{"id":2929,"date":"2013-09-19T18:50:08","date_gmt":"2013-09-19T17:50:08","guid":{"rendered":"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=2929"},"modified":"2013-09-19T18:50:08","modified_gmt":"2013-09-19T17:50:08","slug":"om-racisme-og-racer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=2929","title":{"rendered":"Om racisme og racer"},"content":{"rendered":"
Skrevet for Internetpartiet: http:\/\/www.internetpartiet.nu\/om-racisme-og-racer<\/p>\n

 <\/p>\n

Om racisme og racer<\/strong><\/p>\n

\u201dracisme\u201d er et ord som bliver brugt meget nu om dage, og dets betydning er ogs\u00e5 blevet meget bredere med tiden. Hvis man sl\u00e5r op i Den Danske Ordbog<\/a>, s\u00e5 f\u00e5r man to betydninger af ordet: 1) ‘diskrimination eller fjendtlig holdning over for grupper af mennesker pga. deres etniske baggrund og fremmedartede udseende, kultur m.m.’ og 2) ‘forestilling om at mennesker kan inddeles i racer med bestemte fysiologiske, mentale og sociale s\u00e6rtr\u00e6k der g\u00f8r nogle racer overlegne eller underlegne i forhold til andre’.<\/p>\n

Den f\u00f8rste omhandler forskelsbehandling af personer eller grupper af personer udelukkende pga. deres race\/etnicitet. Ordet \u201dudelukkende\u201d er vigtigt her. Det skal v\u00e6re selve racen\/etniciteten i sig selv som g\u00f8r det, og ikke eventuelle statistiske forhold ved den gruppe som g\u00f8r sig g\u00e6ldende. Dette er hvad man kan kalde for \u201dracediskriminering\u201d, og det er vi imod. Folk b\u00f8r optimalt set behandles som individer med de personlige egenskaber netop de besidder og ikke behandles hverken bedre eller v\u00e6rre pga. andre personer fra deres race\/etniske baggrund. Vi er individualister.<\/p>\n

Den anden betydning omhandler en empirisk p\u00e5stand i to dele, nemlig at man 1) kan inddele personer i racer\/etniske grupper, og at 2) disse racer\/etniske grupper har statistiske<\/em> egenskaber som kan<\/em> v\u00e6re forskellige. Det er s\u00e5ledes videnskab og ikke humaniora som man skal henvende sig til for at f\u00e5 svaret p\u00e5 at racisme i 2. betydning er sandt eller falsk.<\/p>\n

Det er en alvorlig fejl at blande de to ovenst\u00e5ende sammen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Inddeling af racer\/etniske grupper<\/strong><\/p>\n

Det har v\u00e6ret meget popul\u00e6rt i mange \u00e5r efterh\u00e5nden, s\u00e6rligt siden 1960’erne, at ben\u00e6gte at mennesker kan inddeles i racer\/etniske grupper. Det er typisk indenfor humaniora at man h\u00f8rer den slags. Fx kunne man l\u00e6se i Time<\/em><\/a> fornylig at:<\/p>\n

And on that much at least, he’s right. For one thing, science has no agreed-upon definition of “race”: however you slice up the population, the categories look pretty arbitrary.<\/em> For another, science has no agreed-upon definition of “intelligence” either \u2014 let alone an agreed-upon method to test it. All kinds of cultural biases have been identified in IQ tests, for example. If there is something fundamental in our brains that regulates our capacity to learn, we have yet to separate its effects from the effects of everything that we experience after we’re born. [min emfase]<\/p><\/blockquote>\n

Eller fra et mere seri\u00f8st sted, s\u00e5 har The American Anthropological Association udgivet en kommentar om race<\/a>:<\/p>\n

In the United States both scholars and the general public have been conditioned to viewing human races as natural and separate divisions within the human species based on visible physical differences. With the vast expansion of scientific knowledge in this century, however, it has become clear that human populations are not unambiguous, clearly demarcated, biologically distinct groups. Evidence from the analysis of genetics (e.g., DNA) indicates that most physical variation, about 94%, lies within<\/em> so-called racial groups. Conventional geographic “racial” groupings differ from one another only in about 6% of their genes. This means that there is greater variation within “racial” groups than between them. In neighboring populations there is much overlapping of genes and their phenotypic (physical) expressions. Throughout history whenever different groups have come into contact, they have interbred. The continued sharing of genetic materials has maintained all of humankind as a single species.<\/p>\n

Physical variations in any given trait tend to occur gradually rather than abruptly over geographic areas. And because physical traits are inherited independently of one another, knowing the range of one trait does not predict the presence of others. For example, skin color varies largely from light in the temperate areas in the north to dark in the tropical areas in the south; its intensity is not related to nose shape or hair texture. Dark skin may be associated with frizzy or kinky hair or curly or wavy or straight hair, all of which are found among different indigenous peoples in tropical regions. These facts render any attempt to establish lines of division among biological populations both arbitrary and subjective.<\/p>\n

