{"id":2678,"date":"2012-09-13T02:22:37","date_gmt":"2012-09-13T01:22:37","guid":{"rendered":"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=2678"},"modified":"2012-09-17T13:21:42","modified_gmt":"2012-09-17T12:21:42","slug":"en-kommentar-til-sproget-hverdagens-mirakel-hans-arndt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=2678","title":{"rendered":"Kommentarer til Sproget, Hverdagens Mirakel (Hans Arndt)"},"content":{"rendered":"

S\u00e6tningens formelle betydningsindhold<\/strong><\/p>\n

I slutningen af 1800-tallet blev det naturlige sprog filosofferne for meget Skiftende betydninger og flertydighed var af det onde, mente de. Og de konstruerede derfor et kunstsprog som man kunne ‘overs\u00e6tte’ til, for at sikre sig klarhed. Tager vi fx s\u00e6tningen l\u00f8ver er pattedyr<\/em>, s\u00e5 blev den til:<\/p>\n

Det g\u00e6lder for enhver x: Hvis x er en l\u00f8ve, s\u00e5 er x et pattedyr.<\/p>\n

Det kunne s\u00e5 forkortes til en formel, og en s\u00e5dan formel semantik kan v\u00e6re udm\u00e6rket for en naturvidenskabelig eller matematisk fremstilling men i naturligt sprog kommer den hurtigt til kort. Tager man fx en s\u00e6tning som En kvinde uden en mand er som en fisk uden en cykel<\/em>, s\u00e5 lader det sig n\u00e6ppe g\u00f8re at ‘overs\u00e6tte’ den til en formel. Men den har vel b\u00e5de betydning og mening, uanset om man er uenig, og kunne finde p\u00e5 at aff\u00e6rdige den med et Vr\u00f8vl! (s. 202)<\/p>\n

Man kan fende mange s\u00e6tnenger som er besv\u00e6rlie at formalisere, m\u00e6n d\u00e6n d\u00e6r er ekke s\u00e6rli sv\u00e6r. Man kan formalisere d\u00e6n p\u00e5 flere m\u00e5der. Hoderelasjonen er udtr\u00f8kt a er som. <\/em>D\u00e6r er tale om en sammenlineng. S\u00e5 skal man jo blot formalisere b\u00e6gge di teng som bliver sammenlinet, disse er udtr\u00f8kt a en kvinde uden en mand<\/em> og en fisk uden en cykel<\/em>. Lad os brue pr\u00e6dikatet\u00a0Uxy tel at betyde en x uden en y<\/em>. D\u00e6r\u00e6fter kan man best\u00e6mme saj for om man gider formalisere de, at d\u00e6r er tale om en vilk\u00e5rli kvende, mand, fesk, og sykel. Ves man er doven, s\u00e5 bruer man bare fire navne singularer fx k, m, f, s. I s\u00e5 fald f\u00e5r man Ukm og\u00a0Ufs. S\u00e5 mangler man bare hoderelasjonen. D\u00e6nne kan fint formaliseres som E(P1<\/sub>, P2<\/sub>), som et second-order 2-plads pr\u00e6dikat. M\u00e6d d\u00e6nne semi-dovne tolkneng ville man f\u00e5 E(Ukm, Ufs)<\/em>.<\/p>\n

Man kan lave noen andre versjoner om man vel. En mere doven versjon er: Ekmfs<\/em> vor man bare definerer Ev1<\/sub>v2<\/sub>v3<\/sub>v4<\/sub><\/em> tel at v\u00e6re et 4-plads pr\u00e6dikat m\u00e6d betydnengen en v1<\/sub> uden en v2<\/sub> er som en v3<\/sub> uden en v4<\/sub><\/em>.<\/p>\n

D\u00e6n mendst dovne versjon er nok d\u00e6nne: \u2200x\u2200y\u2200z\u2200w((Kx\u2227My\u2227Fz\u2227Sw\u2227Uxy\u2227Ufs)\u2192E(Uxy, Uzw))<\/em>
\nAlts\u00e5, for alle teng, x, y, z, w, ves (x er en kvende, og y er en mand, og z er en fesk, og w er en sykel), s\u00e5 er en x uden en y som en z uden en w.<\/em> Dette er nok d\u00e6n maksimalt dybe formalisereng. D\u00e6n fanger helt alle detaljerne.<\/p>\n

–<\/p>\n

Sprogets oprindelse<\/strong>
\nDet er usandsynligt at det f\u00f8rste menneske rejste sig p\u00e5 bagbenene og sagde: \u201cUnder de foreliggende omst\u00e6ndigheder er det nok det lordelagtigste, at vi gennemdiskuterer vores eksistentielle situation og etablerer et katalog over handlingsmuligheder. Det er fra autoritativt hold foresl\u00e5et at vi bliver mangfoldige og befolker Jorden.\u201d<\/p>\n

