![\"\"](\"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/wp-content\/uploads\/ScreenHunter_66-Sep.-12-07.36.png\" "\\"ScreenHunter_66")
<\/a><\/p>\nDer er ogs\u00e5 en tabel over l\u00e6ngderne af straffene for m\u00e6nd og kvinder:<\/p>\n
Disse tal beviser ikke i sig selv at retssystemet er unfair mod m\u00e6nd, for det kunne jo v\u00e6re at m\u00e6ndene havde flere tidligere straffe og at m\u00e6ndenes lovovertr\u00e6delser var h\u00e5rdere, fx ved brug af farligere v\u00e5ben i et r\u00f8veri (fx automatv\u00e5ben vs. kniv). Det er muligt at se hvilke sk\u00e6rpende omst\u00e6ndigheder som har fundet sted, og se p\u00e5 om det forklarer noget af k\u00f8nsforskellen i strafl\u00e6ngden. Metoden for at finde mulig unfair behandling er s\u00e5ledes: Tag h\u00f8jde for hvilken lov som bliver brudt, og alle andre omst\u00e6ndigheder som man mener er relevante eller kan have en effekt: sk\u00e6rpende omst\u00e6ndigheder, tidligere straffe og hvor lang tid det er siden, alder, uddannelse, \u00e6gteskabsstatus, hvilken byret det var i, og hvilket \u00e5r. Hvis der stadig findes forskelle, s\u00e5 er det muligvis pga. unfairhed i retssystemet.<\/p>\n K\u00f8nsforskelle: arbejdsmarkedet vs. retssystemet<\/strong><\/p>\n Den ovenst\u00e5ende metode er s\u00e5ledes meget lig den man bruger n\u00e5r man p\u00e5 samme m\u00e5de leder efter unfairhed i l\u00f8nninger blandt m\u00e6nd og kvinder. Man tager h\u00f8jde for alle de kendte og m\u00e5lte faktorer som g\u00f8r en forskel for den menneskelige kapitel<\/a>, og ser om der stadig er uforklarede forskelle tilbage. Findes der stadig en forskel, s\u00e5 skyldes den noget andet, muligvis k\u00f8nsdiskriminering.<\/p>\n I retssystemet er det dog nemmere end p\u00e5 arbejdsmarkedet, for p\u00e5 arbejdsmarkedet er der utallige ting som skal tages med i betragtning og som man ikke altid har m\u00e5lt, fx personlighedsfaktorer som ambition, udadvendthed (extraversion<\/a>), lederevner og intelligens<\/a>. Derefter er der arbejdserfaring, arbejdstid, uddannelse, forskellige jobtyper og pr\u00e6ferencer. Det er s\u00e5ledes meget nemt at overse et eller andet. Det betyder at en forskel som forbliver i modellen m\u00e5ske kan forklares med d\u00e9t i stedet for k\u00f8nsdiskriminering.<\/p>\n I retssystemet er det ikke meningen at s\u00e5dan nogle ting skal have en effekt. Der er en kort liste med ting som skal tages med i betragtning, og alt andet skal ikke. Hvis alle disse ting tages h\u00f8jde for i en model og der stadig forbliver en forskel tilbage, s\u00e5 er der n\u00f8dvendigvis noget galt, omend ikke n\u00f8dvendigvis k\u00f8nsdiskriminering. Det kunne v\u00e6re ting som er forskellige p\u00e5 basis af k\u00f8n, men som ikke skal tages med i betragtning. Min veninde foreslog at det kunne v\u00e6re ting som evne til at gr\u00e6de i retten (enten oprigtigt eller falsk) eller have b\u00f8rn som er afh\u00e6ngige af \u00e9n.<\/p>\n S\u00e5 hvad fandt man ud s\u00e5 ud af?<\/strong><\/p>\n Jeg citerer forskerne:<\/p>\n We find that women receive prison sentences that average a little over 2 years less than those awarded to men. Even after controlling for circumstances such as the severity of the offense and past criminal history, women receive more lenient sentences. Approximately 9.5 months of the female advantage cannot be explained by gender differences in individual circumstances. In other words if women faced the same sentencing structure as men, women would on average receive 15.4 months less prison time than men rather than 24.9 months less prison time. Most of the gender gap arises from convictions via guilty pleas, which account for the vast majority of the convictions observed in our data. Besides gender, we find evidence that judges took into account factors such as family circumstances which are expressly prohibited from consideration when awarding sentences.<\/p>\n Med andre ord, man fandt ud af selv hvis man tog h\u00f8jde for de ting som eksplicit skal g\u00f8re en forskel, og nogle ting som eksplicit ikke m\u00e5 g\u00f8re en forskel, s\u00e5 var der stadig uforklarede forskelle tilbage. En k\u00f8nsforskel p\u00e5 hele 9.5 m\u00e5neder i kvindernes fav\u00f8r. Hvis man mener at strafl\u00e6ngder kun skal tage lovbruddet, sk\u00e6rpende omst\u00e6ndigheder og tidligere straffe i betragtning, og s\u00e5ledes v\u00e6re blind<\/a> overfor k\u00f8n, race\/etnicitet, \u00e6gteskabsstatus, b\u00f8rn osv., s\u00e5 bliver man n\u00f8dt til at tilskrive resterende forskelle til forbudte effekter.<\/p>\n Jeg ledte forg\u00e6ves efter danske tal eller unders\u00f8gelser. Selv Danmarks Statistik n\u00e6vner det ikke i deres ellers fine lille rapport om k\u00f8nsforskelle i Danmark<\/a>. De omtaler kun antal straffe og type af forbrydelser, ikke l\u00e6ngden af straffene.<\/p>\n Der er hj\u00e6lp p\u00e5 vej<\/strong><\/p>\n Forskerne n\u00e6vner i deres paper at en anden forsker fandt ud af at n\u00e5r andelen af kvindelige dommere stiger, s\u00e5 bliver k\u00f8nsforskellen mindre. Med andre med, mandlige dommere giver kvinder mildere straffe end kvindelige dommere. Forskeren selv mente at det er fordi at m\u00e6ndene er biased og giver kvinderne mildere domme end de burde f\u00e5 (\u201cI interpret this as evidence of a paternalistic bias among male judges that favors women\u201d), men det kunne ogs\u00e5 v\u00e6re at kvindelige dommere har bias imod andre kvinder. Det er ogs\u00e5 muligt at begge ting g\u00f8r sig g\u00e6ldende.<\/p>\n Hvis effekten holder stik, s\u00e5 er det historisk ironisk at kvindernes fremgang et sted sker p\u00e5 bekostning af kvinder et andet sted: flere kvindelige dommere giver l\u00e6ngere straffe til kvinder. Feminisme, en bj\u00f8rnetjeneste?<\/p>\n Litteratur<\/strong><\/p>\n<\/a><\/p>\n\n