Historical research has shown that the idea of “race” has always carried more meanings than mere physical differences; indeed, physical variations in the human species have no meaning except the social ones that humans put on them. Today scholars in many fields argue that “race” as it is understood in the United States of America was a social mechanism invented during the 18th century to refer to those populations brought together in colonial America: the English and other European settlers, the conquered Indian peoples, and those peoples of Africa brought in to provide slave labor.<\/p>\n

From its inception, this modern concept of “race” was modeled after an ancient theorem of the Great Chain of Being, which posited natural categories on a hierarchy established by God or nature. Thus “race” was a mode of classification linked specifically to peoples in the colonial situation. It subsumed a growing ideology of inequality devised to rationalize European attitudes and treatment of the conquered and enslaved peoples. Proponents of slavery in particular during the 19th century used “race” to justify the retention of slavery. The ideology magnified the differences among Europeans, Africans, and Indians, established a rigid hierarchy of socially exclusive categories underscored and bolstered unequal rank and status differences, and provided the rationalization that the inequality was natural or God-given. The different physical traits of African-Americans and Indians became markers or symbols of their status differences.<\/p>\n

As they were constructing US society, leaders among European-Americans fabricated the cultural\/behavioral characteristics associated with each “race,” linking superior traits with Europeans and negative and inferior ones to blacks and Indians. Numerous arbitrary and fictitious beliefs about the different peoples were institutionalized and deeply embedded in American thought. […]<\/p><\/blockquote>\n

Osv. Racer er sociale konstruktioner, de genetiske forskelle mellem dem er ubetydelige osv.. Kortere versioner af det ovenst\u00e5ende citeres ofte i l\u00e6reb\u00f8ger (fx [1 s. 215ff]).<\/p>\n

S\u00e5, videnskaben har talt, racer enten findes ikke eller findes kun som sociale grupper uden biologisk fundament, eller er uden betydning (\u201drace is only skin deep\u201d).<\/p>\n

Men det er bare ikke rigtigt. Videnskaben har bev\u00e6get sig i en mere og mere race-realistisk retning siden moderne genteknologi blev udviklet. Det er klart for n\u00e5r man sidder med de r\u00e5 genetiske data, s\u00e5 er det umuligt ikke at se m\u00f8nstre som passer med inddelinger som antropologer i tidligere tider har lavet f\u00f8r de blev s\u00e5 politisk korrekte. Det er dog ikke fordi at man ikke kunne vide at racer fandtes f\u00f8r eller deres ca. inddeling (se [2]), men det er bare blevet endnu mere tydeligt. Den moderne forskning blev kickstartet af Cavalli-Sforza<\/a> i 1994 med hans bog The history and geography of human genes<\/em>[3]. Feltet som omhandler dannelsen af arter og underarter hedder population genetics<\/a>. Racer er videnskabeligt set ikke andet end underarter af samme art. Grupper som er relevant forskellige genetisk set, men som stadig godt kan parre sig indbyrdes.<\/p>\n

Biologien bag racer er egentlig simpel nok. Hvis man tager en gruppe dyr og spreder den meget ud<\/a> eller deler den i ind i mindre grupper (fx p\u00e5 hver sin \u00f8<\/a>), og det resulterer i at dyrene ikke parrer sig s\u00e5 meget sammen med dem som er langt v\u00e6k\/geografisk adskilte fra dem, s\u00e5 vil der med tiden opst\u00e5 genetiske forskelle p\u00e5 de to grupper. Det kan ske alene pga. at mutationer hober sig op med tiden (genetic drift<\/a>). Hvis dyrene befinder sig i forskellige omgivelser, s\u00e5 vil dyrene begynde at tilpasse sig de omgivelser de befinder sig i — det er grundideen i naturlig selektion<\/a>. Som det er sket med s\u00e5 mange dyr, s\u00e5 er det ogs\u00e5 sket med mennesker. Hudfarven er det mest \u00e5benlyse eksempel p\u00e5 de forskellige grupper af mennesker har forskellige statistiske egenskaber, og de forskellige m\u00e6ngder af sollys er naturligvis \u00e5rsagen<\/a>.<\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

