Danskernes forbrug af antidepressiv medicin er h\u00f8jt. Men Michael Booth overdriver, n\u00e5r han placerer Danmark som nummer to. If\u00f8lge de seneste tal fra OECD indtager Danmark nemlig en fjerdeplads.<\/p>\n
DR n\u00e6vner ikke at Booth rent faktisk linkede til kilden. Booths eneste fejl bestod i at linke til OECD’s rapport fra 2012<\/a> i stedet for 2013-udgaven<\/a>. I 2012-udgaven er Danmark ganske rigtigt nummer 2.<\/p>\n En temmelig lille fejl.<\/p>\n Det stadig h\u00f8je forbrug af antidepressiv medicin har en god forklaring. I Danmark bruger man nemlig ikke kun antidepressiv medicin mod depressionen.<\/p>\n Det fort\u00e6ller professor ved Institut for Klinisk Medicin p\u00e5 \u00c5rhus Universitet Poul Videbech.<\/p>\n – Vi bruger det ogs\u00e5 mod angst, og vi bruger det i visse tilf\u00e6lde mod smertebehandling, siger han.<\/p>\n Blandt andet har antidepressiverne erstattet andre typer medicin, som stadig benyttes flittigt i andre land.<\/p>\n – I Norge bruger man meget mere det, som hedder benzodiazepiner mod angst. Og det er vi for l\u00e6ngst holdt op med at g\u00f8re i Danmark, fordi der er en masse ulemper og bivirkninger. Derfor kan man ikke rigtigt bruge medicinalstatistikken til noget, siger Poul Videbech.<\/p>\n Derudover kan brugen af antidepressiver if\u00f8lge eksperten heller ikke bruges til at sige noget om, hvor lykkelige eller ulykkelige danskerne er:<\/p>\n – Det er noget pjat. De to ting har ikke noget med hinanden at g\u00f8re. Depressionsforekomsten i Danmark – den er nogenlunde p\u00e5 niveau med i alle andre vestlige lande og i \u00f8vrigt ogs\u00e5 i andre kulturer.<\/p>\n Okay, men alt sammen irrelevant.<\/p>\n – Danskerne har ogs\u00e5 det h\u00f8jeste niveau af privat g\u00e6ld i verden.“The Danes also have the highest level of private debt in the world.”<\/em><\/p>\n Ganske rigtigt ligger danskerne if\u00f8lge OECD i top, n\u00e5r man sammenligner den samlede g\u00e6ld pr. indbygger med andre lande.<\/p>\n Det giver dog ingen mening at konkludere noget ud fra dette, fort\u00e6ller professor ved Institut for \u00d8konomi p\u00e5 Aarhus Universitet, Torben M. Andersen.<\/p>\n – Det h\u00f8rer med til billedet, at den typiske familie ogs\u00e5 har nogle v\u00e6rdier. G\u00e6lden modsvares af v\u00e6rdien af en lejlighed eller et hus, folkepensionsopsparinger og s\u00e5 videre, siger han.<\/p>\n Ser man i stedet p\u00e5 danskernes nettoformuer, der er den samlede formue fratrukket g\u00e6lden, ser danskernes \u00f8konomi da ogs\u00e5 langt sundere ud. En opg\u00f8relse fra Nationalbanken fra 2011 placerer danskerne p\u00e5 en 11. plads ud af 19 lande.<\/p>\n – N\u00e5r vi kigger p\u00e5 nettog\u00e6lden, s\u00e5 er Danmark ikke specielt anderledes end andre lande, siger Torben M. Andersen.<\/p>\n Jeg ved ikke hvor fejlen skulle v\u00e6re. De giver ham jo ret.<\/p>\n – De arbejder ogs\u00e5 f\u00e6rre timer om \u00e5ret end de fleste i resten af verden. Som et resultat er produktiviteten bekymrende d\u00e5rlig.“They also work fewer hours per year than most of the rest of the world. As a result, productivity is worryingly sluggish.”<\/em><\/p>\n If\u00f8lge OECD ligger Danmark nummer fem p\u00e5 listen over f\u00e6rreste arbejdstimer blandt OECD’s medlemslande.<\/p>\n If\u00f8lge professor ved Institut for Statskundskab p\u00e5 Aalborg Universitet Flemming Ibsen overser Michael Booth dog en vigtig pointe om danskernes arbejdstid.<\/p>\n – Der, hvor han fejler, det er jo, n\u00e5r vi ser p\u00e5 vores erhvervsfrekvens – alts\u00e5 hvor mange melder sig egentlig p\u00e5 arbejdsmarkedet i alderen 15-64 \u00e5r. Og der har vi alts\u00e5 en af verdens h\u00f8jeste erhvervsfrekvenser, siger han.