{"id":2817,"date":"2013-03-09T21:13:50","date_gmt":"2013-03-09T20:13:50","guid":{"rendered":"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=2817"},"modified":"2013-03-09T21:14:17","modified_gmt":"2013-03-09T20:14:17","slug":"2817","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=2817","title":{"rendered":"Diskriminering i nattelivet: skal det v\u00e6re forbudt eller skal virksomheder have lov til at bestemme hvem de vil lukke ind?"},"content":{"rendered":"<div>\n<div>\n<div>\n<div>\n<p>En l\u00e6ngere analyse af situationen mht. diskriminering i nattelivet. Omkring 7 sider. Ogs\u00e5 bragt p\u00e5 <a href=\"http:\/\/www.piratpartiet.dk\/node\/812\" target=\"_blank\">Piratpartiet&#8217;s forum<\/a>. Og <a href=\"http:\/\/www.180grader.dk\/Islam-og-indvandring\/diskriminering-i-nattelivet-skal-det-vaere-forbudt\">p\u00e5 180grader.dk<\/a>.<\/p>\n<p>&#8212;<\/p>\n<p>Inspireret af: <a href=\"http:\/\/politiken.dk\/debat\/debatindlaeg\/ECE1917298\/apartheid-stortrives-i-det-koebenhavnske-natteliv\/\">http:\/\/politiken.dk\/debat\/debatindlaeg\/ECE1917298\/apartheid-stortrives-i&#8230;<\/a><\/p>\n<blockquote><p>\u00a0I fredags m\u00e5tte jeg endnu en gang mindes om, at det k\u00f8benhavnske natteliv er en lukket fest \u2013 kun for hvide, bl\u00e5\u00f8jede etniske danskere.<\/p>\n<p>Har du brunt h\u00e5r, m\u00f8rke \u00f8jne, og \u2013 Gud forbyde det \u2013 mellem\u00f8stlige ansigtstr\u00e6k, er det umuligt at komme ind p\u00e5 de fede diskoteker. Det kommer bare ikke p\u00e5 tale!<\/p>\n<p>Selv om du har taget dine forholdsregler, kontaktet diskoteket p\u00e5 forh\u00e5nd og bestilt bord, holdt dig inden for dresscoden og opf\u00f8rt dig afd\u00e6mpet og roligt i k\u00f8en og fremvist d\u00f8rmanden dit ID, lige meget hj\u00e6lper det. Han er ligeglad med din alder, dit t\u00f8j, din fremtoning, for s\u00e5 snart han kan se, at du har arabiske ansigtstr\u00e6k, er du sikker p\u00e5 at blive afvist.<\/p><\/blockquote>\n<p>Det er en l\u00e6ngere diskussion som er v\u00e6rd at tage. Jeg har ikke umiddelbart en holdning, men kender godt til problemstillingen.<\/p>\n<p>F\u00f8rst vil jeg dog lige kritisere hans indl\u00e6g.<\/p>\n<p><strong>Tvivlsom retorik<\/strong><\/p>\n<p>Igen:<\/p>\n<blockquote><p>\u00a0I fredags m\u00e5tte jeg endnu en gang mindes om, at det k\u00f8benhavnske natteliv er en lukket fest \u2013 kun for hvide, bl\u00e5\u00f8jede etniske danskere.<\/p><\/blockquote>\n<p>M\u00e5 siges at enten v\u00e6re en forkert generalisering eller tvivlsom retorik. Forfatteren vil tydeligvis gerne have det til at lyde som nazisme, velvidende at danskere ikke bryder sig om nazister. En slags implicit <a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Godwin%27s_law\">Hitler-reference<\/a>. En s\u00e5dan reference kommer stort set altid n\u00e5r man snakker om racisme og visse andre emner.<\/p>\n<p><em>bl\u00e5\u00f8jede<\/em><\/p>\n<p>En meget stor del af etniske danskere har ikke bl\u00e5 \u00f8jne (sv\u00e6rt at sige specifikt, men <a href=\"http:\/\/www.denstoredanske.dk\/Natur_og_milj%C3%B8\/Genetik_og_evolution\/Genetik\/Hardy-Weinberg-loven\">DSD p\u00e5st\u00e5r<\/a>, at 64% har bl\u00e5 \u00f8jne, hvilket efterlader resten til brune og gr\u00f8nne, hvis vi laver en simpel 3-skelnen). Men jeg tror ikke et sekund p\u00e5 at man bliver diskrimineret i nattelivet pga. \u00f8jenfarve alene. Omend man m\u00e5ske kan blive diskrimineret mht. partnerskab. En del mennesker foretr\u00e6kker en specifik \u00f8jenfarve.