<\/p>\n
<\/p>\n
Jeg vil her pr\u00e6sentere et ganske innovativt argument inden for filosofien. Jeg har ikke selv set det diskuteret omhyggeligt f\u00f8r. Argumentet forkortes til ArtK (engelsk: Argument from random concept, AfRC). Tak til David Annenkov for ideen and for reviewing it.<\/p>\n
<\/p>\n
Argument struktur<\/strong><\/p>\n Argumentets struktur er meget simpel og ser s\u00e5ledes ud:<\/p>\n P1. Tilf\u00e6ldige koncepter har sandsynligvis ingen referent<\/p>\n P2. ‘Gud’ er et tilf\u00e6ldigt koncept<\/p>\n C. Ergo, ‘Gud’ har sandsynligvis ingen referent<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Indledende forst\u00e5else<\/strong><\/p>\n Argumentet benytter en dualistisk forst\u00e5else af verden. Dualistisk p\u00e5 den m\u00e5de, at der findes to slags ting i verden; koncepter og objekter. Koncepter defineres til beskrivelser af mulige objekter, situationer, processor eller manglen p\u00e5 objekter<\/em>. Eksempelvis er ‘ingenting’ er koncept som refererer til en mangen p\u00e5 objekter. Bem\u00e6rk at koncepter skrives med apostroffer omkring sig (‘koncept’). En referent defineres til det objekt som et givet koncept refererer til.<\/em> <\/span><\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Antal mulige koncepter<\/strong><\/p>\n Det er blevet h\u00e6vdet mange gange, at der findes et uendeligt antal mulige koncepter. Det er er n\u00e6sten irrelevant for AftK om der findes et meget stort antal mulige koncepter eller om det er uendeligt. En m\u00e5de som man kunne argumentere for at der findes et uendeligt antal mulige koncepter, er at vise at nye koncepter kan dannes ud fra \u00e6ldre koncepter.<\/p>\n <\/p>\n Det kr\u00e6ver lidt forst\u00e5else af hvordan et koncept formes i sindet. If\u00f8lge empirismen, som jeg tror p\u00e5, s\u00e5 stammer alle eller n\u00e6sten alle ideer fra den <\/span>observerbare<\/span><\/span> <\/span><\/span>verden. En ide opst\u00e5r n\u00e5r sindet observere en genstand. I sindet dannes der en ide om denne genstand. Det er netop det, at der dannes en ide om genstanden, der g\u00f8r at der er tale om <\/span>en<\/em> genstand, en enhed, from for nogle usammenh\u00e6ngende objekter. N\u00e5r sindet har mere end en ide, kan sindet kombinere disse to ideer for at skabe et nyt koncept. For at bruge et eksempel fra Hume<\/span>1<\/sup><\/a><\/span><\/sup>, s\u00e5 kan man danne sig et koncept(ide) om en engel ved at kombinere vinge med menneske. Dermed f\u00e5r man et koncept, som ingen referent har, thi der findes ingen engle.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Dette nye koncept, ‘engel’ kan nu p\u00e5 ny kombineres med andre koncepter, og skabe et nyt koncept. Med alle de koncepter man normalt g\u00e5r rundt med i sindet, er det let at se hvor n\u00e6sten uanede mulighederne er. Som en kritik kan det pointeres at ikke alle koncepter meningsfuldt kan kombineres, og derfor er det muligt at der er et maksimum altid mulige ideer, n\u00e5r alle ideer s\u00e5ledes er kombineret p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs. Dette er dog intet problem for AftK der blot kr\u00e6ver et meget stort antal mulige koncepter.<\/p>\n <\/p>\n En anden mulig argumentation, som konkludere at der er et uendeligt antal mulige koncepter, lyder s\u00e5ledes. Lad os forestille at en person <\/span>p <\/em>g\u00e5r en tur. Vi har nu et koncept af person <\/span>p<\/em> som g\u00e5r en tur. Ud fra dette koncept kan vi konstruere et nyt koncept; ‘person <\/span>q<\/em> forestiller sig, at person <\/span>p <\/em>g\u00e5r en tur’. Ud fra dette koncept kan vi lave et nyt koncept; ‘person <\/span>r<\/em> forestiller sig, at person <\/span>q<\/em> forestiller sig, at person <\/span>p<\/em> g\u00e5r en tur’. Dette kan forts\u00e6tte i det uendelige. En kritik af dette, er at disse koncepter ikke er praktisk anvendelige, men det er ikke noget problem for AftK, som vi skal se.