{"id":2926,"date":"2013-09-19T18:47:50","date_gmt":"2013-09-19T17:47:50","guid":{"rendered":"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=2926"},"modified":"2013-09-19T18:48:08","modified_gmt":"2013-09-19T17:48:08","slug":"2926","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=2926","title":{"rendered":"Internetpartiets Indvandringspolitik"},"content":{"rendered":"
Jeg har skrevet lidt om en mere fornuftig indvandringspolitik for Internetpartiet: http:\/\/www.internetpartiet.nu\/indvandringspolitik—<\/p>\n

 <\/p>\n

Opsummering:<\/strong><\/p>\n

– Modvirk dannelsen af ghettoer og parallelsamfund\/multikultur<\/p>\n

– Udvis kriminelle indvandrere<\/p>\n

– Tag kun de indvandrere ind som vil og kan bidrage til samfundet eller som andre vil st\u00e5 inde for<\/p>\n

 <\/p>\n

Indledning<\/strong><\/p>\n

Indvandringsdebatten er en af de store debatter i Danmark for tiden. At danskerne er voldsomt uenige med de fleste partier i Folketinget kan man se ved at det eneste reelle indvandringskritiske parti, Dansk Folkeparti, stiger<\/a> og stiger i meningsm\u00e5lingerne p\u00e5 trods af at partiets andre holdninger ofte er helt hen i vejret. Folk er alts\u00e5 villige til at stemme p\u00e5 et parti blot pga. indvandrings<\/a>– og EU-politik p\u00e5 trods af deres andre holdninger. Det betyder at de andre partier undervurderer hvor vigtige disse er for folket. De m\u00e5 derfor enten lave deres holdninger om til at passe med befolkningen, eller stoppe med at repr\u00e6sentere store dele af befolkningen. Det er s\u00e5dan et repr\u00e6sentativt demokrati b\u00f8r<\/em> virke. (Se vores demokratipolitik her.<\/a>)<\/p>\n

Vi \u00f8nsker ikke at DF skal v\u00e6re det eneste parti med en bare nogenlunde fornuftig indvandringspolitik, s\u00e5 vi \u00f8nsker at kapre nogle af de v\u00e6lgere som ellers ville blive n\u00f8dt til at stemme p\u00e5 DF.<\/p>\n

Samtidig er emnet mere eksplosivt end normalt da hovedparten af indvandrerne i Danmark best\u00e5r af folk med en anden etnisk baggrund end nord- eller vesteurop\u00e6isk. Det betyder at man ikke kan diskutere emnet og v\u00e6re kritisk overfor indvandringen uden at blive kaldt for racist, nazist og lign.. Men det er en pris man m\u00e5 betale for diskussionen bliver man n\u00f8dt til at tage.<\/p>\n

 <\/p>\n

Indvandring, hvorn\u00e5r er det godt?<\/strong><\/p>\n

Indvandring fremstilles ofte i medierne som en 100% negativ ting, eller noget man kun g\u00f8r for at hj\u00e6lpe andre (asylans\u00f8gere). Hvorfor egentlig tage imod indvandrere? Hvorfor ikke bare lukke ens gr\u00e6nser permanent for folk som vil ind i landet? Det kunne man godt, men s\u00e5 ville man g\u00e5 glip af en masse goder.<\/p>\n

Det f\u00f8rste, og et der kr\u00e6ver en l\u00e6ngere diskussion, er at vi f\u00e5r for f\u00e5 b\u00f8rn i Danmark til at vores velf\u00e6rdsmodel som k\u00f8re som den har gjort de seneste par \u00e5rtier. Hvis vi gerne vil bevare velf\u00e6rdsstaten s\u00e5 skal det problem l\u00f8ses p\u00e5 en eller anden m\u00e5de. Se diskussion af populationsproblemet her.<\/p>\n

