Lad os lade som om, at jeg p\u00e5st\u00e5r at jeg ved alting. Min skeptiske kammerat, Arh\u00f8j, tror naturligvis ikke p\u00e5 mig, og sp\u00f8rger mig om hvad han t\u00e6nker p\u00e5 nu. Jeg svarer, afvigende, at jeg har glemt det og har dermed best\u00e5et hans test – eller har jeg?<\/p>\n
Kan man godt vide noget, n\u00e5r man har glemt det? De fleste mennesker ser ud til at mene dette. Det er naturligvis en sp\u00f8rgsm\u00e5l om hvad ‘jeg ved p<\/em>‘ betyder, hvor p<\/em> er en tilf\u00e6ldig sand begrundet tro. Skal den viden v\u00e6re i sindet f\u00f8r at man ved det? Hvis det skulle, s\u00e5 ville jeg ikke vide hvad logik er, thi jeg t\u00e6nker ikke p\u00e5 det lige nu. Dette er falsk da jeg godt ved hvad logik er. F\u00f8lgelig skal man ikke t\u00e6nke p\u00e5 noget for at vide det.<\/p>\n Men hvorfor ved man s\u00e5 ikke ting, som man har glemt?<\/p>\n Lad os sige, at jeg p\u00e5 et tidspunkt t1<\/em> ved p<\/em>. P\u00e5 en senere tidspunkt t2<\/em> har jeg glemt p<\/em>. Det er glemsomhedens natur, at man ikke ved hvorn\u00e5r at man kan huske p<\/em> igen. Lad os se p\u00e5 en anden situation. I denne situation har jeg aldrig vidst p<\/em>. Hvad er forskellen p\u00e5 den f\u00f8rste og den anden situation? I praksis er der ingen, man kan ikke fort\u00e6lle andre en information, som man har glemt og man kan ikke fort\u00e6lle andre en information som man ikke ved.<\/p>\n Hvordan kan man s\u00e5 forklare det?<\/p>\n Jeg er kommet frem til en ikke helt problemfri l\u00f8sning. Hvis vi tilf\u00f8jer et ekstra kriterium, som lyder: q<\/em> er en viden, hvis den opfylder de normale krav til en viden1<\/sup><\/a> og at den enten er i bevidstheden eller hurtigt kan genkaldes til bevidstheden. Dette ser ud til at l\u00f8se problemet. Den ikke helt problemfri del er naturligvis, at ‘hurtigt kan genkaldes’ er lettere subjektivt.<\/p>\n