<\/p>\n<p><em>hvide, etniske danskere<\/em><\/p>\n<p>Det tror jeg heller ikke p\u00e5. Jeg tror ikke p\u00e5 at man fx diskriminerer mod fx japanere og kinesere, eller mod engl\u00e6ndere. Nuvel kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at se forskel p\u00e5 engl\u00e6ndere og danskere, da vi af <a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Viking_Age#England\">gode grunde<\/a> er relativt t\u00e6t genetisk besl\u00e6gtet. Men det er klart muligt at se forskel p\u00e5 nord\u00f8stasiater og nordeurop\u00e6ere, men jeg tror ikke p\u00e5 at de oplever diskrimination. Jeg tror heller ikke p\u00e5 diskrimination for folk fra Spanien, Portugal, Tyskland, Irland, Svejts, \u00d8strig, Italien, eller Gr\u00e6kenland. \u00d8steurop\u00e6ere m\u00e5ske, men det er ret sv\u00e6rt at se p\u00e5 folk at de fx er fra Polen, s\u00e5 det ville ikke v\u00e6re s\u00e5 nemt at diskriminere selv hvis man ville.<\/p>\n<p><em>sikker<\/em><\/p>\n<p>Jeg tror heller ikke p\u00e5, at der er nogen sikkerhed for at blive valgt fra i d\u00f8ren af en d\u00f8rmand. Jeg tror dog p\u00e5, at sandsynligheden er h\u00f8jere. Man skal huske p\u00e5 at mennesker fra alle racer, uanset \u00f8jenfarve, hudfarve, h\u00e5rfarve bliver valgt fra nogle gange. Der kan jo v\u00e6re fyldt, eller v\u00e6re et privat arrangement, eller baren er ved at lukke, eller at man tidligere er blevet smidt ud. Det bringer os til n\u00e6ste afsnit.<\/p>\n<p>Der er en masse mere tvivlsom retorik i hans artikel, som man b\u00f8r se bort fra, og s\u00e5 se f\u00f8lelseskoldt p\u00e5 fakta.<\/p>\n<p><strong>Hvorfor bliver nogle folk nogle ikke lukket ind p\u00e5 diskoteker?<\/strong><\/p>\n<p>Jeg synes at det er oplagt at gennemg\u00e5 diverse grunde til at nogle mennesker nogle gange bliver afvist af en d\u00f8rmand. Her er et par grunde jeg kan komme i tanker om:<\/p>\n<ol>\n<li>Man har ikke vist det p\u00e5kr\u00e6vede ID<\/li>\n<li>Man har vist det p\u00e5kr\u00e6vede ID, men man er ikke gammel nok<\/li>\n<li>Man har noget forkert t\u00f8j p\u00e5 (dress code) inkl. kropsudsmykning (piercringer, tatoveringer, &#8230;)<\/li>\n<li><span style=\"text-decoration: line-through;\">Man virker meget fuld<\/span> (indg\u00e5r vist i andre)<\/li>\n<li>D\u00f8rmanden tror at man vil lave problemer<\/li>\n<li>Man er tidligere blevet smidt ud fra samme bar, enten p\u00e5 samme aften eller en tidligere gang (bandlysning)<\/li>\n<li>Man er bandlyst fra baren fordi at man st\u00e5r p\u00e5 en liste over bandlyste personer (f\u00e6lles bandlysningsordning mellem flere diskoteker\/barer)<\/li>\n<li>Baren er fuld<\/li>\n<li>Man har opf\u00f8rt sig d\u00e5rligt overfor d\u00f8rmanden \/ d\u00f8rmanden har personligt noget imod en<\/li>\n<li>Man er ikke medlem af baren<\/li>\n<li>Man har ikke betalt entre<\/li>\n<li>D\u00f8rmanden tror at man ikke vil k\u00f8be noget i baren<\/li>\n<li>Man har ikke den rette seksuelle orientering<\/li>\n<li>Man har det forkerte k\u00f8n (k\u00f8nsfordeling)<\/li>\n<li>Man tilh\u00f8rer en gruppe (race, seksuel orientering, &#8230;) som d\u00f8rmanden bare har noget imod<\/li>\n<\/ol>\n<p>Efter min mening er en d\u00f8rmand i de fleste ovenst\u00e5ende tilf\u00e6lde i sin gode ret til at udelukke en fra en bar. Man skal huske p\u00e5 at for alle grundene g\u00e6lder ogs\u00e5 deres statistiske versioner, fx &#8220;D\u00f8rmanden tror at man vil lave problemer&#8221; skal forst\u00e5s til at inkludere &#8220;D\u00f8rmanden tror at der er sandsynlighed for at man vil lave problemer&#8221;.<\/p>\n<p>Jeg gennemg\u00e5r et par eksempler fra ovenst\u00e5ende liste. Men f\u00f8rst et par ord om diskriminering.