{"id":2322,"date":"2011-10-19T19:16:37","date_gmt":"2011-10-19T18:16:37","guid":{"rendered":"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=2322"},"modified":"2012-11-30T14:32:21","modified_gmt":"2012-11-30T13:32:21","slug":"de-er-pa-tide-at-reformere-grandloven","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=2322","title":{"rendered":"De er p\u00e5 tide at reformere gr\u00e5ndloven"},"content":{"rendered":"

L\u00e6s gr\u00e5ndloven<\/a>. L\u00e6s evt. osse en forklareng<\/a>. Som de kan ses er d\u00e6r mange teng som skal forklares. de er bl.a. fordi at spr\u00e5get er for\u00e6ldet og d\u00e6rfor sv\u00e6rt at forst\u00e5 for nulevende danskere.<\/p>\n

Vi kan starte m\u00e6d spr\u00e5get, som jaj n\u00e6vnte for nyligt.<\/a><\/p>\n

Ves man ekke kan f\u00e5 lov tel at \u00e6ndre andet, s\u00e5 er de v\u00e6rd at \u00e6ndre spr\u00e5get. Jaj se h\u00e6lst at man \u00e6ndrede en del andre teng. H\u00e6r er mine umiddelbare id\u00e9er tel vad man skal \u00e6ndre. G\u00e6nnemstrajet betyder at jaj vel sl\u00e6tte de. En del a tengene virker ekke n\u00f8dv\u00e6ndige at have i gr\u00e5ndloven, m\u00e6n jaj k\u00e6ndte ekke nok tel \u00e6mnet, s\u00e5 jaj lod d\u00e6m v\u00e6re endtel videre.<\/p>\n

Kapitel I<\/strong><\/p>\n

\u00a7 1<\/p>\n

Denne grundlov g\u00e6lder for alle dele af Danmarks Rige.<\/p>\n

Kunne man sagtens \u00e6ndre tel at omhandle kun Danmark, og s\u00e5 lade Gr\u00f8nland og F\u00e6r\u00f8rerne have deres ajne gr\u00e5ndlove. Jaj er ledt ligeglad.<\/p>\n

\u00a7 2<\/p>\n

Regeringsformen er indskr\u00e6nket-monarkisk. Kongemagten nedarves til m\u00e6nd og kvinder efter de i tronf\u00f8lgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.<\/span><\/p>\n

Regeringsformen er repr\u00e6sentativt demokrati. En del af befolkningen stemmer og v\u00e6lger dem som de gerne vil have til at repr\u00e6sentere sig i folketinget. Det fasts\u00e6ttes ved lov hvilken del af befolkningen som kan stemme.<\/p>\n

V\u00e6k m\u00e6d kongens magt.<\/p>\n

\u00a7 3<\/p>\n

Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den ud\u00f8vende magt er hos kongen.<\/span> Den d\u00f8mmende magt er hos domstolene. Den lovgivende magt er hos folketinget. Den ud\u00f8vende magt er hos regeringen.<\/p>\n

Ig\u00e6n fjernes kongen.<\/p>\n

\u00a7 4<\/span><\/p>\n

Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og underst\u00f8ttes som s\u00e5dan af staten.<\/span><\/p>\n

Landet sekulariseres.<\/p>\n

Kapitel II<\/strong><\/span><\/p>\n

\u00a7 5<\/span><\/p>\n

Kongen kan ikke uden folketingets samtykke v\u00e6re regent i andre lande.<\/span><\/p>\n

\u00a7 6<\/span><\/p>\n

Kongen skal h\u00f8re til den evangelisk-lutherske kirke.<\/span><\/p>\n

\u00a7 7<\/span><\/p>\n

Kongen er myndig, n\u00e5r han har fyldt sit 18. \u00e5r. Det samme g\u00e6lder tronf\u00f8lgeren.<\/span><\/p>\n

\u00a7 8<\/span><\/p>\n

Forinden kongen tiltr\u00e6der regeringen, afgiver han skriftligt i statsr\u00e5det en h\u00f8jtidlig forsikring om ubr\u00f8deligt at ville holde grundloven. Af forsikringsakten udstedes tvende ligelydende originaler, af hvilke den ene overgives folketinget for at opbevares i sammes arkiv, den anden nedl\u00e6gges i rigsarkivet. Kan kongen som f\u00f8lge af frav\u00e6relse eller af andre grunde ikke umiddelbart ved tronskiftet afgive denne forsikring, f\u00f8res regeringen, indtil dette sker, af statsr\u00e5det, medmindre anderledes ved lov bestemmes. Har kongen allerede som tronf\u00f8lger afgivet denne forsikring, tiltr\u00e6der han umiddelbart ved tronskiftet regeringen.<\/span><\/p>\n

\u00a7 9<\/span><\/p>\n

Bestemmelser ang\u00e5ende regeringens f\u00f8relse i tilf\u00e6lde af kongens umyndighed, sygdom eller frav\u00e6relse fasts\u00e6ttes ved lov. Er der ved tronledighed ingen tronf\u00f8lger, v\u00e6lger folketinget en konge og fasts\u00e6tter den fremtidige arvef\u00f8lge.<\/span><\/p>\n

\u00a7 10<\/span><\/p>\n

Stk. 1.<\/span><\/p>\n

Statens ydelse til kongen bestemmes for hans regeringstid ved lov. Ved denne fasts\u00e6ttes tillige, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades kongen til brug.<\/span><\/p>\n

Stk. 2.<\/span><\/p>\n

Statsydelsen kan ikke beh\u00e6ftes med g\u00e6ld.<\/span><\/p>\n

\u00a7 11<\/span><\/p>\n

For medlemmer af det kongelige hus kan der bestemmes \u00e5rpenge ved lov. \u00c5rpengene kan ikke uden folketinges samtykke nydes udenfor riget. <\/span><\/p>\n