Det andet er at folk der vil ind i ens land kan bidrage til landet. Her t\u00e6nker vi p\u00e5 arbejdere som besidder en relevant kunnen der er brug for i landet. Det kunne v\u00e6re en professor i fysik eller en arkitekt. Hvis vi skal bygge atomkraftv\u00e6rk i Danmark, s\u00e5 bliver vi n\u00f8dt til at hyre folk fra udlandet (se vores energipolitik). Det er en fortjeneste for samfundet n\u00e5r folk med relevant menneskelig kapital<\/a> flytter dertil og et tab for samfundet n\u00e5r de flytter v\u00e6k.<\/p>\n

Det tredje er at folk nogle gange finder en familie udenfor landet som de gerne vil flytte sammen med i Danmark. Hvis man lukkede gr\u00e6nserne helt, s\u00e5 ville folk enten blive n\u00f8dt til at droppe det med at flytte sammen, eller flytte til et andet land. Det betyder at man m\u00e5ske mister noget menneskeligt kapital og naturligvis at nogle mennesker f\u00e5r et ulykkeligere k\u00e6rlighedsliv.<\/p>\n

Vi er bestemt ikke modstandere af indvandring som s\u00e5dan, vi er positive af ovenst\u00e5ende grunde, men det skal g\u00f8res ordentligt ellers f\u00e5r man store problemer — ligesom vi har i Danmark nu. Der kan v\u00e6re flere grunde til at indvandringen g\u00e5r skidt. Dem skal vi til nu.<\/p>\n

 <\/p>\n

For mange p\u00e5 en gang<\/strong><\/p>\n

N\u00e5r indvandrere kommer til Danmark, s\u00e5 kr\u00e6ver det ofte at de l\u00e6rer sproget dvs. dansk, for selvom danskere er ret gode til engelsk i internationale sammenligninger<\/a>, s\u00e5 er vi ikke helt gode nok (se vores sprogpolitik). De skal med andre ord tilpasse sig til vores land, alts\u00e5 integreres. Der er ogs\u00e5 andre ting de skal l\u00e6re, fx vores love og skikke, ellers kan de ikke deltage aktivt i landet p\u00e5 lige fod med danskerne.<\/p>\n

Hvis vi antager at indvandrerne har den samme menneskelige kapital som danskerne, og alts\u00e5 kun mangler at l\u00e6re sproget og dele af vores kultur, s\u00e5 er der stadig en begr\u00e6nsning: Der kan ikke komme for mange af dem p\u00e5 en gang.<\/p>\n

Betragt nyheden herunder fra TV2<\/a>:<\/p>\n

En r\u00e6kke gymnasier i Aarhus og K\u00f8benhavn har klasser med en stor overv\u00e6gt af tosprogede elever, skriver Jyllands-Posten.<\/em><\/p>\n

Udviklingen er et resultat af, at andelen af elever med indvandrerbaggrund i gymnasierne er mere end fordoblet fra 4,4 procent til 9,3 procent over de seneste 10 \u00e5r. I hovedstaden har hver sjette nye elev udenlandsk baggrund.<\/em><\/p>\n

Men det er ogs\u00e5 et resultat af, at mange indvandrerelever s\u00f8ger de samme gymnasier og studieretninger, og at de ops\u00f8ger hinanden.<\/em><\/p>\n

– Der er en tendens til, at eleverne s\u00f8ger sammen med andre elever, som ligner dem selv, siger rektor Trine Ladekarl Nellemann fra gymnasiet CPH West, hvor omkring 30 procent af eleverne har indvandrerbaggrund.<\/em><\/p><\/blockquote>\n

Mennesker s\u00f8ger personer som ligner dem selv; “Birds of a feather flock together<\/a>“. Det sker i parforhold (assortative mating<\/a>), blandt venner, og ogs\u00e5 st\u00f8rre kredse. Derfor, hvis folk selv kan v\u00e6lge, s\u00e5 vil man altid se at folk opdeler sig i grupper baseret p\u00e5 alt muligt. Det kan v\u00e6re politiske partier, racer, religioner, interesse i fodbold, eller alkoholvaner. Men to s\u00e6rlig st\u00e6rke kr\u00e6fter er race og religion.<\/p>\n

