{"id":2798,"date":"2013-02-18T15:59:27","date_gmt":"2013-02-18T14:59:27","guid":{"rendered":"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=2798"},"modified":"2013-02-18T15:59:53","modified_gmt":"2013-02-18T14:59:53","slug":"2798","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=2798","title":{"rendered":"Falske voldt\u00e6gtsanklager og retssystemet"},"content":{"rendered":"

Udgivet p\u00e5 Manfo.<\/a><\/p>\n

—–
\nEn ung kvinde blev fornyligt d\u00f8mt<\/a> for at have l\u00f8jet for retten ved at frems\u00e6tte en falsk voldt\u00e6gtsanklage. Hun blev straffet med 20 dages betinget f\u00e6ngsel og 30 timers samfundstjeneste. Avisen kalder det for \u201cdyrt\u201d. Det ville jeg kalde mildt. Jeg blev derfor nysgerrig og satte mig for at unders\u00f8ge emnet. I denne artikel opsummeres mine fund og betragtninger. Jeg har begr\u00e6nset mig til voldt\u00e6gt mellem m\u00e6nd og kvinder, hvor manden er gerningsmanden. Det er langt det mest normale, men der findes ogs\u00e5 homoseksuelle voldt\u00e6gter (specielt i f\u00e6ngslerne<\/a>), og voldt\u00e6gter med omvendt k\u00f8nsfordeling.<\/p>\n

Voldt\u00e6gt generelt<\/strong>
\nVoldt\u00e6gt er en meget alvorlig forbrydelse. Formentlig, s\u00e5 er kvinder fra naturens side skabt til at v\u00e6re s\u00e6rlig f\u00f8lsom overfor denne type vold. Ideen er at kvinderne fratages deres kontrol over hvem de har sex med, og dermed f\u00e5r b\u00f8rn med. Biologisk set er det rigtig dyrt at blive gravid, og hvis man er blevet voldtaget s\u00e5 har man ikke haft kontrol over hvem som har bidraget med s\u00e6den. I de fleste tilf\u00e6lde vil det nok heller ikke v\u00e6re muligt at f\u00e5 resurser fra personen — resurser som er n\u00f8dvendige n\u00e5r barnet skal vokse op. Nu om dage har man opfundet b\u00e5de pr\u00e6vention og abort, men naturen har ikke opdateret kvinder, s\u00e5 at sige, endnu. De f\u00f8ler derfor stadig at det er en s\u00e6rlig ubehagelig forbrydelse.<\/p>\n

Retsm\u00e6ssigt er voldt\u00e6gter besv\u00e6rlige. P\u00e5 den ene side b\u00f8r man helt klart straffe h\u00e5rdt for voldt\u00e6gter. P\u00e5 den anden side, s\u00e5 er det sv\u00e6rt at bevise at en voldt\u00e6gt har fundet sted. Det skyldes at man ikke bare kan se p\u00e5 en kvindes underliv om hun er blevet voldtaget eller har haft samtykkende sex. F\u00f8lgelig er man n\u00f8dt til at bruge andre former for beviser, s\u00e6rligt vidneudsagn fra kvinden. Men da det er muligt at lyve, s\u00e5 f\u00f8rer det til retssikkerhedsm\u00e6ssige problemer. Det er en trist situation som man endnu ikke har fundet nogen god l\u00f8sning p\u00e5. Modsat hvad mange tror, s\u00e5 virker l\u00f8gnedektorer<\/a> ikke s\u00e6rlig godt. I teorien burde det v\u00e6re muligt at se om folk lyver eller ej ved hj\u00e6lp af hjernescanninger, men teknologien er ikke til det endnu<\/a>.<\/p>\n

Straffen for voldt\u00e6gt<\/strong>
\nHvad er straffen for voldt\u00e6gt? Straffeloven siger<\/a>:<\/p>\n

 <\/p>\n

\u00a7 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldt\u00e6gt med f\u00e6ngsel indtil 8 \u00e5r. Med vold sidestilles hens\u00e6ttelse i en tilstand, i hvilken den p\u00e5g\u00e6ldende er ude af stand til at mods\u00e6tte sig handlingen.<\/p>\n

Stk. 2. Straffen kan stige til f\u00e6ngsel i 12 \u00e5r, hvis voldt\u00e6gten har haft en s\u00e6rligt farlig karakter eller der i \u00f8vrigt foreligger s\u00e6rligt sk\u00e6rpende omst\u00e6ndigheder.<\/p>\n


