Ny kronik ude i Politiken, sammen med den k\u00e6re Helmuth igen.<\/p>\n
Ja, det er underlige tider hvor Information<\/a> og Politiken vil udgive os, men Berlingske, Jyllands-Posten og endda Weekendavisen ikke vil.<\/p>\n Nedenfor ses min seneste version, som vistnok blev \u00e6ndret en smule og fik ny overskrift (af Politikens redakt\u00f8r antager jeg). Desv\u00e6rre har Politiken fjernet vores links, s\u00e5 folk ikke kan l\u00e6se vores kilder, men de ses nedenfor. Det tager temmelig lang tid at f\u00e5 noget udgivet i Politiken, denne tog omtrent 3 m\u00e5neder (indsendt den 26. august, accepteret 7. september) Det skal man huske p\u00e5 hvis man skriver noget som er mere tidsaktuelt. Vores kronik er et langt svar der blev skrevet til Uniavisens artikel K\u00f8nsfordelingen p\u00e5 de videreg\u00e5ende uddannelser er pilsk\u00e6v. Det er et stort samfundsproblem<\/em><\/a> fra 4. August 2020!<\/p>\n K\u00f8n, uddannelse og erhverv: K\u00f8nsforskningens ulidelige lethed<\/b><\/p>\n Kvinder og m\u00e6nd har altid fordelt sig forskelligt p\u00e5 uddannelser og erhverv. Det \u00e6ndrer vi, siger k\u00f8nsforskerne med millioner i ryggen. Men forskellene modst\u00e5r. Der er noget galt med k\u00f8nsforskningens model og noget godt ved k\u00f8nnet rollefordeling.<\/i><\/p>\n Kvinder og m\u00e6nd har altid fordelt sig forskelligt i samfundet og data antyder, at Naturen har indrettet m\u00e6nd og kvinder s\u00e5ledes<\/a> at deres pr\u00e6ferencer stemmer overens med de opgaver, de generelt er bedst til. Alligevel kalder venstreorienterede forskere og politikere til kamp siden 1960erne mod k\u00f8nssk\u00e6ve videreg\u00e5ende uddannelser og erhverv, uden at n\u00e6vne evolution og biologiske k\u00f8nsforskelle. I 1980’erne gav Folketinget millioner<\/a> til udforskning af socio-\u00f8konomiske og mandschauvinistiske \u00e5rsager til den \u2018ulykkelige situation\u2019, der blokerer for kvinders ligestilling og udl\u00f8sning af en skjult kvindelig arbejdsreserve.<\/p>\n Vi fik arkivforskning for millioner, der blot viser hvad vi vidste: Nogle uddannelser og erhverv tiltr\u00e6kker mest kvinder, andre m\u00e6nd; m\u00e6nd tjener i snit mere; kvinder tager sig mere af b\u00f8rn, osv..<\/p>\n Dog, tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at siden 1990\u2019erne har flere kvinder end m\u00e6nd overordnet taget en videreg\u00e5ende uddannelse – i dag 57% mod 43%, i tal 9.000 flere kvinder end m\u00e6nd. P\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet er den procentuelle fordeling 62 mod 38<\/a>.<\/p>\n Alligevel v\u00e6lger m\u00e6nd overvejende IT- og tekniske fag, og kvinder sundheds- og velf\u00e6rdsuddannelser. Hele 77,6% kvinder l\u00e6ser psykologi p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet<\/a> og 78,6% m\u00e6nd s\u00f8ger Datalogi-\u00f8konomi.<\/p>\n Det beklagede forskere og konsulenter for nyligt i Uniavisen<\/a> . \u201cDet koster dyrt og mange talenter g\u00e5r til spilde\u201d parafraserer journalisten. Stina Vrang Elias, direkt\u00f8r i T\u00e6nketanken DEA, er enig. \u201dVi har brug for begge k\u00f8n p\u00e5 alle uddannelser \u2026 alle typer diversitet \u2026 arbejdsmilj\u00f8 og innovation p\u00e5virkes positivt af diversitet.