<\/p>\n<p><strong>Diskriminering<\/strong><\/p>\n<p lang=\"da-DK\">N\u00e5r man h\u00f8rer om diskriminering i medierne, s\u00e5 er det n\u00e6sten altid indforst\u00e5et, at der er tale om unfair, eller m\u00e5ske ulovlig diskriminering. Man b\u00f8r dog i stedet betragte det som et neutralt term. At diskriminere betyder jo blot, at man &#8220;g\u00f8re forskel i behandlingen af nogen&#8221; (fra Politiken&#8217;s nudansk ordbog), alts\u00e5 forskelsbehandling. Alle mennesker diskriminerer andre mennesker. En verden uden det er umulig. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er kun om p\u00e5 hvilket grundlag man lovligt og etisk kan diskriminere p\u00e5. Virksomheder diskriminerer tydeligvis n\u00e5r de ans\u00e6tter folk. De ans\u00e6tter helst dygtigere arbejdere, som <a href=\"http:\/\/rokokoposten.dk\/2010\/09\/14\/chefer-diskriminerer-pa-baggrund-af-evner\/\">RokokoPosten fint bem\u00e6rkede satirisk<\/a>.<\/p>\n<p><strong>1. Man har noget forkert t\u00f8j p\u00e5 (dress code) inkl. kropsudsmykning (piercringer, tatoveringer, &#8230;)<\/strong><\/p>\n<p>Drikkesteder varierer i deres image. Nogle steder tillader alt som kan g\u00e5 at komme ind, andre er mere eksklusive. En given bar kan have et eksklusivt image om at v\u00e6re et fint sted med respektive fine (dyre) priser. Min mening er at det skal de have lov til. Det kr\u00e6ver s\u00e5ledes at man holder sit image, hvilket igen kr\u00e6ver at man ikke lukker alle og enhver ind som vil ind. Da folks t\u00f8j er en brugbar m\u00e5de at diskriminere p\u00e5, s\u00e5 bliver den anvendt. Man kunne bruge andre ting, fx medlemskab, dvs. #10 fra listen ovenfor, med ca. samme resultat.<\/p>\n<p><strong>12. D\u00f8rmanden tror at man ikke vil k\u00f8be noget i baren<\/strong><\/p>\n<p>N\u00e6sten alle drikkesteder er private virksomheder, og virksomheder skal tjene penge for at kunne fungere. Det g\u00f8r de is\u00e6r ved at s\u00e6lge drikkevarer til folk, men ogs\u00e5 entre (#11 p\u00e5 listen), og mad osv. kan v\u00e6re m\u00e5der at tjene penge. Men den prim\u00e6re indtjeningskilde for de fleste drikkesteder er nok betalte drikkevarer. Derfor, hvis man tror at en person ikke vil k\u00f8be noget, s\u00e5 giver det fint mening at n\u00e6gte dem indgang. Alle personer optager jo plads, og hvis baren er fuld, s\u00e5 betyder indlukningen af en ikke-k\u00f8bende g\u00e6st, at man g\u00e5r glip af en anden k\u00f8bende g\u00e6st. Det er virksomhederne naturligvis ikke interesserede i.<\/p>\n<p><strong>13. Man har ikke den rette seksuelle orientering<\/strong><\/p>\n<p>F\u00f8rst nogle simplificeringer. De fleste mennesker har seksuel interesse i medlemmer af det modsatte k\u00f8n, og kun det k\u00f8n (heteroseksuelle). Andre har interesse i medlemmer af begge k\u00f8n (biseksuelle), men m\u00e5ske af forskellig grad (foretr\u00e6kker k\u00f8n1 over k\u00f8n2). Nogle mennesker har kun seksuel interesse i medlemmer af deres eget k\u00f8n (homoseksuelle). Da denne sidste gruppe er relativ sj\u00e6lden, og det ikke er helt s\u00e5 nemt <a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Gaydar\">omend muligt<\/a> at se hvilken seksuel orientering folk har, s\u00e5 er det naturligvis smart hvis man kan m\u00f8des et sted hvor man kan antage, at alle har samme orientering. Alts\u00e5, en b\u00f8ssebar eller homobar. Det er ogs\u00e5 relevant da mennesker nogle gange reagerer voldsomt p\u00e5, at blive lagt an p\u00e5 af en person med et u\u00f8nsket k\u00f8n.<\/p>\n<p><strong>14. Man har det forkerte k\u00f8n (k\u00f8nsfordeling)<\/strong><\/p>\n<p>Givet k\u00f8nnenes interesse i hinanden, s\u00e5 kan attraktiviteten af et drikkested afh\u00e6nge af hvilken k\u00f8nsfordeling der er p\u00e5 stedet. Det kan baren have en interesse i at bibeholde, og derfor fors\u00f8ger man at bibeholde en vis k\u00f8nsbalance ved at udlukke medlemmer af det k\u00f8n som er i overtal. Typisk, eller altid m\u00e6nd. Det skyldes nok is\u00e6r at m\u00e6nd drikker mere og oftere end kvinder.