\n<\/strong><\/strong>Alts\u00e5 op til 12 \u00e5r i s\u00e6rligt grove tilf\u00e6lde. Nuvel er det kun strafferammen, det er ogs\u00e5 vigtigt at se p\u00e5 lovpraksis. Alts\u00e5, hvor lang straf f\u00e5r folk normalt. If. Voldt\u00e6gt Retsbeskyttelse for den kr\u00e6nkede \u2013 retssikkerhed for gerningsmanden fra Dansk Forening for Kvinderet, n\u00e6vnt her<\/a>, s\u00e5 er retspraksis:<\/p>\n

 <\/p>\n

2002: Strafferammen sk\u00e6rpes fra 6 til 8 \u00e5rs f\u00e6ngsel for \u201cnormal\u201d voldt\u00e6gt og fra 10 til 12 \u00e5rs f\u00e6ngsel for s\u00e6rlig grov voldt\u00e6gt. Efter dette giver en overfaldsvoldt\u00e6gt<\/a> typisk 2\u00bd \u00e5rs f\u00e6ngsel, en kontaktvoldt\u00e6gt \u00a0<\/a>1\u00bd\u00e5r-2\u00bd \u00e5rs f\u00e6ngsel og parvoldt\u00e6gt <\/a>1\u00bd \u2013 1 \u00e5r og 8 m\u00e5neders f\u00e6ngsel. (Der er ingen mindste straf.)<\/p>\n


\nStraffen for at lave falske anmeldelser
\n<\/strong><\/strong>Hvad er straffen for at anklage nogen for voldt\u00e6gt p\u00e5 falsk grundlag?<\/p>\n

 <\/p>\n

\u00a7 164. Den, der afgiver urigtige oplysninger til offentlig myndighed med fors\u00e6t til, at en uskyldig derved bliver sigtet, d\u00f8mt eller undergivet strafferetlig retsf\u00f8lge for et strafbart forhold, straffes med f\u00e6ngsel indtil 6 \u00e5r.<\/p>\n

Stk. 2. P\u00e5 samme m\u00e5de straffes den, der tilintetg\u00f8r, forvansker eller bortskaffer bevis eller tilvejebringer falsk bevis med fors\u00e6t til, at nogen derved sigtes eller d\u00f8mmes for et strafbart forhold.<\/p>\n

Stk. 3. Den, der foretager en handling som n\u00e6vnt i stk. 1 og 2 med fors\u00e6t til, at han selv eller en anden med dennes samtykke derved bliver sigtet, d\u00f8mt eller undergivet strafferetlig retsf\u00f8lge for et strafbart forhold, som han ikke har beg\u00e5et, straffes med b\u00f8de eller f\u00e6ngsel indtil 1 \u00e5r.<\/p>\n

Stk. 4. Efter den forurettedes beg\u00e6ring kan det i dommen bestemmes, at domsslutningen og s\u00e5 meget af domsgrundene, som retten sk\u00f8nner forn\u00f8dent, ved offentlig foranstaltning skal kundg\u00f8res i en eller flere offentlige tidender.<\/p>\n


\n<\/strong><\/strong><\/p>\n

\u00a7 165. Den, der til offentlig myndighed anmelder en strafbar handling, der ikke er beg\u00e5et, s\u00e5vel som den, der til s\u00e5dan myndighed indgiver falske klagem\u00e5l, straffes med b\u00f8de eller f\u00e6ngsel indtil 6 m\u00e5neder.<\/p>\n


\n<\/strong><\/strong>En relativ h\u00f8j strafferamme, men hvor lang tid f\u00e5r folk i praksis? Det Kriminalpr\u00e6ventive R\u00e5d har udgivet en serie af rapporter om voldt\u00e6gt i Danmark. Delrapport 2 handler om falske anklager og er frit tilg\u00e6ngelig p\u00e5 hjemmesiden<\/a>. Heri kan man l\u00e6se (side 53):
\n\"\"<\/strong><\/strong><\/p>\n

Meget milde domme efter min mening. Strengeste dom er 30 dages ubetinget f\u00e6ngsel, hvilket er sket to gange. Mest normale dom er 30 dages betinget f\u00e6ngsel. De passer meget fint med dem man h\u00f8rer om i medierne.<\/p>\n

