Her ser vi p\u00e5 den nyeste som udkom i for\u00e5ret 2018 og omhandler tal fra 2015.<\/p>\n
Terminologi<\/h4>\n
Indledningsvis er det v\u00e6rd at huske p\u00e5 de finurlige definitioner DST arbejder med<\/a>:<\/p>\n Indvandrere<\/em> Efterkommere<\/em> Personer af dansk oprindelse<\/em> Vestlige lande: Alle 28 EU-lande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.<\/p>\n Ikke-vestlige lande: Alle \u00f8vrige lande.<\/p><\/blockquote>\n Hertil skal det bem\u00e6rkes at:<\/p>\n Rapporten besk\u00e6ftiger sig s\u00e6rligt med tal om nettobidrag, som er:<\/p>\n Udgangspunktet for denne analyse er at s\u00f8ge at opg\u00f8re, hvor meget de enkelte indbyggere i Danmark p\u00e5 den ene side betaler i skatter og afgifter og p\u00e5 den anden side modtager fra det offentlige i form af ydelser og overf\u00f8rsler. Dette kaldes i det f\u00f8lgende for personens nettobidrag til de offentlige finanser<\/p><\/blockquote>\n Hovedopsummeringen er som f\u00f8lger:<\/p>\n F\u00f8rste del af analysen viser, at indvandrere og efterkommere samlet indeb\u00e6rer en nettoudgift p\u00e5 33 mia. kr. i 2015. For ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er nettoudgiften 36 mia. kr. i 2015, hvilket er 4 mia. kr. mere end i den tilsvarende opg\u00f8relse for 2014, der blev offentliggjort i for\u00e5ret 2017. Omkring 1 mia. kr. heraf afspejler tekniske forhold, herunder opregning til 2015-priser. De resterende ca. 3 mia. kr. skyldes bl.a. stigende nettoudgifter p\u00e5 grund af det store antal asylmodtagere i 2015. For indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er det samlede nettobidrag til de offentlige finanser opgjort til 3 mia. kr., hvilket er knap 1 mia. kr. mindre end i 2014. Omkring halvdelen af \u00e6ndringen for vestlige indvandrere vedr\u00f8rer tekniske forhold.<\/p><\/blockquote>\n I stedet for en masse ord, s\u00e5 f\u00f8lger her en selektion af figurer fra rapporten.<\/p>\n Alts\u00e5: 1) b\u00e5de vestlige og ikke-vestlige indvandrere klarer sig d\u00e5rligere end danskere, 2) ikke-vestlige indvandrers bidrag er s\u00e5 ringe, at de p\u00e5 intet tidspunkt i livet leverer et gennemsnitligt bidrag til statskassen, 3) efterkommere er stadig ret unge, s\u00e6rligt ikke-vestlige.<\/p>\n Det er rimeligt at justere for alderssammens\u00e6tningen hvis man er interesseret i hvordan en gruppe kan forventes at bidrage til samfundet gennem deres liv, og ikke bare ved deres nuv\u00e6rende aldersfordeling. Dette er det mest relevante at se p\u00e5 ifht. den l\u00e6ngere udvikling i et land. Her ses det, at vestlige indvandrer klarer sig n\u00e6sten p\u00e5 niveau med danskere, mens at ikke-vestlige ikke g\u00f8r det, hverken f\u00f8rste eller anden+ generation. Vi ved fra DSTs \u00e5rlige rapporter, at tallene for 3. generation (‘b\u00f8rn af efterkommere’) ser identiske ud for dem for 2. generation. Man m\u00e5 derfor forvente at tallene i figur 1.4 ovenfor forts\u00e6tter i rimelig fremtid.<\/p>\n En anden m\u00e5de at se det p\u00e5 er, at se p\u00e5 den relative andel af en gruppe som bidrager positivt, hvilket ses til h\u00f8jre ovenfor. Her kan man notere sig, at 71% af danskere bidrager positivt, mens at tallet er 36% for ikke-vestlige indvandrere og omtrent 50% for deres b\u00f8rn. Denne figur giver en god ide om cirka hvor mange indvandrere man er n\u00f8dt til at enten f\u00e5 til at bidrage mere positivt, eller hjemsende f\u00f8r at dansk \u00f8konomi opretholdes p\u00e5 samme niveau. Dette g\u00f8res ved at fjerner dele af baren indtil farverne er cirka proportionelle dem for den danske bar. Jeg vil skyde p\u00e5 at en udvisning af 33 til 50% ikke-vestlige indvandrere ville v\u00e6re tilstr\u00e6kkeligt, og 20-33% af deres b\u00f8rn. For vestlige og deres b\u00f8rn, 10-15%.