{"id":2224,"date":"2011-04-22T21:51:22","date_gmt":"2011-04-22T20:51:22","guid":{"rendered":"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=2224"},"modified":"2011-04-22T21:51:22","modified_gmt":"2011-04-22T20:51:22","slug":"%c3%b8kologi-en-lidt-mere-seri%c3%b8s-unders%c3%b8gelse-af-grundene-til-at-vaelge-%c3%b8kologisk-pa-okologi-dk","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=2224","title":{"rendered":"\u00d8kologi – en lidt mere seri\u00f8s unders\u00f8gelse af grundene til at v\u00e6lge \u00f8kologisk p\u00e5 okologi.dk"},"content":{"rendered":"

I min l\u00e6sning af The March of Unreason<\/em> blev det klart for mig, at jeg b\u00f8r kikke lidt n\u00e6rmere p\u00e5 grundene til at k\u00f8be og spise \u00f8kologisk. Jeg t\u00e6nker at det er rigtig godt at starte med at se n\u00e6rmere p\u00e5 de officielle 10 grunde som gives p\u00e5 okologi.dk<\/a> (\u00d8kologisk Landsforening’s hjemmeside)<\/p>\n

 <\/p>\n

1. Du f\u00e5r mad uden rester af spr\u00f8jtegift<\/p>\n

2. Du f\u00e5r mad med mere smag<\/p>\n

3. Du f\u00e5r rene varer uden sminke<\/p>\n

4. \u00d8kologiske dyr har bedre leveforhold<\/p>\n

5. \u00d8kologi er godt for vores grundvand<\/p>\n

6. Bevar en rig og ren natur<\/p>\n

7. Naturlig mad er sund fornuft<\/p>\n

8. Nej tak til gensplejset mad<\/p>\n

9. \u00d8-m\u00e6rket st\u00e5r for grundig kontrol<\/p>\n

10. \u00d8kologi er godt for ulande<\/p>\n

 <\/p>\n

S\u00e5 langt s\u00e5 godt. Det anbefales at l\u00e6seren l\u00e6ser siden som der linkes til og alle undersiderne.<\/p>\n

1. Du f\u00e5r mad uden rester af spr\u00f8jtegift<\/h3>\n

En af de mange unders\u00f8gelser som n\u00e6vnes er en dansk unders\u00f8gelse.<\/p>\n

\u201dI Danmark har F\u00f8devarestyrelsen fundet rester af spr\u00f8jtemidler i 61 ud af 79 pr\u00f8ver af vindruer. I alt blev der fundet 22 forskellige spr\u00f8jtemidler p\u00e5 druer, som blev solgt i danske butikker i 2008.\u201d<\/p>\n

Det lyder farligt, men jeg besluttede mig alligevel for at se n\u00e6rmere p\u00e5 unders\u00f8gelsen. I unders\u00f8gelsens konklusion kan man l\u00e6se.<\/p>\n

\u201dDet kan konkluderes, at de p\u00e5viste pesticidrester i de unders\u00f8gte pr\u00f8ver generelt ikke har givet anledning til sundhedsm\u00e6ssige bet\u00e6nkeligheder.<\/p>\n

F\u00f8devarestyrelsen og DTU F\u00f8devareinstituttet vurderer fortsat, at de pesticidrester der kan forekomme i f\u00f8devarer p\u00e5 det danske marked ikke b\u00f8r give forbrugeren anledning til sundhedsm\u00e6ssige bekymringer, samt at et \u00f8get indtag af frugt og gr\u00f8nt har en sygdomsforebyggende effekt.\u201d (Pesticidrester i f\u00f8devarer 2008<\/em><\/a>, s. 14-15)<\/p>\n

Hvilket er nogenlunde den modsatte opfattelse end den som de \u00f8nsker at skabe hos l\u00e6seren.<\/p>\n