Alt sammen un\u00f8dv\u00e6ndigt.<\/p>\n

Kapitel III<\/strong><\/p>\n

\u00a7 12<\/span><\/p>\n

Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskr\u00e6nkninger den h\u00f8jeste myndighed over alle rigets anliggender og ud\u00f8ver denne gennem ministrene.<\/span><\/p>\n

\u00a7 13<\/p>\n

Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. <\/span>Ministrene er ansvarlige for regeringens f\u00f8relse; deres ansvarlighed bestemmes n\u00e6rmere ved lov.<\/p>\n

Kongen fjernes, m\u00e6n resten er fint nok.<\/p>\n

\u00a7 14<\/span><\/p>\n

Kongen udn\u00e6vner og afskediger statsministeren og de \u00f8vrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, n\u00e5r den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen.<\/span><\/p>\n

Naj. Kongen er v\u00e6k. D\u00e6r er ekke brug for n\u00e5gen ‘dronenge-r\u00e5nde’.<\/p>\n

N\u00e5r d\u00e6r har v\u00e6ret avholdt et valg, s\u00e5 pajer MF’erne p\u00e5 en di gerne vel have tel at fors\u00f8ge at danne en regereng. D\u00e6n som flest pajer p\u00e5 f\u00e5r lov at pr\u00f8ve at danne en regereng.<\/p>\n

N\u00e5r der har v\u00e6ret afholdt valg, s\u00e5 peger medlemmerner af folketinget p\u00e5 en person som de gerne vil have til at fors\u00f8ge at danne en regering. Den som flest peger p\u00e5 f\u00e5r lov at pr\u00f8ve. Personen har 14 dage til at danne en regering, ellers uv\u00e6lges en ny person som kan pr\u00f8ve at danne regering. Hvis ingen regering er dannet efter 3 fors\u00f8g, s\u00e5 udskrives nyvalg.<\/p>\n

Id\u00e9en er at \u00e5ndg\u00e5, at landet g\u00e5r i st\u00e5 fordi at engen kan blive enige om at danne regereng. G\u00f8res for at \u00e5ndg\u00e5 situasjoner som d\u00e6n i B\u00e6lgjen<\/a>.<\/p>\n

De sidste \u00a714 er dog udm\u00e6rket, sp\u00f8rgsm\u00e5let er bare om ekke de burde v\u00e6re i en \u00a7 for saj s\u00e6l.<\/p>\n

Ministerens underskrift g\u00f8r en lov gyldig. Enhver minister som har underskrevet en lov, er ansvarlig for beslutningen.<\/p>\n

Dette kunne godt bruge n\u00e5get mere pr\u00e6sisjon, m\u00e6n jaj er ekke nok bek\u00e6ndt m\u00e6d loven tel at sige vordan man lige skal formulere de.<\/p>\n

\u00a7 15<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham.<\/p>\n

Stk. 2.<\/p>\n

Udtaler folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne beg\u00e6re ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et ministerium, som har f\u00e5et et mistillidsvotum, eller som har beg\u00e6ret sin afsked, fungerer indtil et nyt ministerium er udn\u00e6vnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er til embedsforretningernes uforstyrrede f\u00f8relse.<\/p>\n

\u00a7 16<\/p>\n

Ministrene kan af kongen eller <\/span>folketinget tiltales for deres embedsf\u00f8relse. Rigsretten p\u00e5kender de mod ministrene for deres embedsf\u00f8relse anlagte sager.<\/p>\n

Fjernede lige kongen ig\u00e6n.<\/p>\n

\u00a7 17<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

Ministrene i forening udg\u00f8r statsr\u00e5det, hvori tronf\u00f8lgeren, n\u00e5r han er myndig, tager s\u00e6de<\/span>. Kongen f\u00f8rer fors\u00e6det undtagen i det i \u00a7 8 n\u00e6vnte tilf\u00e6lde og i det tilf\u00e6lde, hvor lovgivningsmagten i henhold til bestemmelsen i \u00a7 9 m\u00e5tte have tillagt statsr\u00e5det myndighed til at f\u00f8re regeringen.<\/span><\/p>\n

De er kongen ig\u00e6n ig\u00e6n. Han er m\u00e6d overalt p\u00e5 trods a at folk p\u00e5st\u00e5r, at kongen engen endflydelse har.<\/p>\n

Ministrene i forening udg\u00f8r statsr\u00e5det. Statsministeren er formand for statsr\u00e5det.<\/p>\n

Jaj ved ekke vad statsr\u00e5det er, m\u00e6n de ville ekke \u00e5ndre maj ves statsministeren i praksis allerede er formand.<\/p>\n

Stk. 2.<\/p>\n

I statsr\u00e5det forhandles alle love og vigtige regeringsforanstaltninger.<\/p>\n

\u00a7 18<\/p>\n

Er kongen forhindret i at holde statsr\u00e5d, kan han lade sagen forhandle i et ministerr\u00e5d. Dette best\u00e5r af samtlige ministre under fors\u00e6de af statsministeren. Enhver minister skal da afgive sit votum til protokollen og beslutning tages efter stemmeflerhed. Statsministeren forel\u00e6gger den over forhandlingerne f\u00f8rte protokol for kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde ministerr\u00e5dets indstilling eller lade sagen foredrage i statsr\u00e5det.<\/span><\/p>\n

Kongen ig\u00e6n. Jaj ved ekke om de er vegtigt at have di andre teng m\u00e6d.<\/p>\n

\u00a7 19<\/span><\/p>\n

Stk. 1.<\/span><\/p>\n

Kongen handler p\u00e5 rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der for\u00f8ger eller indskr\u00e6nker rigets omr\u00e5de, eller indg\u00e5 nogen forpligtigelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er n\u00f8dvendig, eller som i\u00f8vrigt er af st\u00f8rre betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indg\u00e5et med folketingets samtykke.<\/span><\/p>\n