<\/p>\n<p>Det kan give lidt mere komplekse effekter. Fx vil en bar med kun m\u00e6nd nok f\u00e5 kvinder til at ikke have lyst til at komme ind. Omvendt, s\u00e5 vil en bar med kun kvinder nok f\u00e5 m\u00e6nd i hobetal til at ville komme ind. Det kan man se p\u00e5 fx fester som bliver afholdt af grupper som har en meget h\u00f8j andel kvinder, fx sygeplejesker og antropologistuderende (ligger p\u00e5 omkring 90% begge).<\/p>\n<p>Er det okay for virksomhederne at diskriminere p\u00e5 denne m\u00e5de?<\/p>\n<p><strong>15. Man tilh\u00f8rer en gruppe<\/strong><strong> (race, seksuel orientering, &#8230;)<\/strong><strong> som d\u00f8rmanden bare har noget imod <\/strong><\/p>\n<p>Er nok den som forfatteren mener at der er tale om. Det kan godt v\u00e6re rigtigt, men man b\u00f8r overveje om det nu ogs\u00e5 er rigtigt. Det er jo nemt at p\u00e5st\u00e5, men ikke s\u00e5 nemt at bevise eller modbevise.<\/p>\n<p><strong>Grupper og statistik og usikkerheder<\/strong><\/p>\n<p>De forskellige racer varierer statistisk ifht. forskellige ting. Udover de mere \u00e5benlyse ting som hudfarve, h\u00e5rfarve og fordeling af \u00f8jenfarver, s\u00e5 varierer de i ting som er relevante for barer, og derfor noget som en d\u00f8rmand m\u00e5ske vil bruge til at bed\u00f8mme ud fra.<\/p>\n<p>Her skal det siges, at grupper godt kan overlappe i deres egenskaber. Som eksempel kan man t\u00e6nke p\u00e5 h\u00f8jde og k\u00f8n. Man kan (n\u00e6sten) inddele mennesker i to grupper baseret p\u00e5 deres (biologiske) k\u00f8n. Hvis vi snakker om voksne personer af slagsen, s\u00e5 kaldes de for hhv. &#8220;m\u00e6nd&#8221; og &#8220;kvinder&#8221;. Som stort set alle ved, for det er umuligt ikke at bem\u00e6rke, s\u00e5 er m\u00e6nd h\u00f8jere end kvinder. Deraf medf\u00f8lger det ikke n\u00f8dvendigvis at enhver m\u00e6nd er h\u00f8jere end enhver kvinde. Stort set alle ved godt at der findes h\u00f8je kvinder og lave m\u00e6nd, og at nogle kvinder er h\u00f8jere end nogle m\u00e6nd. Man i <strong>gennemsnit<\/strong> s\u00e5 er m\u00e6nd h\u00f8jere end kvinder. Der er en del overlap, men en klar gennemsnitsforskel.<\/p>\n<p>Nogle gange taler man om en datatype som kun kan have to v\u00e6rdier. Vi kan godt lave en s\u00e5dan datatype fra ovenst\u00e5ende. Vi giver alle personer som er over 180 cm v\u00e6rdien 1 og alle andre v\u00e6rdien 0. Udregner man et gennemsnit for hver gruppe, s\u00e5 vil man finde en v\u00e6rdi mellem som ligger mellem 0 og 1. For begge k\u00f8n er denne over 0, men under 1. Alts\u00e5, for begge k\u00f8n er nogle personer h\u00f8jere end 180 cm, og nogle personer er lavere. Men, v\u00e6rdierne er ikke ens. V\u00e6rdien for m\u00e6nd er meget h\u00f8jere, omkring 0.5. Alts\u00e5, ca. 50% af m\u00e6nd er over 180 cm h\u00f8je. For kvinder er tallet meget lavere, men jeg ved ikke lige hvor meget. 10% er m\u00e5ske et rimeligt bud.<\/p>\n<p>Tager man en tilf\u00e6ldig person fra en af grupperne, s\u00e5 kan man forudsige om personen er h\u00f8jere end 180 cm med en vis sandsynlighed. Man kan alts\u00e5 udtale sig om noget med en vis usikkerhed. For m\u00e6nd er usikkerheden ca. 100%, da sandsynligheden er ca. 50% at en mand er over 180. Man kunne liges\u00e5 godt sl\u00e5 med en terning. Man rammer rigtigt kun ca. 50% af tiden For kvinder er usikkerheden relativt lav, da 90% af kvinder ikke er over 180 cm. Man bed\u00f8mmer forkert i 10% af tilf\u00e6ldene.