<\/p>\n
For klarhedens skyld b\u00f8r man altid skrive sine argumenter i Modus Ponens<\/em> format. Betragt disse to argumenter:<\/p>\n \n Argument A:<\/p>\n 1. Hvis det er en bil, s\u00e5 er det et k\u00f8ret\u00f8j. [P\u2192Q]<\/p>\n 2. Det er en bil. [P]<\/p>\n Ergo, 3. Det er et k\u00f8ret\u00f8j. [\u22a2Q]<\/p>\n \n Argument B:<\/p>\n 1′. Hvis det ikke er et k\u00f8ret\u00f8j, s\u00e5 er det ikke en bil. [\u00acQ\u2192\u00acP]<\/p>\n 2. Det er en bil. [P]<\/p>\n Ergo, 3. Det er et k\u00f8ret\u00f8j. [\u22a2Q]<\/p>\n \n Begge disse argumenter er gyldige da (1) er logisk \u00e6kvivalent med (1′), men (A) er bedre formuleret da det er lettere at forst\u00e5 hvordan argumentet er struktureret. Jeg har t\u00e6nkt over det og jeg mener at MP er den bedste argumentform da den er lettest at forst\u00e5 intuitivt. Hvis man \u00f8nsker at rationelt overtale folk (modsat, fx, at man bare vil overtale dem), s\u00e5 b\u00f8r man udtrykke sine argumenter i den mest tydelige form de kan udtrykkes i.<\/p>\n Analogt til ovenover, s\u00e5 hvis man \u00f8nsker at rationelt overtale folk (‘overbevise’), s\u00e5 b\u00f8r man udtrykke sin argumentation s\u00e5 tydeligt som muligt. En god er ide er bl.a. at tydeligg\u00f8re sine implikationer ved speciel kommatering. Jeg g\u00f8r dette b\u00e5de p\u00e5 dansk og p\u00e5 engelsk. Jeg deler altid foruds\u00e6tningen (eng. antecedent) og konsekvensen (eng. consequent) fra hinanden ved hj\u00e6lp af et komma: \u201dHvis P,<\/span> s\u00e5 Q.\u201d Bem\u00e6rk kommaet. Dette g\u00f8r det mere klart at der er tale om en implikation.<\/p>\n En anden god ide, er, at altid skrive sine implikationer forl\u00e6ns. Betragt dette eksempel:<\/p>\n A. Hvis hunden er i stuen, s\u00e5 er den ikke p\u00e5 loftet.<\/p>\n B. Hunden er ikke i p\u00e5 loftet hvis den er i stuen.<\/p>\n Bem\u00e6rk hvor t\u00e6t udtryksform (A) ligger p\u00e5 den logiske struktur af en implikation [P\u2192Q], og hvor omvendt (B) er. Jeg finder det klart lettest at forst\u00e5 og h\u00e5ndtere i hovedet implikationer n\u00e5r de er udtrykt ligesom (A) er.<\/p>\n Som i de andre tilf\u00e6lde ovenover er det ogs\u00e5 vigtigt at udtrykke sine negativer [\u00ac] tydeligt hvis man \u00f8nsker en meget let forst\u00e5elig argumentation. En m\u00e5de at g\u00f8re dette p\u00e5, er, at undg\u00e5 at benytte synonymer for den negative version af et pr\u00e6dikat, i hvert fald uden at g\u00f8re dette klart. Betragt det informelle argument:<\/p>\n Argument C:<\/p>\n Hvis man tror p\u00e5 kreationisme, s\u00e5 er man ikke klog, og derfor er Peter dum.<\/p>\n En fornuftig tolkning af (C) er denne:<\/p>\n 1. For all x, hvis x tror p\u00e5 kreationisme, s\u00e5 er x dum.<\/p>\n 2. Peter tror p\u00e5 kreationisme.<\/p>\n Ergo, 3. Peter er dum.<\/p>\n Bem\u00e6rk at i pr\u00e6mis (1) er ‘ikke klog’ blevet ombyttet til ‘dum’ da det er fornuftigt at betragte dem som synonyme i denne sammenh\u00e6ng.<\/p>\n Det ville v\u00e6re lettere at forst\u00e5 dette argument hvis man ikke havde benyttet ‘klog’ og ‘dum’ som antonymer.1<\/sup><\/a> I dette tilf\u00e6lde var det dog ret let at forst\u00e5 argumentet alligevel, men t\u00e6nk over at argumenter meget ofte er mere komplicerede end (C) og kan indeholde mere end et pr\u00e6dikat. I stedet for at benytte sig af antonymer, s\u00e5 kan man blot skrive ‘ikke-‘ foran pr\u00e6dikatet, eller ‘non-‘ som er anvendeligt p\u00e5 b\u00e5de dansk og engelsk. Dette vil g\u00f8re argumentetformen mere tydelig.<\/p>\nUdtrykning af implikationer<\/h2>\n
Negativer<\/h2>\n