{"id":19,"date":"2007-10-16T20:01:33","date_gmt":"2007-10-16T18:01:33","guid":{"rendered":"http:\/\/deleet.dk\/?p=19"},"modified":"2007-10-16T20:01:33","modified_gmt":"2007-10-16T18:01:33","slug":"u%c3%a6rlig-argumentation","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=19","title":{"rendered":"U\u00e6rlig argumentation"},"content":{"rendered":"

U\u00e6rlig argumentation<\/strong><\/p>\n

\n

Af Emil Kirkegaard<\/em><\/p>\n

Jeg vil her fors\u00f8ge at vise forskellen mellem overtalelse og overbevisning samt vise et par teknikker, som man u\u00e6rligt kan bruge til at overtale folk med.<\/p>\n

Over<\/strong>bevise <\/strong><\/em>kontra over<\/strong>tale<\/strong><\/em><\/p>\n

Lad os f\u00f8rst starte med at skelne imellem at overbevise<\/em> nogen og at overtale<\/em> nogen.<\/p>\n

N\u00e5r man overbeviser nogen, s\u00e5 er det fordi, ens argumenter beviser noget for personen, og personen derefter skifter holdning. N\u00e5r man overtaler nogen, s\u00e5 f\u00e5r man dem til at skifte holdning uden at appellere til fornuft. Som du m\u00e5ske har bem\u00e6rket, styres de fleste j\u00e6vne mennesker ikke af deres fornuft men af deres f\u00f8lelser. Det bevirker naturligvis, at de er sv\u00e6rere at overbevise men nemme at overtale. Citatet her illustrerer min pointe:<\/p>\n

“Jeg bruger f\u00f8lelser for de mange og reserverer fornuft for de f\u00e5.” – Hitler<\/p>\n

(egen overs\u00e6ttelse fra1<\/sup><\/a><\/sup>)<\/p>\n

Appel til forsvar<\/strong><\/p>\n

Det er ikke helt tilf\u00e6ldigt, at det er en diktator, som har udtalt f\u00f8lgende. Det er jo netop vigtigt for personer, der enten har magten eller gerne vil have magten, at f\u00e5 p\u00f8blen over p\u00e5 sin side. Givet at vi ved, at p\u00f8blen bliver overtalt af f\u00f8lelser og dermed de simple v\u00e6rdier, s\u00e5 kan vi hurtigt finde m\u00e5der at overtale dem p\u00e5. Et godt eksempel herp\u00e5 er, n\u00e5r amerikanske politikere, is\u00e6r George W. Bush, vil have os til at tro, at USA er under angreb, og at det derfor er i orden at forsvare sig. Det stammer naturligvis fra, at p\u00f8blen mener, at det er mere moralsk at forsvare sig i mods\u00e6tning til at angribe. Du husker vel dengang, USA ville overtale verden til at angribe Irak med den begrundelse, at de havde masse \u00f8del\u00e6ggelses v\u00e5ben – alts\u00e5: de truede os andre, derfor m\u00e5 vi godt geng\u00e6lde.<\/p>\n

Derfor kan vi s\u00e5 slutte os til, at hvis man vil overtale p\u00f8blen, skal man appellere til forsvar.<\/p>\n

Appel til samfundets hellige ord<\/strong><\/p>\n

Et andet trick til at overtale folk er at opstille s\u00e5kaldte straw man<\/em>2<\/sup><\/a><\/em><\/sup> argumenter og s\u00e5 appellere til hellige ord.<\/p>\n

Modstandere af evolution vil typisk fors\u00f8ge p\u00e5 dette. Betragt f\u00f8lgende eksempel:<\/p>\n

Tilh\u00e6ngere af evolution siger, at livet er tilf\u00e6ldigt. Det er naturligvis ikke tilf\u00e6ldigt, derfor er evolution forkert (og derfor er det hele blevet skabt af Gud).<\/p>\n

Her \u00e6ndrer kreationisten biologens holdning til noget absurd, for derefter at modbevise det. Argumentet er selvf\u00f8lgelig b\u00e5de ugyldigt og uholdbart, men da p\u00f8blen sj\u00e6ldent har en basal viden om naturvidenskab, kan de ikke se at kreationisten opstiller en straw man.<\/p>\n

