{"id":183,"date":"2008-03-06T09:53:24","date_gmt":"2008-03-06T08:53:24","guid":{"rendered":"http:\/\/deleet.dk\/?p=183"},"modified":"2008-03-06T09:53:24","modified_gmt":"2008-03-06T08:53:24","slug":"empirismens-hovedproblem-og-metoden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=183","title":{"rendered":"Empirismens hovedproblem og metoden"},"content":{"rendered":"

Indledning<\/strong><\/p>\n

…Ligger i at besvare f\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/p>\n

Hvorn\u00e5r er en hypotese tilstr\u00e6kkelig afpr\u00f8vet til at det kan anses som viden<\/em>?<\/p>\n

NB. Jeg opererer her med min alternative og kontroversielle definition af viden, som lyder ‘velbegrundet tro’.1<\/sup><\/a><\/sup><\/p>\n

Man kunne m\u00e5ske indvende, at ovenst\u00e5ende ikke er empirismens st\u00f8rste problem, at det st\u00f8rste problem er at begrunde uden brug af empiri, at empiri er sandt. Jeg anser dette som umuligt. Den eneste m\u00e5de at opn\u00e5 viden om verden p\u00e5, er ved at pr\u00f8ve sig frem. Verden er desv\u00e6rre ikke indrettet s\u00e5ledes, at man vha. tanker alene kan t\u00e6nke sig frem til andet end viden om ting man selv har opfundet – a priori ting s\u00e5som tal.<\/p>\n

Jeg anser det som en aksiomatisk begr\u00e6nsning ved empirisme. Vi har antaget at det virker, og vi kan ikke bruge det uden at antage metodens anvendelighed, hvorved vi ville foretage en cirkelslutning.<\/p>\n

Tilstr\u00e6kkelig grund og metoden<\/strong><\/p>\n

Vi befinder os i den situation at vi ved at empirisme virker, men vi ved ikke hvor godt det virker. Vi kan iagttage verden, men vi ved ikke hvor mange iagttagelser der er n\u00f8dvendig f\u00f8r at noget kan siges at v\u00e6re begrundet eller endnu v\u00e6rre viden. Forskellen p\u00e5 tro og viden er ogs\u00e5 noget sv\u00e6r at s\u00e6tte, hvis der overhovedet er en fundamental forskel. Jeg er uenig, jeg mener, at der ‘kun’ er tale om en gradsforskel i sikkerheden. Jeg har f\u00f8r defineret videnskabelig viden til at v\u00e6re en p\u00e5stand som vi har tilstr\u00e6kkelig <\/em>grund til at tro p\u00e5, og ikke tilstr\u00e6kkelig <\/em>grund til at tvivle p\u00e5.<\/p>\n

N\u00f8gleordet er naturligvis tilstr\u00e6kkelig. Jeg leger med den ide, at sandsynligsteori er en god m\u00e5de at vurdere om et grundlag er tilstr\u00e6kkeligt p\u00e5. Det f\u00f8rste vi skal finde ud af, er hvor sikkert noget skal v\u00e6re if. empirismen f\u00f8r at det kan betragtes som viden og ditto for begrundet tro\/rationel tro. Der virker ikke til at v\u00e6re noget grundlag hvorfra at man kan diskutere hvilken sandsynlighed der er viden. For mig at se, virker det som om, at vi er n\u00f8dt til at fasts\u00e6tte i.e. definere os til en sandsynlighed og derefter tilpasse alt andet efter denne.<\/p>\n

Jeg s\u00e6tter sikkerhedsgraden for viden til at der er 1\/1.000.000 eller mindre chance for at det er falsk ved n\u00e6ste observation. Jeg s\u00e6tter begrundet tro til maksimalt 1\/1.000 chance for at hypotesen viser sig at v\u00e6re falsk ved n\u00e6ste observation.<\/p>\n

En universelt bekr\u00e6ftende hypoteses sandsynlighed kan beregnes ved den reciprokke v\u00e6rdi af det antal observationer der bekr\u00e6fter hypotesen. E.g. hvis vi har observeret Solen st\u00e5 op 1.000.000 gange, s\u00e5 er sandsynligheden for at den vil st\u00e5 op i morgen 1\/1.000.000.<\/p>\n

Omvendt, hvis vi har observeret en spand falde ned n\u00e5r den blev sluppet i luften 100 gange, s\u00e5 er sandligheden for at den vil g\u00f8re det n\u00e6ste gang 1\/100 el. 100-1<\/sup>.<\/p>\n

Indvendinger og problemer<\/strong><\/p>\n

Der er mange gode indvendinger imod denne metode og jeg h\u00e6vder ikke at kunne besvare dem alle tilfredsstillende. Jeg anser denne teori for at v\u00e6re et ‘work in progress’, som alt andet filosofi.<\/p>\n

1. Hvad med alle andre typer hypoteser, som ikke er universelt bekr\u00e6ftende?<\/p>\n

Som n\u00e6vnt ovenover, s\u00e5 er dette arbejde ikke f\u00e6rdiggjort. Jeg starter med den simpleste form for hypotese2<\/sup><\/a>, og hvis metoden er brugbar for denne, s\u00e5 kan den muligvis ogs\u00e5 bruges for andre (avancerede) hypoteser og el. teorier.<\/p>\n

2. Hvorfor den reciprokke v\u00e6rdi af antal observationer?<\/p>\n

Jeg laver den antagelse, at det samlede antal observationer vi har lavet repr\u00e6senterer alle mulige observationer af det observerede f\u00e6nomen. Derefter antager jeg, at det n\u00e6ste udfald bliver negativt for hypotesen og regner derfor p\u00e5 sandsynligheden for at dette udfald sker. Bem\u00e6rk i \u00f8vrigt, at en enkelt negativ observation ikke er nok til at falsificere en hypotese som har en stor m\u00e6ngde observationer bag sig, thi det ville v\u00e6re mere sandsynligt at observationen var fejlagtig end at alle tidligere observationer var fejlagtige. Alternativt kunne der v\u00e6re tale om en situation hvor noget sker meget sj\u00e6ldent, men s\u00e5 bev\u00e6ger vi os v\u00e6k fra universelt bekr\u00e6ftende hypoteser som er det vi besk\u00e6ftiger os med her.<\/p>\n

1<\/a>Problemer \tmed aksiomer, thi de er ikke begrundede og al vor viden bygges p\u00e5 \tdisse. Hvis der ses bort fra aksiomer s\u00e5 kan definitionen godt \tanvendes.<\/p>\n

2<\/a>Det \tsl\u00e5r mig som den simpleste, men det er uvist efter hvilken, \thvis nogen, metode det er vurderet efter. Det b\u00f8r jeg tage op \tsenere.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Indledning …Ligger i at besvare f\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvorn\u00e5r er en hypotese tilstr\u00e6kkelig afpr\u00f8vet til at det kan anses som viden? NB. Jeg opererer her med min alternative og kontroversielle definition af viden, som lyder ‘velbegrundet tro’.1 Man kunne m\u00e5ske indvende, at ovenst\u00e5ende ikke er empirismens st\u00f8rste problem, at det st\u00f8rste problem er at begrunde uden […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27],"tags":[332,1011],"class_list":["post-183","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-epistemologi","tag-empirisme","tag-problem"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/183","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=183"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/183\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=183"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=183"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=183"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}