<\/p>\n Danmark f\u00e5r derfor et lav timetal, fordi erhvervsfrekvensen er h\u00f8j. I lande med en lav erhvervsfrekvens, fx hvor f\u00e5 kvinder er p\u00e5 arbejdsmarkedet, vil de, der arbejder, skulle arbejde flere timer.<\/p>\n – Tager vi det hele med, har han ganske enkelt ikke ret i, at vi arbejder mindre end andre lande, siger Flemming Ibsen.<\/p>\n Ser man p\u00e5 den danske produktivitet, som Michael Booth ogs\u00e5 kritiserer, ligger Danmark if\u00f8lge OECD’s tal p\u00e5 en 7. plads over de mest produktive lande i OECD.<\/p>\n Igen giver de manden ret. Betydningen af resultatet er det de anf\u00e6gter, men det er jo ikke ligefrem en “faktuel fejl” (hvad er en ufaktuel fejl?)<\/p>\n – De har det fjerde st\u00f8rste \u00f8kologiske fodaftryk pr. indbygger i verden.“They have the fourth largest per capita ecological footprint in the world.”<\/em><\/p>\n I rapporten “Living Planet Report”, som er udgivet Verdensnaturfonden i 2012, rangerer Danmark ganske rigtigt p\u00e5 en fjerdeplads.<\/p>\n Men det lader ikke til, at Michael Booth har set eller h\u00f8rt Detektor. Programmet har nemlig hele to gange tidligere punkteret p\u00e5standen om, at Danmark har verdens fjerdest\u00f8rste \u00f8kologiske fodaftryk.<\/p>\n John Nordbo, leder af klimaprogrammet hos Verdensnaturfonden og medforfatter til rapporten, sagde dengang s\u00e5dan om Danmarks placering:<\/p>\n – Om vi ligger p\u00e5 fjedrepladsen, eller om man m\u00e5ske ligger p\u00e5 ottendepladsen, det synes jeg ikke, man kan v\u00e6re sikker p\u00e5.<\/p>\n Samme melding lyder fra professor Katherine Richardson, som er leder af B\u00e6redygtighedscenteret p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet.<\/p>\n – Det er ikke nogen absolut videnskab. S\u00e5 vi kan ikke sige ud fra de analyser, om Danmark ligger nummer 10, 6, 11 eller 15. Men vi kan godt sige, at Danmark ligger h\u00f8jt, lyder det fra professoren.<\/p>\n Detektor lader ikke til at have punkteret noget, igen giver de manden ret, men pointerer blot at m\u00e5lingerne ikke er s\u00e5 p\u00e5lidelige. Fint nok, men ikke relevant til hvad selve m\u00e5lingerne viser.<\/p>\n – DSB har de seneste \u00e5r balanceret p\u00e5 randen til konkurs, og man kan regne med, at togene ikke k\u00f8rer til tiden.“The Danish national rail company has skirted bankruptcy in recent years, and the trains most assuredly do not run on time.”<\/em><\/p>\n Michael Booth kommer med to p\u00e5stande om DSB: For det f\u00f8rste h\u00e6vder han, at de er ved at g\u00e5 konkurs, og for det andet mener han ikke, at togene k\u00f8rer til tiden.<\/p>\n I forhold til den f\u00f8rste p\u00e5stand, s\u00e5 har Michael Booth ret i, at DSB har haft flere \u00f8konomiske kriser i de senere \u00e5r, men han glemmer en detalje i forhold til, om DSB kan g\u00e5 konkurs. DSB er nemlig statsejet, s\u00e5 det ville kr\u00e6ve, at staten besluttede at lukke butikken eller at den danske stat gik konkurs.<\/p>\n I forhold til hans anden p\u00e5stand ang\u00e5ende togtiderne, s\u00e5 er der st\u00f8rre faktuelle problemer.<\/p>\n Det er Banedanmark, der overv\u00e5ger togtrafikken og registrerer forsinkelser i Danmark, og i forbindelse med registreringen opdeler de den danske togtrafik i to grupper:<\/p>\n Den ene gruppe, S-togene i og omkring hovedstadsomr\u00e5det, er if\u00f8lge Banedanmarksdefinition rettidige, hvis de ankommer mindre end 2 minutter og 29 sekunder for sent. Og Banedanmarks tal viser, at 94,5 procent af togene kom til tiden i 2013.