En anden unders\u00f8gelse n\u00e6vnes med ordene.<\/p>\n

\u201dPesticider og andre hormonforstyrrende stoffer bidrager med stor sandsynlighed til en del af de tilf\u00e6lde, hvor drenge f\u00f8des med misdannet penis, eller hvor testiklerne ikke befinder sig i pungen ved f\u00f8dslen. Det er konklusionen i en rapport udarbejdet af professor Richard Sharpe fra The Queen’s Medical Research Institute i Storbritannien. Rapporten opsummerer den viden, der i dag findes om sammenh\u00e6ngen mellem kemikalier og m\u00e6nds evne til forplantning.\u201d<\/p>\n

Jeg besluttede mig igen at se n\u00e6rmere p\u00e5 unders\u00f8gelsen. I opsummeringen kan man l\u00e6se<\/p>\n

\u201dA number of [environmental chemical]s, including pesticides, chemicals in consumer products and persistent organic pollutants (POPs) have been shown in animal studies to inhibit androgen production\/action in fetal life; in addition, certain phthalates to which humans are widely exposed have been shown to induce a [testicular dysgenesis syndrome]-like collection of disorders in male rats following fetal exposure. Oestrogenic [environmental chemical]s have also been implicated in [testicular dysgenesis syndrome] disorders.\u201d<\/p>\n

(Male Reproductive Health Disorders and the Potential Role of Exposure to Environmental Chemicals<\/a>, s. 5)1<\/sup><\/a><\/p>\n

Desuden bliver det n\u00e6vnt at selvom nogle af disse milj\u00f8kemikalier ikke er skadelige i sm\u00e5 m\u00e6ngder i sig selv, s\u00e5 har de vist sig at v\u00e6re skadelige sammen med andre milj\u00f8kemikalier i sm\u00e5 m\u00e6ngder, alts\u00e5 under gr\u00e6nsev\u00e6rdierne. En ekspert fra Rigshospitalet bliver citeret for at sige<\/p>\n

\u201dIs\u00e6r uf\u00f8dte b\u00f8rn i moderens mave og sp\u00e6db\u00f8rn kan v\u00e6re modtagelige for skadelige effekter, specielt i forhold til udviklingen af drengenes k\u00f8nsorganer. L\u00e6gerne ved endnu ikke alt om effekten af de mange forskellige spr\u00f8jtemidler, der findes. Is\u00e6r mangler der viden om, hvordan de virker i kombination med hinanden.\u201d<\/p>\n

Som er nogenlunde det samme som man kan l\u00e6se i opsummeringen i rapporten.<\/p>\n

Kilden ser alts\u00e5 ud til at v\u00e6re god nok. Jeg tillader mig at v\u00e6re lidt overfladisk da jeg ikke har tid eller ekspertise til at l\u00e6se hele rapporten (som er fyldt med tekniske akronymer).<\/p>\n

Jeg konkluderer at det er en god id\u00e9 at undg\u00e5 spr\u00f8jtegiftrester, ogs\u00e5 selvom de er under gr\u00e6nsev\u00e6rdierne.<\/p>\n

2. Du f\u00e5r mad med mere smag<\/h3>\n

F\u00f8rst pr\u00e6senteres hvad som godt kan betegnes som anekdoter da dataene er sv\u00e6re at sammenligne og det er uklart om de giver noget repr\u00e6sentativt billede af situationen.<\/p>\n

Derefter kommer der dog noget som er mere interessant<\/p>\n

\u201dIndholdet af frie fedtsyrer er markant lavere i \u00f8kologisk m\u00e6lk end i konventionel m\u00e6lk. Det betyder, at den \u00f8kologiske m\u00e6lk har mindre risiko for at udvikle skarp smag eller lugt. Det viser et forskningsprojekt fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet p\u00e5 Aarhus Universitet.<\/p>\n

Forskellen h\u00e6nger formentlig sammen med, at de \u00f8kologiske k\u00f8er kommer mere p\u00e5 gr\u00e6s og f\u00e5r mindre m\u00e6ttet fedt i foderet end andre k\u00f8er g\u00f8r. Det vurderer de to forskere bag unders\u00f8gelsen, Lars Wiking og Martin Bjerring.\u201d<\/p>\n

