{"id":3121,"date":"2015-01-07T10:01:00","date_gmt":"2015-01-07T09:01:00","guid":{"rendered":"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=3121"},"modified":"2015-01-07T10:06:35","modified_gmt":"2015-01-07T09:06:35","slug":"kommentarer-til-virkelighedens-komplekse-klima-karl-iver-dahl-madsen-ole-p-kristensen-og-jens-olaf-pepke-pedersen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=3121","title":{"rendered":"Kommentarer til “Virkelighedens komplekse klima” (Karl Iver Dahl-Madsen, Ole P. Kristensen og Jens Olaf Pepke Pedersen)"},"content":{"rendered":"

Tre personer har skrevet et indl\u00e6g om klimadebatten og det er blevet refereret til p\u00e5 180grader<\/a> (konservativ-nationalistisk-liberal debat og nyhedsside). Det er mere seri\u00f8st end de s\u00e6dvanlige man ser p\u00e5 180grader. Hovedforfatteren, Karl Iver, skriver andre gange nogle udm\u00e6rkede eller gode indl\u00e6g (fx dette<\/a>) og det s\u00e6tter ham lidt i afstand til de s\u00e6dvanlige Dunning-Kruger<\/a> tilf\u00e6lde p\u00e5 siden.<\/p>\n

Min f\u00f8rste kommentar efter at have l\u00e6st indl\u00e6gget er:<\/p>\n

Nu fik jeg l\u00e6st hans indl\u00e6g. Det er et noget irriterende politisk indl\u00e6g hvor der laves et stort antal p\u00e5stande de fleste uden kilder. Jeg fact-tjekkede et par p\u00e5stande og de viste sig at v\u00e6re forkerte. Det ville nok kr\u00e6ve en l\u00e6ngere kommentar at udpege fejl og uklarheder.<\/p><\/blockquote>\n

Eller som jeg skrev et andet sted p\u00e5 180grader<\/a>:<\/p>\n

Personer med mere klare politiske holdninger har det med at tro, at hvis de kan lave en god politisk pointe om et eller andet, s\u00e5 fort\u00e6ller det ogs\u00e5 noget om den videnskabelige baggrund for det. Det er desv\u00e6rre ofte ikke sandt. Man kan ikke ad politisk vej analysere sig til hvad det videnskabelige bel\u00e6g er for noget. Man er n\u00f8dt til at l\u00e6se litteraturen selv. Det tror jeg ikke Peter har gidet.<\/p><\/blockquote>\n

Da 180graders debatfunktioner er d\u00e5rlige (tr\u00e5det debat er irriterende og det er d\u00e5rligt sat op), s\u00e5 t\u00e6nker jeg at jeg skriver det her i stedet.<\/p>\n

\n

Alle citater er fra indl\u00e6gget hvis andet ikke er angivet.<\/p>\n

Den udvidede udgave fors\u00f8gte vi at f\u00e5 optaget i Politiken, men desv\u00e6rre h\u00f8rer Politiken til gruppen af medier, der behandler klima ved at: p\u00e5ber\u00e5be sig en falsk konsensus, undertrykke ubekvemme synspunkter, indsn\u00e6vre debatten og appellere til autoriteter<\/em> og \u00f8nskede derfor ikke at optage kronikken.<\/p><\/blockquote>\n

Det starter jo ikke godt ud.<\/p>\n

“falsk konsensus” refererer antageligvis til diverse studier som finder en meget h\u00f8j grad af enighed blandt klimaforskere mht. sp\u00f8rgsm\u00e5let om menneskets bidrag til global opvarmning. Typisk angriber ben\u00e6gterne Cook’s studie (et eksempel her<\/a>). Det virker dog ikke s\u00e5 godt da der er et st\u00f8rre antal andre studier som giver resultater i samme retning<\/a>. Hvis man vil afvise p\u00e5standen, skal man alts\u00e5 tilbagevise alle disse studier.<\/p>\n

Jeg ved ikke rigtigt med de andre p\u00e5stande. Det ville vist kr\u00e6ve noget mere data end jeg har adgang til. Der er formentlig ingen som har adgang til de relevante data.<\/p>\n