<\/p>\n Den anden gruppe d\u00e6kker over den resterende togdrift i Danmark med undtagelse af nogle enkelte lokalbaner. If\u00f8lge Banedanmarks definition er denne gruppe tog rettidige, hvis de er mindre end 4 minutter og 59 sekunder forsinkede. Og i 2013 ankom 91,1 procent af togene i den gruppe til tiden.<\/p>\n Langt st\u00f8rstedelen af de danske tog ankommer alts\u00e5 til tiden. Michael Booth er derfor ude p\u00e5 overdrevet, n\u00e5r han p\u00e5st\u00e5r, at man kan regne med, at de danske tog ikke k\u00f8rer til tiden.<\/p>\n Nu skrev han jo ikke at de var ved at g\u00e5 konkurs. Han skrev at de havde v\u00e6ret p\u00e5 randen af konkurs i de seneste \u00e5r. Alts\u00e5, at de har v\u00e6ret t\u00e6t p\u00e5. Det m\u00e5 vel siges at v\u00e6re korrekt n\u00e5r de ikke har flere penge. At de i praksis ikke kan g\u00e5 konkurs s\u00e5 nemt da staten jo ejer dem (dvs. du betaler n\u00e5r de er inkompetente) er en anden sag. Det kommer lidt an p\u00e5 fortolkningen af hvad han mente. Jeg tror bare han mente at de ikke kan finde ud af at k\u00f8re<\/em> deres virksomhed og ikke har penge p\u00e5 kisten.<\/p>\n Hans p\u00e5stand med togtiderne er for vag til at blive testet. Man kan dog sammenligne med andre lande, fx Storbritannien selv<\/a>. Danmarks tog lader til at k\u00f8re en smule bedre.<\/p>\n 86.2% of trains arrived at their destination on time between 13 October 2013 and 9 November 2013 in Great Britain, a decrease from 88.9% for the same period last year (GB total). The GB average headline figure incorporates Public Performance Measure (PPM<\/abbr>) averages for operators franchised by devolved administrations (Arriva Trains Wales, First Scotrail, London Overground and Merseyrail), and non-franchised operators (Grand Central, Heathrow Express and Hull Trains), however, the following table covers only DfT franchised operators.<\/p>\n – Danskerne har de hyppigste tilf\u00e6lde af kr\u00e6ft p\u00e5 planeten.“The Danes have the highest cancer rates on the planet.”<\/em><\/p>\n If\u00f8lge The World Cancer Research Fund, som indsamler antallet af registrerede kr\u00e6fttilf\u00e6lde i verdens lande, ligger Danmark ganske rigtigt nummer et som det land, der har flest registrerede kr\u00e6fttilf\u00e6lde pr. indbygger.<\/p>\n Men det betyder ikke, at vi er den befolkningsgruppe, der har mest kr\u00e6ft, fort\u00e6ller overl\u00e6ge Hans Storm, der er afdelingschef for Forebyggelse og Dokumentation hos Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelse:<\/p>\n – Den danske befolkning, ligesom mange af de andre europ\u00e6iske befolkninger, bliver ret gamle. Og vi ved, at kr\u00e6ftsygdommene stiger med alderen og er meget mere alvorlige jo \u00e6ldre. Mange af de lande, man sammenligner med her, der er middellevetiden nede omkring 55-60 \u00e5r. Det er alts\u00e5 f\u00f8r kr\u00e6ftsygdommene rigtig opst\u00e5r. Og det giver jo selvf\u00f8lgelig nogle sk\u00e6vheder i s\u00e5dan en sammenligning, siger han.<\/p>\n Dertil kommer, at det danske sundhedsv\u00e6sen fanger mange kr\u00e6fttilf\u00e6lde i et tidligt stadie fort\u00e6ller Mette N\u00f8rgaard, der leder af den regionale og nationale kr\u00e6ftoverv\u00e5gning p\u00e5 Aarhus Universitetshospital.<\/p>\n – Det er ikke en helt fair p\u00e5stand, fordi vi i Danmark dels er gode til at registrere alle de tilf\u00e6lde, vi reelt har. Dels fordi vi m\u00e5ske er gode til at diagnosticere p\u00e5 et tidligere tidspunkt end i lande, hvor der er mindre god adgang til sundhedsv\u00e6snet.”<\/p>\n Igen giver de manden ret. Han har jo bare brugt internationalt anerkendte tal. Har Detektor t\u00e6nkt sig blot at brokke sig over enhvert datas\u00e6t? Intet datas\u00e6t er perfekt.<\/p>\n – Andelen af personer under fattigdomsgr\u00e6nsen er fordoblet i l\u00f8bet af det seneste \u00e5rti.