{"id":3262,"date":"2016-09-08T11:12:44","date_gmt":"2016-09-08T10:12:44","guid":{"rendered":"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=3262"},"modified":"2016-09-08T11:12:44","modified_gmt":"2016-09-08T10:12:44","slug":"forskelle-pa-vestlige-og-ikke-vestlige-born","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=3262","title":{"rendered":"Forskelle p\u00e5 vestlige og ikke-vestlige b\u00f8rn"},"content":{"rendered":"

Information omtaler,\u00a0Rapport: Ikkevestlige b\u00f8rn er mindre empatiske end danske<\/em><\/a> , en ny rapport som har set p\u00e5 forskelle p\u00e5 b\u00f8rn fordelt p\u00e5 forskellige kategorier som alder, moderens uddannelse, om for\u00e6ldrene er sammenlevende og oprindelsesland. Rapporten hedder\u00a0B\u00f8rns tidlige udvikling og l\u00e6ring<\/a><\/em> og er nem at finde p\u00e5 Google.<\/p>\n

Rapporten er skrevet i typisk blank slate man\u00e9r. Der er ingen omtale af gener eller arvelighed, sk\u00f8nt det er velkendt at disse tr\u00e6k er meget arvelige og at arveligheden g\u00f8r observerede korrelationer mellem fx moderens uddannelsesbaggrund og b\u00f8rnenes tr\u00e6k umulige at fortolke. Rapporten n\u00e6vner selv problemet, kind of:<\/p>\n

Derudover belyser unders\u00f8gelsen ogs\u00e5 betydningen af familiebaggrund (moderens uddannelse, familiestatus og etnisk oprindelse) for udviklingen p\u00e5 forskellige alderstrin. Det er vigtigt at huske, at vi alene ser p\u00e5 sammenh\u00e6nge (korrelationer), ikke \u00e5rsagssammenh\u00e6nge<\/strong>, og at de enkelte baggrundsfaktorer ikke er uafh\u00e6ngige af hinanden.<\/p><\/blockquote>\n

Trods det er rapporten som regel skrevet p\u00e5 en m\u00e5de som inviterer kausale fortolkninger og de anvendte analyser antager implicit blank slate modeller (beg\u00e5r dermed det som kaldes den sociologiske fejlslutning<\/em>).<\/p>\n

Det empiriske udgangspunkt for rapporten er st\u00e6rkt:<\/p>\n

Hvilke data bygger rapportens analyser p\u00e5?<\/b>
\nDe data, som forskningsrapporten bygger p\u00e5, er indsamlet som led i f\u00f8lgeforskningen til udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud. I alt 14 kommuner deltager i programmet med tilsammen ca. 13.000 b\u00f8rn fordelt p\u00e5 400 dagplejere i 65 legestuegrupper samt 140 institutioner, herunder vuggestuer, b\u00f8rnehaver og integrerede institutioner. Programmet er igangsat af Ministeriet for B\u00f8rn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) i perioden 2014 – 2017 med det form\u00e5l at udvikle og afpr\u00f8ve indsatser og p\u00e6dagogiske redskaber til at st\u00f8tte det p\u00e6dagogiske personale i en tilrettelagt og reflekteret praksis, som bidrager til at styrke b\u00f8rns trivsel, udvikling og l\u00e6ring i dagtilbuddene.<\/p><\/blockquote>\n

g-faktoren som ikke bliver n\u00e6vnt<\/h2>\n

Rapporten omtaler mange gange at der er positive sammenh\u00e6nge mellem de forskellige kompetencer de m\u00e5ler. Det er p\u00e5 trods af at de har brugt metoder som fjerner disse forskelle (partielle korrelationer hvor man har fjernet sammenh\u00e6ngen med kontrolvariabler). Andre ting bliver n\u00e6vnt som er utroligt \u00e5benlyse for nogen som har l\u00e6st differentialpsykologi:<\/p>\n