De giver et eksempel (side 41):<\/p>\n

 <\/p>\n

Christina anmelder to fyre for at have beg\u00e5et voldt\u00e6gt i et k\u00f8kken p\u00e5 en bar. M\u00e6ndene anholdes og giver andre forklaringer. Foreholdt deres forklaringer giver hun dem ret og siger, at det var hendes veninde og venindens mor, der ville have det anmeldt. Hele miseren skyldes, at hun ringede til sin veninde og fortalte, at hun var blevet voldtaget. Historien melder intet om, hvorfor hun sagde netop d\u00e9t til veninden.<\/p>\n


\n<\/strong><\/strong><\/p>\n

Egentlig er hun mest (seksuelt) sammen med den ene anmeldte gerningsmand, og hun har ikke specielt meget lyst til, at den anden deltager, men hun accepterer det, if\u00f8lge egne ord. Det er pga. bar-bestyrerens forklaring til politiet, at det overhovedet kommer frem, hvem Christina var sammen med, for Christina selv siger ikke noget til politiet om, hvem det var \u2013 og hun udpeger ogs\u00e5 med vilje et forkert gerningssted.<\/p>\n


\n<\/strong><\/strong><\/p>\n

Christina er 20 \u00e5r, uden job, har spiseforstyrrelse og epilepsi. Hun har ingen k\u00e6reste, men er forelsket i en anden fyr. Denne fyr f\u00e5r intet at vide om anmeldelsen. Hun indr\u00f8mmer senere, at hun overfor fyrene talte om, at hun godt kunne t\u00e6nke sig sex med dem, og at hun var meget \u201dv\u00e5d\u201d, hvorfor hun ofte m\u00e5tte g\u00e5 p\u00e5 toilettet og t\u00f8rre sig f.eks. under deres koncert (de er musikere p\u00e5 en bar). Hun fort\u00e6ller dog ogs\u00e5 (i overensstemmelse med A og B), at hun siger fra, da B fors\u00f8ger at tr\u00e6nge ind i hende. Hun siger, at hun ikke vil mere, men at samlejet forts\u00e6tter alligevel (modsat hvad B siger). Hun indr\u00f8mmer dog, at stort set alt hvad fyrene har sagt er rigtigt, bl.a. at hun sidder i baren og kysser med A efterf\u00f8lgende. Af rapporten fremg\u00e5r, at hun under telefonsamtale med sin veninde siger, at \u201dhun havde v\u00e6ret sammen med 2 m\u00e6nd, og at de havde v\u00e6ret h\u00e5rde ved hende. Hun havde endvidere oplyst, at hun var blevet voldtaget. Det var s\u00e5ledes (venindens navn udeladt) og dennes mor, der havde presset forurettede til at foretage anmeldelse af forholdet. Forurettede oplyste, at hun egentlig bare ikke havde haft lyst til, at\u201d B \u201d (navn udeladt) skulle have v\u00e6ret med. Hun havde dog alligevel accepteret dette. Forurettede understregede, at der IKKE havde v\u00e6ret tale om voldt\u00e6gt.\u201d<\/p>\n


\n<\/strong><\/strong><\/p>\n

Christina unders\u00f8ges p\u00e5 Center for Voldt\u00e6gstofre. Ved afh\u00f8ringen er hendes veninde samt dennes mor til stede. Hun id\u00f8mmes betinget f\u00e6ngsel i 30 dage samt samfundstjeneste, pr\u00f8ve tid 1 \u00e5r jf. Straffelovens \u00a7\u00a7 164-165 i en tilst\u00e5elsessag.<\/p>\n


\nOmfanget af voldt\u00e6gter, voldt\u00e6gtsanmeldelser, og falske anklager
\n<\/strong><\/strong>If. ovenn\u00e6vnte rapport, s\u00e5 anmeldes der ca. 500 voldt\u00e6gter om \u00e5ret i Danmark. Tallet har ligget nogenlunde fast i en \u00e5rr\u00e6kke. Hvad med falske anklager? Fra samme rapport:<\/p>\n

 <\/p>\n

Analysen viser, at falsk anmeldelse efter disse kriterier udg\u00f8r 100 af de 1.364 sager, dvs. 7,3% I en tredjedel af sagerne d\u00f8mmes anmelderen for falsk anmeldelse af voldt\u00e6gt, en tred-jedel sluttes med hjemmel i retsplejeloven, og i den sidste tredjedel af sagerne sigter politiet ikke kvinden af psykiske\/sociale \u00e5rsager, eller fordi hun er under den kriminelle lavalder.<\/p>\n


