<\/p>\n
Af Emil Kirkegaard<\/em><\/p>\n <\/p>\n Det virker for mig at se, som at teismens rolle i den seri\u00f8se filosofi er ikke-eksisterende. Teisme virker mere som et samlet bogeksempel for forkert logik – et sted hvor man kan kan finde n\u00e6sten alle former for fejlslutninger og dermed l\u00e6re af deres fejl, for derefter at komme videre til den seri\u00f8se filosofi.1<\/sup><\/a><\/sup><\/p>\n <\/p>\n Og dog har jeg til tider leget med ideen om at lege teist for en stund, blot fordi at jeg kan lide rollen som dj\u00e6vlens advokat (det uforsvarliges advokat). Jeg er indtil videre altid sluttet med den konklusion, at det ville v\u00e6re spild af min tid at bruge den p\u00e5 s\u00e5dan noget nonsens. Netop af samme grund har jeg ikke allerede skrevet en tilbagevisning af alle de typiske teistiske argumenter, da det er ufrugtbart.<\/p>\n <\/p>\n Hvis teorien om at religion prim\u00e6rt skyldes f\u00f8lelsesm\u00e6ssige faktorer, og at f\u00f8lelsesm\u00e6ssige faktorer aldrig eller meget sj\u00e6ldent er rationelle, s\u00e5 ville vi finde at alle teistiske argumenter er stupide, selv overfladisk set, og det er netop hvad vi finder.<\/p>\n <\/p>\n