<\/p>\n Der er stor variation indenfor de to store grupper “vestlige” og “ikke-vestlige”. Man kan derfor i stedet se p\u00e5 de enkelte oprindelseslande. Her har de dog ikke udregnet aldersstandardiserede tal. Man ser dog stadig, at 3 ikke-vestlige lande har positive nettobidrag, og at 3 vestlige har negativt nettobidrag.<\/p>\n Ser man p\u00e5 oprindelsesgrundlaget, s\u00e5 er der nogle \u00e5benlyse m\u00f8nstrer: folk der kommer til Danmark for at arbejde (erhverv) bidrager positivt, ogs\u00e5 selvom de er fra ikke-vestlige lande. Ikke-vestlige der kommer for at studere bidrager ogs\u00e5 positivt p\u00e5 sigt, efter 4 \u00e5r og frem. Alle andre grupper er en d\u00e5rlig forretning, s\u00e6rligt asylans\u00f8gere i det f\u00f8rste \u00e5r.<\/p>\n Ser man p\u00e5 nettobidrag ifht. uddannelse, s\u00e5 ser man tydeligt, at udl\u00e6ndinges uddannelse ikke er det samme v\u00e6rd som en dansk, for de f\u00e5r systematisk mindre i l\u00f8n. En indvandrer med s\u00e5kaldt lang videreg\u00e5ende uddannelse (LVU) f\u00e5r omtrent det samme i l\u00f8n som en dansker med et sted mellem et f\u00e6rdigt gymnasium og en erhvervsuddannelse.<\/p>\n
\nEn indvandrer er f\u00f8dt i udlandet. Ingen af for\u00e6ldrene m\u00e5 v\u00e6re b\u00e5de danske statsborgere og f\u00f8dt i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af for\u00e6ldrene, og personen er f\u00f8dt i udlandet, opfattes personen ogs\u00e5 som indvandrer<\/p>\n
\nEn efterkommer er f\u00f8dt i Danmark. Ingen af for\u00e6ldrene m\u00e5 v\u00e6re b\u00e5de danske statsborgere og f\u00f8dt i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af for\u00e6ldrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen ogs\u00e5 som efterkommer. N\u00e5r en eller begge for\u00e6ldre, der er f\u00f8dt i Danmark, opn\u00e5r dansk statsborgerskab, vil deres b\u00f8rn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskf\u00f8dte for\u00e6ldre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres b\u00f8rn blive klassificeret som efterkommere.<\/p>\n
\nEn person af dansk oprindelse er en person \u2013 uanset f\u00f8dested \u2013 der har mindst \u00e9n for\u00e6lder, der b\u00e5de er dansk statsborger og f\u00f8dt i Danmark. Oprindelsesland Den enkeltes oprindelsesland er fastsat af Danmarks Statistik som f\u00f8lger<\/p>\n\n
\n
Resultater<\/h3>\n
![\"\"](\"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/wp-content\/uploads\/rap-fig-1.1-1024x627.png\")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/wp-content\/uploads\/rap-fig-1.3-4-1024x728.png\")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/wp-content\/uploads\/rap-fig-1.7-8-1024x675.png\")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/wp-content\/uploads\/rap-fig-1.9-10-1024x669.png\")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/wp-content\/uploads\/rap-1.17-18-1024x732.png\")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/wp-content\/uploads\/rap-2.9-10-1024x729.png\")
<\/a><\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/wp-content\/uploads\/rap-fig-2.11-12-1024x626.png\")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/wp-content\/uploads\/rap-2.15-16-1024x759.png\")
<\/a><\/p>\n