{"id":152,"date":"2008-02-19T09:05:37","date_gmt":"2008-02-19T08:05:37","guid":{"rendered":"http:\/\/deleet.dk\/?p=152"},"modified":"2008-02-19T09:05:37","modified_gmt":"2008-02-19T08:05:37","slug":"hvorfor-man-ikke-b%c3%b8r-bruge-normalsproget","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=152","title":{"rendered":"Hvorfor man ikke b\u00f8r bruge normalsproget"},"content":{"rendered":"

Af Emil Kirkegaard<\/em><\/p>\n

Hvorfor filosoferer man? Det g\u00f8r man fordi, at man gerne vil opn\u00e5 viden, filosofi betyder da ogs\u00e5 k\u00e6rlighed til viden.1<\/sup><\/a><\/sup> Et stort problem ved at opn\u00e5 ny viden, er at man ikke n\u00e5r sit m\u00e5l og kun opn\u00e5r falsk viden. Hvorledes kan man da undg\u00e5, at lave fejl? Normalsproget er ikke skabt for at forst\u00e5 betydninger meget pr\u00e6cist og indeholder mange upr\u00e6cisheder samt tvetydigheder. Dette vil man i filosofien gerne undg\u00e5, derfor b\u00f8r man ikke bruge normalsproget til at filosofere.<\/p>\n

En slutning er en logisk metode til at opn\u00e5 ny viden med. I normalsproget laver man ogs\u00e5 slutninger, men man udtaler sj\u00e6ldent alle deres dele, og derfor opdager man ofte ikke de fejl, som skjuler sig i dem. Hvis motivet er, at undg\u00e5 at lave logiske fejl, s\u00e5 b\u00f8r man ikke lave slutninger som indeholder skjulte dele, med andre ord s\u00e5 b\u00f8r man lave alle sine slutninger i alle deres dele. For kun n\u00e5r man er klar over hele slutningen, kan man v\u00e6re sikker p\u00e5 dennes konklusion.<\/p>\n

Ofte vil man se, at den slutning, man ellers troede var rigtig, viser sig alligevel ikke at v\u00e6re gyldig eller at indeholde falske eller blot ubegrundede pr\u00e6misser, og da konklusionens rigtighed afh\u00e6nger af hele slutningen, s\u00e5 kan man ikke blot ignorere uvisheder, hvis ens motiv er at opn\u00e5 viden.<\/p>\n

Med andre ord…<\/p>\n

P1. Form\u00e5let med filosofi er at opn\u00e5 viden.<\/p>\n

P2. At lave fejl, modvirker ens form\u00e5l.<\/p>\n

P3. Man b\u00f8r ikke g\u00f8re ting, som modvirker sit form\u00e5l.<\/p>\n

C1. Man b\u00f8r ikke lave fejl. (P2, P3)<\/p>\n

P4. Normalsproget indeholder mange upr\u00e6cisheder og tvetydigheder.<\/p>\n

P5. Upr\u00e6cisheder og tvetydigheder medf\u00f8rer fejl.<\/p>\n

C2. Man b\u00f8r ikke bruge upr\u00e6cisheder og tvetydigheder. (C1, P5)<\/p>\n

C3. Man b\u00f8r ikke bruge normalsproget. (P4, C2)<\/p>\n

P1. Ved brug af normalsproget laves der slutninger med implicitte elementer.<\/p>\n

P2. Implicitte elementer medf\u00f8rer, at man ikke opdager fejl.<\/p>\n

P3. Man b\u00f8r opdage fejl.<\/p>\n

C1. Man b\u00f8r ikke bruge normalsproget (P1, P2, P3)<\/p>\n

1<\/a>Politikens \tNudansk ordbog med etymologi 3. udgave:<\/p>\n

ETYMOLOGI: \tfra gr\u00e6sk philosoph\u00eda \t<\/em>‘k\u00e6rlighed \ttil visdom’ dannet af fil(o)- \t<\/em>+ \tsoph\u00eda \t<\/em>‘visdom’<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Emil Kirkegaard Hvorfor filosoferer man? Det g\u00f8r man fordi, at man gerne vil opn\u00e5 viden, filosofi betyder da ogs\u00e5 k\u00e6rlighed til viden.1 Et stort problem ved at opn\u00e5 ny viden, er at man ikke n\u00e5r sit m\u00e5l og kun opn\u00e5r falsk viden. Hvorledes kan man da undg\u00e5, at lave fejl? Normalsproget er ikke skabt […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[862],"class_list":["post-152","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-filosofi","tag-normalsprog"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/152","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=152"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/152\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=152"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=152"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=152"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}