Det lyder jo lovende. Lad os se n\u00e6rmere p\u00e5 kilden.<\/p>\n

\u201dResultaterne viser, at \u00e5rsagen til den bedre m\u00e6lkekvalitet fra \u00f8kologiske bes\u00e6tninger ikke kan p\u00e5l\u00e6gges malketeknikker, men m\u00e5 formodes at skyldes fodringsstrategi eller management.\u201d (Bedre m\u00e6lkekvalitet fra \u00f8kologiske k\u00f8er, ICROFS nyt nr. 3<\/a>, 2010, s. 7-8)<\/p>\n

Kilden er kort, dansk og uteknisk, s\u00e5 man kan liges\u00e5 godt l\u00e6se det hele.<\/p>\n

Kilden giver dog kun ringe grund til at tro at noget lign. skulle v\u00e6re tilf\u00e6ldet for andre \u00f8kologiske produkter, men det giver en fin grund til at k\u00f8be \u00f8kologisk m\u00e6lk.<\/p>\n

N\u00e6ste p\u00e5stand er<\/p>\n

\u201d\u00d8kologiske landm\u00e6nd “pacer” ikke deres planter med kunstg\u00f8dning og spr\u00f8jtemidler, men lader dem vokse i naturligt tempo. Derfor indeholder \u00f8kologiske gr\u00f8ntsager gennemsnitligt mere t\u00f8rstof og mindre vand pr. kg gr\u00f8ntsag end ikke-\u00f8kologiske.\u201d<\/p>\n

Igen ser vi p\u00e5 kilden. I sektionen \u201dIndholdsstoffer\u201d2<\/sup><\/a> diskuteres forskellene i indfold ifht. produktion. Der n\u00e6vnes for mange ting til at jeg kan citere alt af interesse her, s\u00e5 l\u00e6seren bedes selv kikke efter. Jeg citerer dog et par tekststeder<\/p>\n

\u201dProjektgruppen konkluderer at de sammenlignende studier generelt viser et for\u00f8get indhold af t\u00f8rstof i \u00f8kologiske\/biodynamiske gr\u00f8nsager. Dette er forventet p\u00e5 baggrund af det lavere g\u00f8dningsniveau.\u201d<\/p>\n

\u201dSammenfattende m\u00e5 det konstateres at de f\u00e5 direkte sammenligninger kunne tyde p\u00e5 at \u00f8kologiske\/biodynamiske kornprodukter har et let nedsat proteinindhold, hvilket synes forklaret ved den reducerede kv\u00e6lstofstofforsyning. De sundhedsm\u00e6ssige konsekvenser af et lavere proteinindhold m\u00e5 antages at v\u00e6re ubetydelige i dansk sammenh\u00e6ng, idet proteinindholdet i den danske kost er rigeligt. Vi finder det ikke muligt at afg\u00f8re hvorvidt proteinkvaliteten generelt p\u00e5virkes af dyrkningssystemet.\u201d<\/p>\n

\u201dProjektgruppen konkluderer at indholdet af C-vitamin tenderer til at v\u00e6re h\u00f8jere, mens \u03b2-caroten tenderer til at v\u00e6re lavere i \u00f8kologiske\/biodynamiske planteprodukter sammenlignet med konventionelle produkter. Indholdet af \u03b2-caroten i oksek\u00f8d m\u00e5 til geng\u00e6ld forventes at ligge h\u00f8jere ved \u00f8kologisk produktion. Den sundhedsm\u00e6ssige betydning heraf er usikker, men formentlig ringe da den danske kost generelt giver en god d\u00e6kning med de n\u00e6vnte vitaminer.\u201d<\/p>\n