Raceinddelinger<\/strong><\/p>\n

Man kunne fristes til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvor mange racer er der egentlig? Svaret er: Hvor mange har du lyst til? I hvert fald n\u00e6sten. Pointen er at det kommer an p\u00e5 hvor mange detaljer man \u00f8nsker at f\u00e5, og hvor detaljeret data man har. Men inddelingen er ikke tilf\u00e6ldig og er begr\u00e6nset af dataene. Man kan s\u00e5ledes starte med at sige hvor finkornet en oversigt man vil have, og s\u00e5 f\u00e5 computeren til at regne p\u00e5 det. I Cavalli-Sforza m.fl.’s epokeg\u00f8rende bog n\u00e6vnt tidligere, \u00f8nskede man at se p\u00e5 10 racer\/grupper. S\u00e5 fik man dette resultat: (1) Bushmen and Pygmies; (2) sub-Saharan Africans; (3) South Asians and North Africans; (4) Europeans; (5) East Asians; (6) Arctic Peoples; (7) Native American Indians; (8) Southeast Asians; (9) Pacific Islanders; and (10) the Australian Aborigines and the Aboriginal New Guineans. [citeret fra 4]. En nyere grafisk oversigt ser fx s\u00e5ledes ud<\/a>:<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Det er meget nemt at se forskel p\u00e5 de st\u00f8rre grupper af mennesker. Deres placering p\u00e5 dette xy-plot er ikke forudbestemt af mennesker, men er et resultat af koden ved at analysere de genetiske data for m\u00f8nstre.Det et tydeligt at se p\u00e5 billedet ovenfor at nogle grupper ligger t\u00e6ttere p\u00e5 hinanden end andre grupper, og det skyldes at de genetisk set er n\u00e6rmere besl\u00e6gtede. Man kan ogs\u00e5 opstille det p\u00e5 en anden m\u00e5de, hvor det er nemmere at t\u00e6nke p\u00e5 hvor mange clusters der er. \u201dclusters\u201d er Cavalli-Sforza’s eget foretrukne term, som han nok mest af alt har valgt i et fors\u00f8g p\u00e5 at undg\u00e5 politiske problemer med ordet \u201drace\u201d. (Det lykkedes i \u00f8vrigt ikke.<\/a>)<\/p>\n

Billedet (et kladogram<\/a>) nedenfor stammer fra samme bog (men citeret fra [5 s. 429]).<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

S\u00e5, hvor mange racer er der? Tja. Man kan godt snakke om 1 menneskerace, hvilket folk ogs\u00e5 nogle gange g\u00f8r fx \u201dNo Hope For the Human Race<\/a>\u201d. Mennesker har faktisk relativt lidt variation ifht. mange andre arter. Ca. 85% af variationen i menneskelige gener findes indenfor sm\u00e5 grupperinger, og kun 15% i mellem dem (se Wiki<\/a>). Til sammenligning som analyserede nogle forskere 28 hunde’racer’ og fandt at ca. 23% af variationen var p\u00e5 tv\u00e6rs af grupperne [8].Men alts\u00e5 ikke ubetydeligt lidt variation som vi skal se. (At tro det er at beg\u00e5 Lewontin’s fejlslutning.<\/a>)<\/p>\n

Men hvad nu hvis vi vil have lidt flere detaljer og alts\u00e5 2 inddelinger? S\u00e5 g\u00e5r man hen til f\u00f8rste deling, dvs. den mellem afrikanere (\u00f8verst) og ikke-afrikanere (nederst). Denne inddeling skyldes historisk set at mennesket f\u00f8rst udviklede sig i Afrika, og nogle af dem s\u00e5 senere er udvandret<\/a>. N\u00e6ste inddeling skiller sydasiater fra alle andre (\u201dAustralian\u201d er indf\u00f8dte australiere, ikke de europ\u00e6ere som bor der nu). N\u00e6ste igen skiller syd\u00f8stasiater fra alle andre. N\u00e6ste igen skiller kaukasere fra de resterende asiater. Osv. Hvis man har nok data, s\u00e5 kan man ogs\u00e5 se forskel p\u00e5 grupperinger indenfor fx Europa.[9]<\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

Har det s\u00e5 nogen reel betydning i dag?<\/strong><\/p>\n

N\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l g\u00e5r p\u00e5 om det egentlig betyder noget i dag, udover at alts\u00e5 at man kan se forskel p\u00e5 folk i hudfarve, h\u00e5rfarve, og med fancy matematik ogs\u00e5 se forskel p\u00e5 hvor folk kommer fra.<\/p>\n