Denne usandsynlighed er den logiske konsekvens af en meget almindelig opfattelse, nemlig at den yngre generation taler et ringere sprog end deres for\u00e6ldre \u2014 s\u00e5 skulle det allerf\u00f8rste sprog alts\u00e5 have v\u00e6ret overordentlig formfuldendt. Men den konsekvens er det nok de f\u00e6rreste der er villige til at drage. De fleste (\u00e6ldre) mener snarere at det er med n\u00e6ste generation forfaldet begynder. Det har de til geng\u00e6ld ment i mange hundrede \u00e5r.<\/p>\n

Right.<\/p>\n

–<\/p>\n

[om spr\u00e5vets oprendelse]<\/p>\n

For os skete det store spring fremad da lydene efterh\u00e5nden holdt op med at v\u00e6re betydningsb\u00e6rende og i stedet blot blev betydningsadskillende. Forestiller man sig fx at lyden rrr oprindelig har betydet \u2018jeg er vred\u2019 eller \u2018pas p\u00e5 ikke at komme mig for n\u00e6r\u2019 (ligesom en hunds knurren), s\u00e5 skulle fx rask betyde s\u00e5dan noget som \u2018bliv fra den ask\u2019. Men r har normalt ikke l\u00e6ngere nogen selvst\u00e6ndig betydning, i stedet bruger vi det til at adskille ordpar som ask-rask, \u00f8de-r\u00f8de, ude-rude, ond-rund, av-rav<\/em>, osv.<\/p>\n

De var da noen d\u00e5rlie eks\u00e6mpler! Di to f\u00f8rste dur ekke. Vokalen er forsk\u00e6lli i ask<\/em> ov rask<\/em>, hhv. \/a\/ og \/\u0251\/. D\u00e6nne forsk\u00e6l er betydnengsadskellende, is\u00e6r i talen, som i Karl<\/em> og karl<\/em> hhv. \/k\u0251l\/ ov \/kal\/, ov a\/\u00e1<\/em> \/a\/ (fem \u00e6bler a 2 kroner<\/em>) ov aaa\/ah<\/em> \/\u0251:\/ (de tandl\u00e6en sier tel en for at f\u00e5 en tel at \u00e5bne m\u00e5nden).<\/p>\n

Samme g\u00e6lder \u00f8de<\/em> ov r\u00f8de<\/em> blot m\u00e6d vokalerne \/\u00f8\/ ov \/\u00f6\/, som er betydnengsskellende i fx d\u00f8r <\/em>(at d\u00f8) ov d\u00f8r<\/em> (en d\u00f8r).<\/p>\n

–<\/p>\n

Den funktionelle tilgang st\u00e5r over for den mentalistiske, med specielt Chomsky som fortaler. If\u00f8lge den mentalistiske opfattelse m\u00e5 man antage at mennesket, som foruds\u00e6tning for udviklingen af sprog, ikke blot har udviklet sig socialt, med stadig st\u00f8rre kommunikative behov. Det antages at der p\u00e5 et tidspunkt er sket en genetisk forandring, s\u00e5ledes at hver ny sprogbruger herefter ikke beh\u00f8ver at indl\u00e6re sproget fra bunden, men er f\u00f8dt med en \u2018arv\u2019 i form af en hjernestruktur der er forberedt for sprog. (s. 263)<\/p>\n

Arndt’s formulereng er ganske d\u00e5rli. Hans t\u00e6kst kan fint tolkes tel at betyde, at d\u00e6r virkeli kun er et gen som er ansvarli for m\u00e6nneskers spr\u00e5vlie form\u00e5en. \u00c6ller, de er mulit at d\u00e6r kom flere mutasjoner samtidi som lie telf\u00e6ldivis gjorde udslaet. En genetisk forandreng er d\u00e6r helt klart sket, m\u00e6n d\u00e6n er sket over lang tid. S\u00e5dan er de n\u00e6sten altid m\u00e6d evolusjon; en masse sm\u00e5\u00e6ndrenger over l\u00e6ngere tid (\u00e5ndtaelser er fx kromosomfusjon<\/a>).<\/p>\n

–<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00e6tningens formelle betydningsindhold I slutningen af 1800-tallet blev det naturlige sprog filosofferne for meget Skiftende betydninger og flertydighed var af det onde, mente de. Og de konstruerede derfor et kunstsprog som man kunne ‘overs\u00e6tte’ til, for at sikre sig klarhed. Tager vi fx s\u00e6tningen l\u00f8ver er pattedyr, s\u00e5 blev den til: Det g\u00e6lder for enhver […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[11,22],"tags":[],"class_list":["post-2678","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-logik-filosofi","category-sprog-filosofi"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2678","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2678"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2678\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2685,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2678\/revisions\/2685"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2678"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2678"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2678"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}