<\/p>\n<p><strong>Race og kriminalitet<\/strong><\/p>\n<p>Det handler om #5 ovenfor. Indvandre fra ikke-vestlige lande er langt mere kriminelle indenfor omr\u00e5der som er relevante for drikkesteder. Da debatten om indvandre kriminalitet gik i aviserne dengang jeg gik i gymnasiet, skrev Jan Plovsing (<a href=\"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/wp-content\/uploads\/statistik-indvandre-kontra-danskere.pdf\">PDF<\/a>):<\/p>\n<blockquote><p>Der har v\u00e6ret mange p\u00e5stande i debatten om indvandrernes og efterkommernes<br \/>\nkriminalitet. Her er for en gang skyld nogle\u00a0 fakta &#8211; kronik\u00f8ren er rigsstatistiker<br \/>\nog dermed chef for Danmarks Statistik.<\/p>\n<p>Som daglig leder af Danmarks Statistik kan jeg tydeligt se, at kriminaliteten<br \/>\nspiller en stor rolle i den offentlige debat. De medarbejdere hos os, som ind-<br \/>\nsamler og udarbejder tal om lovovertr\u00e6delser og domme, er blandt dem, der<br \/>\noftest \u2013 som regel dagligt \u2013 bliver kontaktet\u00a0 af journalister fra aviser, radio<br \/>\neller tv.\u00a0 Forholdsvis mange sp\u00f8rgsm\u00e5l handler om\u00a0 kriminalitet og national<br \/>\noprindelse.<br \/>\nDen store interesse for sammenh\u00e6ngen mellem kriminalitet og indvan-<br \/>\ndring afspejler sig ikke blot i journalisternes engagement, men ogs\u00e5 i hold-<br \/>\nninger og forslag fra de politiske partier og i l\u00e6serbreve p\u00e5 avisernes debatsi-<br \/>\nder. Debatten er imidlertid pr\u00e6get af en r\u00e6kke modstridende p\u00e5stande, som<br \/>\nofte kun har det til f\u00e6lles, at de henviser til \u201dtal fra Danmarks Statistik\u201d.<br \/>\nVi bliver p\u00e5 den ene\u00a0 side pr\u00e6senteret for en p\u00e5stand om, at\u00a0 indvandrerne<br \/>\nog deres efterkommere er klart overrepr\u00e6senteret blandt de kriminelle, og p\u00e5<br \/>\nden anden side for en p\u00e5stand om, at der reelt ikke er nogen\u00a0 forskel p\u00e5 ind-<br \/>\nvandrernes og andres kriminalitetsniveau &#8211; n\u00e5r man korrigerer for alder og<br \/>\nsociale forhold.<br \/>\nDa vores kriminalitetsstatistik spiller en markant rolle i debatten, vil jeg<br \/>\ngerne bidrage til at skabe st\u00f8rre klarhed over, hvad statistikken rent faktisk<br \/>\nkan fort\u00e6lle. Det vil jeg i f\u00f8rste omgang g\u00f8re p\u00e5 baggrund af det allerede of-<br \/>\nfentliggjorte materiale fra Danmarks Statistik.<br \/>\nJeg vil imidlertid supplere med en analyse udarbejdet til denne lejlighed,<br \/>\nder ikke blot ser p\u00e5 kriminalitet under \u00e9t, men som fokuserer p\u00e5 straffelovs-<br \/>\novertr\u00e6delser (volds-, s\u00e6deligheds- og ejendomsforbrydelser) og specielt ser<br \/>\np\u00e5 antallet af voldsdomme blandt m\u00e6nd med dansk og udenlandsk oprin-<br \/>\ndelse. Det er jo netop disse lovovertr\u00e6delser, som meget ofte er i centrum for<br \/>\ndebatten.<br \/>\nDa sp\u00f8rgsm\u00e5let er komplekst, og statistikken kan belyse problemstillingen<br \/>\nfra forskellige vinkler, vil jeg i det f\u00f8lgende gennemg\u00e5 konklusionerne trin for<br \/>\ntrin.<\/p><\/blockquote>\n<p>Artiklen er kun 3 sider lang, og b\u00f8r l\u00e6ses af alle som interesserer sig for indvandre og kriminalitet i Danmark.<\/p>\n<p>Voldelighed er naturligvis vigtigt for drikkesteder:<\/p>\n<blockquote><p>Straffelovsovertr\u00e6delser er et bredt begreb. Hvordan ser billedet ud, n\u00e5r vi<br \/>\nalene ser p\u00e5\u00a0 voldskriminaliteten? Det sp\u00f8rgsm\u00e5l optager mange i den\u00a0 of-<br \/>\nfentlige debat.<br \/>\nN\u00e5r statistikken indsn\u00e6vrer sit fokus s\u00e5 markant, er det vigtigt at v\u00e6re op-<br \/>\nm\u00e6rksom p\u00e5, at usikkerheden samtidig\u00a0 stiger, n\u00e5r der bliver korrigeret for<br \/>\naldersforskelle og sociale forhold.