 <\/p>\n

Her kommer problemet mht. integration. Man kan godt integrere folk fra forskellige kulturer ind i en st\u00f8rre kultur, men det kr\u00e6ver at de ikke f\u00e5r lov til at gruppere sig med hinanden i betydelig grad. I praksis vil det derfor betyde at antallet af dem man fors\u00f8ger at integrere ikke m\u00e5 blive for stort ifht. gruppen man fors\u00f8ger at integrere dem ind i. Dem som skal integreres skal ogs\u00e5 spredes ud blandt dem som de skal integreres hos, ellers s\u00e5 grupperer de sig bare sammen.<\/p>\n

Begge dele er steder hvor dansk integrationspolitik har fejlet og stadig fejler. Vi tager alt for mange ind, og vi lader dem bo sammen med hinanden. Hvis de f\u00e5r lov til at bo sammen i store grupper, s\u00e5 tilpasser de sig kun meget langsomt samfundet. S\u00e5 f\u00e5r man ikke integration, men multikultur dvs. parallelsamfund. Man er derfor n\u00f8dt til at s\u00e6nke antallet som kommer ind, og modvirke ghettodannelser ved at sprede dem ud.<\/p>\n

 <\/p>\n

Dem som ikke bidrager<\/strong><\/p>\n

Men hvad hvis dem man tager ind ikke har den samme menneskelige kapital? Hvad hvis de ikke er lige s\u00e5 smarte som danskerne? Hvad hvis de er uden uddannelse? Hvad hvis de er meget kriminelle? Faktisk har ca. alle indvandrere en mangel: de er ikke gode til dansk, ofte taler de slet ikke sproget. Men det er en mangel som for manges vedkommende er let at rette op p\u00e5: man kan jo l\u00e6re dansk hvis man besidder den rette intelligens og lysten til at l\u00e6re dansk.<\/p>\n

Man har faktisk unders\u00f8gt hvor godt forskellige indvandrergrupper bidrager til samfundet. Tallene er ikke overraskende hvis man f\u00f8lger med i medierne: De danske indvandrere set som en gruppe er mere kriminelle, d\u00e5rligere uddannede, og er oftere p\u00e5 offentlig fors\u00f8rgelse end danskere. Det koster penge, mange penge. Rapporten Fremtidens velf\u00e6rd kommer ikke af sig selv<\/a> <\/em>som Velf\u00e6rdskommissionen<\/em> har udarbejdet indeholder f\u00f8lgende graf (fra kap. 13):<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Grafen viser hvorn\u00e5r forskellige grupper statistisk set bidrager til samfundet og hvorn\u00e5r de ikke g\u00f8r. Som man kan se, s\u00e5 er s\u00e6rligt Indvandrere fra mindre udviklede lande<\/em> ikke s\u00e6rlig positive, de er faktisk i underskud det meste af tiden. Ogs\u00e5 grupperne Indvandrere fra mere udviklede lande<\/em> og Efterkommere fra mindre udviklede lande <\/em>er betydelige under danskerne. <\/em>I kontrast kan man se at Dansk oprindelse og Efterkommere fra mere udviklede lande er n\u00e6sten ens, danskere dog lidt bedre.<\/p>\n

Hvis man summere det hele sammen, s\u00e5 kan man se hvad en gennemsnitlig person fra de forskellige grupper bidrager til samfundet i l\u00f8bet af et liv:<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Som det kan ses, s\u00e5 g\u00e5r n\u00e6sten alle grupperne i minus. Det er fordi at vores land er \u00f8konomisk usundt, ikke engang danskerne g\u00e5r i plus. Nogle grupper grupper g\u00e5r dog meget mere i minus end andre. De koster alts\u00e5 samfundet penge. Grunden til at Indvandrer fra mere udviklet land<\/em> ikke g\u00e5r i minus er prim\u00e6rt at disse personer kommer til Danmark efter at de er vokset op. De er s\u00e5ledes ikke b\u00f8rn i Danmark og det betyder at de ikke giver udgifter til staten mens de er sm\u00e5 (skole, sundhed, m.v.).<\/p>\n

CEPOS har i 2009 lavet en analyse<\/a>, baseret p\u00e5 samme model som den som blev brugt til beregningerne ovenfor, som viser at indvandringen koster Danmark sammenlagt 16 milliarder i 2010. Det er en betydelig sum penge. Til sammenligning s\u00e5 skal SU-reformen skal spare s\u00f8lle 2.2 milliarder om \u00e5ret<\/a>.<\/p>\n