\n<\/strong><\/strong> Alts\u00e5, det vurderes at ca. 7% af anklager om voldt\u00e6gt er falske i Danmark. Der er ikke lavet voldsomt meget forskning om emnet, og de studier som er lavet varierer meget i deres konklusioner, fra 1 til 90%<\/a>. Men de fleste er enige i et tal som ligger i omegnen af det ovenst\u00e5ende. Hvis man snakker med politifolk, s\u00e5 lader de til at tro, at tallet er h\u00f8jere:<\/p>\n

 <\/p>\n

Under udarbejdelsen af unders\u00f8gelsen har der ofte v\u00e6ret kontakt til politikredse landet over. Af samtaler med en del betjente fremgik det, at der findes en tilsyneladende ret udbredt opfattelse g\u00e5ende ud p\u00e5, at antallet af falske anmeldelser af voldt\u00e6gt er meget h\u00f8jt. Adskillige af de adspurgte mente bl.a., at der er tale om \u201drigtig mange\u201d falske anmeldelser. Nogle sagde \u201dhalvdelen\u201d \u2013 og en enkelt udtrykte det i samtalen s\u00e5ledes: \u201dDu ved godt, at n\u00e6sten alle anmeldelser om voldt\u00e6gt er falske, ikke?\u201d. Mods\u00e6tningsvis var der \u00e9n betjent, der gav udtryk for, at han bestemt ikke mente, der var mange falske anmeldelser.<\/p>\n


\n<\/strong><\/strong> Antallet af voldt\u00e6gter er ukendt, men helt sikkert h\u00f8jere da ikke alle voldt\u00e6gter anmeldes, og at der er relativt f\u00e5 falske anklager. I en fodnote n\u00e6vnes det at \u201c2.000 kvinder \u00e5rligt (2003) er udsat for tvangssamleje, og at cirka halvdelen af disse kvinder har oplevet tvangssamlejet som voldt\u00e6gt.\u201d.<\/p>\n

Det skal lige bem\u00e6rkes, at ikke alle som bliver d\u00f8mt for falsk anklage faktisk har lavet en falsk anklage. Det ansl\u00e5s at 7 ud af 100 er falske falske anklager. Sagerne er ofte komplicerede, se fx sagen om \u201cMaria\u201d p\u00e5 side 13. Der er en del sager om indvandrerpiger som bliver truet af deres familie og evt. voldtaget af et familiemedlem og derfor tr\u00e6kker voldt\u00e6gtsanklagerne tilbage for at undg\u00e5 problemer. Eller bare at kulturen siger at det er forkert at have sex f\u00f8r \u00e6gteskabet. Her t\u00e6nker jeg s\u00e6rligt p\u00e5 sagen om Jasmin s. 14-15. Det er nogle meget ulykkelige sager.<\/p>\n

Motiver til falske anklager<\/strong>
\nHvorfor laver kvinder falske anklager? Det kunne der v\u00e6re mange forskellige grunde til. I sektion 2.6 side 40-49 ser forskerne n\u00e6rmere p\u00e5 hvorfor kvinder anmelder falske voldt\u00e6gter. Nedenst\u00e5ende oversigt er fra rapporten.
\n\"\"<\/p>\n

Som det kan ses, s\u00e5 er opm\u00e6rksomhedsbehov \u00e5benbart et ret normalt motiv. Forfatterne giver et eksempel:<\/p>\n

 <\/p>\n

Anette, (24 \u00e5r, p\u00e6dagogmedhj\u00e6lper) er med k\u00e6reste og venner til havnefest. De f\u00e5r alle noget at drikke, og da hun aftenen f\u00f8r fik et epilepsi-anfald, g\u00e5r hun denne aften tidligt tilbage til teltet. K\u00e6resten vil ikke med. \u00c9n af veninderne kommer tilbage til teltet med sin k\u00e6reste, og de h\u00f8rer Anette gr\u00e6de. Adspurgt om hvorfor hun gr\u00e6der, fort\u00e6ller Anette, at hun er blevet overfaldet og fors\u00f8gt voldtaget. De henter k\u00e6resten, og han anmelder straks forholdet til poli-tiet. Anette siger hele tiden, hun ikke vil anmelde det. Hun giver signalement af gerningsmanden: kasket, \u00f8reringe, stor, st\u00f8nner overdrevet meget, er meget fuld, men siger i \u00f8vrigt at der ikke skete noget. Ingen mistanke til nogen bestemt gerningsmand, og hun siger, hun ikke vil kunne genkende ham. Hun siger til veninden, at hun m\u00e5ske blev overfaldet, fordi hun gik ud-fordrende kl\u00e6dt. Anette fort\u00e6ller yderligere, at hun i den seneste tid har modtaget en del op-kald fra en ukendt person p\u00e5 sin mobil, hvor ingen siger noget \u2013 og at hun har f\u00e5et stj\u00e5let undert\u00f8j fra t\u00f8rresnoren (bekr\u00e6ftes af k\u00e6resten).<\/p>\n