<br \/>\n<strong>N\u00e5r vi i f\u00f8rste omgang korrigerer for aldersforskelle, har m\u00e6nd med ikke-<br \/>\nvestlig oprindelse et indeks for voldskriminalitet p\u00e5 261 mod 89 for m\u00e6nd af<br \/>\ndansk oprindelse. Voldskriminaliteten for m\u00e6nd med ikke-vestlig baggrund<br \/>\ner alts\u00e5 161 pct. h\u00f8jere end i befolkningen under \u00e9t. Samtidig ligger m\u00e6nd<br \/>\nmed dansk oprindelse 11 pct. under gennemsnittet. <\/strong>[min emfase]<br \/>\nHvis vi ogs\u00e5 korrigerer for sociale forskelle, resulterer det i et indeks p\u00e5 143<br \/>\nfor m\u00e6nd med ikke-vestlig baggrund. Korrigeret\u00a0 for s\u00e5vel\u00a0 alder som sociale<br \/>\nforskelle er voldskriminaliteten for m\u00e6nd med ikke-vestlig baggrund alts\u00e5 43<br \/>\npct. h\u00f8jere end for alle m\u00e6nd i befolkningen under \u00e9t.<\/p><\/blockquote>\n<p>Meget, meget mere voldelige, ca. 3 gange s\u00e5 meget i disse data. I \u00f8vrigt er tallet nok for lavt sat, da DST&#8217;s tal om indvandre er misvisende (kunstigt) lave. Det skyldes deres begreber om hvad en indvandre er, og hvad en efterkommer er. P\u00e5 DST.dk <a href=\"http:\/\/www.dst.dk\/da\/Statistik\/dokumentation\/kvalitetsdeklarationer\/indvandrere-og-efterkommere.aspx\">kan man l\u00e6se<\/a>:<\/p>\n<blockquote>\n<h4>1.2 Statistiske begreber<\/h4>\n<p>Indvandrere og efterkommere er statistiske begreber, som er dannet efter bestemte regler og p\u00e5 grundlag af tilg\u00e6ngelig information. Inddelingen i indvandrere og efterkommere er lavet p\u00e5 grundlag af de oplysninger om for\u00e6ldre\/b\u00f8rnrelationer, statsborgerskab og f\u00f8dested, som findes i CPR.<\/p>\n<p><em>Indvandrere<\/em> er f\u00f8dt i udlandet. Ingen af for\u00e6ldrene er b\u00e5de danske statsborgere og f\u00f8dt i Danmark.Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af for\u00e6ldrene, og personen er f\u00f8dt i udlandet, opfattes personen ogs\u00e5 som indvandrer.<\/p>\n<p><em>Efterkommere<\/em> er f\u00f8dt i Danmark.Ingen af for\u00e6ldrene er b\u00e5de dansk statsborger og f\u00f8dt i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af for\u00e6ldrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen ogs\u00e5 som efterkommer.N\u00e5r en eller begge for\u00e6ldre, der er f\u00f8dt i Danmark, opn\u00e5r dansk statsborgerskab, vil deres b\u00f8rn ikke blive klassificeret som efterkommere.Fastholder danskf\u00f8dte for\u00e6ldre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres b\u00f8rn blive klassificeret som efterkommere.<\/p>\n<p><em>Personer med dansk oprindelse<\/em> er personer &#8211; uanset f\u00f8dested- der har mindst en for\u00e6lder, der b\u00e5de er dansk statsborger og f\u00f8dt i Danmark.<\/p><\/blockquote>\n<p>En del af dem som indg\u00e5r i tallene som ikke-indvandre, ikke-efterkommere er faktisk ikke etnisk danske, eller etnisk europ\u00e6iske eller lign. Dermed underestimerer DST&#8217;s tal forskellen i voldelighed. Det er dog sv\u00e6rt at sige hvad den rigtige forskel er, s\u00e5 i mangel p\u00e5 bedre henviser jeg blot til DST&#8217;s tal.<\/p>\n<p>Alts\u00e5, hvis du er ansat som d\u00f8rmand, og dit job bl.a. er ikke at lukke folk ind som du tror vil skabe problemer, herunder vold, eller du vurderer har en god chance for at skabe problemer, s\u00e5 er det relevant se p\u00e5 om de vedkommende er en ikke-vestlig indvandre. Fx en med arabisk udseende.<\/p>\n<p>Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5ledes ikke om man kan reducere voldeligheden p\u00e5 en bar ved ikke at lukke personer som har ikke-vestlig race, det kan man godt, men om man b\u00f8r have lov til det. Forfatteren til artiklen i Politiken mener tydeligvis at man ikke b\u00f8r have lov til det.