M\u00e5let med en indvandringspolitik er ganske simpel: Vi skal have linjerne p\u00e5 graferne til at v\u00e6re lige s\u00e5 h\u00f8je som den danske eller h\u00f8jere (endnu bedre!). Eller \u00e6kvivalent, indvandrerne skal bidrage mindst lige s\u00e5 godt til Danmark som danskerne selv, og helst endnu mere.<\/p>\n

 <\/p>\n

S\u00e5 man skal i gang med at sortere<\/strong><\/p>\n

Siden at det tydeligvis ikke g\u00e5r godt som det er lige nu, og hvis man gerne vil rette op p\u00e5 problemet, s\u00e5 bliver man n\u00f8dt til at starte med at sortere i indvandrerne.<\/p>\n

Det mest \u00e5benlyse er at smide dem ud som laver grov kriminalitet. Kriminelle er dyre for samfundet, da de bruger politiet og retssystemets tid og desuden sidder i f\u00e6ngsel (hvilket ogs\u00e5 koster penge). Desuden s\u00e5 skader deres kriminelle adf\u00e6rd samfundet, bl.a. i form af tyveri og vold (udgifter til sundhed). Helt \u00e6rligt, hvis de kommer til Danmark, s\u00e5 m\u00e5 de opf\u00f8re sig ordentligt. Det er vores land, hvis de ikke vil tilpasse sig, s\u00e5 skal de smides ud\/sendes hjem. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5ledes kun hvilke former for kriminalitet som skal give en udvisningsdom. Som start s\u00e5 foresl\u00e5r vi: mord, fors\u00f8g p\u00e5 mord, r\u00f8veri, voldt\u00e6gt, brandstiftelse, grov vold, og omfattende tyverier.<\/p>\n

Det er dog kun f\u00f8rste skridt, for selv hvis man smider en masse kriminelle indvandrere hjem, s\u00e5 g\u00e5r den resterende gruppe nok ikke i plus (eller bare i samme minus som danskerne). For at forst\u00e5 det, s\u00e5 skal man forst\u00e5 hvad der skaber en produktiv borger, og det kr\u00e6ver en mere finkornet sortering.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvad skaber en produktiv borger?<\/strong><\/p>\n

Der er utallige ting, men hvis man skal se p\u00e5 persontr\u00e6k, alts\u00e5 noget man kan sortere i personer med som gerne vil bo i Danmark, s\u00e5 er der ingen vigtigere ting end intelligens. Intelligens har en stor effekt p\u00e5 hvor god uddannelse en person f\u00e5r (og kan f\u00e5) hvilket har betydning for hvad de kommer til at f\u00e5 i l\u00f8n og om hvorvidt de kan f\u00e5 et arbejde. Derudover, s\u00e5 har lav intelligens et kendt sammenh\u00e6ng med kriminalitet og at leve p\u00e5 offentlig fors\u00f8rgelse. Alle disse ting er meget vigtige for en persons \u00f8konomiske bidrag til samfundet.(L\u00e6s mere om intelligenssociologi her.) Hvis man skal sortere i personer, s\u00e5 er det meget dumt ikke at bruge den bedste metode. Intelligens er relativt nemt at m\u00e5le som man fx g\u00f8r til sessionspr\u00f8ven, s\u00e5 det vil ikke v\u00e6re noget praktisk problem. Heller ikke med personer med et andet modersm\u00e5l end dansk.<\/p>\n

Pr\u00e6cis hvor smart man skal v\u00e6re for at f\u00e5 lov til at komme ind er et empirisk sp\u00f8rgsm\u00e5l som kun forskning kan svare p\u00e5. Et godt bud ville v\u00e6re IQ 100, som er gennemsnittet for danskere (og andre hvide). P\u00e5 den m\u00e5de bliver gennemsnitsintelligensen med garanti i landet ikke negativt p\u00e5virket af indvandring. Det er muligt at s\u00e6tte den lavere og stadig f\u00e5 en positiv effekt p\u00e5 gennemsnitsintelligensen, men det kommer an p\u00e5 fordelingen af dem som kommer ind og er et lidt mere kompliceret sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n

