{"id":3083,"date":"2014-09-15T22:47:34","date_gmt":"2014-09-15T21:47:34","guid":{"rendered":"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=3083"},"modified":"2014-09-15T22:47:34","modified_gmt":"2014-09-15T21:47:34","slug":"repraesentativitet-optagelseskrav-og-racekvotaer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=3083","title":{"rendered":"Repr\u00e6sentativitet, optagelseskrav og racekvotaer"},"content":{"rendered":"

Fornylig skrev politibetjent Mahmoud El-Hassan i Politiken en artikel som advokerede for <\/a>lavere optagelseskrav<\/a> i <\/a>det danske <\/a>politi<\/a>. Mahmouds argumentation g\u00e5r p\u00e5 at ikke-vestlige personer er underrepr\u00e6senterede i politiet. Artiklen n\u00e6vner specifikt tallene 7% og 1.2% som er hhv. deres andel af befolkningen og deres andel af ansatte i politiet. Han skriver:<\/p>\n

\u201cDet er afg\u00f8rende for tilliden til politiet og for opklaringsarbejdet, at flere nydanskere tr\u00e6kker i politiuniformen. Hvis alle betjente er to meter h\u00f8je jyder med blondt h\u00e5r og bl\u00e5 \u00f8jne, vil mange borgere ikke kunne genkende sig selv i styrken. Det er et af de vigtigste signaler p\u00e5 synlig integration, n\u00e5r nydanskerne kan se en af deres \u2019egne\u2019 som politimand. Vi m\u00e5 sp\u00f8rge os selv, om de krav, vi stiller for at blive optaget p\u00e5 uddannelsen, er hensigtsm\u00e6ssige p\u00e5 sigt.\u201d<\/p>\n

Alts\u00e5, det handler om det f\u00e6lles bedste, nemlig at ogs\u00e5 borgere fra ikke-vestlige grupper i Danmark kan genkende sig selv hos politiet og dermed have mere respekt for lovens lange arm. Det kunne godt t\u00e6nkes at det er en reel effekt. Hans anekdoter st\u00f8tter i hvert fald op om ideen.<\/p>\n

Helt specifikt \u00f8nsker Mahmoud at der skal sl\u00e6kkes p\u00e5 kravene ifht. tidligere straffe, da disse i h\u00f8jere grad begr\u00e6nser ikke-vestlige end vestlige for at kunne blive optaget p\u00e5 landets politiskoler. Han er derimod imod racekvoter:<\/p>\n

\u201cJeg er modstander af s\u00e6rbehandling. Man skal stille lige s\u00e5 h\u00e5rde krav til nydanskere som til etniske danskere.\u201d<\/p>\n

Alligevel er det v\u00e6rd at diskutere racekvoter og adgangskrav n\u00e6rmere.<\/p>\n

Form\u00e5let med adgangskrav<\/strong><\/p>\n

H<\/span>vad <\/span>er <\/span>form\u00e5let egentlig <\/span>med<\/span> optagelseskrav? Hvorfor ikke bare optage alle og enhver p\u00e5 politiskolen? Den meget simple forklaring er at der er et begr\u00e6nset antal pladser p\u00e5 de fleste uddannelsesinstitu<\/span>t<\/span>ioner. Derfor bliver man n\u00f8dt til at selektere i hvem der bliver optaget. P\u00e5 danske universiteter g\u00f8res dette gennem b\u00e5de karakterer fra gymnasiet og bestemte fag man skal have best\u00e5et. Politiskolen lader til at selektere p\u00e5 baggrund af straffeattest og en optagelsespr\u00f8ve bl.a. i <\/span>d<\/span>ansk og <\/span>e<\/span>nge<\/span>l<\/span>sk. <\/span>Mere kan l\u00e6ses p\u00e5 <\/a>politiguiden<\/span><\/a>. <\/span>Man kan ogs\u00e5 pr\u00f8ve den skriftlige pr\u00f8ve selv<\/a>.<\/span><\/p>\n

Men hvorfor selektere p\u00e5 baggrund af evner og personlig historie? Hvorfor ikke bare v\u00e6lge folk tilf\u00e6ldigt? En tilf\u00e6ldig udv\u00e6lgelse ville garantere at de optagne ville v\u00e6re repr\u00e6sentative ifht. ans\u00f8gerne (indenfor statistisk usikkerhed), men ikke n\u00f8dvendigvis befolkningen som helhed.<\/p>\n