\u201dProjektgruppen konkluderer, at det til trods for at der endnu kun foreligger f\u00e5 observationer p\u00e5 \u00f8kologiske f\u00f8devarer fra overv\u00e5gningsprogrammerne og forskningsprojekter, m\u00e5 anses for relativt sikkert at \u00f8kologiske\/biodynamiske vegetabilske f\u00f8devarer (frugt og gr\u00f8nt) er fri for eller har et betydeligt lavere indhold af pesticidrester end tilsvarende konventionelle produkter. Woese et al. (1997) n\u00e5ede samme konklusion. Det er ikke endelig dokumenteret, at der er tilsvarende forskelle i korn og kornprodukter. I konventionelle planteprodukter forekommer der pesticidrester i op til 30% af pr\u00f8verne, mens forekomsten af str\u00e5forkortere er markant h\u00f8jere. Forekomsten af pesticider og str\u00e5frokortere i konventionelle f\u00f8devarer ligger betydeligt under de etablerede accepterede daglige indtagelser og der er s\u00e5ledes ikke toksikologiske holdepunkter for sundhedsskadelige effekter af stoffernes tilstedev\u00e6relse i de fundne koncentrationer. Der er enkelte dyreeksperimentelle fors\u00f8g, der tyder p\u00e5, at str\u00e5forkortere kan have negative effekter p\u00e5 forplantningsevnen. Det kan ikke udelukkes at meget langvarig indtagelse af meget lave pesticiddoser kan v\u00e6re skadeligt. Dette g\u00e6lder specielt for s\u00e6rligt f\u00f8lsomme grupper (b\u00f8rn, gravide\/fostre).\u201d (\u00d8kologiske f\u00f8devarer <\/a><\/p>\n

og menneskets sundhed<\/a>, s. 34-40)<\/p>\n

Osv. Generelt forekommer det mig at den sundhedsm\u00e6ssige fordel er enten lav eller up\u00e5viselig ved \u00f8kologisk frem for konventionel. Rapporten ser ikke ud til at indeholde bel\u00e6g for at den \u00f8gede vandprocent faktisk g\u00f8r en forskel for smagen. Det kunne jo v\u00e6re at forskellen er for lille til at man kan smage den. S\u00e5 selvom rapporten indeholder bel\u00e6g for en masse forskellige, men sm\u00e5, sundhedsm\u00e6ssige fordele ved \u00f8kologiske produkter, s\u00e5 indeholder den ikke bel\u00e6g (efter hvad jeg har l\u00e6st) om at \u00f8kologiske produkter smager bedre.<\/p>\n

Kikker man andre steder hen for information (jeg kikkede p\u00e5 Wikipedia3<\/sup><\/a>), s\u00e5 f\u00e5r man meget blandede resultater. Ja, nogle unders\u00f8gelser viser at folk kan smage forskel, andre viser at folk ikke kan smage forskel. Generelt m\u00e5 det konkluderes at hvis der er en forskel, s\u00e5 er den ret lille eller m\u00e5ske begr\u00e6nset til nogle f\u00e5 omr\u00e5der. Is\u00e6r frugt syntes at v\u00e6re s\u00e5dant et omr\u00e5de, men det har m\u00e5ske en anden forklaring. Fordi at \u00f8kologiske producenter er mindre, s\u00e5 s\u00e6lger de typisk heller ikke deres produkter s\u00e5 langt v\u00e6k. Dette betyder at transporttiden er kortere, og at varerne derfor er friskere n\u00e5r de kommer frem og ligger i butikkerne. Selvom dette er tilf\u00e6ldet, s\u00e5 er det dog stadig en grund til at k\u00f8be \u00f8kologisk. Om den bedre kvalitet (friskere) skyldes en \u00f8kologisk dyrkning eller kortere transporttid er jo ganske ligegyldigt, s\u00e5 l\u00e6nge at forskellen er der.<\/p>\n

Sammenlagt har jeg ikke fundet tilstr\u00e6kkelig med evidens p\u00e5 at \u00f8kologisk mad smager af mere (eller bedre), m\u00e5ske bortset fra \u00f8kologisk frugt.<\/p>\n

3. Du f\u00e5r rene varer uden sminke<\/h3>\n

I det korteste afsnit indtil videre kan man l\u00e6se<\/p>\n

\u201dEn r\u00e6kke farvestoffer kan sammen med konserveringsmidlet Atamon g\u00f8re b\u00f8rn hyperaktive. B\u00f8rnene f\u00e5r sv\u00e6rt ved at koncentrere sig og sidde stille. Det er dokumenteret i en unders\u00f8gelse, som en gruppe britiske l\u00e6ger har gennemf\u00f8rt.<\/p>\n