Stk. 2.<\/span><\/p>\n

Bortset fra forsvar mod v\u00e6bnet angreb p\u00e5 riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende milit\u00e6re magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen m\u00e5tte tr\u00e6ffe i medf\u00f8r af denne bestemmelse, skal straks forel\u00e6gges folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til m\u00f8de. Stk. 3. Folketinget v\u00e6lger af sin midte et udenrigspolitisk n\u00e6vn, med hvilket regeringen r\u00e5df\u00f8rer sig forud for enhver beslutning af st\u00f8rre udenrigspolitisk r\u00e6kkevidde. N\u00e6rmere regler om det udenrigspolitiske n\u00e6vn fasts\u00e6ttes ved lov.<\/span><\/p>\n

Kongen er p\u00e5 spel.<\/p>\n

\u00a7 20<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

Bef\u00f8jelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i n\u00e6rmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.<\/p>\n

Stk. 2.<\/p>\n

Til vedtagelse af lovforslag herom kr\u00e6ves er flertal p\u00e5 fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opn\u00e5s et s\u00e5dant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag n\u00f8dvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forel\u00e6gges det folketingsv\u00e6lgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i \u00a7 42 fastsatte regler.<\/p>\n

\u00a7 21<\/span><\/p>\n

Kongen kan for folketinget lade frems\u00e6tte forslag til love og andre beslutninger.<\/span><\/p>\n

Not anymor.<\/p>\n

\u00a7 22<\/span><\/p>\n

Et af folketinget vedtaget lovforslag f\u00e5r lovkraft, n\u00e5r det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadf\u00e6stes af kongen. Kongen befaler lovens kundg\u00f8relse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.<\/span><\/p>\n

Virker ekke n\u00f8dv\u00e6ndigt. D\u00e6r er allerede en \u00a7 som handler om vorn\u00e5r en lov er gyldig.<\/p>\n

\u00a7 23<\/span><\/p>\n

I s\u00e6rdeles p\u00e5tr\u00e6ngende tilf\u00e6lde kan kongen, n\u00e5r folketinget ikke kan samles, udstede forel\u00f8bige love, der dog ikke m\u00e5 stride mod grundloven og altid straks efter folketingets sammentr\u00e6den skal forel\u00e6gges dette til godkendelse eller forkastelse.<\/span><\/p>\n

Nah.<\/p>\n

\u00a7 24<\/p>\n

Kongen kan ben\u00e5de og give amnesti. Ministrene kan han kun med folketingets samtykke ben\u00e5de for de dem af rigsretten id\u00f8mte straffe.<\/span><\/p>\n

V\u00e6k m\u00e6d kongen ig\u00e6n. Bem\u00e6rk d\u00e6n kl\u00e5ntrede del \u201cMinistrene kan han kun med folketingets\u201d, wat. S\u00e6tnengen er besv\u00e6rlig at forst\u00e5 og laves d\u00e6rfor om.<\/p>\n

Folketinget kan ben\u00e5de folk som er d\u00f8mt af rigsretten.<\/p>\n

Jaj ved ekke lige vor vegtigt de er at n\u00e6vne ministrerne.<\/p>\n

\u00a7 25<\/span><\/p>\n

Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende regeringsmyndigheder s\u00e5danne bevillinger og undtagelser fra lovene, som enten if\u00f8lge de f\u00f8r 5. juni 1849 g\u00e6ldende regler er i brug, eller hvortil hjemmel indeholdes i en siden den tid udgiven lov.<\/span><\/p>\n

Kongen ig\u00e6n.<\/p>\n

\u00a7 26<\/span><\/p>\n

Kongen har ret til at lade sl\u00e5 m\u00f8nt i henhold til loven.<\/span><\/p>\n

Neks.<\/p>\n

\u00a7 27<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

Regler om ans\u00e6ttelse af tjenestem\u00e6nd fasts\u00e6ttes ved lov. Ingen kan ans\u00e6ttes som tjenestemand uden at have indf\u00f8dsret. Tjenestem\u00e6nd, som udn\u00e6vnes af kongen afgiver en h\u00f8jtidelig forsikring om at ville holde grundloven.<\/span><\/p>\n

Stk. 2.<\/p>\n

Om afskedigelse, forflyttelse og pensionering af tjenestem\u00e6nd fasts\u00e6ttes regler ved lov, jfr. dog herved \u00a7 64.<\/p>\n

Stk. 3. Uden deres samtykke kan de af kongen udn\u00e6vnte tjenestem\u00e6nd kun forflyttes, n\u00e5r de ikke derved lider tab i de med tjenestemandsstillingen forbundne indt\u00e6gter, og der gives dem valget mellem s\u00e5dan forflyttelse og afsked med pension efter de almindelige regler. <\/span><\/p>\n

Kongen pr\u00f8vede lige ig\u00e6n. Kongen h\u00e6r, kongen d\u00e6r.<\/p>\n

Kapitel IV<\/strong><\/p>\n

\u00a7 28<\/p>\n

Folketinget udg\u00f8r een forsamling best\u00e5ende af h\u00f8jst 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer v\u00e6lges p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne og 2 i Gr\u00f8nland.<\/p>\n

\u00a7 29<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indf\u00f8dsret, fast bop\u00e6l i riget og n\u00e5et den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og underst\u00f8ttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighj\u00e6lp, medf\u00f8rer tab af valgret.<\/p>\n

Stk. 2.<\/p>\n

Valgretsalderen er den, som har opn\u00e5et flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953. \u00c6ndring af den til enhver tid g\u00e6ldende valgretsalder kan ske ved lov. Et af folketinget vedtaget forslag til en s\u00e5dan lov kan f\u00f8rst stadf\u00e6stes af kongen, n\u00e5r bestemmelsen om \u00e6ndring af valgretsalderen i overensstemmelse med \u00a7 42, stk. 5 har v\u00e6ret undergivet en folkeafstemning, der ikke har medf\u00f8rt bestemmelsens bortfald.<\/span><\/p>\n