\u00d8nsket om at selektere efter noget specifikt i stedet for blot at v\u00e6lge folk ud tilf\u00e6ldigt er begrundet i at nogle ans\u00f8gere egner sig bedre til at blive optaget end andre. Der er s\u00e6rligt tre grunde. For det f\u00f8rste, de mindre egnede ans\u00f8gere har en h\u00f8jere frafaldsprocent, hvilket betyder at man ville spilde resurser ved at optage tilf\u00e6ldigt ifht. at selektere efter relevante kriterier. Det er s\u00e6rligt relevant n\u00e5r nu at uddannelsen er betalt af skatteyderne. For det andet, de mindre egnede ans\u00f8gere, hvis de kommer gennem uddannelsen, ville blive relativt d\u00e5rligere arbejdere. En d\u00e5rligere politibetjent ville fx i ringere grad v\u00e6re i stand til at fange lommetyve, opklare indbrud, og beg\u00e5 flere lovbrud som betjent. For det tredje, s\u00e5 har samfundet kun brug for et vist antal politifolk, s\u00e5 det giver ikke mening at uddanne flere end der skal ans\u00e6ttes i politiet.<\/p>\n

Adgangskrav og gruppeforskelle<\/strong><\/p>\n

Lad os sige at man beslutter sig for at bruge adgangskrav, hvilket man g\u00f8r i stor stil b\u00e5de i det private og det offentlige (ved optagelse p\u00e5 uddannelsesinstitutioner, ans\u00e6ttelse, v\u00e6rnepligten). Hvis der findes gruppeforskelle indenfor et samfund ifht. egnetheden, s\u00e5 vil en ubiased selektering p\u00e5 basis af egnethed resultere i en urepr\u00e6sentiv gruppe af valgte ans\u00f8gere ifht. alle ans\u00f8gere. Hvis ans\u00f8gerne samtidig er repr\u00e6sentative ifht. befolkningen som helhed, s\u00e5 vil det ogs\u00e5 resultere i en urepr\u00e6sentativ gruppe valgte ans\u00f8gere og i sidste ende arbejdere. Det er pr\u00e6cis det man ser i politiet.<\/p>\n

Endvidere, s\u00e5 betyder strengere optagelseskrav at graden af urepr\u00e6sentativitet vil stige. Det kan illustreres grafisk. Hvis vi for enkelthedens skyld antager at befolkningen best\u00e5r af to grupper, A og B, der findes en gruppeforskel p\u00e5 10 point af en standardafvigelse mellem dem i egnethed til et givent job, at grupperne er lige store, at personer fra grupperne i lige h\u00f8j grad s\u00f8ger et job, og at egnethed hos begge grupper er normal fordelt med en standardafvigelse p\u00e5 15, s\u00e5 vil situationen se ud som vist p\u00e5 figuren nedenfor.<\/p>\n

Figuren viser fordelingen af egnethed indenfor de to grupper. Gruppe A er bl\u00e5 og gruppe B er r\u00f8d. Den sorte linje viser forholdet mellem antal personer fra de to grupper givet et bestemt krav til egnethed og afl\u00e6ses p\u00e5 den anden y-akse. Jeg har markeret tre mulige minimumskrav til optagelse. Hvis kravet til optagelse er en egnethed p\u00e5 110 (5 over bl\u00e5s gennemsnit og 15 over r\u00f8ds), s\u00e5 vil forholdet mellem antallet af egnede personer fra A og B v\u00e6re ca. 1.6, eller ca. 60% flere fra bl\u00e5. En relativt lille forskel. Hvis minimumskravet derimod er 120, s\u00e5 vil forholdet v\u00e6re ca. 2.4, og hvis det er 130, s\u00e5 vil forholdet v\u00e6re ca. 3.8. Vi ser derfor at jo h\u00f8jere minimumskrav man s\u00e6tter, desto st\u00f8rre bliver en gruppeforskel som ellers er relativt lille n\u00e5r man ser p\u00e5 forskellen i gennemsnit.<\/p>\n

Hvis vi g\u00e5r tilbage til politiet og de tal som Mahmoud\/Politiken n\u00e6vner, s\u00e5 udg\u00f8r ikke-vestlige 1.2% i politiet, mens de i samfundet udg\u00f8r 7%. Dvs. at de er underrepr\u00e6senteret ca. 5.8 gange, hvilket kunne v\u00e6re fordi at optagelseskravene er meget h\u00e5rde til politiskolen. Men det meste af forskellen skyldes nok at mange blev ansat i politiet lang tid f\u00f8r at der kom mange ikke-vestlige til landet. De rigtige tal at se p\u00e5 er antallet af optagne og ans\u00f8gere. Rigspolitiet oplyser i artiklen at ca. 6-7% af ans\u00f8gere er ikke-vestlige, hvilket betyder at de n\u00e6sten ans\u00f8ger i lige s\u00e5 h\u00f8j grad som vestlige. Grunden til at det kun er n\u00e6sten er at ikke-vestlige udg\u00f8r mere end 7% af befolkningen i de yngre aldersgrupper hvorfra ans\u00f8gere til politiskolen kommer. Per 2014K3, s\u00e5 udg\u00f8r ikke-vestlige 9.4% af 20-\u00e5rige personer i Danmark (DST).<\/p>\n