\u00d8kologiske f\u00f8devarer er helt fri for disse farvestoffer og Atamon. Men b\u00e5de Atamon og de seks farvestoffer, der var med i unders\u00f8gelsen, bliver meget brugt i ikke-\u00f8kologisk slik, saft og sodavand.<\/p>\n

(Atamon er ogs\u00e5 kendt som natriumbenzoat og E211).\u201d<\/p>\n

Jeg slog stoffet op p\u00e5 Wikipedia<\/a> hvor jeg regnede med at den unders\u00f8gelse som de n\u00e6vner er n\u00e6vnt samt evt. andre unders\u00f8gelser af samme. Jeg havde ganske ret. Dog ser det ikke ud til at der er grund til at v\u00e6re bange for hyperaktive b\u00f8rn, da resultaterne er inkonsistente. Man undrer sig over hvorfor at de citerer en unders\u00f8gelse med inkonsistente resultater.<\/p>\n

Og dog, angiveligt kan stoffet sammen med C-vitamin danne et kraftfremkaldende stof, dog i s\u00e5 sm\u00e5 m\u00e6ngder at det ikke bliver anset for farligt af det amerikanske f\u00f8devare ministerium. Igen virker der ikke til at v\u00e6re gode grunde til bekymring. Hvis man skulle blive bekymret hver gang bare en forsker et eller andet sted i verden tror at et stof er farligt, s\u00e5 skulle man v\u00e6re bekymret overfor ca. alting.<\/p>\n

I \u00f8vrigt er der et temmelig misvisende billede hvorp\u00e5 der st\u00e5r \u201dI ikke-\u00f8kologiske varer er det tilladt at bruge syv gange s\u00e5 mange tils\u00e6tningsstoffer, som det er i \u00f8kologiske.\u201d. Dette giver et indtryk om at gr\u00e6nsev\u00e6rdien for disse stoffer er 7 gange lavere for \u00f8kologiske produkter, men dette er ikke sandt. Der er blot 7 gange s\u00e5 mange forskellige<\/em> stoffer lovlige i ikke-\u00f8kologiske varer.<\/p>\n

—-<\/h3>\n

Og her mistede jeg s\u00e5 interessen for at skrive og l\u00e6se mere om emnet. Men det ovenst\u00e5ende b\u00f8r ikke g\u00e5 til spilde, s\u00e5 jeg poster det lige alligevel.<\/p>\n

\n

1<\/a>I \trapporten kan man ogs\u00e5 l\u00e6se at Danmark er det land, i hvert fald i \tEuropa, med den h\u00f8jeste frekvens af misdannede testikler.<\/p>\n<\/div>\n

\n

2<\/a>Og \tdet er her at de har f\u00e5et p\u00e5standen fra. Uheldigvis angiver de \tikke selv nogen sidehenvisning, s\u00e5 jeg var n\u00f8dt til at s\u00f8ge rundt \ti dokumentet efter n\u00f8gleord indtil at jeg fandt skriftstedet. Det \ter lidt useri\u00f8st ikke at angive sidetal.<\/p>\n<\/div>\n

\n

3<\/a>http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Organic_food#Nutritional_value_and_taste<\/a>, \thttp:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Organic_farming#Food_quality_and_safety<\/a>, \thttp:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Motivations_for_organic_agriculture#Taste<\/a><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I min l\u00e6sning af The March of Unreason blev det klart for mig, at jeg b\u00f8r kikke lidt n\u00e6rmere p\u00e5 grundene til at k\u00f8be og spise \u00f8kologisk. Jeg t\u00e6nker at det er rigtig godt at starte med at se n\u00e6rmere p\u00e5 de officielle 10 grunde som gives p\u00e5 okologi.dk (\u00d8kologisk Landsforening’s hjemmeside)   1. Du […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1541],"tags":[1590],"class_list":["post-2224","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-videnskab-og-lign","tag-kologi"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2224","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2224"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2224\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2225,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2224\/revisions\/2225"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2224"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2224"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2224"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}