<\/p>\n
B\u00f8r man blive ved med at skrive p\u00e5 en normal m\u00e5de som dog lider af visse klarhedsproblemer, eller b\u00f8r man formulere sig p\u00e5 en unormal m\u00e5de som dog er klarere hvis man har l\u00e6rt den at kende? Jeg v\u00e6lger stort set altid den sidste mulighed, men nogle mener at det er fint nok at blive ved med at skrive p\u00e5 en uklar m\u00e5de. Jeg vil igen bruge den modale fejlslutning som eksempel. Jeg antager at mine l\u00e6sere efterh\u00e5nden er ved at v\u00e6re godt bekendte med denne fejlslutning. Hvis jeg gerne vil udtrykke mig om sammenh\u00e6ngen mellem sandhed og viden, s\u00e5 kan jeg formulere mig p\u00e5 to min. m\u00e5der:<\/p>\n
Hvis nogen ved \tat p, s\u00e5 er det n\u00f8dvendigvis tilf\u00e6ldet at p er sand.<\/p>\n<\/li>\n
Det er \tn\u00f8dvendigvis tilf\u00e6ldet, at hvis nogen ved at p, s\u00e5 p er sand.<\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n
(1) er uklar og man kan lave to tolkninger af den:<\/p>\n
p\u2192\u25a1q<\/p>\n<\/li>\n
\u25a1(p\u2192q)<\/p>\n<\/li>\n<\/ol>\n
Nogle tolker den som (a) og dette er en fejl. Den rigtige tolkning er (b). (2) er ikke flertydig p\u00e5 denne m\u00e5de, og det ville v\u00e6re enormt sv\u00e6rt at tolke den til at v\u00e6re (a). Den tillader kun en fornuftig tolkning: (b).<\/p>\n
\n
Nu er sp\u00f8rgsm\u00e5let s\u00e5, b\u00f8r man stoppe med at bruge formuleringen anvendt i (1)? Nogle mener tilsyneladende ikke at det er noget man b\u00f8r:<\/p>\n
\n
\u201dWe can hardly hope to reform ordinary prose so that it will accord with the niceties of our conceptual analysis. Even logicians are going to continue to say such things as [some examples]\u201d N. Swartz & R. Bradley, Possible Worlds, <\/em>p. 331<\/span><\/p>\n \n Lad os se p\u00e5 konsekvenserne af at forts\u00e6tte med at skrive det p\u00e5 den normale m\u00e5de, i.e. som gjort i (1). Den \u00e5benlyse konsekvens er at mange vil blive ved med at fejltolke hvilken dom (1)-type s\u00e6tninger udtrykker. Jeg mener at dette er meget problematisk og det er vigtigt at det undg\u00e5s at folk tolker forker pga. en d\u00e5rlig formulering. En anden mulig konsekvens er at det er lettere at l\u00e6se. Det virker ikke til at forskellen i l\u00e6sbarhed er stor, men nu er jeg godt bekendt med fejlslutningen og den specielle formulering, s\u00e5 jeg er ikke i stand til at vurdere sikkert hvordan andre l\u00e6sere vil forst\u00e5 det. Det kan m\u00e5ske g\u00f8re det lettere for nybegyndere at komme i gang med at forst\u00e5 noget filosofi.<\/p>\n \n Jeg synes at det er tydeligt at den f\u00f8rste konsekvens er v\u00e6rre end den anden, og at man derfor b\u00f8r undlade at bruge formuleringer der ligner (1). Man b\u00f8r i stedet anvende en mere bogstavelig formulering som (2).<\/p>\n \n Det, i.e. bogstavelige tolkninger og formuleringer, er noget der er v\u00e6rd at diskutere n\u00e6rmere. En at fors\u00f8ge at tolke bogstaveligt er et fortolkningsprincip ligesom velg\u00f8renhedsprincippet er det. For at v\u00e6re mere tydelig, s\u00e5 kan vi formulere bogstavelighedsprincippet s\u00e5ledes: Man b\u00f8r v\u00e6lge en tolkning af en udtalelse der ligger t\u00e6ttest p\u00e5 det der er bogstaveligt skrevet. Velg\u00f8renhedsprincippet kan formuleres s\u00e5ledes: Man b\u00f8r v\u00e6lge den tolkning af en udtalelse man finder mest plausible. Ordet \u201dudtalelse\u201d skal her forst\u00e5s bredt som i enhver s\u00e6tning, tekst, eller hvordan personer ellers kan udtrykke sig fx p\u00e5 billeder.1<\/sup><\/a> F\u00f8r har jeg argumenteret for vigtigheden af velg\u00f8renhedsprincippet. Jeg har ikke \u00e6ndret min holdning s\u00e5 meget mht. det. Det er stadig et vigtigt princip. Dog har ogs\u00e5 bogstavelighedsprincippet sine fordele. Hvis det antages at personen, S, altid eller n\u00e6sten altid udtrykker sig bogstaveligt, s\u00e5 vil bogstavelighedsprincippet v\u00e6re et lettere princip at anvende i ens fortolkning af S’s udtalelser. Med en bogstavelig udtalelse s\u00e5 vil det v\u00e6re un\u00f8dvendigt at foretage vurdering af flere forskellige tolkninger for at finde ud af hvilken en der er den bedste.