Artikel skrevet med tanken om udgivelse hos et mere signifikant medie end min blog.<\/p>\n
—<\/p>\n
Efter at have l\u00e6st Forskerforums<\/a>, Politikens<\/a>, og Jyllands-Postens<\/a> nyheder om Nyborg, s\u00e5 blev det klart for mig at nogen m\u00e5tte skrive en bedre beskrivelse af situationen da disse er st\u00e6rkt partiske. Forskerforum er \u00e5benbart solokilde til de andre, hvilket er en noget tvivlsom praksis n\u00e5r Forskerforum er kendt for at v\u00e6re partisk. De to store aviser bygger s\u00e5ledes en historie p\u00e5 en partisk beskrivelse i stedet for at l\u00e6se afg\u00f8relsen selv<\/a> som journalister burde. G\u00f8r man det, s\u00e5 f\u00e5r man nok et noget andet syn p\u00e5 tingene. At de har brugt Forskerforum som kilde bekr\u00e6ftes i lyset af at begge v\u00e6lger at bruge begrebet \u201cfusker\u201d som ikke er anvendt af UVVU i deres afg\u00f8relse. Sl\u00e5r man \u201cfusk\u201d op i Den Danske Ordbog<\/em><\/a>, s\u00e5 bliver man henvist til \u201csvindel\u201d som igen defineres som \u201c handlem\u00e5de hvis form\u00e5l er at snyde eller narre nogen\u201d. UVVU har ikke udtalt sig om Nyborg skulle have fors\u00f8gt at snyde eller narre nogen (ingen af ordene findes i afg\u00f8relsen). Til geng\u00e6ld kaldes han \u201cforskningsfusker\u201d af Forskerforum. UVVU havde ellers gjort det nemt for journalisterne ved selv at skrive et kort resum\u00e9 p\u00e5 1.5 side.<\/p>\n \n Kort om studiet<\/strong><\/p>\n Nyborgs studie<\/a> var et fors\u00f8g p\u00e5 at estimere den samlede effekt af to forskellige effekter p\u00e5 den gennemsnitlige danske befolkningsintelligens. Den f\u00f8rste er at smartere mennesker f\u00e5r f\u00e6rre b\u00f8rn end mindre smarte mennesker, hvilket med tiden f\u00f8rer til at den gennemsnitlige genetiske befolkningsintelligens falder. Den anden er at Danmark har stor indvandring prim\u00e6rt fra lande hvis befolkninger er betydeligt mindre intelligente i gennemsnit end den etnisk danske befolkning. S\u00e5fremt at disse forskelle er delvist genetiske, s\u00e5 f\u00f8rer det ogs\u00e5 til et fald i den gennemsnitlige genetiske befolkningsintelligens. Flere studier er blevet udgivet som viser tegn p\u00e5 disse effekter fra bl.a. Danmark og Finland.<\/p>\n \n De to forhold<\/strong><\/p>\n Der er to forhold som Nyborg d\u00f8mmes skyldig i, nemlig 1) \u201cat Indklagede fors\u00e6tligt har foretaget uretm\u00e6ssig angivelse af forfatterrolle, jf. bekendtg\u00f8relsen om UVVU \u00a7 2, nr. 6\u201d, og 2) \u201cat Indklagede<\/p>\n groft uagtsomt har angivet en vildledende reference p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, der m\u00e5 sidestilles med uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data, jf. bekendtg\u00f8relsen om UVVU \u00a7 2, nr. 1.\u201d. Loven findes her<\/a>. Det er s\u00e5ledes disse to stykker det drejer sig om:<\/p>\n \n <\/a>1) Uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data.<\/p>\n<\/li>\n <\/a>6) Uretm\u00e6ssig angivelse af forfatterrolle, titel eller arbejdssted.<\/p>\n<\/li>\n<\/ul>\n \n Nyborg blev ogs\u00e5 anklaget for andre forhold, men blev frifundet.<\/p>\n \n Den f\u00f8rste klage \n Man b\u00f8r ogs\u00e5 tage i betragtning at videnskabelige studier indeholder et stort antal kildehenvisninger, ca. 54 indenfor socialvidenskab<\/a>. Hvis man regner med at sandsynligheden for at lave en fejlagtig kildehenvisning er bare 2%, s\u00e5 er sandsynligheden for at et videnskabeligt studie indeholder mindst \u00e9n fejl ca. 66%. Det virker s\u00e5ledes ikke p\u00e5 sin plads at blive kaldt videnskabeligt uredelig for at lave lavet en s\u00e5dan fejl. Det vidner snarere om at peer-reviewet (bed\u00f8mmelse af artiklen af uafh\u00e6ngige eksperter f\u00f8r udgivelse) af artiklen har v\u00e6ret mangelfuldt da de ikke har opdaget at der manglede en mellemregning.<\/p>\n Det mest underlige er her loven som er udformet p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de at bevidst svindel ved at opfinde data, og fejl ved at glemme at give en mellemregning betragtes som at v\u00e6re af samme kaliber. Det er nok denne sammenblanding i loven som nok giver anledning til p\u00e5standene om fusk.<\/p>\n \n Den anden klage \n Det mener UVVU ikke er i orden, da Vig jo har bidraget. Omvendt set, s\u00e5 virker det t\u00e5beligt at artiklen slet ikke kan udgives fordi at en person som skal n\u00e6vnes if. UVVU ikke selv vil n\u00e6vnes som medforfatter. Skulle Nyborg i stedet have undladt at udgive artiklen efter at have brugt mange timer p\u00e5 den? Eller skulle han have udgivet den med Vig som medforfatter alligevel? Der synes ikke at v\u00e6re nogen helt god l\u00f8sning.