Svaret er \u201dja\u201d. Det mest \u00e5benlyse omr\u00e5de er indenfor medicin, der er ligefrem et helt felt omkring det<\/a>. Mange sygdomme er delvist arvelige, og der er genetiske forskelle p\u00e5 tv\u00e6rs af racerne mht. deres udbredelse. Det typiske eksempel er sygdommen Sickle-cell anemia<\/a>. Den skyldes et bestemt gen som er langt mere udbredt blandt afrikanere end blandt alle andre. Det lyder underligt, t\u00e6nker du m\u00e5ske, men det er faktisk eksempel p\u00e5 hvor h\u00e5rd naturen er. Det viser sig at hvis man har 1 kopi af sicke-cell anemia genet, s\u00e5 bliver man delvist immun overfor malaria, men hvis man har 2 s\u00e5 bliver man syg. Et s\u00e5dant gen kan faktisk godt sprede sig, men kun hvis at der er meget malaria i det omr\u00e5de. Hvis der ikke er, s\u00e5 vil naturlig selektion skille sig af med genet. Det er det som er sket blandt ikke-afrikanere hvor malaria ikke har v\u00e6ret s\u00e5 udbredt, og derfor er sickle-cell anemia genet sj\u00e6ldent hos dem. Det er s\u00e6rligt sj\u00e6ldent hos nordeurop\u00e6ere, som danskerne jo tilh\u00f8rer.<\/p>\n

Der er en r\u00e6kke andre sygdomme som er ligesom sick-cell anemia, men der er ogs\u00e5 polygenetiske sygdomme som ikke er lige udbredt p\u00e5 tv\u00e6rs af racerne. Et nyere studie[6] unders\u00f8gte flere tusind afro-amerikanere og fandt at jo flere afrikanske gener de havde, jo st\u00f8rre sandsynlighed havde for at f\u00e5 type 2 diabetes. Man kan lave den slags studier fordi at afro-amerikanere kun er 83.7% afrikanere, og alts\u00e5 har ca. 16.3% gener fra andre racer, prim\u00e6rt europ\u00e6ere som de har parret sig med gennem de flere hundrede \u00e5r de har boet i USA. Der er et utal af lign. sammenh\u00e6nge som dem jeg har n\u00e6vnt her.<\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

Slutbem\u00e6rkninger<\/strong><\/p>\n

Det er irrationelt at ignorere relevant information, og det g\u00e6lder ogs\u00e5 for viden om racer. Ser man s\u00e6rligt p\u00e5 medicin, s\u00e5 kan viden om racer hj\u00e6lpe med at diagnosticere sygdomme hurtigere hvilket redder liv. Hvis forskellige racer reagerer forskelligt p\u00e5 forskellige typer af medicin, s\u00e5 kan det ogs\u00e5 hj\u00e6lpe med at v\u00e6lge den rigtige behandling. Hvem ved hvad videnskaben finder ud af i fremtiden? Se ogs\u00e5 [7] for en diskussion af vigtigheden af racer for medicin.<\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

Referencer<\/strong><\/p>\n

1. Ahearn, Laura M. Living language: an introduction to linguistic anthropology<\/em>. Vol. 7. John Wiley & Sons, 2011.<\/p>\n

2. Baker, John R. Race<\/em>. 1974. 978-1471640582<\/p>\n

3. Cavalli-Sforza, L. Luigi Luca, Paolo Menozzi, and Alberto Piazza. The history and geography of human genes<\/em>. Princeton university press, 1994.<\/p>\n

4. Lynn, Richard. Race differences in intelligence: An evolutionary analysis<\/em>. Washington Summit Publishers, 2006.<\/p>\n

5. Jensen, Arthur Robert. The g factor: The science of mental ability<\/em>. Westport, CT: Praeger, 1998.<\/p>\n

6. Cheng, Ching-Yu, et al. “African ancestry and its correlation to type 2 diabetes in African Americans: a genetic admixture analysis in three US population cohorts.” PloS one<\/em> 7.3 (2012): e32840.<\/p>\n

7. Burchard, Esteban Gonz\u00e1lez, et al. “The importance of race and ethnic background in biomedical research and clinical practice.” New England Journal of Medicine<\/em> 348.12 (2003): 1170-1175.<\/p>\n

8. Irion, D. N., et al. “Analysis of genetic variation in 28 dog breed populations with 100 microsatellite markers.” Journal of Heredity<\/em> 94.1 (2003): 81-87.<\/p>\n

9. Nelis, Mari, et al. “Genetic structure of Europeans: a view from the North\u2013East.” PloS one<\/em> 4.5 (2009): e5472.<\/p>\n<\/section>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Skrevet for Internetpartiet: http:\/\/www.internetpartiet.nu\/om-racisme-og-racer   Om racisme og racer \u201dracisme\u201d er et ord som bliver brugt meget nu om dage, og dets betydning er ogs\u00e5 blevet meget bredere med tiden. Hvis man sl\u00e5r op i Den Danske Ordbog, s\u00e5 f\u00e5r man to betydninger af ordet: 1) ‘diskrimination eller fjendtlig holdning over for grupper af mennesker […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1709],"tags":[],"class_list":["post-2929","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-populationsgenetik"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2929","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2929"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2929\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2930,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2929\/revisions\/2930"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2929"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2929"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2929"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}