<\/p>\n \n Det kommer ogs\u00e5 an p\u00e5 hvad m\u00e5let er. Hvis m\u00e5let er at finde ud af hvad personen mente da han udtrykte sig, og at denne person har udtalt sig bogstaveligt, s\u00e5 er bogstavelighedsprincippet bedst. Men hvis m\u00e5let er at finde ud af hvad en person der ikke er kendt for at skrive bogstaveligt mener, s\u00e5 er det en d\u00e5rlig ide at koncentrere sig om hvad den bogstavelige tolkning er af en udtalelse. De fleste personer skriver ikke bogstaveligt, og derfor er det bedre at anvende velg\u00f8renhedsprincippet generelt og skifte til bogstavelighedsprincippet n\u00e5r man tolker en person’s udtalelser man ved er bogstavelige.<\/p>\n \n Det b\u00f8r ogs\u00e5 bem\u00e6rkes at det er et brugbart maksim, at b\u00e5de skrive bogstaveligt og tolke bogstaveligt. Hvis alle gjorde dette, s\u00e5 ville antallet af str\u00e5m\u00e6nd falde markant. Men alle g\u00f8r det ikke. De fleste mennesker udtaler sig ikke s\u00e6rlig bogstaveligt, og det g\u00f8r at det er n\u00f8dvendigt at sidde og tolke en del for at finde ud af hvad i alverden personen mente da han udtalte sig. Der er en anden fordel ved altid at fors\u00f8ge at udtale sig bogstaveligt, og det er, at meningen ogs\u00e5 bliver mere klar for en selv. Der er en sammenh\u00e6ng mellem hvor klart og bogstaveligt man udtrykker sig og hvor klart og bogstaveligt man t\u00e6nker. Tanke og sprog h\u00e6nger sammen. (cf. mit motto for denne side!) Folk der generelt snakker uklart og ikke-bogstaveligt t\u00e6nker generelt ogs\u00e5 uklart og ikke-bogstaveligt. Det er et stort onde at t\u00e6nke s\u00e5ledes hvis andet er muligt! Det sker ofte at folk har gang i s\u00e5 mange metaforer blandet sammen, at al mening er forsvundet.2<\/sup><\/a><\/p>\n Jeg udtaler mig stort set altid bogstaveligt. Mine l\u00e6sere b\u00f8r lave en bogstavelig tolkning af mine udtalelser. N\u00e5r jeg bruger en udtalelse ikke-bogstaveligt, s\u00e5 plejer jeg at markere det med citationstegn eller apostrof.<\/p>\n 1<\/a>Reklamer, \tfx, er ofte eksempler hvor der er et argument som er udtrykt i \tbilledet men hvor det ikke er formuleret med ord. Se SEP’s artikel \tom informel logik. Se is\u00e6r eksempel to under (10). \thttp:\/\/plato.stanford.edu\/entries\/logic-informal\/<\/a><\/div>\n 2<\/a>Denne \tpointe blev ogs\u00e5 lavet af George Orwell, forfatteren af 1984. Se \thans essay Politics and the English Language (1946). \thttp:\/\/ebooks.adelaide.edu.au\/o\/orwell\/george\/o79e\/part42.html<\/a><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" B\u00f8r man blive ved med at skrive p\u00e5 en normal m\u00e5de som dog lider af visse klarhedsproblemer, eller b\u00f8r man formulere sig p\u00e5 en unormal m\u00e5de som dog er klarere hvis man har l\u00e6rt den at kende? Jeg v\u00e6lger stort set altid den sidste mulighed, men nogle mener at det er fint nok at blive […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[22],"tags":[168,169,428,1002,1157,1776,1364],"class_list":["post-1736","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprog-filosofi","tag-bogstavelig","tag-bogstavelighedsprincippet","tag-fortolkning","tag-princip","tag-skrivemade","tag-sprog","tag-velgrenhedsprincippet"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1736","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1736"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1736\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1736"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1736"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1736"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}