“The proportion of people below the poverty line has doubled over the last decade.”<\/em><\/p>\n Hvis man bruger den danske fattigdomsgr\u00e6nse har Michael Booth ret i, at antallet af personer, der lever under fattigdomsgr\u00e6nsen, er fordoblet det seneste \u00e5rti.<\/p>\n If\u00f8lge den danske fattigdomsgr\u00e6nse er en person fattig, hvis vedkommende tre \u00e5r i tr\u00e6k har en indkomst, der ligger 50 procent under den s\u00e5kaldte medianindkomst.<\/p>\n I 1999 l\u00e5 16.000 danskere under denne gr\u00e6nse, mens antallet i 2010 var steget til 42.000 personer. Alts\u00e5 en stigning p\u00e5 cirka 2,5 gang.<\/p>\n Men bruger man i stedet den europ\u00e6iske fattigdomsgr\u00e6nse, som de europ\u00e6iske lande normalt m\u00e5les ud fra, tegner der sig et andet billede.<\/p>\n If\u00f8lge den har man risiko for fattigdom, hvis man i \u00e9t \u00e5r har en indkomst, der ligger 60 procent under medianindkomsten. Og den viser, at der er sket en stigning p\u00e5 mindre end 12 procent i gruppen af personer, som har risiko for fattigdom. Alts\u00e5 langt fra en fordobling.<\/p>\n Heller ikke OECD’s tal viser en fordobling, men derimod blot en stigning p\u00e5 18 procent.<\/p>\n Om andelen af personer under fattigdomsgr\u00e6nsen er fordoblet i l\u00f8bet af det seneste \u00e5rti, er alts\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvilken gr\u00e6nse man kigger p\u00e5.<\/p>\n Igen har manden brugt en anerkendt kilde og havde brugt den rigtigt. At han s\u00e5 ikke brugte den Detektor synes om, er vel noget andet. Og hvis man brugte nogle af de andre<\/a>, s\u00e5 ville man m\u00e5ske f\u00e5 et tredje svar. Det er ikke nogen decideret fejl, men et kildevalg.<\/p>\n – If\u00f8lge OECD’s Programme for International Student Assessment (Pisa) halter de danske skoler selv bagefter de britiske.“According to the OECD’s Programme for International Student Assessment rankings (Pisa), Denmark’s schools lag behind even the UK’s.”<\/em><\/p>\n Den seneste Pisa-rapport fra 2013 viste d\u00f8dt l\u00f8b mellem Danmark og Storbritannien i fagene matematik og l\u00e6sning. Resultatet var nemlig s\u00e5 t\u00e6t, at den s\u00e5kaldte statistiske usikkerhed gjorde, at der ikke var nogen reel forskel mellem de to lande.<\/p>\n I naturfag klarer de britiske elever sig dog en anelse bedre end de danske. Danmark f\u00e5r 498, mens Storbritannien f\u00e5r 514.<\/p>\n If\u00f8lge professor ved Institut for Uddannelse og P\u00e6dagogik p\u00e5 \u00c5rhus Universitet, Niels Egelund, er forskellen signifikant. Han mener dog ikke engl\u00e6ndernes forspring i naturfag kan bruges til at sige, at briterne er bedre i skolen end danskerne.<\/p>\n – Jeg synes det vil v\u00e6re lidt fattigt at sige: p\u00e5 baggrund af m\u00e5linger i naturfag, s\u00e5 kan vi sige, at Storbritannien ligger over. Jeg vil hellere udtrykke det p\u00e5 den m\u00e5de, at vi ligger stort set ens,” siger han.<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/www.oecd-ilibrary.org\/sites\/9789264183896-en\/images\/graphics\/g3-11-03.gif\")
![\"\"](\"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/wp-content\/uploads\/oecd_2013.png\" "\\"oecd_2013\\"")
<\/a><\/p>\nP\u00e5stand 2: H\u00f8jeste g\u00e6ld i verden<\/h3>\n
P\u00e5stand 3: D\u00e5rlig produktivitet<\/h3>\n
P\u00e5stand 4: Fjerde st\u00f8rste \u00f8kologiske fodaftryk<\/h3>\n
P\u00e5stand 5: DSB t\u00e6t p\u00e5 konkurs og tog k\u00f8rer ikke til tiden<\/h3>\n
P\u00e5stand 6: Hyppigste tilf\u00e6lde af kr\u00e6ft i verden<\/h3>\n
P\u00e5stand 7: Fattigdom er fordoblet<\/h3>\n
P\u00e5stand 8: Danske skoleelever d\u00e5rligere end britiske<\/h3>\n