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Tilf\u00e6ldige koncepter<\/strong><\/p>\n En st\u00e6rk indvending imod et argument som AftK, er at de termer der benyttes der i ikke er defineret pr\u00e6cist nok. Derfor vil jeg definere hvad jeg mener med ’tilf\u00e6ldige koncepter’. Et tilf\u00e6ldigt koncept er defineret til et koncept som ikke er dannet p\u00e5 baggrund af erfaring med det eller de objekter som det refererer til. Hume’s eksempel er s\u00e5ledes et tilf\u00e6ldigt koncept, da det ikke er dannet p\u00e5 basis af at nogen har observeret en engen, thi de findes ikke. Det er sammensat ud fra den menneskelige fantasi. P\u00e5 samme m\u00e5de er ‘Gud’ dannet ud fra fantasi og ikke faktiske erfaring. Med ‘Gud’ her menes den Abrahamske gud, men argumentet virker ligeledes for alle andre guddomme. En (fejlagtig) indvending kunne her v\u00e6re, at man tror at fordi at nogle af de dele som et givet koncept best\u00e5r af er dannet ud fra observationer, s\u00e5 er det sammensatte koncept ogs\u00e5 dannet ud fra erfaring. Denne slutning kendes som fra del til helhed eller engelsk: <\/span>fallacy<\/em><\/span> <\/em>of<\/em><\/span> <\/em>composition<\/em><\/span>.<\/span><\/span><\/p>\n <\/p>\n Sandsynlighed<\/strong><\/p>\n Givet at der findes et enten uendeligt eller ekstremt stort antal mulige koncepter, s\u00e5 mangler vi n\u00e6ste led i pr\u00e6missen; sandsynligheden for at dette koncept har en referent er (meget) lille. Universet er ikke uendeligt stort. Det er meget stort i rumfang, men det er for det meste fyldt med ens objekter, en bestandig del hydrogen, helium og, selvf\u00f8lgelig, tomhed. Ud fra dette kan der ikke dannes mange koncepter som har en referent. Men i universet er der ogs\u00e5 meget avancerede objekter, s\u00e5som liv. Levende ting er utrolig komplekse kemiske molekyler. Her kan der konstrueres et meget stort antal koncepter med en referent. Men ligeledes skal man huske p\u00e5, at ud fra disse koncepter der kan dannes, s\u00e5 kan man kombinere dem og f\u00e5 et endnu st\u00f8rre antal koncepter uden referenter.<\/p>\n <\/p>\n Jeg fors\u00f8ger naturligvis at vise, at selvom universet er um\u00e5deligt stort i st\u00f8rrelse, s\u00e5 vil de fleste af de koncepter der findes, som ikke er taget direkte ud fra erfaring, ikke referere til noget objekt. Sandsynligheden for at g\u00e6tte rigtigt er derfor utrolig lille.<\/p>\n <\/p>\n Komplekse koncepter<\/strong><\/p>\n Et anerkendt princip i filosofien er simpelhed, ofte brugt i forbindelse med det filosofiske og videnskabelige v\u00e6rkt\u00f8j; Occam’s Ragekniv (engelsk, Occam’s Razor). Dette v\u00e6rkt\u00f8j erkl\u00e6rer at hvis to teorier forklarer samme f\u00e6nomen ligegodt og ellers er lige, s\u00e5 b\u00f8r man v\u00e6lge den simpleste teori (=forklaring). Dette er bygget p\u00e5 ideen om at mere komplekse ting er mere usandsynlige. ‘Gud’ er ofte et s\u00e5dant komplekst koncept, derfor er det mere usandsynligt.<\/p>\n <\/p>\n Alle teister som mener, at ideen om ‘Gud’ rationel, alts\u00e5 dannet p\u00e5 baggrund af evidens, vil naturligvis ben\u00e6gte det andet pr\u00e6mis. For at forsvare det andet pr\u00e6mis skal man blot demonstrere at alle argumenter for ‘Gud”s eksistens ikke er holdbare. Det underliggende pr\u00e6mis er at enten er et koncept dannet ud fra erfaring og eller fornuft (matematik vil nogle h\u00e6vde er dannet uden brug af erfaringer, jeg er uenig, men det er ikke relevant her, se denne diskussion<\/span>2<\/sup><\/a><\/span><\/sup>). Ved at vise at alle teistiske argumenter er fejlagtige, s\u00e5 har man kraftigt sandsynliggjort at ideen om ‘Gud’ ikke kommer fra fornuften eller erfaringen. Jeg har ikke i sinde at demonstrere hvorfor samtlige teistiske argumenter ikke er holdbare i denne artikel.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Jeg konkludere, at trods indvendinger, s\u00e5 er min version af AftK et ganske st\u00e6rkt argument for at konceptet ‘Gud’ ingen referent har, i.e. at Gud ikke findes. Jeg h\u00e5ber at skabe fremtidig debat om dette argument.<\/p>\n <\/p>\n 1<\/a>David \tHume, <\/span>A Treatise of Human Nature<\/em><\/span>, \t1739-40 \t<\/span>http:\/\/www.class.uidaho.edu\/mickelsen\/ToC\/hume%20treatise%20ToC.htm<\/span><\/a><\/u><\/font> \t<\/span><\/p>\n <\/p>\n 2<\/a>Emil \tKirkegaard, Om ideer og empirisme, <\/em>http:\/\/deleet.dk\/?p=170<\/span><\/a><\/u><\/font><\/p>\n <\/p>\nF\u00f8rste pr\u00e6mis: Tilf\u00e6ldige koncepter har sandsynligvis ingen referent<\/h2>\n
Andet pr\u00e6mis: ‘Gud’ er et tilf\u00e6ldigt koncept<\/h2>\n
Konklusion<\/h2>\n