{"id":241,"date":"2008-04-12T16:08:11","date_gmt":"2008-04-12T15:08:11","guid":{"rendered":"http:\/\/deleet.dk\/?p=241"},"modified":"2008-04-12T16:08:11","modified_gmt":"2008-04-12T15:08:11","slug":"videnskabelig-moralteori-%e2%80%93-meget-kort","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=241","title":{"rendered":"Videnskabelig moralteori \u2013 meget kort"},"content":{"rendered":"<p>Det er min vurdering at det er p\u00e5 tide, at man videnskabeligg\u00f8rer etikken, s\u00e5ledes at man kan forklare moral p\u00e5 samme m\u00e5de som man forklarer alt andet i verden. Begrundelserne skal ikke l\u00e6ngere v\u00e6re intuition etc. men empirisk evidens.<\/p>\n<p>Betragt den menneskelige moral. Grundl\u00e6ggende er der to muligheder: relativisme og absolutisme.<\/p>\n<p><strong>Definitioner<\/strong><\/p>\n<p>Relativisme er ideen om at moral ingen grundl\u00e6ggende begrundelse har, og s\u00e5ledes ikke er normativ for alle mennesker (eller intelligent v\u00e6sner). Ingen moral kan siges at v\u00e6re grundl\u00e6ggende irrationel.<\/p>\n<p>Absolutisme er ideen om at der findes en normativ moral som alle mennesker b\u00f8r leve efter.<\/p>\n<p><strong>Observationer<\/strong><\/p>\n<p>Relativismen er meget udbredt i det vestlige samfund. Det ses tydeligst i sproget, hvor udtryk som &#8220;det er <em>din<\/em> mening&#8221;, &#8220;smag og behag&#8221; er meget brugte. Absolutismen ser man ikke meget til i den vestlige kultur, men nogle gange sker det, at de kristne begynder at tale om de ti bud og den gyldne regel.<\/p>\n<p><strong>Teoriers forklaringsv\u00e6rdi<\/strong><\/p>\n<p>Videnskab fors\u00f8ger at opstille teorier som <em>forklarer<\/em> data i verden. Hvordan kan vi opstille en teori som forklarer moral? Skal denne teori v\u00e6re baseret p\u00e5 relativisme eller absolutisme? Det er dette jeg vil fors\u00f8ge at besvare.<\/p>\n<p>N\u00e5r en teori forklarer data, s\u00e5 betyder det, at teorien forudsiger det data. Dermed ogs\u00e5 er teorien ikke forudsiger andre data. Hvis en teori ikke forudsiger nogen data frem for anden data, s\u00e5 har teorien ingen forklaringsv\u00e6rdi. Se mere diskussion her.<a href=\"http:\/\/deleet.dk\/wp-admin\/#sdfootnote1sym\" title=\"sdfootnote1anc\" name=\"sdfootnote1anc\"><sup>1<\/sup><\/a><\/p>\n<p>Lad os opstille en teori baseret p\u00e5 absolutisme, kald denne A1. Teorien fort\u00e6ller os, at der findes en bestemt moral eller etik, som mennesker b\u00f8r f\u00f8lge. Tilmed siger den, at alle mennesker vil finde denne moral, hvis de pr\u00f8ver.<\/p>\n<p>Dette teori er \u00e5benlyst falsk. Alle mennesker tilskriver sig ikke til den samme moral. Nogle mennesker mener at frihed er det vigtigste, mens andre mener at lighed er. En tredje mener at kage er det bedste. Hvis vi ser p\u00e5 historien, s\u00e5 er det ogs\u00e5 tydeligt at moral har noget med kultur at g\u00f8re. Den modstand der er i kristendommen imod sex f\u00f8r \u00e6gteskab, g\u00e5r igen i de efterf\u00f8lgende kulturer.<\/p>\n<p>Men, vi kan \u00e6ndre teorien s\u00e5ledes, at den ikke forudsiger at folk vil have den samme moral, hvis de pr\u00f8ver. Lad denne teori hedde A2. Jeg kan ikke forestille mig nogen m\u00e5de man kan falsificere denne teori p\u00e5 og man kan ogs\u00e5 sp\u00f8rge sig selv hvilke data den s\u00e5 forklarer? Teorien er forklaringsm\u00e6ssigt udygtig.<\/p>\n<p>Et andet problem er at den antager at der findes en almen g\u00e6ldende moral, men hvor helt pr\u00e6cis er denne moral? Er den skjult i menneskers underbevidsthed, eller er den i et platonisk rige?<\/p>\n<p>Lad os i stedet betragte en relativistisk moralteori. Denne teori, R1, forudser at alle mennesker vil have forskellige moralske systemer og at ingen af dem af baseret p\u00e5 rationel basis.<\/p>\n<p>I verden observerer vi at alle mennesker har en forskellig moral til en hvis gr\u00e6nse. Der er visse tr\u00e6k s\u00e5som medmenenskelighed, modstand overfor mord, modstand mod tyveri, som g\u00e5r igen. Dette modsiger teorien, og den m\u00e5 derfor forkastes.<\/p>\n<p>En ny teori R2 kan dog opstilles. Den forudser at der vil v\u00e6re visse f\u00e6llestr\u00e6k i menneskers moral og at disse kan forklares ud fra evolution. Mennesker er fysisk svage dyr. De har brug for at holde sammen for at overleve. Alle de grupper af mennesker der har v\u00e6ret gennem tiderne som ikke har haft en arvelig modstand imod drab, er blevet udslettet fordi at individerne i gruppen dr\u00e6bte hinanden. S\u00e5ledes er der kun den gruppe tilbage som ikke udslettede sig selv.<\/p>\n<p>Hvis man unders\u00f8ger de forskellige moralsystemer, s\u00e5 vil man ogs\u00e5 finde at der ingen rationel basis er for moral. Dette er hvad R2 forudser. R2 ville have v\u00e6ret falsificeret hvis vi havde observeret at moral har en rationel basis.<\/p>\n<p>Derfor kan vi, i min meget hurtige og overfladiske diskussion slutte os til, at relativisme er den bedste forklaring p\u00e5 den menneskelige moral.<\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/deleet.dk\/wp-admin\/#sdfootnote1anc\" title=\"sdfootnote1sym\" name=\"sdfootnote1sym\">1<\/a>Emil \tKirkegaard. &#8220;Tanker om teorier&#8221;: <a href=\"http:\/\/deleet.dk\/\/?p=91\">http:\/\/deleet.dk\/?p=91<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Det er min vurdering at det er p\u00e5 tide, at man videnskabeligg\u00f8rer etikken, s\u00e5ledes at man kan forklare moral p\u00e5 samme m\u00e5de som man forklarer alt andet i verden. Begrundelserne skal ikke l\u00e6ngere v\u00e6re intuition etc. men empirisk evidens. Betragt den menneskelige moral. Grundl\u00e6ggende er der to muligheder: relativisme og absolutisme. Definitioner Relativisme er ideen [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[29],"tags":[57,1772,801,1058,1266],"class_list":["post-241","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-etik-filosofi","tag-absolutisme","tag-etik-filosofi","tag-moral","tag-relativisme","tag-teori"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/241","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=241"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/241\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=241"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=241"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=241"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}