En anden ting er hvis personen har et job som venter p\u00e5 dem i landet, s\u00e5 er der ingen grund til at holde dem ude. De har jo allerede bevist at de kan og vil bidrage til samfundet. De kan s\u00e5ledes f\u00e5 en opholdstilladelse s\u00e5 l\u00e6nge at de har dette job. Hvis de beholder jobbet i flere \u00e5r og \u00f8nsker at f\u00e5 dansk statsborgerskab, s\u00e5 skal de naturligvis have det.<\/p>\n

Af andre relevante tr\u00e6k, s\u00e5 kan man m\u00e5le folks danskkundskaber. Folk som er interesserede i at bo i Danmark har muligvis \u00f8vet sig p\u00e5 dansk hjemmefra (fx over internettet). Hvis de har, s\u00e5 er det jo et klart signal p\u00e5 at de \u00f8nsker at bo i landet og tilpasse sig.<\/p>\n

Sidst, s\u00e5 er der den mulighed at en person som allerede er i landet har valgt at st\u00e5 \u00f8konomisk inde for personen. I s\u00e5 fald kunne man give dem en opholdstilladelse s\u00e5 l\u00e6nge at denne person \u00f8nsker at st\u00e5 \u00f8konomisk inde for dem. De ville s\u00e5ledes ikke have mulighed for at kunne f\u00e5 penge fra det offentlige, men de kan frit opholde sig her hvis andre betaler for dem. Ideen er s\u00e6rligt m\u00f8ntet p\u00e5 familiesammenf\u00f8ringer, fx med \u00e6ldre personer som ikke er i stand til at arbejde og hvor deres b\u00f8rn \u00f8nsker at betale for dem. Det er s\u00e5ledes en version af \u201d\u00e5bne gr\u00e6nser, lukkede kasser\u201d p\u00e5 personligt plan.<\/p>\n

 <\/p>\n

Danskernes holdninger<\/strong><\/p>\n

Som n\u00e6vnt tidligere, s\u00e5 er der en efterh\u00e5nden stor del danskere som vil stemme p\u00e5 DF, s\u00e6rligt pga. deres indvandrings- og EU-politik. CEPOS har lavet en analyse af danskernes holdninger til 5 forskellige indvandringsmodeller.<\/p>\n

CEPOS beskriver tre af modellerne s\u00e5ledes:<\/p>\n

1) Arbejdsmarkedsmodellen hvor der sorteres efter kvalifikationer Denne model giver kun adgang til indvandrere, hvis kvalifikationer eftersp\u00f8rges p\u00e5 arbejdsmarkedet. Dette adgangskrav vil v\u00e6re opfyldt med en indvandringsmodel, hvor man betinger indvandring af en forudg\u00e5ende aftale mellem en virksomhed og den p\u00e5g\u00e6ldende indvandrer. Den s\u00e5kaldte Green Card ordning er ogs\u00e5 et eksempel p\u00e5 en s\u00e5dan model. Forskellen p\u00e5 de to varianter er, at den f\u00f8rste betinger indvandring af en faktisk ans\u00e6ttelsesaftale, mens en Green Card ordning typisk bel\u00f8nner karakteristika, der sandsynligg\u00f8r, at indvandreren kan finde besk\u00e6ftigelse. Green Card modellen anvendes i flere indvandrerlande som eksempelvis Australien, Canada og New Zealand. Typiske karakteristika, der fokuseres p\u00e5 i Green Card ordninger, er for eksempel personens uddannelse og alder. Der findes ogs\u00e5 en Green Card ordning i Danmark, men denne bliver ikke fuldt udnyttet, i og med, at der er for f\u00e5 ans\u00f8gninger fra de efterspurgte h\u00f8jtuddannede. Dette skyldes blandt andet, at h\u00f8jtuddannede med gode indkomstmuligheder ikke har stort incitament til at flytte til Danmark pga. det h\u00f8je skattetryk. For at tiltr\u00e6kke h\u00f8jtl\u00f8nnede kr\u00e6ves s\u00e6rlig skattebegunstigelse som i forskerordningerne.<\/p>\n