Skrid konge.<\/p>\n

\u00a7 30<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

Valgbar til folketinget er enhver. som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omd\u00f8mme g\u00f8r ham uv\u00e6rdig til at v\u00e6re medlem af folketinget.<\/p>\n

Kunne godt t\u00e6ngke maj en n\u00e6rmere beskrivelse a s\u00e5danne straffe.<\/p>\n

Stk. 2.<\/p>\n

Tjenestem\u00e6nd, som v\u00e6lges til medlemmer af folketinget, beh\u00f8ver ikke regeringens tilladelse til at modtage valget.<\/p>\n

\u00a7 31<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

Folketingets medlemmer v\u00e6lges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.<\/p>\n

Stk. 2.<\/p>\n

De n\u00e6rmere regler for valgrettens ud\u00f8velse gives ved valgloven, der til sikring af en ligelig repr\u00e6sentation af de forskellige anskuelser blandt v\u00e6lgerne fasts\u00e6tter valgm\u00e5den, herunder hvorvidt forholdstalsvalgsm\u00e5den skal f\u00f8res igennem i eller uden forbindelse med valg i enkeltmandskredse.<\/p>\n

Stk. 3.<\/p>\n

Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, v\u00e6lgertal og befolkningst\u00e6thed.<\/p>\n

Stk. 4.<\/p>\n

Ved valgloven gives n\u00e6rmere regler vedr\u00f8rende valg af stedfortr\u00e6dere og disses indtr\u00e6den i folketinget samt ang\u00e5ende fremgangsm\u00e5den i tilf\u00e6lde, hvor omvalg m\u00e5tte blive n\u00f8dvendigt.<\/p>\n

Stk. 5.<\/p>\n

S\u00e6rlige regler om Gr\u00f8nlands repr\u00e6sentation i folketinget kan gives ved lov.<\/p>\n

\u00a7 32<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

Folketingets medlemmer v\u00e6lges for fire \u00e5r.<\/p>\n

Stk. 2.<\/span><\/p>\n

Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de best\u00e5ende folketingsmandater bortfalder, n\u00e5r nyvalg har fundet sted. Efter udn\u00e6vnelse af et nyt ministerium kan valg dog ikke udskrives, forinden statsministeren har fremstillet sig for folketringet.<\/span><\/p>\n

N\u00e6, m\u00e6n statsministeren kan. I\u00f8vrigt en ret tvivlsom praksis. M\u00e5ske skulle man fende p\u00e5 n\u00e5get andet.<\/p>\n

Stk. 3.<\/p>\n

Det p\u00e5hviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udl\u00f8b.<\/p>\n

Stk. 4.<\/p>\n

Mandaterne bortfalder i intet tilf\u00e6lde, f\u00f8r nyvalg har fundet sted.<\/p>\n

Stk. 5.<\/p>\n

Der kan ved lov gives s\u00e6rlige regler om f\u00e6r\u00f8ske og gr\u00f8nlandske folketingsmandaters ikrafttr\u00e6den og oph\u00f8r.<\/p>\n

Stk. 6.<\/p>\n

Mister et medlem af folketinget sin valgbarhed, bortfalder hans mandat.<\/p>\n

Stk. 7.<\/p>\n

Ethvert nyt medlem afgiver, n\u00e5r hans valg er godkendt, en h\u00f8jtidelig forsikring om at ville holde grundloven.<\/p>\n

\u00a7 33<\/p>\n

Folketinget afg\u00f8r selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.<\/p>\n

\u00a7 34<\/p>\n

Folketinget er ukr\u00e6nkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende befaling, g\u00f8r sig skyldig i h\u00f8jforr\u00e6deri.<\/p>\n

En sk\u00e6g lov. Man burde have anv\u00e6ndt d\u00e6n p\u00e5 kongen sidste gang han lavede n\u00e5mre.<\/a> I\u00f8vrigt i strid m\u00e6d \u00a732, stk. 2.<\/p>\n

Kapitel V<\/strong><\/p>\n

\u00a7 35<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

Nyvalgt folketing tr\u00e6der sammen kl. 12 den tolvte s\u00f8gnedag efter valgdagen, dersom kongen ikke har indkaldt til m\u00f8de forinden.<\/span><\/p>\n

Kongen.<\/p>\n

Stk. 2.<\/p>\n

Straks efter pr\u00f8velsen af mandaterne s\u00e6ttes folketinget ved valg af formand og n\u00e6stformand.<\/p>\n

\u00a7 36<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

Folketings\u00e5ret begynder den f\u00f8rste tirsdag i oktober og varer til samme tirsdag det f\u00f8lgende \u00e5r.<\/p>\n

Stk. 2.<\/p>\n

P\u00e5 folketingsts f\u00f8rste dag kl. 12 sammentr\u00e6der medlemmerne til m\u00f8de, hvor folketinget s\u00e6ttes p\u00e5ny.<\/p>\n

\u00a7 37<\/p>\n

Folketinget tr\u00e6der sammen p\u00e5 det sted, hvor regeringen har sit s\u00e6de. I overordentlige tilf\u00e6lde kan folketinget dog samles andetsteds i riget.<\/p>\n

\u00a7 38<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

P\u00e5 det f\u00f8rste m\u00f8de i folketings\u00e5ret afgiver statsministeren en redeg\u00f8relse for rigets almindelige stilling og de af regeringen p\u00e5t\u00e6nkte foranstaltninger.<\/p>\n

Stk. 2.<\/p>\n

P\u00e5 grundlag af redeg\u00f8relsen finder en almindelig forhandling sted.<\/p>\n

\u00a7 39<\/p>\n

Folketingets formand indkalder folketinget til m\u00f8de med angivelse af dagsorden. Det p\u00e5hviler formanden at indkalde til m\u00f8de, n\u00e5r mindst to femtedele af folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt frems\u00e6tter beg\u00e6ring herom med angivelse af dagsorden.<\/p>\n

