{"id":157,"date":"2008-02-22T08:15:01","date_gmt":"2008-02-22T07:15:01","guid":{"rendered":"http:\/\/deleet.dk\/?p=157"},"modified":"2008-02-22T08:15:01","modified_gmt":"2008-02-22T07:15:01","slug":"om-kants-pligtetiks-begrundelse","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=157","title":{"rendered":"Om Kant's Pligtetik's begrundelse"},"content":{"rendered":"

Jeg l\u00e6ser for nyligt i Kant’s Grundl\u00e6ggelse af moralens metafysik<\/em> og opdagede til min forundring en temmelig \u00e5benlys selvmodsigelse. Det var min forundring fordi, at han ellers siges at v\u00e6re en af verdens absolut st\u00f8rste t\u00e6nkere, og det virker m\u00e6rkeligt, at en s\u00e5dan skulle lave en \u00e5benlys logisk fejl i et anerkendt v\u00e6rk.<\/p>\n

Kant’s selvmodsigelse er som f\u00f8lgende. Kant argumenterer for, at pga. den naturalistiske fejlslutning kan man ikke opdage den korrekte m\u00e5de at handle p\u00e5 vha. erfaring, derfor er man n\u00f8dt til at bruge en a priori<\/em> begrundelse eller ren filosofi, som han kalder det. Kant’s pligtetik g\u00e5r i korte tr\u00e6k ud p\u00e5, at det er ligegyldigt hvad konsekvensen af en handling er, for det er kun viljens v\u00e6rdi der afg\u00f8r handlingens moralske v\u00e6rdi. Hvis viljen b\u00f8r en handling var god, s\u00e5 var handlingen god, uanset hvad der m\u00e5tte ske.<\/p>\n

Dette bruges af start set alle i praksis, da de n\u00e6ppe ville bebrejde en person, som kom til at k\u00f8re en anden person udover, fordi at denne person gik ud foran bilen. Personen i bilen fors\u00f8gte ikke at k\u00f8re den anden over, men fors\u00f8gte muligvis at undg\u00e5 det.<\/p>\n

I loven bliver pligtetik ogs\u00e5 anvendt, da man kan d\u00f8mmes for at planl\u00e6gge mord, dvs. at det er viljen om at gerne ville beg\u00e5 mord, man bliver d\u00f8mt for, ikke om det rent faktisk lykkedes en.<\/p>\n

Kant argumenterer s\u00e5 for, at der m\u00e5 ligge nogle generelle principper bag al god moral, og han identificerer et af dem, det s\u00e5kaldte kategoriske imperativ. Det kategoriske imperativ lyder: “Handl kun efter den maksime, om hvilken du tillige kan ville, at den bliver almen lov”.1<\/sup><\/a><\/sup><\/p>\n

Han begrunder det med et eksempel. Hvis jeg l\u00f8j, s\u00e5 skulle jeg ville, at dette blev oph\u00e6vet til almen lov, men det vil jeg ikke, derfor b\u00f8r jeg ikke lyve. Men hov, hvad er det Kant g\u00f8r her? Han skriver at ingen ville v\u00e6lge dette. Men den duer ikke. Man kan ikke begrunde en a priori <\/em>p\u00e5stand med noget empirisk<\/em>. Kant skulle have vist, at denne handling f\u00f8rte til en selvmodsigelse el. lign, som ville v\u00e6re gyldig bevisform i a priori <\/em>logik.<\/p>\n

Jeg har opdaget, ved l\u00e6sning af John Stuart Mill’s Utilitarisme, <\/em>at jeg ikke er den eneste der bem\u00e6rkede denne fejl. Problemet er blot, at den anden person gjorde opdagelsen 147 \u00e5r f\u00f8r mig.<\/p>\n

1<\/a>Kant, \tI. Grundl\u00e6ggelse af moralens metafysik, <\/em>1785, \toversat 1993<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg l\u00e6ser for nyligt i Kant’s Grundl\u00e6ggelse af moralens metafysik og opdagede til min forundring en temmelig \u00e5benlys selvmodsigelse. Det var min forundring fordi, at han ellers siges at v\u00e6re en af verdens absolut st\u00f8rste t\u00e6nkere, og det virker m\u00e6rkeligt, at en s\u00e5dan skulle lave en \u00e5benlys logisk fejl i et anerkendt v\u00e6rk. Kant’s selvmodsigelse […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[29],"tags":[624,975],"class_list":["post-157","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-etik-filosofi","tag-kant","tag-pligtetik"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/157","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=157"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/157\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=157"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=157"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=157"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}