{"id":2572,"date":"2012-05-02T17:41:49","date_gmt":"2012-05-02T16:41:49","guid":{"rendered":"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=2572"},"modified":"2012-05-02T17:41:49","modified_gmt":"2012-05-02T16:41:49","slug":"tanker-mht-den-nye-kvenderapport-kon-vaerdi-og-ligelon","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=2572","title":{"rendered":"Tanker mht. den nye kvenderapport: K\u00f8n, v\u00e6rdi og ligel\u00f8n"},"content":{"rendered":"

Rapporten: K\u00f8n, v\u00e6rdi og ligel\u00f8n<\/a><\/p>\n

I Det Nationale Ligel\u00f8nsnetv\u00e6rk mener vi, det er p\u00e5 h\u00f8je tid, at vi aktivt arbejder p\u00e5 at<\/span><\/p>\n

udligne de urimelige l\u00f8nforskelle, der er p\u00e5 det danske arbejdsmarked, mellem m\u00e6nd<\/span><\/p>\n

og kvinder. Derfor har FOA, HK, 3F, Dansk Magisterforening, Sundhedskartellet, Finans-<\/span><\/p>\n

forbundet og Kvinder\u00e5det udarbejdet dette id\u00e9katalog, hvor vi i f\u00e6llesskab pr\u00e6senterer<\/span><\/p>\n

konkrete forslag til n\u00f8dvendige lovforbedringer. Det er blevet til i alt fem forslag, som<\/span><\/p>\n

vi alle bakker op om, da vi mener, at disse lovforbedringer kan \u00f8ge muligheden for lige-<\/span><\/p>\n

l\u00f8n mellem m\u00e6nd og kvinder i Danmark:<\/span><\/p>\n

\u00a7 1 V\u00e6rkt\u00f8j til sammenligning af arbejde af samme v\u00e6rdi<\/span><\/p>\n

\u00a7 2 Ligel\u00f8n p\u00e5 tv\u00e6rs af fag, overenskomster og arbejdspladser<\/span><\/p>\n

\u00a7 3 Forbedring af ligel\u00f8nsstatistikkerne<\/span><\/p>\n

\u00a7 4 Et k\u00f8nsneutralt l\u00f8nbegreb<\/span><\/p>\n

\u00a7 5 Tolv ugers barsel til far <\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Urimelige? … Kvender arbajder mendre<\/a>, er mere syge<\/a>, tager uddannelser som giver f\u00e6rre penge, g\u00e5r mere op i b\u00f8rn, er mendre ambisj\u00f8se<\/a>… Er de n\u00e5get \u00e5nder at m\u00e6nd tj\u00e6ner mere? De ville v\u00e6re mystisk ved k\u00f8nnene tj\u00e6nte lige majet givet de ovenst\u00e5ende. En s\u00e5dan situasjon ville endikere diskriminasjon.<\/p>\n

–<\/p>\n

Men der skete ikke nok. Kvinderne kom ud p\u00e5 et arbejdsmarked, der stadig var pr\u00e6get<\/span><\/p>\n

af forestillingen om mandens arbejde som mere v\u00e6rd. Mere end 100 \u00e5r efter, at kvin-<\/span><\/p>\n

derne begyndte at organisere sig som l\u00f8narbejdere, har vi stadig et arbejdsmarked op-<\/span><\/p>\n

delt p\u00e5 k\u00f8n og l\u00f8n. Forestillingen om manden som enefors\u00f8rger er givetvis pass\u00e9 og<\/span><\/p>\n

dermed ogs\u00e5 den tilh\u00f8rende legitimering af de store l\u00f8nforskelle. I en \u00e5rr\u00e6kke har l\u00f8n-<\/span><\/p>\n

forskellene v\u00e6ret begrundet i kvinders og m\u00e6nds forskellige uddannelsesniveau og<\/span><\/p>\n

kompetencer. Det er ogs\u00e5 ved at v\u00e6re en saga blot. Nu har vi s\u00e5 f\u00e5et et nyt mantra: det<\/span><\/p>\n

er det k\u00f8nsopdelte arbejdsmarked, der er problemet. Kvindernes arbejde med menne-<\/span><\/p>\n

sker og omsorg al\u00f8nnes lavere end m\u00e6ndenes med teknik og maskiner. Men det er jo<\/span><\/p>\n

bare en beskrivelse af tingenes urimelige tilstand og ikke en gyldig forklaring. <\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

M\u00e5ske fordi at s\u00e5dan n\u00e5get arbajde ekke er sv\u00e6rt, kedeligt, fysisk h\u00e5rdt, farligt, etc. Man bel\u00f8nner arbajdere som udf\u00f8rer h\u00e5rdt arbajde, man bel\u00f8nner arbajdere som laver farligt arbajde.<\/p>\n