\u201d\u00a0 Formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, ved godt, at \u201ck\u00f8n p\u00e5 biologisk plan afg\u00f8r ikke, hvad vi foretr\u00e6kker at l\u00e6se\u201d. Det er \u201cmotivation og egnethed\u201d samt \u201cforskellige forventninger [der] sorterer piger og drenge tidligt\u201d. Vi skal have et opg\u00f8r med \u201csk\u00f8re og h\u00e6mmende forestillinger\u201d, siger magistrenes formand.<\/p>\n Med andre ord, hvis virkelighedens tal afviger fra den tomme tavles ideologi<\/a>, m\u00e5 vi tvinge, lave flere feministrapporter, og h\u00f8re p\u00e5 flere irettes\u00e6ttende konsulenter og deres generaler p\u00e5 universiteterne.<\/p>\n Det er som om \u201ceksperterne\u201d ikke aner, at man i Israel p\u00e5 n\u00e6sten totalitaristisk vis brugte f\u00e6lles b\u00f8rneopdragelse til at bek\u00e6mpe social ulighed<\/a>, men selv d\u00e9t virkede ikke, s\u00e5 man opgav fors\u00f8get i 1980erne. De forst\u00e5r heller ikke, at k\u00f8n er et helt igennem biologisk f\u00e6nomen,<\/a> der normalt starter med karyotype XX eller XY, der efterf\u00f8lgende differentierer i forskellige hormoner, der vidtg\u00e5ende p\u00e5virker bl.a. interesser.<\/a> De n\u00e6vner ikke store analyser af personlighed der viser at forskellen p\u00e5 den gennemsnitlige mand og kvinde er enorm<\/a>. De n\u00e6vner ikke, at store forskelle blev fundet selv hos personer med ekstrem h\u00f8j intelligens i et omfattende 20-\u00e5rig amerikansk studie<\/a>. De l\u00e6rer intet af analysen af L\u00f8kkefondens to tilbud<\/a> – Drenge-Akademi og K\u00f8benhavner-Akademiet – der tilbyder intensive l\u00e6ringsforl\u00f8b i sommerlejre for drenge, der er bagud i skolen. I 2017 fortalte dav\u00e6rende statsminister, Lars L\u00f8kke Rasmussen, at p\u00e5 kun to uger kunne elever p\u00e5 turbol\u00e6ring \u201d\u2026 indhente, hvad der svarede til flere skole\u00e5r i stavning, l\u00e6sning og matematik\u201d. Nu har Trygfondens B\u00f8rneforskningscenter vurderet projektet og dommen er h\u00e5rd. Deltagerne f\u00e5r ikke bedre karakterer end andre drenge, der ligner dem, og hvad ang\u00e5r K\u00f8benhavner-Akademiet, kunne drengene lige s\u00e5 godt v\u00e6re blevet v\u00e6k. Professor Michael Rosholm, Institut for \u00d8konomi ved AU, konkluderer objektivt, at: \u201dDe turbokurser, der har bredt sig som et modef\u00e6nomen i skoleverdenen, ikke er noget mirakelmiddel\u201d. Det kunne andre godt have fortalt dem<\/a>.<\/p>\n Danmarks Statistiks database over erhvervsvalg viser velkendte k\u00f8nssk\u00e6vheder<\/a> gennem \u00e5rtier<\/a>: Kvinder v\u00e6lger bl\u00f8de erhverv med sundhed og personer, m\u00e6nd h\u00e5rd teknik og milit\u00e6r, og disse valg ses l\u00e6ngere tilbage i tiden end vi har statistik for. Alligevel lader k\u00f8ns-, undervisnings-, og erhvervsforskere sig \u201cforbl\u00f8ffe\u201d \u00e5r efter \u00e5r og anvender fortsat ineffektive socialkonstruktivistiske modeller.<\/p>\n S\u00e5 hvad er der galt med k\u00f8nsforskernes forst\u00e5elsesmodel? De arbejder med en implicit to-delt model: 1) Der er en vis diversitet i interesser og evner inden for hvert k\u00f8n og 2) M\u00e6nd og kvinder har pr\u00e6cis samme fordeling af disse interesser og evner. Heraf f\u00f8lger, at sk\u00e6vheder i uddannelsesoptag og p\u00e5 jobmarkedet skyldes, at \u2018samfundet allokerer\u2019 m\u00e6nd og kvinder suboptimalt og det er \u00f8konomisk ineffektivt og s\u00e5ledes dyrt.