Vi skal have klimadebatten tilbage p\u00e5 sporet og lytte mere til videnskaben skriver R\u00e6son\u2019s klimaredakt\u00f8r, Peter Bjerregaard (PB) i en kronik i Politiken (23\/9).
\nVi kan kun tilslutte os disse gode hensigter. Problemet er blot, at den offentlige debat i Danmark herunder PB\u2019s kronik ikke giver et retvisende billede af, hvad videnskaben siger om klimaet.
\nDen \u201dherskende menings\u201d klimaforst\u00e5else, kan kort refereres s\u00e5ledes:
\nKlimaet er et exceptionelt stort globalt problem. Det er helt sikkert, at det bliver meget varmere om hundrede \u00e5r, og at denne opvarmning vil f\u00e5 massive negative konsekvenser p\u00e5 grund af opvarmningen som s\u00e5dan, og i forbindelse med en for\u00f8gelse af ekstreme vejrh\u00e6ndelser. Der er kun en l\u00f8sning p\u00e5 problemet, nemlig en nedsk\u00e6ring af forbruget af fossile br\u00e6ndstoffer. Den gr\u00f8nne omstilling er gavnlig for den globale \u00f8konomi. Vi skal i gang nu, ellers er det for sent.<\/em>
\nDet er desv\u00e6rre forkert fra ende til anden, og ikke hvad videnskaben (FN\u2019s klimapanel: IPCC og den nyeste forskning) siger. Vi vil i denne kronik at bringe klimadebatten tilbage p\u00e5 sporet ved at fors\u00f8ge at give et retvisende billede af virkelighedens komplekse klima.<\/p><\/blockquote>\n

Forkert fra ende til anden? Betyder det at alle p\u00e5standene er forkerte eller hvad? “exceptionelt” lader til at v\u00e6re et for st\u00e6rkt ord, men et stort problem det er det. Det samme g\u00e6lder “meget varmere”, hvordan skal det tolkes? “massive”? Det er for vagt. Det er ikke en fair opsummering af forskningen. Det er muligvis en fair opsummering af nogle politikeres holdninger, men dem om dem.<\/p>\n

“Den gr\u00f8nne omstilling er gavnlig for den globale \u00f8konomi.”. Den er jeg villig til at sige er forkert. Jeg ser ikke hvordan massive markedstilskud til urentable industrier skal f\u00f8re til et \u00f8konomisk gode. Men at argumentere for det ville nok tage os for langt v\u00e6k fra emnet og over i uklart makro\u00f8konomi<\/a>.<\/p>\n

Det er enhver lobbyists dr\u00f8m at g\u00f8re sit anliggende exceptionelt, dvs. til et problem, der kr\u00e6ver opm\u00e6rksomhed f\u00f8r alle andre, og som skal l\u00f8ses hurtigst muligt lige meget, hvad det koster. Det m\u00e5 siges, at v\u00e6re lykkedes for klimaanliggendet i en s\u00e5dan grad, at selv gr\u00f8nne NGO\u2019er nu skumler over, at deres praktiske l\u00f8sninger p\u00e5 naturens akutte problemer bliver skubbet v\u00e6k af den dominerende klimastorebror.
\nKlima er langt fra et exceptionelt problem. Det vil if\u00f8lge IPCC koste mellem 0,2-2 % af det globale BNP om hundrede \u00e5r, hvor BNP i \u00f8vrigt er ca. 10 gange st\u00f8rre. Der er mange akutte udfordringer (fattigdom, manglende drikkevand & sanitet, luftforurening, ungdomsarbejdsl\u00f8shed, sygdomme som ebola og borgerkrig) som har langt st\u00f8rre negative konsekvenser for menneskenes velf\u00e6rd.<\/p><\/blockquote>\n

Dette er formentlig rigtigt nok. Der er dog ingen kilde p\u00e5 p\u00e5standen om IPCCs vurdering af BNP prisen. Jeg kunne ikke umiddelbart finde en kilde p\u00e5 det tal. Jeg fandt et tal<\/a> som siger 1-3.7% af v\u00e6ksten i 2030 givet +2\u00ba. Tallet her<\/a> siger 1-5% GDP for 4\u00ba. Tallene er n\u00e6vnt i denne avisartikel<\/a>, men deres link er til en forkert side. Det siges dog at det er i \u00f8vrigt #2. Hvis man ser p\u00e5 IPCCs side<\/a>, s\u00e5 er der 4 rapporter i den seneste omgang (AR5). Rapport #3 hedder “Climate Change 2014: Impacts, Adaptation, and Vulnerability”. Jeg skimmede deres summary for policymakers og fandt kilden til tallet p\u00e5 side 20:<\/p>\n