\u00a7 40<\/p>\n

Ministrene har i embeds medf\u00f8r adgang til folketinget og er berettigede til under forhandlingerne at forlange ordet, s\u00e5 ofte de vil, idet de i\u00f8vrigt iagttager forretningsordenen. Stemmeret ud\u00f8ver de kun, n\u00e5r de tillige er medlemmer af folketinget.<\/p>\n

\u00a7 41<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at frems\u00e6tte forslag til love og andre beslutninger.<\/p>\n

Stk. 2.<\/p>\n

Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det tre gange har v\u00e6ret forhandlet i folketinget.<\/p>\n

Stk. 3.<\/p>\n

To femtedele af folketingets medlemmer kan overfor formanden beg\u00e6re, at tredie behandling tidligst finder sted tolv s\u00f8gnedage efter forslagets vedtagelse ved anden behandling. Beg\u00e6ringen skal v\u00e6re skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Uds\u00e6ttelse kan dog ikke finde sted, fors\u00e5vidt ang\u00e5r forslag til finanslove, till\u00e6gsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statsl\u00e5nslove, love om meddelelse af indf\u00f8dsret, love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i p\u00e5tr\u00e6ngende tilf\u00e6lde forslag til love, hvis ikrafttr\u00e6den ikke kan uds\u00e6ttes af hensyn til lovens form\u00e5l.<\/p>\n

Stk. 4.<\/p>\n

Ved nyvalg og ved folketings\u00e5rets udgang bortfalder alle forslag til love og andre beslutninger, der ikke forinden er endeligt vedtaget.<\/p>\n

\u00a7 42<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

N\u00e5r et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre s\u00f8gnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden beg\u00e6re folkeafstemning om lovforslaget. Beg\u00e6ringen skal v\u00e6re skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.<\/p>\n

Stk. 2.<\/span><\/p>\n

Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jfr. stk. 6, kan kun i det stk. 7 omhandlede tilf\u00e6lde stadf\u00e6stes af kongen inden udl\u00f8bet af den i stk. 1 n\u00e6vnte frist, eller inden beg\u00e6ret folkeafstemning har fundet sted.<\/span><\/p>\n

Kongen.<\/p>\n

Stk. 3.<\/p>\n

N\u00e5r det er beg\u00e6ret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem s\u00f8gnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde.<\/p>\n

Stk. 4.<\/p>\n

Tr\u00e6ffer folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal pr\u00f8ves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministen, der derefter lader lovforslaget bekendtg\u00f8re med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iv\u00e6rks\u00e6ttes efter statsministerens n\u00e6rmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten s\u00f8gnedage efter bekendtg\u00f8relsen.<\/p>\n

Stk. 5.<\/p>\n

Ved folkeafstemningen stemmes for og imod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kr\u00e6ves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsv\u00e6lgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.<\/p>\n

Stk. 6.<\/p>\n

Forslag til finanslove, till\u00e6gsbevillingslove, midlertidge bevillingslove, statsl\u00e5nslove, normeringslove, l\u00f8nnings- og pensionslove, love om meddelelse af indf\u00f8dsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter, samt love til gennemf\u00f8relse af best\u00e5ende traktatsm\u00e6ssige forpligtigelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme g\u00e6lder forslag til de i Par.Par. 8, 9, 10 og 11 omhandlede love s\u00e5vel som de i \u00a7 19 n\u00e6vnte beslutninger, der m\u00e5tte v\u00e6re i lovs form, medmindre det for disse sidste ved s\u00e6rlig lov bestemmes, at s\u00e5dan afstemning skal finde sted. For grundlovs\u00e6ndringer g\u00e6lder reglerne i \u00a7 88.<\/p>\n

Stk. 7.<\/span><\/p>\n

I s\u00e6rdeles p\u00e5tr\u00e6ngende tilf\u00e6lde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadf\u00e6stes af kongen straks efter dets vedtagelse, n\u00e5r forslaget indeholder bestemmelse herom. S\u00e5fremt en trediedel af folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler beg\u00e6rer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadf\u00e6stede lov, afholdes s\u00e5dan folkeafstemning efter foranst\u00e5ende regler. Forkastes loven ved folkeafstemningen, kundg\u00f8res dette af statsministeren uden un\u00f8digt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundg\u00f8relsesdagen er loven bortfaldet.<\/span><\/p>\n