<\/p>\n<p>Siden at ikke alle ikke-vestlige indvandre er voldelige, s\u00e5 betyder det, at der er en usikkerhed. Hertil kommer problemet.<\/p>\n<p><strong>Race og at k\u00f8be alkohol<\/strong><\/p>\n<p>I kommentarerne til artiklen p\u00e5 Politiken bliver det fremf\u00f8rt, at barerne m\u00e5ske diskriminerer p\u00e5 baggrund af race fordi, at nogle racer k\u00f8ber mindre alkohol end andre:<\/p>\n<blockquote><p>Barens afvisning er tydeligvis \u00f8konomisk begrundet og har afs\u00e6t i en statistisk erfaring.<\/p>\n<p>Vi kan f\u00f8rst tale om diskrimination hvis vi kan p\u00e5vise at de afviste grupper k\u00f8ber drinks i baren i samme omfang som de accepterede kunder.<\/p>\n<p>En bar eller et diskotek har kun plads til x antal kunder,<br \/>\n&#8211; og hvis det rygtes at kundegruppe y,<br \/>\n&#8211; der IKKE k\u00f8ber varer i baren,<br \/>\n&#8211; bare lukkes ind i st\u00f8rre omfang,<br \/>\n&#8211; kan forretningens indt\u00e6gter over tid p\u00e5virkes uforholdsm\u00e6ssigt negativt.<\/p>\n<p>Og hvis prisniveauet i baren, i kraft af h\u00e5rd konkurrence i kvarteret i forvejen er lavt,<br \/>\n&#8211; hvilket det tyder p\u00e5 i Miami Caf\u00e9 og Bars tilf\u00e6lde,<br \/>\n&#8211; er det klart at d\u00f8rm\u00e6ndene har f\u00e5et l\u00f8bende instrukser om kun fortrinsvist at lukke bar og fest hungrende g\u00e6ster ind.<\/p><\/blockquote>\n<p>Jeg ved ikke om det er korrekt, men hvis det er, s\u00e5 giver det per #12 ovenfor grund til at ikke lukke folk ind. Koranen har ligesom Biblen visse di\u00e6tere (madm\u00e6ssige) regler\/love, og muslimer er kendt for at i h\u00f8jere grad f\u00f8lge deres tro&#8217;s regler\/love end (danske) kristne. Men man kan ikke bare s\u00e5dan lige se hvilken tro folk har. Til geng\u00e6ld, s\u00e5 kan man se hvilken race de har, og race korrelerer (sammenfalder) en hel del med ens tro. Det er rimelig sandsynligt at hvis man tager en person med ikke-vestlig, is\u00e6r mellem\u00f8stlig, race, at denne person er muslim. Race kan s\u00e5ledes indirekte bruges til at vurdere om en person er muslim eller ej. Og dette kan s\u00e5 bruges til at vurdere om personen vil k\u00f8be alkohol eller ej. I hvert fald i teorien. Jeg kender ikke til nogle konkrete tal for hvor meget alkohol muslimer faktisk drikker i byen osv. Men det kunne godt v\u00e6re rigtigt.<\/p>\n<p><strong>Usikkerhed og uskyldige<\/strong><\/p>\n<p>Hvis man som d\u00f8rmand tror, at ikke-vestlige indvandre er mere voldelige er mere voldelige end danskere, og dette kan komme til udtryk p\u00e5 et drikkested, s\u00e5 kan man v\u00e6lge at udelukke folk ind p\u00e5 den baggrund. Det vil hj\u00e6lpe p\u00e5 voldeligheden (dvs. reducere den fra hvad den ville have v\u00e6ret), men det vil ogs\u00e5 ramme en masse uskyldige personer, s\u00e5som antageligvis ham som skrev artiklen. Det er meget tr\u00e6ls at blive udelukket fra en bar fordi at man tilh\u00f8rer en h\u00f8jrisiko gruppe. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er om det b\u00f8r v\u00e6re ulovligt.<\/p>\n<p><strong>Hvis at diskriminering p\u00e5 basis af race findes, er der s\u00e5 andre muligheder?<\/strong><\/p>\n<p>Der er flere muligheder. Modsat hvad forfatteren skriver\/hentyder, s\u00e5 er det ikke alle drikkesteder som diskriminerer p\u00e5 basis af race. Man kunne jo benytte et af alternativerne. I bund og grund handler det jo om, at der er en virksomhed som ikke vil handle med en. Men hvis der er andre virksomheder som godt vil, s\u00e5 kan man jo handle med en af dem i stedet. Det \u00e5bner op for konkurrere p\u00e5 markedsvilk\u00e5r om at give adgang til ikke-vestlige personer. Man kan naturligvis ogs\u00e5 starte sin egen bar.