2) \u00c5bne gr\u00e6nser lukkede kasser eller Blue Card modellen Denne model liberaliserer muligheden for at indvandre til Danmark, men der stilles krav om, at indvandrerne skal fors\u00f8rge sig selv og de opn\u00e5r ikke umiddelbart adgang til sociale ydelser. Modellen svarer til en s\u00e5kaldt Blue Card model. Rationalet er, at man gennem kombinationen af \u00e5bne gr\u00e6nser og lukkede kasser fremmer indvandring af personer, der bidrager positivt til samfunds\u00f8konomien. Det er dog ikke et krav for ophold, at man er i besk\u00e6ftigelse \u2013 kravet er blot, at man ikke belaster de offentlige kasser. Efter nogle \u00e5rs besk\u00e6ftigelse og positivt bidrag til offentlige ordningers finansiering optjenes en ret til medlemskab af disse ordninger. Rationalet i sidstn\u00e6vnte er, at man skal yde et bidrag til ordningernes finansiering for senere potentielt at kunne nyde godt af dem. Modellen er et delvist opg\u00f8r med anvendelsen af gener\u00f8se universelle velf\u00e6rdsydelser, idet indvandrerne ikke umiddelbart tildeles en ret til sociale ydelser.<\/p>\n

3) Golfstats- eller g\u00e6stearbejdermodel Denne model anvendes bl.a. i golfstaterne. Indvandrerne f\u00e5r status som g\u00e6stearbejdere for en kortere eller l\u00e6ngere periode. De opn\u00e5r ikke rettigheder mht. sociale ydelser eller statsborgerskab. Retten til at arbejde i landet er begr\u00e6nset til den periode, hvor de har et arbejde. N\u00e5r arbejdet oph\u00f8rer, skal \u201dindvandreren\u201d rejse hjem igen. Et eksempel p\u00e5 en mulig anvendelse af modellen kunne for eksempel v\u00e6re den aktuelle diskussion om anvendelsen af l\u00e6gelige operationshold i det danske sundhedsv\u00e6sen. Man kan endvidere forestille sig modellen anvendt indenfor eksempelvis \u00e6ldreplejen og andre serviceomr\u00e5der, hvor der er behov for import af arbejdskraft, der ikke n\u00f8dvendigvis er h\u00f8jt kvalificeret. Rationalet for modellen er, at den sikrer en \u00f8konomisk gevinst for s\u00e5vel v\u00e6rts- som oprindelsesland gennem den relativt h\u00f8je l\u00f8n g\u00e6stearbejderen modtager, i forhold til det han eller hun ville kunne tjene i hjemlandet. Den typisk yngre g\u00e6stearbejder vil s\u00e5ledes kunne vende tilbage til sit hjemland, med den n\u00f8dvendige kapital til at etablere sig som lille erhvervsdrivende eller lignende.<\/p><\/blockquote>\n

De har i et telefon-interview med ca. 1000 danskere spurgt dem og deres holdninger til 5 modeller. De gennemsnitlige resultater er:<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Og hvis man ser p\u00e5 partitilh\u00f8rsforhold (dog uden LA):<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Vores politik er inkluderer B, C, og D, s\u00e5 der burde v\u00e6re en betydelig m\u00e6ngde danskere som er enige med os. Og mon ikke at nogle af dem som mener nogle af de andre ting kan overtales med fornuft.<\/p>\n<\/section>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg har skrevet lidt om en mere fornuftig indvandringspolitik for Internetpartiet: http:\/\/www.internetpartiet.nu\/indvandringspolitik—   Opsummering: – Modvirk dannelsen af ghettoer og parallelsamfund\/multikultur – Udvis kriminelle indvandrere – Tag kun de indvandrere ind som vil og kan bidrage til samfundet eller som andre vil st\u00e5 inde for   Indledning Indvandringsdebatten er en af de store debatter i […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1695],"tags":[],"class_list":["post-2926","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-indvandring"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2926","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2926"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2926\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2928,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2926\/revisions\/2928"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2926"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2926"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2926"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}