 <\/p>\n

Uddannelse er stadig en faktor. I vores tid h\u00f8rer man tit om at kvender er kompet\u00e6nte fordi at di har taget en lang videreg\u00e5ende uddannelse. M\u00e6n, m\u00e6n. En uddannelse i vad? Ja, ofte teng som ekke giver penge<\/a>.<\/p>\n

–<\/p>\n

Ligel\u00f8nsloven b\u00f8r pointere, at kvindedominerede og mandedominerede jobfunktioner<\/span><\/p>\n

kan sammenlignes, samt at forskellig markedsv\u00e6rdi ikke kan begrunde, at kvindedo-<\/span><\/p>\n

minerede fagomr\u00e5der till\u00e6gges mindre v\u00e6rdi end mandedominerede omr\u00e5der.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Jav\u00e6l, di vel alts\u00e5 have en bestellengsrapport. Konklusjonen er skrevet, nu skal vi bare lige fende en m\u00e5de at komme frem tel d\u00e6n.<\/p>\n

–<\/p>\n

Endelig skal det v\u00e6re tydeligt i loven, at bevisbyrden f\u00f8lger arbejdsgiver. Hvis der er mis-<\/span><\/p>\n

tanke om, at en l\u00f8nforskel kan henf\u00f8res til k\u00f8n, og man ved f\u00f8rste \u00f8jekast kan doku-<\/span><\/p>\n

mentere det, s\u00e5 er det op til arbejdsgiveren at begrunde, at l\u00f8nforskellen ikke skyldes<\/span><\/p>\n

k\u00f8n. Det g\u00e6lder b\u00e5de, n\u00e5r det er samme arbejde og arbejde af samme v\u00e6rdi.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Jo jo, man har jo allerede set vordan s\u00e5danne omv\u00e6ndte bevisbyrder virker. Ekke s\u00e6rlig godt<\/a>.<\/p>\n

Moralen er pr\u00e6sis som en bem\u00e6rkede i kommentarerne: Morale: Ans\u00e6t ikke kvinder under 45 \u00e5r.<\/p>\n

–<\/p>\n

…vores k\u00f8nsopdelte arbejdsmarked vil…<\/span><\/p>\n

Dette n\u00e6vnes ig\u00e6n ov ig\u00e6n som om at de skulle v\u00e6re en d\u00e5rlig teng. M\u00e6n forskneng viser jo, at jo mere frihed folk har tel at v\u00e6lje uddannelse, jo mere v\u00e6ljer di teng som di fra naturens side fender entrasant. (N\u00e6vnt i Hjernevask <\/em>del 1<\/a>)<\/p>\n

–<\/p>\n

Med Ligel\u00f8nsloven i 1976 ik danske l\u00f8nmodtagere ret til ligel\u00f8n. Alligevel viser analyser<\/span><\/p>\n

fra SFI de samme store l\u00f8nforskelle mellem m\u00e6nd og kvinder \u00e5r efter \u00e5r. Det er der en<\/span><\/p>\n

god grund til. Den nug\u00e6ldende Ligel\u00f8nslov dur ikke. <\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Vr\u00f8vl. De viser pr\u00e6sis de som man l\u00e6nge har vedst: m\u00e6nd ov kvender er forsk\u00e6llige, b\u00e5de i \u00e6vner ov i enteresser. Disse forsk\u00e6lle f\u00f8rer naturligvis tel forsk\u00e6lle i l\u00f8nnen (ov alt muligt andet).<\/p>\n

–<\/p>\n

En sk\u00e6v fordeling af barselsorloven mellem m\u00e6nd og kvinder er en ulempe for<\/span><\/p>\n

b\u00e5de far, mor og b\u00f8rn. Derudover er den sk\u00e6ve fordeling af barselsorloven en<\/span><\/p>\n

medvirkende \u00e5rsag til uligel\u00f8nnen i Danmark, og den forringer samtidig kvin-<\/span><\/p>\n

dernes karrieremuligheder og pensionsopsparing. Der er derfor al mulig grund<\/span><\/p>\n

til at sikre en mere lige fordeling af barselsorloven mellem m\u00e6nd og kvinder. <\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

En ul\u00e6mpe for far at han ekke bliver tv\u00e5nget tel at blive j\u00e6mme n\u00e5r mor h\u00e6llere vel? Vad er d\u00e6r galt i hovedet p\u00e5 disse m\u00e6nnesker?<\/p>\n

 <\/p>\n

Vad skulle problemet v\u00e6re m\u00e6d at kvender f\u00e5r d\u00e5rligere karri\u00e6re-muligheder? Kvender bruger jo i forvajen di fleste penge<\/a> samtidig m\u00e6d at di tj\u00e6ner di f\u00e6rreste penge. G\u00e6t engang vordan de sker (svar: kvender bruger m\u00e6nds penge).<\/p>\n