Global economic impacts from climate change are difficult to estimate. Economic impact estimates completed over the past 20 years vary in their coverage of subsets of economic sectors and depend on a large number of assumptions, many of which are disputable, and many estimates do not account for catastrophic changes, tipping points, and many other factors. 59With these recognized limitations, the incomplete estimates of global annual economic losses for additional temperature increases of ~2\u00b0C are between 0.2 and 2.0% of income (\u00b11 standard deviation around the mean) (medium evidence, medium agreement).<\/strong> Losses are more likely than notto be greater, rather than smaller, than this range (limited evidence, high agreement). Additionally, there are large differences between and within countries. Losses accelerate with greater warming (limited evidence, high agreement), but few quantitative estimates have been completed for additional warming around 3\u00b0C or above. Estimates of the incremental economic impact of emitting carbon dioxide lie between a few dollars and several hundreds of dollars per tonne of carbon 60 (robust evidence, medium agreement). Estimates vary strongly with the assumed damage function and discount rate. 61<\/p><\/blockquote>\n

S\u00e5 Karl Iver havde det rigtige interval. Han snakker dog om “om hundrede \u00e5r”, hvilket alts\u00e5 foruds\u00e6tter at +2\u00ba er stigningen om 100 \u00e5r. Hvis man l\u00e6ser i samme kilde, s\u00e5 ser man p\u00e5 side 11, at der er to modeller for stigningen i 2100 er ca. +4\u00ba og ca. +1\u00ba, ikke +2\u00ba. De to fremskrivninger omhandler hvilken model som bruges: RCP8.5 som er en “business as usual”-model, og RCP2.6 som er “store nedsk\u00e6ringer i drivhusgas-udslippet. Wikipedia forklarer dem her<\/a>. Karl Iver lader til at have valgt snittet af de to middelmodeller (RCP4.5 og RCP6.0), som giver +2\u00ba. Det er sv\u00e6rt at sige, men jeg tror ikke det mindste p\u00e5 RCP2.6-modellen. Men om det bliver 4.5 eller 8.5 er jeg ikke s\u00e5 sikker p\u00e5.<\/p>\n

\"IPCC_stigning_fremtid\"<\/a><\/p>\n

Det er rigtigt, at hurtige klima\u00e6ndringer vil kunne forst\u00e6rke nogen af de ovenn\u00e6vnte problemer, men det er lige s\u00e5 rigtigt, at hvis fattigdommen i udviklingslandene forsvandt, vil det blive ganske overskueligt at tilpasse sig de klima\u00e6ndringer, som kommer uanset menneskelig p\u00e5virkning. Hvilket betyder, at klimal\u00f8sninger, der sv\u00e6kker den \u00f8konomiske v\u00e6kst i fattige lande, virker stik imod hensigten.<\/p><\/blockquote>\n

Det er nok rigtigt. Men fattigdom skyldes prim\u00e6rt intelligensforskelle mellem landene\/folkene og kan ikke bare s\u00e5dan lige fjernes. Der er masser af forskning i udviklingsbistand og det virker ikke s\u00e6rlig godt<\/a>.<\/p>\n

Det er uden for diskussion, at klimaet altid har \u00e6ndret sig og at det i de seneste 50 \u00e5r er blevet varmere. Ligeledes er det indiskutabelt, at menneskene i nyere tid har en finger med i spillet. Landbruget, som har fjernet enorme skovarealer, skaber klima\u00e6ndringer. Alle vores store byer er meget varmere og har en anden type nedb\u00f8r end uber\u00f8rt natur.<\/p>\n

Udledning af CO2 vil \u2013 alt andet lige \u2013 medf\u00f8re en beskeden opvarmning p\u00e5 1 grad pr. fordobling af CO2 indholdet i atmosf\u00e6ren. Vanddamp i atmosf\u00e6ren vil forst\u00e6rke virkningen af CO2, men der er meget stor usikkerhed om, hvor stor denne effekt er. IPCC angiver selv et interval for den s\u00e5kaldte klimaf\u00f8lsomhed p\u00e5 1,5-4,5 grader for en fordobling af CO2, alts\u00e5 en usikkerhed p\u00e5 en faktor 3.<\/p>\n