Ovenst\u00e5ende betyder noget for b\u00f8rnenes skolegang og livsmuligheder p\u00e5 sigt. S\u00e5vel dansk som international forskning viser, at socioemotionelle, sproglige og tidlige matematiske kompetencer tidligt i livet p\u00e5virker senere l\u00e6ring i skolen. En sammenfatning af sammenh\u00e6nge mellem tidlige kompetencer i b\u00f8rnehaven til 2. klasse, baseret p\u00e5 en s\u00e5kaldt metaanalyse af 70 unders\u00f8gelser (dvs. en sammenfattende analyse af tidligere unders\u00f8gelser med samme fokus), viser fx en moderat sammenh\u00e6ng mellem tidlige sproglige og tidlige matematiske kompetencer og senere tilsvarende faglige kompetencer i skolen, mens der er en svag sammenh\u00e6ng mellem socioemotionelle kompetencer i dagtilbuddet og tilsvarende m\u00e5l i skolen (La Paro & Pianta, 2000). En anden metaanalyse baseret p\u00e5 299 unders\u00f8gelser, der alene fokuserer p\u00e5 sproglige kompetencer viser, at b\u00f8rns sproglige kompetencer inden skolestart er en st\u00e6rk indikator for, hvordan b\u00f8rn l\u00e6rer at l\u00e6se og stave, n\u00e5r de kommer i skole (National Early Literacy Panel, 2008).
\nEt nyt dansk studie, der har unders\u00f8gt sammenh\u00e6ngen mellem ordforr\u00e5dsudviklingen hos 2.120 b\u00f8rn mellem 16 og 30 m\u00e5neder og deres senere l\u00e6se- og matematikkompetencer m\u00e5lt i nationale l\u00e6setest i 6. klasse, viser, at st\u00f8rstedelen af de b\u00f8rn, der havde et lille ordforr\u00e5d i de tidlige \u00e5r, ligger under middel i l\u00e6sning i 6. klasse (Bleses, Makransky, Dale, H\u00f8jen, Akt\u00fcrk Ari & Vach, 2016). Der er ogs\u00e5 en sammenh\u00e6ng mellem ordforr\u00e5d og nationale test i matematik, om end den er svagere. Og tilsvarende viser amerikanske studier, at b\u00f8rnenes tidlige matematiske kompetencer har betydning for tilegnelsen af tidlige matematiske kompetencer i grundskolen (Clements & Sarama, 2008).<\/p><\/blockquote>\n

Med andre ord: generel intelligens forudsiger fremtiden og der er diverse sammenh\u00e6nge af evner (“kompetencer”) p\u00e5 tv\u00e6rs af type af tests.<\/p>\n

Forskellene<\/h2>\n

Rapporten omhandler forskelle p\u00e5 tre omr\u00e5der: 1) socioemotionelle, 2) sproglige, 3) matematiske. De m\u00e5les p\u00e5 forskellige m\u00e5de og har forskellige subdimensioner<\/p>\n

Figurerne skriver “dansk” vs. “ikke-vestlig”, hvilket kan synes at v\u00e6re en underlig skelnen da data for vestlige s\u00e5ledes m\u00e5 formodes at blive ignoreret. Det er ikke tilf\u00e6ldet. Figurerne er forkerte da “dansk” faktisk betyder “vestlige”. De skriver ikke hvordan personerne pr\u00e6cist er kategoriseret, s\u00e5 det er nok noget i retning af vestlig = Europa + omr\u00e5der engelsktalende personer har besat dvs. USA, Canada, Australien, New Zealand). Det er vigtigt fordi en meget inklusiv gruppe af vestlige betyder at forskellene minimeres. Vestlig inkluderer fx Bulgarien. Omvendt set inkluderer ikke-vestlig velfungerende asiatiske lande som Japan.<\/p>\n

Socioemotionelle<\/h3>\n

Det socioemotionelle omhandler prim\u00e6rt to ting:<\/p>\n

Empati <\/i><\/b>beskriver udvikling af evnen til at skelne mellem sig selv og andre personer, og dermed evnen til at kommunikere egne f\u00f8lelser, afkode andres f\u00f8lelser og s\u00e6tte sig ind i andre personers f\u00f8lelser.
\nSelvregulering & Samarbejde <\/i><\/b>beskriver barnets interesse for at udforske sin omverden samt beskriver barnets evne til at regulere og tilpasse sin adf\u00e6rd til omgivelserne. Derigennem bliver barnets interaktion med omverden stimuleret og raffineret. Dette medf\u00f8rer udviklingen af adaptive f\u00e6rdigheder og samarbejdsevne, der fremmer samspillet mellem barn og omverden i dagligdagen.<\/p><\/blockquote>\n