\n<\/strong><\/strong><\/p>\n

Ni dage efter henvender Anette sig p\u00e5 politistationen og fort\u00e6ller, at det var en misforst\u00e5else. Hun fort\u00e6ller, at epilepsi-anfaldet dagen f\u00f8r var fremkaldt af sk\u00e6nderi med k\u00e6resten, som havde bebrejdet hende, at hun havde talt med en mandlig havnefest-deltager. Han troede, det var en arbejdskollega, som er lidt forelsket i hende. If\u00f8lge Anette var det sk\u00e6nderiet og m\u00e5ske narkosen fra en kn\u00e6operation, der fremkaldte hendes epilepsianfald. Hun forklarer, at hun p\u00e5 dagen for anmeldelsen bliver meget skuffet over, at k\u00e6resten ikke vil g\u00e5 tilbage i teltet med hende (han ville feste videre), og hun var derfor ked af det, da hun kom til teltet, og derfor gr\u00e6d hun. Da veninden kommer, er hun \u201dfor stolt til at fort\u00e6lle sandheden \u2013 nemlig at hun var s\u00e5ret og ked af det\u201d. Hun fortalte i stedet en \u201dlille l\u00f8gn g\u00e5ende ud p\u00e5, at en hende ukendt person v\u00e6ltede hende omkuld, da hun kom hjem\u201d. Hun havde ikke forventet venindens k\u00e6restes reaktion med at hente Anettes k\u00e6reste, og hun bad dem lade v\u00e6re, for \u201dhan bliver s\u00e5 gal\u201d (siger Anette if\u00f8lge veninden), og hun siger, hun ikke vil have politiet underrettet og heller ikke sine for\u00e6ldre. Anette fort\u00e6ller, at hun blev \u201dfanget i et net af usandheder\u201d. K\u00e6resten kommer til teltet, fuld og opfarende, og det ender med han tilkalder politiet og underretter hendes for\u00e6ldre, selvom hun ikke ville have det, men han insisterer (vidner overh\u00f8rer Anette sige, hun ikke vil anmelde). \u201dDa politiet kom, f\u00f8lte hun, at der ikke var nogen vej tilbage, s\u00e5 hun fastholdt historien\u201d. Siden hen har hun haft d\u00e5rlig samvittighed, derfor v\u00e6lger hun at \u201dl\u00e6gge kortene p\u00e5 bordet\u201d. Sagen om falsk anmeldelse sluttes jf. Rpl. \u00a7 749, stk. 2.<\/p>\n


\nH\u00e6vnmotivet – at bruge loven til at skade andre
\n<\/strong><\/strong> S\u00e6rligt vigtigt er det at se p\u00e5 muligheden for at bruge loven til at h\u00e6vne sig p\u00e5 en person, s\u00e5som i eksemplet med \u201cAmalie\u201d p\u00e5 side 29. De fleste personer vil nok mene, at det er en afskyelig praksis, men som vi har set ovenover, s\u00e5 straffes det ret mildt.<\/p>\n

Hvis en rationel person \u00f8nsker at se p\u00e5 muligheder for at bruge loven til at h\u00e6vne sig, s\u00e5 er det smart at lave en analyse af udfaldsmulighederne, deres sandsynligheder, og deres konsekvenser. Jeg lavede en s\u00e5dan analyse i en kommentar p\u00e5 180grader<\/a> (redigeret en smule):<\/p>\n

 <\/p>\n

Rationel breakdown af situationen. Du er en pige og du har v\u00e6ret sammen med en fyr og du opdagede bagefter, at han ogs\u00e5 har v\u00e6ret sammen med en anden. Det er du sur over, og vil gerne h\u00e6vne dig. Du overvejer om du skal anklage ham for voldt\u00e6gt. B\u00f8r du?<\/p>\n