Beregninger af klimaf\u00f8lsomheden p\u00e5 grundlag af historiske m\u00e5linger har en tendens til at give lave v\u00e6rdier og den allernyeste beregning (Lewis & Curry) giver en klimaf\u00f8lsomhed p\u00e5 1.3-2.5 med en median p\u00e5 1.6 grader. Selv i den h\u00f8je ende er dette om ikke uv\u00e6sentligt, s\u00e5 i det mindste overskueligt i betragtning af at denne \u00e6ndring f\u00f8rst vil sl\u00e5 igennem om flere hundrede \u00e5r. I den lave ende er det et ikke-problem.<\/p><\/blockquote>\n

F\u00f8rste og anden paragraf er nok rigtige. Der er dog ingen kilde p\u00e5 deres tal fra IPCC (igen).<\/p>\n

De omtaler “den allernyeste beregning (Lewis & Curry)”. Der er ingen n\u00e6rmere angivelse, men Curry er formentlig Judith Curry<\/a>, en flittigt anvendt forsker i ben\u00e6gterkulturen. Hun lader til at v\u00e6re kvik og en smule kontr\u00e6r, fine egenskaber for en forsker. Kilden er :<\/p>\n

Lewis, N., & Curry, J. A. (2014). The implications for climate sensitivity of AR5 forcing and heat uptake estimates<\/a>. Climate Dynamics<\/i>, 1-15.<\/p>\n

Den er ganske rigtigt ny, kun 1 citation lige nu. Tallene er rigtige (antaget at de snakker om linje, se Table 4.<\/p>\n

\"curry\"<\/a><\/p>\n

F\u00f8rste paragraf:<\/p>\n

\n

The sensitivity of the Earth\u201fs climate to increasing concentrations of carbon dioxide (CO2) is at the heart of the scientific debate on anthropogenic climate change. Climate sensitivity is a metric that is used to summarize the global surface temperature response to an externally imposed radiativ e forcing. The term \u201eequilibrium climate sensitivity\u201f (ECS) refers to the equilibrium change in surface temperature to a doubling of atmospheric CO 2 concentration. A shorter-term measure of sensitivity, \u201etransient climate response\u201f (TCR), represents the extent of global warming at the time of the CO 2 doubling following a linear increase in CO2 forcing over a period of 70 years.<\/p>\n<\/blockquote>\n

P\u00e5standen om IPCC har jeg tjekket. Den er rigtig. Hvis man downloader<\/a> hele rapporten (1552 sider, 366 MB) om det fysiske basis, Climate Change 2013: The Physical Science Basis<\/a>, og s\u00e5 s\u00f8ger p\u00e5 ECS, s\u00e5 finder man:<\/p>\n

\n

TS.5.3 Quantification of Climate System Response<\/strong>
\nEstimates of the equilibrium climate sensitivity (ECS) based on observed climate change, climate models and feedback analysis, as well as paleoclimate evidence indicate that ECS is positive, likely in the range 1.5\u00b0C to 4.5\u00b0C with high confidence, extremely unlikely less than 1\u00b0C (high confidence) and very unlikely greater than 6\u00b0C (medium confidence).<\/strong> Earth system sensitivity over millennia time scales including long-term feedbacks not typically included in models could be significantly higher than ECS (see TFE.6 for further details). {5.3.1, 10.8; Box 12.2} With high confidencethe transient climate response (TCR) is positive, likely in the range 1\u00b0C to 2.5\u00b0C and extremely unlikely greater than 3\u00b0C, based on observed climate change and climate models (see TFE.6 for further details). {10.8; Box 12.2} [side 81, PDF 97]<\/p>\n<\/blockquote>\n

–<\/p>\n

\n

En \u00e5rsag til, at den nyeste forskning viser en lavere klimaf\u00f8lsomhed er, at jordens lufttemperatur ikke er steget i den seneste mindst 15 \u00e5r[1], selv om CO2 indholdet i atmosf\u00e6ren i samme periode er steget st\u00f8t med ca. 10 %[2]. Denne pause, har givet anledning til stor diskussion i klimaforskningen. I lang tid har man fors\u00f8gt at \u201dben\u00e6gte\u201d, at der var en pause, men efterh\u00e5nden som pausen blev ved, har man fors\u00f8gt at finde forklaringer som, at \u201dhavet har spist varmen\u201d. Meget tyder p\u00e5, at man simpelthen har antaget en for h\u00f8j klimaf\u00f8lsomhed, og i hvert fald har IPCC\u2019s klimamodeller ikke kunnet beskrive dette f\u00e6nomen, men har forudsagt alt for h\u00f8je temperaturer.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Hvis man ser p\u00e5 et signal med st\u00f8j, s\u00e5 vil man over kortere perioder kunne finde lokale perioder hvor der ikke er en stigning. Det betyder ikke at global opvarmning er stoppet. Nogen har lavet denne illustration<\/a>:<\/p>\n