<\/p>\n<p>Man kan ogs\u00e5 fors\u00f8ge p\u00e5 at efterligne eller f\u00e6rdes sammen med grupper af personer som ikke bliver diskrimineret imod. Fx ved at g\u00e5 i normalt dansk t\u00f8j, i stedet for &#8216;gangster&#8217;t\u00f8j som g\u00f8r at man er let at identificere. Det lader til at forfatteren allerede bruger denne taktik, men stadig oplever diskriminering. Ud fra det kan man s\u00e5 konkludere, at taktikken ikke virker altid.<\/p>\n<p><strong>Hvis at det er forbudt at diskriminere p\u00e5 basis af race, vil det s\u00e5 reducere diskriminering p\u00e5 basis af race?<\/strong><\/p>\n<p>Mere spekulativt, men mon ikke at det har en svag reducerende effekt. P\u00e5 den anden side, s\u00e5 vil en virksomhed stadig have en interesse i at diskriminere p\u00e5 basis af race, men blot at g\u00f8re det sv\u00e6rere at se (s\u00e5 man undg\u00e5r b\u00f8der). Vi kommer ind p\u00e5 en diskussion om h\u00e5ndh\u00e6velighed af loven. Den m\u00e5 siges at v\u00e6re temmelig ringe. Hvis h\u00e5ndh\u00e6velsen af loven er ringe, og b\u00f8den relativ beskeden, s\u00e5 kan det godt betale sig for en virksomhed at blive ved med at diskriminere p\u00e5 basis af race. Mere generelt, s\u00e5 vil en fornuftig virksomhed lave en cost benefit analyse for at se om det kan betale sig.<\/p>\n<p><strong>Midlertidig konklusion<\/strong><\/p>\n<p>B\u00f8r det s\u00e5 v\u00e6re ulovligt for et drikkested (vha. d\u00f8rm\u00e6nd) at diskriminere p\u00e5 basis af race eller ej? Det kommer som altid an p\u00e5 hvordan man vurderer effekterne af en lovgivning. Hvis jeg har ret, s\u00e5 vil man se\/ser en svag reducerende effekt p\u00e5 diskriminering p\u00e5 basis af race. Man vil dog ogs\u00e5 f\u00e5 (endnu) en lov som er sv\u00e6r at h\u00e5ndh\u00e6ve, hvilket er bekymrende (mere om det i en fremtidig tr\u00e5d). Det er ogs\u00e5 en indskr\u00e6nkning af virksomheders frihed hvilket generelt er en d\u00e5rlig ting, da det f\u00f8rer til et ringere marked.<\/p>\n<p>Hvis man mener at det er meget vigtigt at folk ikke bliver uskyldigt diskrimineret imod mht. indgang til nogle drikkesteder, s\u00e5 vil man nok v\u00e6re tilb\u00f8jelig til at synes at det skal v\u00e6re forbudt.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>En l\u00e6ngere analyse af situationen mht. diskriminering i nattelivet. Omkring 7 sider. Ogs\u00e5 bragt p\u00e5 Piratpartiet&#8217;s forum. Og p\u00e5 180grader.dk. &#8212; Inspireret af: http:\/\/politiken.dk\/debat\/debatindlaeg\/ECE1917298\/apartheid-stortrives-i&#8230; \u00a0I fredags m\u00e5tte jeg endnu en gang mindes om, at det k\u00f8benhavnske natteliv er en lukket fest \u2013 kun for hvide, bl\u00e5\u00f8jede etniske danskere. Har du brunt h\u00e5r, m\u00f8rke \u00f8jne, og [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[29,1695],"tags":[],"class_list":["post-2817","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-etik-filosofi","category-indvandring"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2817","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2817"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2817\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2819,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2817\/revisions\/2819"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2817"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2817"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2817"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}