Ges wat.<\/p>\n

Stk. 8.
\nN\u00e6rmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne og i Gr\u00f8nland fasts\u00e6ttes ved lov.
\n\u00a7 43
\nIngen skat kan p\u00e5l\u00e6gges, forandres eller oph\u00e6ves uden ved lov; ejheller kan noget mandskab udskrives eller noget statsl\u00e5n optages uden if\u00f8lge lov.
\n\u00a7 44
\nStk. 1.
\nIngen udl\u00e6nding kan f\u00e5 indf\u00f8dsret uden ved lov.
\nStk. 2.
\nOm udl\u00e6ndinges adgang til at blive ejere af fast ejendom fasts\u00e6ttes regler ved lov.
\n\u00a7 45
\nStk. 1.
\nForslag til finanslov for det kommende finans\u00e5r skal frems\u00e6ttes for folketinget senest fire m\u00e5neder f\u00f8r finans\u00e5rets begyndelse.
\nStk. 2.
\nKan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finans\u00e5r ikke forventes tilendebragt inden finans\u00e5rets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov frems\u00e6ttes for folketinget.
\n\u00a7 46
\nStk. 1.
\nForinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, m\u00e5 skatterne ikke opkr\u00e6ves.
\nStk. 2.
\nIngen udgift m\u00e5 afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov eller i en af folketinget vedtaget till\u00e6gsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.
\n\u00a7 47
\nStk. 1.
\nStatsregnskabet skal freml\u00e6gges for folketinget senest seks m\u00e5neder efter finans\u00e5rets udl\u00f8b.
\nStk. 2.
\nFolketinget v\u00e6lger et antal revisorer. Disse gennemg\u00e5r det \u00e5rlige statsregnskab og p\u00e5ser, at samtlige statens indt\u00e6gter er opf\u00f8rt deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. De kan fordre sig alle forn\u00f8dne oplysninger og aktstykker meddelt. De n\u00e6rmere regler for revisorernes antal og virksomhed fasts\u00e6ttes ved lov.
\nStk. 3.
\nStatsregnskabet med revisorernes bem\u00e6rkninger forel\u00e6gges folketinget til beslutning.
\n\u00a7 48
\nFolketinget fasts\u00e6tter selv sin forretningsorden, der indeholder de n\u00e6rmere bestemmelser vedr\u00f8rende forretningsgang og ordenens opretholdelse.
\n\u00a7 49
\nFolketingets m\u00f8der er offentlige. Formanden eller det i forretningsordenen bestemte antal medlemmer eller en minister kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorp\u00e5 det uden forhandling afg\u00f8res, om sagen skal forhandles i et offentligt eller lukket m\u00f8de.
\n\u00a7 50
\nFolketinget kan kun tage beslutning, n\u00e5r over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen.
\n\u00a7 51
\nFolketinget kan neds\u00e6tte kommissioner af sine medlemmer til at unders\u00f8ge almenvigtige sager. Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger s\u00e5vel af private som af offentlige mundigheder.
\n\u00a7 52
\nFolketingets valg af medlemmer til kommissioner og hverv sker efter forholdstal.
\n\u00a7 53
\nEthvert medlem af folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og derom \u00e6ske ministrenes forklaring.
\n\u00a7 54
\nAndragender kan kun overgives til folketinget ved et af dettes medlemmer.
\n\u00a7 55
\nVed lov bestemmes, at folketinget v\u00e6lger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og milit\u00e6re forvaltning.
\n\u00a7 56
\nFolketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres v\u00e6lgere.<\/p>\n

En tvivlsom lov. Osse en d\u00e5rlig formulereng. Vad m\u00e6d \u201cFolketingsmedlemmerne er ikke bundet af l\u00f8fter til deres v\u00e6lgere og kan stemme som de \u00f8nsker.\u201d,<\/p>\n

\u00a7 57<\/p>\n

Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes f\u00e6ngsling af nogen art, med mindre han er grebet p\u00e5 fersk gerning. For sine ytringer i folketinget kan intet af dets medlemmer uden folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme.<\/p>\n

\u00a7 58<\/p>\n

Folketingets medlemmer oppeb\u00e6rer et vederlag, hvis st\u00f8rrelse fasts\u00e6ttes ved valgloven.<\/p>\n

Kapitel VI<\/strong><\/p>\n

\u00a7 59<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

Rigsretten best\u00e5r af indtil 15 af de efter embedsalder \u00e6ldste ordentlige medlemmer af rigets \u00f8verste domstol og et tilsvarende antal af folketinget efter forholdstal for 6 \u00e5r valgte medlemmer. For hver af de valgte v\u00e6lges en eller flere stedfortr\u00e6dere. Folketingets medlemmer kan ikke v\u00e6lges til eller virke som medlemmer af rigsretten. Kan i et enkelt tilf\u00e6lde nogle af den \u00f8verste domstols medlemmer ikke deltage i sagens behandling og p\u00e5kendelse, fratr\u00e6der et tilsvarende antal af de af folketinget sidst valgte rigsretmedlemmer.<\/p>\n

Stk. 2.<\/p>\n

Retten v\u00e6lger selv sin formand af sin midte.<\/p>\n

Stk. 3.<\/p>\n

Er sag rejst ved rigsretten, beholder de af folketinget valgte medlemmer deres s\u00e6de i retten for denne sags vedkommende, selvom det tidsrum, for hvilket de er valgt udl\u00f8ber.<\/p>\n

Stk. 4.<\/p>\n

N\u00e6rmere regler om rigsretten fasts\u00e6ttes ved lov.<\/p>\n

\u00a7 60<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

Rigsretten p\u00e5kender de af kongen eller<\/span> folketinget mod ministrene anlagte sager.<\/p>\n

V\u00e6k m\u00e6d kongen, og loven burde osse omformuleres.<\/p>\n

Stk. 2.<\/p>\n

For rigsretten kan kongen med folketingets samtykke lade ogs\u00e5 andre tiltale for forbrydelser, som han finder s\u00e6rdeles farlige for staten.<\/span><\/p>\n

Kongen.<\/p>\n

Folketinget kan ogs\u00e5 lade andre tiltale for forbrydelser som det finder s\u00e6rligt farlige for staten.<\/p>\n

\u00a7 61<\/p>\n

Den d\u00f8mmende magts ud\u00f8velse kan kun ordnes ved lov. S\u00e6rdomstole med d\u00f8mmende myndighed kan ikke neds\u00e6ttes.<\/p>\n

\u00a7 62<\/p>\n

Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler herom fasts\u00e6ttes ved lov.<\/p>\n

\u00a7 63<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

Domstolene er berettigede til at p\u00e5kende ethvert sp\u00f8rgsm\u00e5l om \u00f8vrighedsmyndighedens gr\u00e6nser. Den, der vil rejse s\u00e5dant sp\u00f8rgsm\u00e5l, kan dog ikke ved at bringe sagen for domstolene unddrage sig fra forel\u00f8big at efterkomme \u00f8vrighedens befaling.<\/p>\n

Stk. 2.<\/p>\n

P\u00e5kendelse af sp\u00f8rgsm\u00e5l om \u00f8vrighedsmyndighedens gr\u00e6nser kan ved lov henl\u00e6gges til en eller flere forvaltningsdomstole, hvis afg\u00f8relse dog skal kunne pr\u00f8ves ved rigets \u00f8verste domstol. De n\u00e6rmere regler herom fasts\u00e6ttes ved lov.<\/p>\n