Lad os se p\u00e5 de mulige udfaldsmuligheder:<\/p>\n

1. Du anklager ham og han bliver d\u00f8mt. Han f\u00e5r et par \u00e5r i f\u00e6ngsel, og en plettet straffeattest. Det g\u00f8r det sv\u00e6rt for ham at f\u00e5 arbejde efterf\u00f8lgende.<\/p>\n

2. Du anklager ham, politiet tror p\u00e5 dig, men han bliver frikendt pga. mangel p\u00e5 beviser i retten.<\/p>\n

3. Du anklager ham, men du bliver opdaget i din l\u00f8gn. Anklagen mod ham bortfalder. Du bliver dog frikendt for at lave en falsk anklage, eller slet ikke anklaget for det.<\/p>\n

4. Du anklager ham, men du bliver opdaget i din l\u00f8gn. Anklagen mod ham bortfalder. Du bliver d\u00f8mt for at lave en falsk anklage. Du f\u00e5r m\u00e5ske 20 dages betinget f\u00e6ngsel og noget samfundstjeneste.<\/p>\n

Hvad mon sandsynligheden er for de forskellige udfald ovenfor? (1) er m\u00e5ske ikke voldsomt stor, m\u00e5ske 20%. (2) m\u00e5ske 40%. (3) m\u00e5ske 20%. (4) m\u00e5ske 20%.<\/p>\n

B\u00f8r du anklage ham? Ja, hvis du kan leve med din egen samvittighed derefter. Du risikerer meget lidt ifht. det potentielle udbytte.<\/p>\n


\n<\/strong><\/strong> De ovenst\u00e5ende tal er nogle jeg g\u00e6ttede mig til da jeg skrev kommentaren, men vi har stiftet bekendtskab med tal som viser, at det er usandsynligt at blive d\u00f8mt for at lave en falsk anklage. Kun 32 blev d\u00f8mt for at frems\u00e6tte en falsk anklage blandt de 100 som gjorde det. Det vil sige at (4) er mindre sandsynlig end angivet overfor. De pr\u00e6cise tal er stadig ukendte.<\/p>\n

Analysen viser alts\u00e5, at man risikerer meget lidt ved at anklage falsk. B\u00e5de fordi at straffen er typisk lav hvis man bliver opdaget og d\u00f8mt, samt fordi at f\u00e5 personer bliver d\u00f8mt. Fra rapporten sektion 1.3 kan man ogs\u00e5 l\u00e6se, at n\u00e6sten alle (29 ud af 33) sager som f\u00f8res er tilst\u00e5elsessager (og to mere havde tilst\u00e5et en gang men ville ikke st\u00e5 ved sine ord i retten). Alts\u00e5, politiet mener \u00e5benbart at det er for sv\u00e6rt at f\u00e5 nogen d\u00f8mt hvis de ikke selv tilst\u00e5r. Det vil sige, at hvis man undlader at tilst\u00e5, s\u00e5 er man n\u00e6sten sikker p\u00e5 ikke at blive anklaget. En klar fordel for en som \u00f8nsker at h\u00e6vne sig uden at risikere selv at blive straffet. Af denne grund er der ogs\u00e5 ukendt antal sager hvor der er tale om en falsk anklage, men hvor personen ikke blev retsforfulgt for det. Enten fordi politiet troede p\u00e5 kvinden, eller fordi at de ikke mente, at de kunne l\u00f8fte bevisbyrden.<\/p>\n

Men selv hvis man tilst\u00e5r, s\u00e5 er sandsynligheden for at blive d\u00f8mt ikke 100%. I 71 af de 100 sager tilstod kvinden (side 51 i rapporten), men siden at kvinden kun blev d\u00f8mt i 32 af sagerne, s\u00e5 er sandsynligheden for at blive d\u00f8mt selvom man tilst\u00e5r ikke t\u00e6t p\u00e5 100%, maksimalt 32\/71=45%.<\/p>\n

Hvor h\u00e5rdt b\u00f8r man straffe folk for at lave falske voldt\u00e6gtsanklager?<\/strong>
\nStrafferammen giver rig mulighed for at man kan d\u00f8mmes h\u00e5rdere end retspraksis er. Fra politisk side er det dog muligt at \u00e6ndre loven s\u00e5ledes, at man tvinger dommerne til at d\u00f8mme h\u00e5rdere. B\u00f8r man? Jeg vil n\u00e6vne et par grunde for og imod.<\/p>\n