Vi springer prim\u00e6rt over de forskelle som har med alder og for\u00e6ldrekarakteristika at g\u00f8re da disse er relativt uinteressante. Eksempel:<\/p>\n

\"figur3\"<\/a><\/p>\n

Forskellene p\u00e5 oprindelse ser s\u00e5ledes ud:<\/p>\n

\"figur7\"<\/a> \"figur8\"<\/a><\/p>\n

De er ret store. Over 2.5 \u00e5rs forskel. Det kan man se ved at sammenligne scoren for de ikke-vestlige p\u00e5 5.5 \u00e5r vs. de vestlige p\u00e5 3 \u00e5r. Der er ikke paritet, s\u00e5 forskelle i udviklingen er over 2 \u00e5r.<\/p>\n

Ikke inkluderet i br\u00f8dteksten, men som kan findes i bilaget er forskellene p\u00e5 de tidligere aldre:<\/p>\n

\"figur56\"<\/a> \"figur57\"<\/a> \"figur58\"<\/a> \"figur59\"<\/a><\/p>\n

Alts\u00e5, forskellene kan ses mere eller mindre fra f\u00f8dsel (fra 0.5 \u00e5r og opefter).<\/p>\n

Jeg ved ikke hvorfor de har brugt 3 forskellige figurer p\u00e5 noget der burde v\u00e6re 1 figur: forskellene fra 0.5 til 5.5 \u00e5r.<\/p>\n

Sproglige<\/h3>\n

De sproglige evner m\u00e5les forskelligt for forskellige aldersgrupper, men inkluderer velkendte tests som ordforr\u00e5d. Det betyder nok ikke s\u00e5 meget pr\u00e6cis hvilken test man bruger, sk\u00f8nt ordforr\u00e5d plejer at have en meget h\u00f8j g-loading, s\u00e5 den er generelt at foretr\u00e6kke.<\/p>\n

Resultater for de 3-5.5-\u00e5rige:<\/p>\n

\"figur16\"<\/a> \"figur15\"<\/a><\/p>\n

\"figur71\"<\/a>\"figur72\"<\/a><\/p>\n

For de 0.5-2.5-\u00e5rige:<\/p>\n

\"figur69\"<\/a> \"figur70\"<\/a><\/p>\n

Tilf\u00e6ldige udsving taget i betragtning, s\u00e5 er forskellene meget konsistente over tid. Forskellene i ordforr\u00e5d er temmelig store. De vestlige er over 2 \u00e5r foran i aldersgruppen 3-5 \u00e5r. De kan ses allerede fra ca. 1 \u00e5rs-alderen. Forskellene for rim er lidt mindre end 2 \u00e5r, men skyldes nok at det er en nemmere (mindre g-loadet) test. Per Spearmans hypotese vil vi forvente de st\u00f8rste forskelle p\u00e5 de bedste tests.<\/p>\n

Matematiske<\/h3>\n

Den matematiske test har to dimensioner: geometri og talforst\u00e5else, og de m\u00e5les via 8 forskellige subtests.<\/p>\n

Der er tilsyneladende kun resultater for de 3-5.5-\u00e5rige:<\/p>\n

\"figur20\"<\/a>\"figur76\"<\/a><\/p>\n

Forskellene i matematiske evner er ret sm\u00e5, lidt over et halvt \u00e5r. Et fund som er konsistent med sproglige bias i m\u00e5lingerne. Hvis for\u00e6ldrene ikke taler dansk, s\u00e5 giver det jo fin mening at b\u00f8rnene er bagud i dansk ogs\u00e5 selvom de er lige s\u00e5 smarte som de danske. Det kr\u00e6ver en n\u00f8jere unders\u00f8gelse at finde ud af.<\/p>\n

Sammenlagt<\/h2>\n