\u00a7 64<\/p>\n

Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afs\u00e6ttes uden ved dom, ejheller forflyttes mod deres \u00f8nske, uden for de tilf\u00e6lde, hvor en omordning af domstolene fidner sted. Dog kan den dommer der er fyldt sit 65. \u00e5r, afskediges, men uden tab af indt\u00e6gter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle v\u00e6re afskediget p\u00e5 grund af alder.<\/p>\n

\u00a7 65<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

I retsplejen gennemf\u00f8res offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.<\/p>\n

Stk. 2.<\/p>\n

I strafferetsplejen skal l\u00e6gm\u00e6nd medvirke. Det fasts\u00e6ttes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted, herunder i hvilke sager n\u00e6vninge skal medvirke.<\/p>\n

Tvivlsom lov. De virker ekke n\u00f8dv\u00e6ndigt at have en lov i gr\u00e5ndloven om, at man skal bruge n\u00e6vnenge. Dette er osse en ret farlig praksis<\/a>.<\/p>\n

Kapitel VII <\/strong>
\n\u00a7 66
\nFolkekirkens forfatning ordnes ved lov.<\/span><\/p>\n

D\u00e6r er ekke nogen folkekirke.<\/p>\n

\u00a7 67
\nBorgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud<\/span> religion p\u00e5 den m\u00e5de, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet l\u00e6res eller foretages, som strider mod s\u00e6deligheden eller den offentlige orden.<\/p>\n

Tvivlsom formulereng. Sl\u00e6t evt. d\u00e6n sidste s\u00e6tneng.<\/p>\n

\u00a7 68
\nIngen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse en den, som er hans egen.
\n\u00a7 69
\nDe fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes n\u00e6rmere ved lov.<\/span><\/p>\n

D\u00e6r er engen folkekirke.<\/p>\n

\u00a7 70
\nIngen kan p\u00e5 grund af sin trosbekendelse eller afstamning ber\u00f8ves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.<\/p>\n

Kapitel VIII<\/strong><\/p>\n

\u00a7 71<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

Den personlige frihed er ukr\u00e6nkelig. Ingen dansk borger kan p\u00e5 grund af sin politiske eller religi\u00f8se overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsber\u00f8velse.<\/p>\n

Stk. 2.<\/p>\n

Frihedsber\u00f8velse kan kun finde sted med hjemmel i loven.<\/p>\n

Stk. 3.<\/p>\n

Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks s\u00e6ttes p\u00e5 fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afg\u00f8re, om han skal f\u00e6ngsles, og hvis han kan l\u00f8slades mod sikkerhed, bestemmes dennes art og st\u00f8rrelse. Denne bestemmelse kan for Gr\u00f8nlands vedkommende fraviges ved lov, fors\u00e5vidt dette efter de stedlige forhold m\u00e5 anses for p\u00e5kr\u00e6vet.<\/p>\n

Stk. 4.<\/p>\n

Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks s\u00e6rskilt indbringes for h\u00f8jere ret.<\/p>\n

Stk. 5.<\/p>\n

Ingen kan underkastes varet\u00e6gtsf\u00e6ngsel for en forseelse, som kun kan medf\u00f8re straf af b\u00f8de eller h\u00e6fte.<\/p>\n

Stk. 6.<\/p>\n

Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsber\u00f8velse, der ikke er besluttet i en d\u00f8mmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udl\u00e6ndinge, p\u00e5 beg\u00e6ring af den, der er ber\u00f8vet sin frihed, eller den, der handler p\u00e5 hans vegne, forel\u00e6gges de almindelige domstole eller anden d\u00f8mmende myndighed til pr\u00f8velse.<\/p>\n

Stk. 7.<\/p>\n

Behandlingen af de i stk. 6. n\u00e6vnte personer undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de p\u00e5g\u00e6ldende skal have adgang til at rette henvendelse.<\/p>\n

\u00a7 72<\/p>\n

Boligen er ukr\u00e6nkelig. Husunders\u00f8gelser, beslagl\u00e6ggelse og unders\u00f8gelse af breve og andre papirer samt brud p\u00e5 post-, telegraf- og telefonhemmeligheden m\u00e5, hvor ingen lov hjemler en s\u00e6regen undtaglse, alene ske efter en retskendelse.<\/p>\n

\u00a7 73<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

Ejendomsretten er ukr\u00e6nkelig. Ingen kan tilpligtes at afst\u00e5 sin ejendom, uden hvor almenvellet kr\u00e6ver det. Det kan kun ske if\u00f8lge lov og mod fuldst\u00e6ndig erstatning.<\/p>\n

Stk. 2.<\/p>\n

N\u00e5r et lovforslag vedr\u00f8rende ekspropriationen af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre s\u00f8gnedage fra forslagets endelige vedtagelse kr\u00e6ve, at det f\u00f8rst indstilles til kongelig stadf\u00e6stelse, n\u00e5r nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget p\u00e5ny er vedtaget af det derefter sammentr\u00e6dende folketing.<\/p>\n

Stk. 3.<\/p>\n

Ethvert sp\u00f8rgsm\u00e5l om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens st\u00f8rrelse kan ved lov henl\u00e6gges til domstole oprettet i dette \u00f8jemed.<\/p>\n

\u00a7 74<\/p>\n

Alle indskr\u00e6nkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal h\u00e6ves ved lov.<\/p>\n

\u00a7 75<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

Til fremme af almenvellet b\u00f8r det tilstr\u00e6bes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde p\u00e5 vilk\u00e5r, der betrygger hans tilv\u00e6relse.<\/p>\n

Stk. 2.<\/p>\n

Den, der ikke kan ern\u00e6re sig eller sine, og hvis fors\u00f8rgelse ikke p\u00e5hviler nogen anden, er berettiget til hj\u00e6lp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder.<\/p>\n