\"Escalator_2012_500\"<\/a><\/p>\n

Hans s\u00e6tning er dog rigtig fin. Den vil jeg huske p\u00e5 i lang tid n\u00e5r det kommer til ben\u00e6gterkulturen. “Havet har spist varmen”. \ud83d\ude00<\/p>\n

Den egentlig forklaring er at lufttemperaturen er en meget lille del af Jordens klima rent energim\u00e6ssigt ca. 1%. Det meste er havet 93%, 3% kontinenter og 3% is som smelter. Se Wikipedia <\/a>(eller IPCCs tekniske rapport side 40). Se ogs\u00e5 Skepticalscience’s side om emnet<\/a>.<\/p>\n

\n

Det hele h\u00e6nger sammen med, at der er stor usikkerhed om, hvor stort det menneskeskabte bidrag er. IPCC har indtil nu antaget, at en stor del af opvarmningen i de seneste 50 \u00e5r skyldes menneskene. Men pausen i opvarmningen har v\u00e6ret en \u00f8jen\u00e5bner, som nu har f\u00e5et mange klimaforskere til at anerkende, at der er naturlige \u00e5rsager med i spillet, f.eks. solen og variationer i oceanerne. Hvis pausen skyldes naturlige \u00e5rsager, der d\u00e6mper varmen, betyder det ogs\u00e5, at opvarmningen i 1980\u2019erne og 1990\u2019erne kan v\u00e6re forst\u00e6rket af naturlige \u00e5rsager. Konsekvensen af dette er, at det menneskelige bidrag til klimaforandringerne er blevet overdrevet i mange \u00e5r.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Det er noget v\u00e5s. Forskerne har hele tiden vidst at disse ting har effekter. Det er ikke noget “pausen” har gjort. Det er ogs\u00e5 skidt at bruge ordet “antaget” som betyder at man tror noget uden bel\u00e6g. IPCC har ikke antaget noget da der har v\u00e6ret bel\u00e6g for deres p\u00e5stande.<\/p>\n

\n

Menneskene er konservative. Det viser sig f.eks. ved, at vi tror, at vi lever i den bedste af alle verdener med hensyn til klima. Og at det kun kan blive v\u00e6rre uanset om, det bliver varmere eller koldere eller v\u00e5dere eller mere t\u00f8rt. Det er selvf\u00f8lgelig noget vr\u00f8vl. Alene af den grund, at mennesker nu lever og trives fra Nuuk (ca. nul grader) til Bangkok (ca. 35 grader) og fra Saudi-Arabien (60 mm regn\/\u00e5r) til Bangladesh (6.000 mm regn\/\u00e5r).<\/p>\n<\/blockquote>\n

Hvem tror det? Han t\u00e6nker formentlig p\u00e5 status quo bias<\/a>.<\/p>\n

\n

For at vurdere effekten af klima\u00e6ndringer er man n\u00f8dt til at tage udgangspunkt i den konkrete naturgeografiske situation i hver af verdens regioner og i en konkret vurdering af om de forventede virkninger er skadelige eller gavnlige.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Det g\u00f8r man ogs\u00e5. IPCCs rapporter har regionale sektioner. Fx i opsummeringen for implikationerne<\/a>, side 20 og fremefter.<\/p>\n

Det har klima\u00f8konomerne gjort og de har vist, dog med stor usikkerhed, at opvarmningen indtil nu har v\u00e6ret netto gavnlig[3]. Dels ved at formindske antallet af kulded\u00f8dsfald og dels ved at \u00f8ge f\u00f8devareproduktionen og skovv\u00e6ksten, da h\u00f8jere temperaturer og CO2 fremmer plantev\u00e6ksten. F\u00f8rst n\u00e5r vi overstiger 2 graders opvarmning svinger effekten over til at v\u00e6re netto skadelig. Som den nyeste viden viser, er der lav sandsynlighed for, at vi n\u00e5r over 2 grader.<\/p><\/blockquote>\n

