<\/p>\n
En m\u00e5de at slippe af med paradokser s\u00e5som l\u00f8gnerparadokset, er, at ben\u00e6gte at s\u00e6tningerne er kognitive meningsfulde i.e. at de udtrykker domme. Hvis de ikke udtrykker domme, s\u00e5 er der ikke noget man kan sige er sandt eller falsk.<\/p>\n
En s\u00e5dan rute har det med at blive kritiseret for at v\u00e6re ad hoc<\/em> i.e. opfundet til tilf\u00e6ldet. En s\u00e5dan rute kritiseres for ikke at give nogen forklaring p\u00e5 hvorfor at disse s\u00e6tninger ikke udtrykker domme n\u00e5r de ligner andre s\u00e6tninger der g\u00f8r. Et fors\u00f8g har v\u00e6ret at h\u00e6vde, at alle selv-refererende s\u00e6tninger ikke udtrykker domme. Men dette har vist sig at v\u00e6re utilstr\u00e6kkeligt da man godt kan danne lign. paradokser uden at have selv-refererende s\u00e6tninger eller som danner en cirkel af referencer.1<\/sup><\/a><\/span><\/p>\n \n Hvad med blot at betragte et paradoks som et <\/span>reductio<\/em> p\u00e5 at en s\u00e6tning eller gruppe af s\u00e6tninger udtrykker p\u00e5stande i det aktuelle logiksystem? Her er et s\u00e5dan argument:<\/span><\/p>\n \n D:x = s\u00e6tninger.<\/p>\n D:y = domme.<\/p>\n Cx = x er udtrykker en dom. (I.e. x er kognitiv meningsfuld.)<\/p>\n Sy = y er sand.<\/p>\n Fy = y er falsk.<\/p>\n a = \u201dDenne s\u00e6tning er falsk.\u201d (I.e. l\u00f8gnerparadokset.)<\/p>\n b = Dommen udtrykt af \u201dDenne s\u00e6tning er falsk.\u201d.2<\/sup><\/a><\/span><\/p>\n