<\/p>\n \n Nyborg henviser herefter til en international standard for forfatterskab (Vancouver-regle<\/a>n<\/a>) om at kun personer som har bidraget til 1) koncept og design, eller analyse og fortolkning, OG har skrevet udkastet til artiklen og rettet kritisk i udkastet for vigtigt intellektuelt indhold, OG har deltaget i den endelige beslutning om udgivelse, kan skrives som forfatter. Bem\u00e6rk at alle tre skal g\u00e6lde f\u00f8r at nogen kan ses som en forfatter. Da Vig ikke overholder alle tre krav, skal han s\u00e5ledes ikke skrives som medforfatter if. reglen.<\/p>\n \n Baggrunden for den ovenst\u00e5ende regel er at antallet af forfattere p\u00e5 videnskabelige artikler har v\u00e6ret st\u00f8dt stigende i mange \u00e5r, b\u00e5de pga. st\u00f8rre projekter som kr\u00e6ver mere samarbejde men ogs\u00e5 pga. den \u00f8gede konkurrence og fokus p\u00e5 hvor mange artikler man har udgivet. Derfor fors\u00f8ger forskere som regel at blive n\u00e6vnt s\u00e5 ofte som muligt som medforfattere. Vancouver-reglen er antageligvis lavet for at modvirke denne tendens. UVVU finder det dog ikke relevant fordi at \u201creglerne ikke er fulgt\u201d (ingen n\u00e6rmere forklaring givet).<\/p>\n \n Det skal dog siges at der er en god grund til at medforfattere generelt b\u00f8r angives. Det tydeligste eksempel herp\u00e5 er indenfor medicin hvor medicinalvirksomheder ofte ans\u00e6tter folk til at skrive artikler, som s\u00e5 bliver udgivet under en anden og tilsyneladende uafh\u00e6ngig forskers navn. P\u00e5 den m\u00e5de virker det nemlig som om at artiklen ikke kommet fra virksomheden. Baggrunden for denne praksis er at forskning viser at den forskning som medicinalvirksomheder udf\u00f8rer er up\u00e5lidelig. Det virker dog mindre vigtigt n\u00e5r der er tale om en befolkningsfremskrivning indenfor psykologien hvor der ikke er nogen tydelig \u00f8konomisk interesse.<\/p>\n \n Konklusion Artikel skrevet med tanken om udgivelse hos et mere signifikant medie end min blog. — Efter at have l\u00e6st Forskerforums, Politikens, og Jyllands-Postens nyheder om Nyborg, s\u00e5 blev det klart for mig at nogen m\u00e5tte skrive en bedre beskrivelse af situationen da disse er st\u00e6rkt partiske. Forskerforum er \u00e5benbart solokilde til de andre, hvilket er […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[17,1541],"tags":[],"class_list":["post-2953","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-politik","category-videnskab-og-lign"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2953","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2953"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2953\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2954,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2953\/revisions\/2954"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2953"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2953"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2953"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}\n
\n<\/strong>Nyborg har i artiklen henvist til nogle fertilitetstal fra FN (et m\u00e5l for hvor mange b\u00f8rn nogen f\u00e5r). Nyborg har dog foretaget en mellemregning som ikke er n\u00e6vnt i artiklen og som ikke umiddelbart er gennemskuelig. Det er en klar fejl, og en som Nyborg har fors\u00f8gt at rette p\u00e5 ved at indsende et till\u00e6g til det p\u00e5g\u00e6ldende tidsskrift (Personality and Individual Differences<\/em>). Det er normal praksis n\u00e5r der bliver fundet fejl i artikler i akademiske journaler.<\/p>\n
\n<\/strong>Baggrunden for det andet forhold er at Nyborg har k\u00f8bt sig til bistand fra en vis J\u00f8rn Ebbe Vig. Det drejer sig om bistand til den analysemodel som Nyborg brugte. Nyborg siger at Vig kun har bidraget til metodesektionen og ikke resten af artiklen. Nyborg tilbyder Vig medforfatterskab p\u00e5 artiklen, hvilket Vig afviser. Udvalget mener at Vig burde have v\u00e6ret n\u00e6vnt under anerkendelses-sektionen, men antageligvis har Vig ogs\u00e5 n\u00e6gtet dette. Vig anf\u00f8rer som begrundelse for at n\u00e6gte medforfatterskab at han kun har bidraget mod metoden og i \u00f8vrigt er blevet betalt for det. Nyborg v\u00e6lger herefter at udgive artiklen selv.<\/p>\n
\n<\/strong>Politiken skriver at \u201dSidste uge udtalte Helmuth Nyborg sig som iq-ekspert i medierne. Det kommer ikke til at ske igen. […]\u201d. Det tror jeg nu nok, for der er ingen andre i Danmark mig bekendt som ved mere om emnet end Helmuth Nyborg, i hvert fald ingen som t\u00f8r st\u00e5 frem med s\u00e5 politisk ukorrekt forskning (rigtig eller ej).<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"