Repr\u00e6sentativitet, optagelseskrav og gruppekvotaer<\/strong><\/p>\n

Vi har set at jo h\u00f8jere man s\u00e6tter optagelseskravene, jo st\u00f8rre bliver gruppeforskelle blandt de udvalgte ans\u00f8gere. Hvis man \u00f8nsker en mere repr\u00e6sentativ fordeling blandt udvalgte ans\u00f8gere og man ikke \u00f8nsker blot at optage folk tilf\u00e6ldigt, s\u00e5 er der s\u00e6rligt to muligheder: 1) s\u00e6nke optagelseskravene, og 2) indf\u00f8re forskellige krav til forskellige grupper, hvilket er det samme som at ud\u00f8ve gruppediskriminering.<\/p>\n

Problemerne med at s\u00e6nke optagelseskravene er at man risikerer at uddanne flere personer end der skal ans\u00e6ttes i politiet, samt at den gennemsnitlige uddannede politimand vil v\u00e6re relativt ringere til sit job end hvis man ikke s\u00e6nkede kravene.<\/p>\n

At indf\u00f8re gruppekvotaer p\u00e5 baggrund af race (ikke-vestlig oprindelse) er at indf\u00f8re strukturel racisme hvor medlemmer af nogle racer favoriseres over andre. Den slags er b\u00e5de lovligt og meget udbredt i USA og g\u00e5r under navnet \u201c<\/span>affirmative action<\/a>\u201d, s\u00e5 l\u00e6nge at det ang\u00e5r nogle racer og ikke andre. Det er historisk pudsigt at da man valgte at fjerne racismen mod afrikanske amerikanere i l\u00f8bet af 1960erne, s\u00e5 indf\u00f8rte man i stedet racisme mod europ\u00e6iske og s\u00e6rligt asiatiske amerikanere.<\/span><\/p>\n

Problemerne med gruppediskriminering er endnu st\u00f8rre end dem med at s\u00e6nke optagelseskravene. Akademiske diskussioner af emnet findes i Herrnstein og Murray (1994, kapitlerne 19-20), Detterman (2000), Jensen (1980). Ligesom med at s\u00e6nke optagelseskravene for alle grupper, s\u00e5 vil den gennemsnitlige egnethed af uddannede politifolk falde hvis man indf\u00f8rer gruppekvotaer.<\/p>\n

Men v\u00e6rre er det at der vil opst\u00e5 en st\u00f8rre forskel p\u00e5 den gennemsnitlige egnethed af vestlige og ikke-vestlige politifolk. Man kan derfor ikke regne med at alle politifolk som udgangspunkt er lige. Det g\u00e5r s\u00e6rligt ud over de personer fra den mindre egnede gruppe som godt ville kunne klare sig p\u00e5 lige vilk\u00e5r. Det skyldes at andre politifolk og civile ikke kan vide sig sikker p\u00e5 grunden til deres ans\u00e6ttelse; blev de ansat fordi at de var dygtige eller fordi at de tilh\u00f8rte en bestemt gruppe? F\u00f8r herskede der ingen tvivl da alle blev selekteret efter de samme adgangskrav.<\/p>\n

Sidst, s\u00e5 kan man forvente at en s\u00e5dan strukturel racisme ville v\u00e6re med til at skabe splid mellem de to grupper. Det er fordi at personer fra den bedre egnede gruppe ville f\u00f8le sig uretf\u00e6rdigt behandlet n\u00e5r de blev frasorteret fordi nogen fra den mindre egnede gruppe i stedet blev valgt selvom de var mindre egnede.<\/p>\n

Problemerne er generelle uanset hvilken gruppebasis man vil diskriminere efter og g\u00e6lder ogs\u00e5 <\/span>fx k\u00f8n<\/a>. Der er s\u00e5ledes ganske gode grunde til at ikke indf\u00f8re racekvotaer.<\/span><\/p>\n

Litteratur<\/strong><\/p>\n