Man h\u00f8rer nogle gange, at strafferammen for falsk anklage skal v\u00e6re den samme som den for det man anklager nogen for. S\u00e5dan kunne man godt lave det, men det er m\u00e5ske at g\u00e5 lidt for for langt. Strafferammen for \u00a7164 er allerede 6 \u00e5r, mens at den for voldt\u00e6gt er 8 \u00e5r. Dog 12 \u00e5r i s\u00e6rlig grove tilf\u00e6lde.<\/p>\n

En anden grund til at man b\u00f8r v\u00e6re streng overfor falske anmeldelser er at det neds\u00e6tter trov\u00e6rdigheden af vidneudsagn fra andre kvinder som faktisk ikke lyver. En l\u00f8gnagtig kvinde straffer derfor hendes uheldige meds\u00f8stre indirekte. Rapporten n\u00e6vner ogs\u00e5 problemet:<\/p>\n

[\u2026] Samtidig afh\u00e6nger afh\u00f8ringens resultat naturligvis ogs\u00e5 af betjentens forhold, s\u00e5som betjentens holdning til k\u00f8nsroller mv. Som i alle andre sager spiller betjentens generelle menneske- og livssyn ind. Det kan ogs\u00e5 have betydning, om betjenten tidligere har behandlet en falsk anmeldelse om voldt\u00e6gt \u2013 eller har h\u00f8rt om s\u00e5danne sager fra kolleger. Har man tidligere troet p\u00e5 en kvindes anmeldelse om voldt\u00e6gt og lagt et stort arbejde i at opklare sagen for s\u00e5 senere at finde ud af, at anmeldelsen var falsk, kan det ikke udelukkes, at medf\u00f8re, at den n\u00e6ste kvinde, der anmelder voldt\u00e6gt, m\u00f8des med mistro. Dette betyder, at en sag, der mist\u00e6nkes som falsk af \u00e9n betjent, ikke n\u00f8dvendigvis vil blive vurderet liges\u00e5 af en anden betjent.<\/p>\n


\n<\/strong><\/strong> En tredje grund er at n\u00e5r man anklager falsk, s\u00e5 spildes politiets tid. Det betyder at politiet ikke f\u00e5r arbejdet p\u00e5 andre opgaver i den tid de bruger p\u00e5 at \u2018opklare\u2019 en falsk anklage. Det g\u00e6lder for alle anklager.<\/p>\n

Er der grunde til ikke at have en h\u00f8j straf? Ja, hvis fx politiet ofte anklagede kvinder og fik dem d\u00f8mt for at lave falske anklager n\u00e5r de faktisk ikke gjorde det. Der er et par f\u00e5 eksempler p\u00e5 det i rapporten, hvor kvinden faktisk blev voldtaget, men sociale omst\u00e6ndigheder pressede hende til at tr\u00e6kke anklagen tilbage. Men ellers, s\u00e5 anklager politiet stort set kun kvinder for falsk anklage n\u00e5r kvinderne selv har tilst\u00e5et deres l\u00f8gn.<\/p>\n

En anden overvejelse som er v\u00e6rd at tage i betragtning, er det store antal ikke-anmeldte voldt\u00e6gter. Jeg forst\u00e5r ikke deres skelnen mellem tvangssamleje og voldt\u00e6gt, men tallet er enten 2000 eller 1000, hvis man antager at hver kvinde kun bliver udsat for en. En h\u00e5rdere straf for falsk anklage kunne have en afskr\u00e6mmende effek p\u00e5 hvor villige kvinder er til at anmelde en voldt\u00e6gt. Hvis kvinderne tror at politiet ofte anklager kvinder for at angive falske voldt\u00e6gtsanklager og f\u00e5r dem d\u00f8mt, s\u00e5 ville det v\u00e6re en ekstra risiko at l\u00f8be for en kvinde som er blevet voldtaget. Data tyder dog ikke p\u00e5 at dette faktisk er tilf\u00e6ldet, men derfor kan det godt v\u00e6re at kvinderne tror det. Det er nok p\u00e5 sin plads at lave en unders\u00f8gelse blandt kvinder som er blevet voldtaget for at finde ud af hvorfor de ikke anmeldte det.<\/p>\n

