I dette essay vil jeg beskrive nogle generelle strategiske betragtninger om br\u00e6tspillet Taifho.<\/p>\n
Her vil jeg introducere noget terminologi som g\u00f8r det lettere at beskrive teorierne senere i essayet.<\/p>\n
At bruge en anden (eller mange andre) brikker som springbr\u00e6t vil sige, at man flytter mere end et felt (ikke n\u00f8dvendigvis fremad) ved, at hoppe over den anden brik (eller de andre brikker). B\u00e5de modstanderens og ens egne brikker kan virke som springbr\u00e6t.<\/p>\n
Et multi-hop er et tr\u00e6k, hvor man hopper over mere end en anden brik. Disse tr\u00e6k er ofte flere point v\u00e6rd. (Se under Point Teori)<\/p>\n
Ligesom i Skak, s\u00e5 lad os benytte et system til at generere et navn for hver felt p\u00e5 br\u00e6ttet. Bem\u00e6rk at der i Taifho er 10×10 felter i stedet for 8×8 i skak. Dette skal ikke v\u00e6re nogen hindring for at benytte det samme system. Tallene t\u00e6lles ud fra den side hvor sort spiller er placeret (men det er arbitr\u00e6rt hvilken farve man v\u00e6lger) og t\u00e6lles opad. Bogstaverne t\u00e6lles henad set fra sort spillers perspektiv. Tallene g\u00e5r fra 1 til 10 og bogstaverne fra A til J. Der er derfor i alt 100 felter (10\u00b710=100).<\/p>\n
Ligesom i skak kan det v\u00e6re en god ide at skrive et spil ned, og derfor skal man bruge en notionsmetode. Det er let at tilpasse skaks notationsmetode til Taifho. Lad c betegne cirkler, f firkanter, r romber, og t trekanter.<\/p>\n
Det er endnu lettere at notere en startopstilling da det slet ikke er n\u00f8dvendigt at n\u00e6vne placeringen. Man kan blot n\u00e6vne brikker i den r\u00e6kkef\u00f8lge de er placeret i, fra venstre mod h\u00f8jre. En opstilling jeg har brugt mange gange er rtcffctr, alts\u00e5, rombe, trekant, cirkel, firkant, firkant, cirkel, trekant, rombe.<\/p>\n
Hvis vi antager at jeg har startet et spil med opstillingen n\u00e6vnt ovenover, og at jeg starter med at rykke min venstre firkant frem, s\u00e5 ville dette blive betegnet fD2.<\/p>\n
Herunder f\u00f8lger nogle generelle strategiske og taktiske bem\u00e6rkninger.<\/p>\n
Dette er en <\/em>teori om hvad der generelt er det bedste tr\u00e6k. Hvert tr\u00e6k er et antal point v\u00e6rd. Dette tal ligger i intervallet [-9;9]. Et tr\u00e6k er det antal point v\u00e6rd som det flytter ens brik <\/span>fremad<\/em> p\u00e5 pladen. Hvis et tr\u00e6k flytter ens brik tilbage p\u00e5 pladen, s\u00e5 er det et negativt antal point v\u00e6rd svarende til hvor mange felter brikken flyttede bagud. Teorien bag er simpel. For at vinde s\u00e5 skal man bruge pr\u00e6cis 72 point. Dette er fordi at man har 8 brikker som hver skal 9 felter fremad (9\u00b78=72). Det er <\/span>generelt<\/em> en god ide at flytte ens brikker det maksimale antal felter fremad, og alts\u00e5 det er generelt en god ide at foretage tr\u00e6k som er mange point v\u00e6rd.<\/span><\/p>\n Nogle tr\u00e6k g\u00f8r at man ikke kan lave andre tr\u00e6k. Nogle gange kan man foretage et tr\u00e6k som er mange point v\u00e6rd, men dette tr\u00e6k g\u00f8r, at man ikke kan lave nogle efterf\u00f8lgende tr\u00e6k som tilsammen ville v\u00e6re endnu flere point v\u00e6rd. Hold derfor \u00f8je med hvilke egne tr\u00e6k som man umuligg\u00f8rer ved at foretage et tr\u00e6k.<\/p>\n Nogle tr\u00e6k g\u00f8r at modstanderen ikke kan lave et tr\u00e6k som er mange point v\u00e6rd. Det er nogle gange v\u00e6rd at lave et s\u00e5dant tr\u00e6k, ogs\u00e5 selvom det m\u00e5ske er minus point v\u00e6rd for en selv. Nogle gange kan man s\u00e5ledes tvinge modstanderen til at lave et d\u00e5rligt tr\u00e6k senere i spillet hvis han ikke har andre brikker tilbage der er v\u00e6rd at flytte.