–<\/p>\n

Barselsorloven er en v\u00e6sentlig n\u00f8gle til at mindske l\u00f8ngabet mellem kvinder og m\u00e6nd.<\/p>\n

Derfor b\u00f8r barselsloven \u00e6ndres. 12 uger af for\u00e6ldreorloven skal \u00f8rem\u00e6rkes til f\u00e6drene.<\/p>\n

 <\/p>\n

Overs\u00e6ttelse: Blablablablabla. Derfor skal staten best\u00e6mme vordan man i et parforhold beslutter saj for at dele den tid som man f\u00e5r tel at tage saj a sit barn.<\/p>\n

 <\/p>\n

Did anyone say totalitarian state?<\/p>\n

–<\/p>\n

En lov\u00e6ndring vil samtidig styrke f\u00e6drenes rettigheder i forhold til barselsorloven. N\u00e5r<\/span><\/p>\n

en nybagt far i dag \u00f8nsker at tage en l\u00e6ngerevarende barsel, kan han risikere at skulle<\/span><\/p>\n

forhandle med b\u00e5de moderen og arbejdsgiveren herom, og han risikerer ogs\u00e5 at m\u00f8de<\/span><\/p>\n

negative reaktioner hos kollegerne. En \u00f8rem\u00e6rket barsel vil legitimere f\u00e6drenes \u00f8nske<\/span><\/p>\n

om en l\u00e6ngere barselsorlov.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

M\u00e6d ‘legitimisere’ mener di naturligvis, at alle m\u00e6ndene skal tvenges tel n\u00e5get di ekke har l\u00f8st tel. S\u00e5 kan di brokke saj over de sammen. Skal vi v\u00e6dde m\u00e6d at mange a disse m\u00e6nd som form\u00e6lt set er p\u00e5 barsel tager p\u00e5 arbajde?<\/p>\n

 <\/p>\n

Dette er naturligvis blot del a sosjal konstruktivisternes id\u00e9 om vordan man g\u00f8r m\u00e6nd ov kvender ens. Never gonna happen.<\/p>\n

–<\/p>\n

I L\u00f8nkommissionens styregruppe om Ligel\u00f8n, som jeg oicielt var tovholder for, blev<\/span><\/p>\n

der gennemf\u00f8rt et grundigt arbejde for at udvikle en metode til at sammenligne v\u00e6rdien<\/span><\/p>\n

af arbejde inden for kvindefag hhv. mandefag, s\u00e5ledes at man p\u00e5 generelt plan kunne<\/span><\/p>\n

sammenligne v\u00e6rdien af store faggruppers arbejde. Eller som formuleret i rapporten:<\/span><\/p>\n

\u201dAt afd\u00e6kke, om der inden for hver af de tre ofentlige sektorer indes overenskomster<\/span><\/p>\n

eller l\u00f8naftaler, der d\u00e6kker identiske arbejdsopgaver eller arbejdsopgaver af samme<\/span><\/p>\n

v\u00e6rdi, og i givet fald om der er forskel i l\u00f8n\u201d (L\u00f8nkommissionens redeg\u00f8relse, bind 1:<\/span><\/p>\n

309).<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

M\u00e6n dette er ekke nok tel at konkludere, at d\u00e6r er tale om forsk\u00e6lsbehandleng. De kunne v\u00e6re at kvenderne fokuserer p\u00e5 nogle andre teng i deres l\u00f8nforhandlenger<\/a>, \u00e6ller (gys!) om kvender bare er d\u00e5rligere tel at forhandle saj tel en b\u00e6dre l\u00f8n<\/a>. (De skal lige siges at d\u00e6n f\u00f8rste ‘\u00e5nders\u00f8gelse’ kommer fra Center for K\u00f8nsforskning. P\u00e5 Wikipedia ville man kalde de for \u201cunreliable source\u201d)<\/p>\n

–<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Rapporten: K\u00f8n, v\u00e6rdi og ligel\u00f8n I Det Nationale Ligel\u00f8nsnetv\u00e6rk mener vi, det er p\u00e5 h\u00f8je tid, at vi aktivt arbejder p\u00e5 at udligne de urimelige l\u00f8nforskelle, der er p\u00e5 det danske arbejdsmarked, mellem m\u00e6nd og kvinder. Derfor har FOA, HK, 3F, Dansk Magisterforening, Sundhedskartellet, Finans- forbundet og Kvinder\u00e5det udarbejdet dette id\u00e9katalog, hvor vi i f\u00e6llesskab […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1542],"tags":[],"class_list":["post-2572","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ligestillingfeminisme"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2572","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2572"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2572\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2574,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2572\/revisions\/2574"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2572"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2572"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2572"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}