Et andet eksempel er fra filmen “Thank you for smoking”:<\/p>\n

Nick Naylor<\/strong>: -Okay, lad os sige, at du forsvarer chokolade, og jeg forsvarer vanille. Hvis jeg s\u00e5 siger til dig: “Vanille er den bedste is-smag”, ville du sige:<\/p>\n

Joey Taylor<\/strong>: Nej, det er chokolade.<\/p>\n

Nick Naylor<\/strong>: Pr\u00e6cis, men du kan ikke vinde det argument, s\u00e5 jeg sp\u00f8rger dig: S\u00e5 du mener at chokolade er alfa og omega?<\/p>\n

Joey Taylor<\/strong>: Det er den bedste is. Jeg ville ikke bestille noget andet.<\/p>\n

Nick Naylor<\/strong>: N\u00e5h! S\u00e5 chokolade er det eneste for dig?<\/p>\n

Joey Taylor<\/strong>: Ja, chokolade er det eneste, jeg beh\u00f8ver.<\/p>\n

Nick Naylor<\/strong>: Men jeg beh\u00f8ver mere end chokolade og af den grund, beh\u00f8ver jeg mere end vanille. Jeg tror p\u00e5, at vi beh\u00f8ver frihed og valg, n\u00e5r det kommer til vores is, og d\u00e9t, Joey Naylor, d\u00e9t er definitionen p\u00e5 frihed.<\/p>\n

(oversat fra 3<\/sup><\/a><\/sup> af Jens Arh\u00f8j)<\/p>\n

Det ses her, at NN laver en straw man p\u00e5 JT, da JT siger, at han kun beh\u00f8ver chokolade, hvorefter NN tolker det s\u00e5dan, at JT siger, at han kun beh\u00f8ver chokolade p\u00e5 globalt plan, ergo, at han ikke beh\u00f8ver frihed. Da frihed er et af dette samfunds (og samfundet i filmen, USA) hellige ord, er det let at angribe den anden for at ville fjerne det. Imidlertid er det jo ikke det, JT mener, da han siger, at han kun beh\u00f8ver chokolade. NN appellerede alts\u00e5 til samfundets hellige ord vha. en straw man.<\/p>\n

Appel til skyldf\u00f8lelse<\/strong><\/p>\n

En metode som af og til bruges ubevidst er “gitar” metoden. Metoden, som er navngivet af min mor, Hanne Kirkegaard, g\u00e5r ud p\u00e5, at person A giver person B en gave. Derefter kr\u00e6ver person A et eller andet af B. Hvis B ikke giver efter for A’s krav, s\u00e5 vil B blive ramt af skyldf\u00f8lelse, for A gav jo B en gave. Dette trick virker ved at udnytte en indbygget moralsk tanke om fairness, som de fleste mennesker har. Det moralske aksiom kaldes for “noget for noget”-princippet. Det smarte ved metoden er, at A kan give B en ting, som B ikke har spurgt om for derefter at kr\u00e6ve, at B er enig med A i en eller anden situation. Det er tydeligt, at A styrer hele processen. Derefter kaldes den meget belejligt “Gitar”, eller “give-tage”-metoden, fordi man giver en gave for s\u00e5 at v\u00e6lge, hvad modtageren skal give tilbage. Dermed er det en appel til skyldf\u00f8lelse.<\/p>\n

1<\/a>http:\/\/www.brainyquote.com\/quotes\/authors\/a\/adolf_hitler.html<\/p>\n

2<\/a>http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Straw_man<\/p>\n

3<\/a>http:\/\/www.imdb.com\/title\/tt0427944\/quotes<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

U\u00e6rlig argumentation Af Emil Kirkegaard Jeg vil her fors\u00f8ge at vise forskellen mellem overtalelse og overbevisning samt vise et par teknikker, som man u\u00e6rligt kan bruge til at overtale folk med. Overbevise kontra overtale Lad os f\u00f8rst starte med at skelne imellem at overbevise nogen og at overtale nogen. N\u00e5r man overbeviser nogen, s\u00e5 er […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27],"tags":[112],"class_list":["post-19","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-epistemologi","tag-argumentation"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/19","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=19"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/19\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=19"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=19"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=19"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}