<\/p>\n Nogle gange er det ikke en god ide, at lave et tr\u00e6k som er mange point v\u00e6rd fordi at det s\u00e5ledes flytter brikken langt v\u00e6k fra ens andre brikker. Det er is\u00e6r cirkler som let kan foretage et tr\u00e6k som er mange point v\u00e6rd. Cirkler er meget fleksible og kan ofte let placeres s\u00e5ledes, at man kan lave et tr\u00e6k som er mange point v\u00e6rd med en anden brik, og at uden cirklen ville man ofte v\u00e6re tvunget til at foretage et tr\u00e6k som er relativt f\u00e5 antal point v\u00e6rd. Andre brikker har en mindre synergi effekt (fordi at de er mindre fleksible), og derfor er det ikke s\u00e5 slemt at man f\u00e5r dem rykket langt frem, v\u00e6k fra ens andre brikker. Se under Synergi.<\/p>\n N\u00e5r man n\u00e6rmer sig slutspillet, s\u00e5 skal man fors\u00f8ge at f\u00e5 sine brikker placeret s\u00e5ledes, at de let kommer p\u00e5 plads. Husk p\u00e5 at man kan bruge brikker som st\u00e5r p\u00e5 J-linjen som springbr\u00e6t. Det er generelt en god ide, at cirklerne er dem som kommer sidst p\u00e5 plads, da disse er lettere at f\u00e5 p\u00e5 end de andre brikker og mens de er i spil, kan de bruges som springbr\u00e6tter.<\/p>\n Man b\u00f8r v\u00e6re specielt opm\u00e6rksom p\u00e5 hvordan ens romber og trekanter er placeret, da romberne kun kan bev\u00e6ge sig p\u00e5 felter af en farve, og trekanterne er n\u00f8dt til at foretage et -1 tr\u00e6k for at komme over p\u00e5 en anden farve (undtagen hvis man foretager et multi-hop).<\/p>\n N\u00e5r ens brikker st\u00e5r samlet, s\u00e5 har de en god synergi (fordi at de kan bruge hinanden som springbr\u00e6t), n\u00e5r de st\u00e5r langt fra hinanden eller alene, s\u00e5 kan de generelt ikke bev\u00e6ge sig s\u00e5 langt (undtagen hvis modstanderens brikker kan bruges som springbr\u00e6t). En brik der st\u00e5r helt alene kan kun bev\u00e6ge sig et felt og kan derfor maks. bruges til at lave et 1 point tr\u00e6k.<\/p>\n De forskellige brikker har ikke samme fleksibilitet. Cirklerne har generelt den h\u00f8jeste (og aldrig mindre end andre brikker fordi, at de kan foretage alle tr\u00e6k som andre brikker kan foretage) fleksibilitet. Det er derfor godt at holde cirklerne t\u00e6t ved ens andre brikker, da de let kan placeres s\u00e5ledes, at man kan foretage tr\u00e6k som er mange point v\u00e6rd med andre brikker.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I dette essay vil jeg beskrive nogle generelle strategiske betragtninger om br\u00e6tspillet Taifho. Terminologi Her vil jeg introducere noget terminologi som g\u00f8r det lettere at beskrive teorierne senere i essayet. Springbr\u00e6t At bruge en anden (eller mange andre) brikker som springbr\u00e6t vil sige, at man flytter mere end et felt (ikke n\u00f8dvendigvis fremad) ved, at […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1480],"tags":[1500,1777,1266],"class_list":["post-1979","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-taifho","tag-strategi","tag-taifho","tag-teori"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1979","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1979"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1979\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1981,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1979\/revisions\/1981"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1979"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1979"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1979"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Betragtninger og undtagelser<\/h3>\n
Umuligg\u00f8relsen af andre egne tr\u00e6k<\/h4>\n
Umuligg\u00f8relsen af andre ikke-egne tr\u00e6k<\/h4>\n
Formindskelse af synergi<\/em><\/h4>\n
Slutspillet<\/h4>\n
Synergi<\/h2>\n
Fleksibilitet<\/h3>\n