\u00a7 76<\/p>\n

Alle b\u00f8rn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. For\u00e6ldre eller v\u00e6rger, der selv s\u00f8rger for, at b\u00f8rnene f\u00e5r en undervisning, der kan st\u00e5 m\u00e5l med, hvad der almindeligvis kr\u00e6ves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade b\u00f8rnene undervise i folkeskolen.<\/p>\n

\u00a7 77<\/p>\n

Enhver er berettiget til p\u00e5 tryk, i skrift og tale at offentligg\u00f8re sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde p\u00e5 ny indf\u00f8res.<\/p>\n

\u00a7 78<\/p>\n

Stk. 1.<\/p>\n

Borgerne har ret til uden forudg\u00e5ende tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt \u00f8jemed.<\/p>\n

Stk. 2.<\/p>\n

Foreninger, der virker eller s\u00f8ger at opn\u00e5 deres m\u00e5l ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar p\u00e5virkning af anderledes t\u00e6nkene, bliver at opl\u00f8se ved dom.<\/p>\n

Stk. 3.<\/p>\n

Ingen forening kan opl\u00f8ses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening forel\u00f8big forbydes, men der skal da straks anl\u00e6gges sag imod den til dens opl\u00f8sning.<\/p>\n

Stk. 4.<\/p>\n

Sager om opl\u00f8sning af politiske foreninger skal uden s\u00e6rlig tilladelse kunne indbringes for rigets \u00f8verste domstol.<\/p>\n

Stk. 5.<\/p>\n

Opl\u00f8sningens retsvirkninger fasts\u00e6ttes n\u00e6rmere ved lov.<\/p>\n

\u00a7 79<\/p>\n

Borgerne har ret til uden forudg\u00e5ende tilladelse at samle sig ubev\u00e6bnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overv\u00e6re. Forsamlinger under \u00e5ben himmel kan forbydes, n\u00e5r der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.<\/p>\n

\u00a7 80<\/p>\n

Ved opl\u00f8b m\u00e5 den v\u00e6bnede magt, n\u00e5r den ikke angribes, kun skride ind, efter at m\u00e6ngden tre gange i kongens og<\/span> lovens navn forg\u00e6ves er opfordret til at skilles.<\/p>\n

Han pr\u00f8vede sku lige ig\u00e6n.<\/p>\n

\u00a7 81<\/p>\n

Enhver v\u00e5benf\u00f8r mand er forpligtiget til med sin person at bidrage til f\u00e6drelandets forsvar efter de n\u00e6rmere bestemmelser, som loven foreskriver.<\/p>\n

\u00a7 82<\/p>\n

Kommunernes ret til under statens tilsyn selvst\u00e6ndigt at styre deres anliggender ordnes ved lov.<\/p>\n

\u00a7 83<\/p>\n

Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet.<\/p>\n

\u00a7 84<\/p>\n

Intet len, stamhus, fideikommisgods eller andet familiefideikommis kan for fremtiden oprettes.<\/p>\n

\u00a7 85<\/p>\n

For forsvarsmagten er de i \u00a7\u00a7 71, 78 og 79 givne bestemmelser kun anvendelige med de indskr\u00e6nkninger, der f\u00f8lger af de milit\u00e6re loves forskrifter.<\/p>\n

Kapitel IX<\/strong><\/p>\n

\u00a7 86<\/p>\n

Valgretsalderen til de kommunale r\u00e5d og menighedsr\u00e5dene er den for valg til folketinget til enhver tid g\u00e6ldende. For F\u00e6r\u00f8ernes og Gr\u00f8nlands vedkommende fasts\u00e6ttes valgretsalderen til de kommunale r\u00e5d og menighedsr\u00e5dene ved lov eller i henhold til lov.<\/p>\n

\u00a7 87<\/p>\n

Islandske statsborgere, der i medf\u00f8r af loven om oph\u00e6velse af dansk-islandsk forbundslov m.m. nyder lige ret med danske statsborgere, bevarer de i grundloven hjemlede rettigheder, der er knyttede til dansk indf\u00f8dsret.<\/p>\n

Kapitel X<\/strong><\/p>\n

\u00a7 88<\/p>\n

Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i u\u00e6ndret skikkelse af det efter valget f\u00f8lgende folketing, bliver det inden et halvt \u00e5r efter den endelige vedtagelse at forel\u00e6gge folketingsv\u00e6lgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De n\u00e6rmere regler for denne afstemning fasts\u00e6ttes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadf\u00e6stes denne af kongen, er den grundlov.<\/p>\n

Kapitel XI<\/strong><\/p>\n

\u00a7 89<\/p>\n

Denne grundlov tr\u00e6der i kraft straks. Dog vedbliver den i henhold til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med \u00e6ndringer af 10 september 1920 senest valgte rigsdag at best\u00e5, indtil nyvalg har fundet sted i overensstemmelse med reglerne i Kapitel IV. Indtil nyvalg har fundet sted, forbliver de i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med \u00e6ndringer af 10. september 1920 for rigsdagen fastsatte bestemmelser i kraft.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

L\u00e6s gr\u00e5ndloven. L\u00e6s evt. osse en forklareng. Som de kan ses er d\u00e6r mange teng som skal forklares. de er bl.a. fordi at spr\u00e5get er for\u00e6ldet og d\u00e6rfor sv\u00e6rt at forst\u00e5 for nulevende danskere. Vi kan starte m\u00e6d spr\u00e5get, som jaj n\u00e6vnte for nyligt. Ves man ekke kan f\u00e5 lov tel at \u00e6ndre andet, s\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1543],"tags":[1632,1633,1626,1474],"class_list":["post-2322","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-demokrati-politik","tag-aendring","tag-forslag","tag-grundlov","tag-reform"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2322","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2322"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2322\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2324,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2322\/revisions\/2324"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2322"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2322"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2322"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}