Afsluttende bem\u00e6rkninger<\/strong>
\nEfter min mening er straffen for lav. Jeg har ikke noget specifikt forslag til pr\u00e6cis hvad straffen b\u00f8r v\u00e6re, men jeg har et metodeforslag. Ideen er at samle en gruppe repr\u00e6sentative danskere, fort\u00e6lle dem om en r\u00e6kke sager, og sp\u00f8rge dem om hvor h\u00e5rd straf de mener, at vedkommende skal have. Derefter udregnes gennemsnit, median, typetal osv. ud fra dataene. P\u00e5 den m\u00e5de kan man finde en straf som er flertallet af danskerne mener at passende. Jeg t\u00f8r ikke sp\u00e5 om hvad straffen ville ende p\u00e5, men jeg ville undre mig hvis ikke at den blev forh\u00f8jet ifht. nuv\u00e6rende praksis.<\/p>\n

L\u00e6ser man rapportens perspektivering, s\u00e5 g\u00e5r forskerne l\u00e6ngere end deres egen data tillader. De pointerer ganske rigtigt at:<\/p>\n

Det kan ikke afvises, at der findes et st\u00f8rre antal falske voldt\u00e6gtsanmeldelser end de omkring 33 tilf\u00e6lde. pr. \u00e5r. Det foreliggende materiale i unders\u00f8gelse giver dog ikke anledning til at tro, at der i givet fald eksisterer et stort antal uopdagede falske anmeldelser. [min emfase]<\/p>\n


\n<\/strong><\/strong> Men derefter skriver de:<\/p>\n

Der er flere problemer knyttet til denne situation. N\u00e5r mediebilledet omtaler falsk anmeldelse af voldt\u00e6gt i et omfang, der er ude af proportioner med virkeligheden, skader det samfundets opfattelse af kvinder, der st\u00e5r frem og anmelder voldt\u00e6gt. Tvivl omkring anmeldelsens rigtighed f\u00e5r en (for) stor rolle. I den sammenh\u00e6ng er det vigtigt at huske p\u00e5, at unders\u00f8gelser viser, at voldt\u00e6gter har et betydeligt m\u00f8rketal.100 Et sk\u00e6vvredet fokus p\u00e5 falske anmeldelser i medier og hos politiet kan bevirke, at det bliver endnu vanskeligere for en kvinde at st\u00e5 frem og anmelde voldt\u00e6gt. [min emfase]<\/p>\n


\n<\/strong><\/strong> Men deres data viser jo netop ikke at mediernes omtale af falske anmeldelser er \u201cude af proportioner med virkeligheden\u201d. Deres data viser at der er 71 sager hvor kvinden tilst\u00e5r en falsk anmeldelse, endnu f\u00e6rre hvor hun bliver d\u00f8mt, og et ukendt antal sager hvor kvinden har l\u00f8jet men ikke er blevet anklaget for det af politiet eller har tilst\u00e5et. Af gode grunde kan man ikke konkludere at to tal er ude af proportioner med hinanden hvis man ikke kender tallene. I \u00f8vrigt har de slet ikke vist at medierne omtaler falske anmeldelser og voldt\u00e6gter \u201cside om side\u201d (deres ord). Det ville kr\u00e6ve en kvantitativ analyse af mediernes d\u00e6kning.<\/p>\n

Uden at kaste mig ud i en st\u00f8rre unders\u00f8gelse, s\u00e5 har jeg kikket en smule p\u00e5 Infomedia<\/a>. En side som opsamler stort set alle artikler udgivet i danske medier. En s\u00f8gning p\u00e5 \u201cvoldt\u00e6gt\u201d med tidsrammen 12 mdr. giver 16.836 hits. En lign. s\u00f8gning p\u00e5 alle artikler som indeholder b\u00e5de \u201cfalsk\u201d og \u201cvoldt\u00e6gt\u201d giver kun 850 hits (5%). En s\u00f8gning p\u00e5 ordene \u201copdigtet\u201d og \u201cvoldt\u00e6gt\u201d giver 294 hits (1.7%). En s\u00f8gning p\u00e5 \u201cvoldt\u00e6gt\u201d og \u201clyve\u201d giver 444 hits (2.6%). Rigtig mange af disse artikler overlapper. Medmindre at jeg har s\u00f8gt p\u00e5 nogle helt forkerte ord, s\u00e5 viser analysen at der ikke er stor dansk mediefokus p\u00e5 falske voldt\u00e6gtsanklager, sammenlignet med fokus p\u00e5 voldt\u00e6gt generelt.<\/p>\n

Litteratursamling<\/strong>
\nSkulle man have lyst til at l\u00e6se mere om emnet, s\u00e5 har jeg samlet en del litteratur her som man kan l\u00e6se. Nogle af linksene er gentagelser af tidligere n\u00e6vnte kilder, andre er ikke.<\/p>\n

 <\/p>\n