Henvisningen er til et paper af Tol, ogs\u00e5 en yndling blandt ben\u00e6gtere. Det kan godt v\u00e6re at opvarmningen har v\u00e6ret positiv for menneskeligheden indtil videre (s\u00e6rligt for os i Danmark, da det giver lavere varmeregninger, flere sommerdage osv.), men p\u00e5 sigt bliver det ikke en positiv stigning. Bevares, vi kunne godt bruge m\u00e5ske +2\u00ba mere her i det kolde Skandinavien, men andre steder ville det ikke g\u00e5 s\u00e5 godt. Mere t\u00f8rke, mangel p\u00e5 drikkevand osv.<\/p>\n

Det er heller ikke rigtigt, at den konstaterede opvarmning generelt har medf\u00f8rt en stigning i antal og omfang af ekstreme vejrh\u00e6ndelser. IPCC\u2019s rapport om emnet finder s\u00e5ledes kun begr\u00e6nset evidens for \u00e6ndringer i ekstreme vejrh\u00e6ndelser[4].<\/p><\/blockquote>\n

Det ved jeg nu ikke. De omtaler ofte godt evidens for \u00e6ndringer nogle steder og d\u00e5rligt evidens for \u00e6ndringer andre steder. Den nysgerrige kan jo selv l\u00e6se rapporten<\/a>, s. 46 og frem.<\/p>\n

Vi kan dog stor sikkerhed fastsl\u00e5, at Kyoto processen baseret p\u00e5 bindende internationale aftaler om hurtig nedsk\u00e6ring af fossile br\u00e6ndstoffer har sl\u00e5et fejl.
\nDer er ikke udledt et eneste tons CO2 mindre af den grund. Udledningen er blot flyttet fra de gr\u00f8nne idealister i Europa til blandt andet Kina, som nu er det mest CO2 udledende land i verden og netop har overhalet Europa mht. CO2 udledning per indbygger. Europas \u00f8konomi, og dermed verdens\u00f8konomien, lider under denne forkerte politik til st\u00f8rst skade for verdens fattigste mennesker.
\nDet eneste v\u00e6sentlige bidrag til en nedsat CO2 udledning er kommet fra en helt anden kant, nemlig fra USA, der ikke har ratificeret Kyoto, men har s\u00f8gt og fundet billig skifergas i store m\u00e6ngder og derved har reduceret sin udledning, da gas kun udleder det halve af kul. Samtidig er dette nye skifergaseventyr en af de vigtige grunde til, at USA\u2019s \u00f8konomi for alvor er i v\u00e6kst. Denne udvikling viser endvidere, at ideen om knaphed p\u00e5 fossile br\u00e6ndstoffer, og at de n\u00f8dvendigvis bliver dyrere, ikke passer med virkeligheden.<\/p><\/blockquote>\n

Kina har lavere CO2 per capita end mange Europ\u00e6iske lande if. data her<\/a>. Kina, 3.9, Danmark 12.5. Rom\u00e6nien 5.5. N\u00e6sten eller alle EU lande er over Kina.<\/p>\n

Jeg ved ikke noget om Kyoto, men skifergas (shale gas<\/a>) kan man sl\u00e5 op. Da naturgas udleder mindre drivhusgas end kulkraft<\/a>, s\u00e5 kan det rigtig nok v\u00e6re en udm\u00e6rket overgang mod den endelige l\u00f8sning: nuklear.<\/p>\n

Det officielle svar p\u00e5 klimaproblemet, nemlig at kommandere anvendelsen af fossile br\u00e6ndstoffer ned, er, som al kommando\u00f8konomi, alt for dyrt, ogs\u00e5 i forhold til de forventede klimaskader. Ingen af dagens vedvarende energikilder er i n\u00e6rheden af at kunne konkurrere med fossile br\u00e6ndstoffer, selv n\u00e5r man inkluderer skadevirkningen fra klimaet. Det skyldes is\u00e6r, at teknologier som vindm\u00f8ller bogstaveligt talt virker som vinden bl\u00e6ser, og derfor m\u00e5 have et komplet backup system af konventionel energiforsyning st\u00e5ende standby. Det har gjort vedvarende energi afh\u00e6ngige af massiv statsst\u00f8tte, som kunne have v\u00e6ret anvendt til andre form\u00e5l. Det er ingen kunst at skabe arbejdspladser med tilskud, men det skader \u00f8konomien, idet der mistes adskillige jobs i andre sektorer for hvert gr\u00f8nt job. Det har man erkendt i Spanien, hvor tilskuddene til solceller var s\u00e5 gener\u00f8se, at opfindsomme spaniere satte dieselgeneratorer op for at levere \u201dsolcellestr\u00f8m\u201d. Og tyskerne opdager nu, at en vigtig grund til, at den tyske \u00f8konomiske v\u00e6kst er g\u00e5et i st\u00e5, er de eksorbitante tilskud til vedvarende energi[6].<\/p><\/blockquote>\n

