u00e6nd.<\/p>\n Af kirkelige traditioner der bek\u00e6mper videnskab, er det lettest at se p\u00e5 USA. De mange forskellige evangeliske protestantiske kirker derovre m\u00e5 siges, at have gjort et godt stykke arbejde, for kun omtrent halvdelen af USA’s befolkning tror p\u00e5 evolution samt alt den videnskab der h\u00e6nger sammen med evolution. (Fx geologi, dateringsmetoder.) Kirken I Danmark har ikke v\u00e6ret anti-videnskabelig, som f\u00f8lge heraf, bl.a., har Danmark den n\u00e6st h\u00f8jeste procentvise andel af befolkningen der tror p\u00e5 evolution. Herhjemme er det mig bekendt kun Jehovas Vidner der er anti-videnskabelige. Danmark har tradition for ikke at v\u00e6re ekstremistiske, dette er et eksempel. Omvendt st\u00e5r det dog til p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne, hvor der er masser af fundamentalistiske kristne.<\/p>\n Afslutning<\/strong><\/p>\n Jeg vil slutte af med en opsummering.<\/p>\n Jeg har argumenteret for at der er en klar konflikt mellem religion og videnskab. Jeg har argumenteret for, at fors\u00f8g p\u00e5 at inddele dem sl\u00e5r fejl, hvis man ser dem som deskriptive, og hvis man ser dem som pr\u00e6skriptive er der intet h\u00e5b for at de vil virke. Jeg har argumenteret for, at supernaturlige forklaringer med tiden vil blive udskiftet med naturlige, og at vi derfor har god grund til a tro, at ingen supernaturlig forklaring er sand. Jeg har kritiseret den praktik der er i de amerikanske domstole med, at hvis noget kan for\u00e5rsage \u00e6ndringer i religi\u00f8siteten hos en person, s\u00e5 b\u00f8r der ikke undervises i det. Jeg har kritiseret den p\u00e5stand, at videnskaben ikke kan svare p\u00e5 grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l ved at vise, at disse er mere eller mindre vage, og der derfor ikke er noget sp\u00f8rgsm\u00e5l at svare p\u00e5 f\u00f8r de bliver afklaret. Jeg har forklaret hvordan videnskaben, specifikt, biologer, ofte ser p\u00e5 religion og hvorfor, at det anses som en parasit eller et biprodukt af evolution. Jeg har skitseret hvordan forskellige religioner og traditioner ser og s\u00e5 p\u00e5 videnskaben.<\/p>\n i<\/a> Citatet er:<\/p>\n “(…) \tVidenskaben kan kun bekr\u00e6fte, hvad der er, men aldrig, hvad der \tburde v\u00e6re, og indenfor dens dom\u00e6ne er v\u00e6rdidomme af enhver art \tv\u00e6rdil\u00f8se. Religion har p\u00e5 den anden side kun at g\u00f8re med \tvurdering af menneskelig t\u00e6nkning og handlen: Den kan ikke med \tnogen ret tale om kendsgerninger og forbindelse mellem \tkendsgerninger. Efter denne fortolkning m\u00e5 den tidligere velkendte \tkonflikt mellem videnskab og religion tilskrives en fejlbed\u00f8mmelse \taf situationen. (…) Situationen kan udtrykkes ved et \tbillede:<\/em> ii<\/a> I \u00f8vrigt underligt, at han ville det, da han selv var ateist \toverfor de normale monoteistiske guder.<\/p>\n iii<\/a> Lidt misvisende, da der historisk set har lavet mange forskellige. \tDer er naturligvis tale om Darwins evolutionsteori. En af de gamle \tgr\u00e6ske filosoffer, mente at livet havde udviklet sig fra havet. Et \tgodt g\u00e6t m\u00e5 man sige. Ogs\u00e5 i 1800-tallet var der forskellige \tevolutionsteorier, men ingen af dem var sl\u00e5et meget igennem. En \tn\u00e6vnev\u00e6rdig en er Lamarckisme. Essentielt er det ideen om, at \tegenskaber kan nedarves. Hvis man snakker med folk kan man stadig \tfinde nogne der tror p\u00e5 denne teori endnu. Eksempelvis tror mange, \tat lillefingere vil forsvinde pga., at man ikke bruger den. Hvis man \tvil vide mere om dette s\u00e5 se Richard Dawkins’ The Blind \tWatchmaker<\/em>.<\/p>\n iv<\/a> Se bagsiden af opgaveh\u00e6ftet.<\/p>\n v<\/a> Ud fra disse kendsgerninger og lidt flere, s\u00e5 kan man opstille et \tgodt argument for alle religioners falskhed. Jeg henviser den \tinteresserede l\u00e6ser til filosof Raymond D. Bradleys essas hvis \ttitlen jeg ikke kan huske. Filosof David Hume har ogs\u00e5 skrevet om \tdet i hans essay om religion.<\/p>\n vi<\/a> Tilgiv mig for min personificering er termerne. Det er naturligvis \tikke religion i sig selv der ser noget. Det er de religi\u00f8se og \tpr\u00e6sterne. P\u00e5 samme m\u00e5de med videnskaben. Det er \tvidenskabsm\u00e6ndene der ser noget, ikke videnskab selv. Det ville \tv\u00e6re noget vr\u00f8vl.<\/p>\n vii<\/a> Politikens Nudansk Ordbog, 2005.<\/p>\n
\n<\/em>Videnskab \tuden religion er lam, religion uden videnskab er blind. (…)”<\/em><\/p>\n