Kommando\u00f8konomi lader til at v\u00e6re ca. det samme som plan\u00f8konomi<\/a> i kommunisme (Soviet, Kina).<\/p>\n

Hans kommentarer om vedvarende energi er ca. rigtige, jf. http:\/\/www.goodreads.com\/book\/show\/4070074-sustainable-energy—without-the-hot-air<\/p>\n

Der er ingen gr\u00f8n fremtid uden nuklear.<\/p>\n

L\u00e6ger har en god regel, n\u00e5r de m\u00f8der et helbredsproblem, nemlig f\u00f8rst, g\u00f8r ingen skade. Det kan v\u00e6re inspireret af den periode i den medicinske historie, hvor man behandlede ethvert problem med \u00e5reladning med det resultat, at patienterne d\u00f8de p\u00e5 stribe.<\/p><\/blockquote>\n

Eller han kunne sl\u00e5 det op. Det er inkluderet i den Hippokratiske Ed<\/a>.<\/p>\n

P\u00e5 samme m\u00e5de \u00e5relader vi nu den globale \u00f8konomi ved at bruge bel\u00f8b p\u00e5 klimatiltag, der langt overstiger de sk\u00f8nnede omkostninger ved klima\u00e6ndringerne. Is\u00e6r lader vi de fattigste lande i stikken, som har brug for adgang til billige energikilder og dermed \u00f8konomisk v\u00e6kst, som g\u00f8r dem robuste over for forandringer.<\/p><\/blockquote>\n

Kina og Indien bygger nuklear i stor stil<\/a>, hvilket er relativt billigt og ikke bidrager v\u00e6sentligt til klimaproblemer.<\/p>\n

Det er mindst 25 \u00e5r siden, at vi for f\u00f8rste gang h\u00f8rte, at klimaproblemet var et meget alvorligt problem, og at det var sidste chance for at g\u00f8re noget ved det. I disse dage optr\u00e6der Ban Ki-Moon med den samme advarsel i New York. Vi er der jo endnu, flere, rigere, og med en l\u00e6ngere levetid. I de seneste mindst 15 \u00e5r af de 25 er Jordens lufttemperatur slet ikke steget. S\u00e5 mon ikke vi har tid nok til at g\u00f8re tingene rigtigt i stedet for symbolpolitiske slag i luften og aktioner, der direkte skader verdens\u00f8konomien?<\/p><\/blockquote>\n

De “sidste chance” han refererer til, indeholder en videre del han ikke inkluderer: nemlig at hvis vi holde stigningen under +2\u00ba. Fx<\/a>:<\/p>\n

Ban Ki-moon\u2019<\/strong>s frustration about lack of progress is because politicians know the danger we are in, yet do nothing. World leaders have already agreed that there is no longer any serious scientific argument about the fact that the Earth is heating up and \u2212 if no action is taken \u2212 will exceed the 2C danger threshold.<\/strong><\/p><\/blockquote>\n

–<\/p>\n

Vi foresl\u00e5r f\u00f8lgende initiativer:
\nMere viden. Selv om de mere alvorlige klima\u00e6ndringer fortoner sig ud i fremtiden, er der stadig en endelig risiko for, at de kan komme. Vi m\u00e5 af den og andre gode grunde vide mere om jordens tilstand og fremtid. Vi kan ikke bruge IPCC l\u00e6ngere, da det er problematisk at give et enkelt organ monopol p\u00e5 r\u00e5dgivning i vigtige anliggender, og fordi IPCC undertrykker den frugtbare og faglige uenighed og har udviklet sig til en uheldig sammenblanding af politik og videnskab. Vi har brug for pluralisme og foresl\u00e5r, at Danmark bidrager ved oprette et dansk center for human \u00f8kologi, gerne med udgangspunkt i DTU, som kan belyse det komplekse samspil mellem mennesker og natur med klinisk distance, s\u00e5ledes at man ikke l\u00e6ngere forfalder til simplistiske betragtninger om kun at dreje p\u00e5 CO2 knappen.
\nIngen tilskud. Alle produktionstilskud til energi skal v\u00e6k, herunder naturligvis til fossil energi. Det vil sikre den st\u00f8rst mulige \u00f8konomiske v\u00e6kst, som er den n\u00f8dvendige foruds\u00e6tning for, at vi kan l\u00f8se de fleste besv\u00e6rlige problemer. Det er fornuftigt at beskatte CO2 udledning med et bel\u00f8b svarende til skadevirkningen, men det g\u00f8r vi allerede s\u00e5 rigeligt her i landet.
\nNy energi. Til geng\u00e6ld skal der investeres i at udvikle nye energikilder, der er billigere og renere end de nuv\u00e6rende og vi skal bruge energien mere effektivt. Hverken vind, sol eller biomasse, i den form vi kender nu, er holdbare l\u00f8sninger. Vores velf\u00e6rd er afh\u00e6ngig af en billig og sikker energiforsyning, og her skal vi anvende alle de energikilder, der er til r\u00e5dighed, inklusive nye former for kernekraft og til den tid ogs\u00e5 fusionsenergi. Udviklingen vil tage tid, men til geng\u00e6ld vil omstillingen g\u00e5 hurtigt, fordi det kan betale sig.<\/p><\/blockquote>\n

Hvilket monopol har IPCC? Der er tusindvis af forskere p\u00e5 emnet, og andre har sat deres egne organisationer op. IPCC har intet monopol. IPCC har ikke snakket noget om kun CO2. Deres rapporter er fyldt med alt muligt andet, fx metan fra dyr (prutter og lort). Vi bruger massevis af penge p\u00e5 klimaforskning i forvejen.<\/p>\n

At fjerne tilskud til vindm\u00f8ller m.v. er en fin ide p\u00e5 lang sigt, men det kan give nogle uheldige konsekvenser p\u00e5 kort sigt.<\/p>\n

Og ja, self. skal vi bruge nuklear.<\/p>\n

Sidst, men ikke mindst skal vi have mangfoldigheden tilbage i klimadebatten. Det er usandt at p\u00e5st\u00e5, at videnskaben har talt og at klimaproblemet er et simpelt velkendt problem med simple billige l\u00f8sninger. Tv\u00e6rtimod, klima er et komplekst problem, hvor man ved for lidt til at kunne g\u00f8re det rigtige, og hvor der ikke med dagens teknologi findes gode l\u00f8sninger. Et problem af denne karakter l\u00f8ser man ikke ved at p\u00e5ber\u00e5be sig en falsk konsensus, undertrykke ubekvemme synspunkter, indsn\u00e6vre debatten og appellere til autoriteter. Men derimod ved at \u00e5bne for en mangfoldighed af bidrag.<\/p>\n

Vi vil derfor slutte med et fromt \u00f8nske om, at det kommende Klimar\u00e5d bliver et forum for en \u00e6gte, \u00e5ben og mangfoldig debat og ikke bare et gummistempel for en allerede stivnet klimapolitik.<\/p><\/blockquote>\n

Nuklear er temmelig billigt<\/a> men kr\u00e6ver at vi g\u00e5r i gang med at bygge med det samme. Det sker ikke i Danmark. Klimavidenskab er ikke s\u00e5 sv\u00e6rt at forst\u00e5. Overgangen til dyrefrit k\u00f8d<\/a> kan kraftigt reducere metanudledningen, men det er stadig for dyrt til masseproduktion.<\/p>\n

IPCC er rimelig \u00e5bent. Der er 1000vis af bidragsydere og alting foreg\u00e5r relativt \u00e5benbart, peer-reviewet osv.<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tre personer har skrevet et indl\u00e6g om klimadebatten og det er blevet refereret til p\u00e5 180grader (konservativ-nationalistisk-liberal debat og nyhedsside). Det er mere seri\u00f8st end de s\u00e6dvanlige man ser p\u00e5 180grader. Hovedforfatteren, Karl Iver, skriver andre gange nogle udm\u00e6rkede eller gode indl\u00e6g (fx dette) og det s\u00e6tter ham lidt i afstand til de s\u00e6dvanlige Dunning-Kruger […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1541],"tags":[1715],"class_list":["post-3121","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-videnskab-og-lign","tag-klima"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3121","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3121"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3121\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3127,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3121\/revisions\/3127"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3121"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=3121"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=3121"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}