<\/p>\n Modellen foruds\u00e6tter, at der er solide data b\u00e5de for at kvinder og m\u00e6nd har samme fordeling af interesser og evner og at det er samfundet, der skaber den uheldige ulighed. Det er et problem, at s\u00e5danne data ikke eksisterer. Faktisk forholder det sig stik modsat. Forskere har i \u00e5rtier m\u00e5lt kvinder og m\u00e6nds interesse for forskellige jobtyper, bl.a. med RIASEC modellen<\/a> og den simplere Ting-Mennesker model<\/a>. En meta-analyse fra 2009 af over 500,000 personer<\/a> viste, at der er omkring \u00e9n standardafvigelse forskel mellem den gennemsnitlige mands og kvindes interesser i jobs med hhv. ting og mennesker som indhold. Forskellen er markant og betyder, at godt 85%<\/a> af m\u00e6ndene har en st\u00f8rre interesse i jobs, der har med abstrakter og ting at g\u00f8re (fx fysikere og ingeni\u00f8rer) end den gennemsnitlige kvinde, der omvendt er mere interesseret i jobs, der har med mennesker at g\u00f8re (fx psykologer og sygeplejersker). Forskellene ses b\u00e5de p\u00e5 tv\u00e6rs af tid og sted. En omfattende unders\u00f8gelse af traditionelle samfund fandt i 1983<\/a>, at i 121 ud af 122 samfund var v\u00e5benfremstilling n\u00e6sten udelukkende noget m\u00e6nd tog sig af – og i det sidste samfund hjalp kvinderne med. Omvendt, viste samme analyse, at i 158 af 201 samfund var madlavning n\u00e6sten udelukkende kvindernes job – og i 38 hjalp m\u00e6ndene med. Der er mange lignende unders\u00f8gelser<\/a> af data for sp\u00e6db\u00f8rn, b\u00f8rn<\/a>, Ja, endda andre primater<\/a>.<\/p>\n Det har vi vidst i \u00e5rtier<\/a>. Hvordan kan tidens k\u00f8nsforskerne og konsulenter s\u00e5 fortsat komme til de stik modsatte konklusioner? Hvad f\u00e5r dem til at fortie veldokumenterede resultater af \u00e5benlys relevans?<\/p>\n Hvis ikke de blot antager at forskellene slet ikke findes, s\u00e5 forklarer k\u00f8nsforskere dem med k\u00f8nsstereotyper<\/a>, kultur og farvet leget\u00f8j<\/a>. Men hvordan forklarer de s\u00e5, at lignende forskelle ses<\/a> p\u00e5 temmelig ensartet vis<\/a> p\u00e5 tv\u00e6rs af 100vis<\/a> af meget forskellige samfundsforhold og lande<\/a>? Hvordan forklarer de, hvorfor vore n\u00e6rtbesl\u00e6gtede primater udviser lignende forskelle<\/a> og at babyer, der ikke kender til k\u00f8nsnormer, udviser samme udviklingsm\u00f8nstre? Disse m\u00f8nstre har en simpel evolution\u00e6r \u00e5rsag<\/a>.<\/p>\n Hvordan forklarer de, at lande der str\u00e6ber efter ligestilling, udviser st\u00f8rre k\u00f8nsforskelle i interesser<\/a>, v\u00e6rdier<\/a> og intellektuelle evner<\/a>, end samfund, der ikke g\u00f8r? De st\u00f8rste forskelle ses nemlig i feminisme-pr\u00e6gede nordeurop\u00e6iske lande som Danmark. De er ogs\u00e5 de rigeste, h\u00f8jest udviklede osv. Hvor \u2018eksperterne\u2019 vil udligne k\u00f8nsforskelle i arbejdsroller som en negativ ting, viser empirien, at \u00f8get frihed til selv at v\u00e6lge uddannelse og fag frig\u00f8r mennesker til at v\u00e6lge opgaver, der stemmer bedst overens med deres biologi, interesser, og intellekt og dermed optimerer produktiviteten. Denne valgfrihed har stor samfundsrelevans, givet, at manglende arbejdskraft i de kommende generationer er et af vores tids st\u00f8rste problemer.<\/p>\n Deres todelte model bryder sammen, n\u00e5r en evolution\u00e6r biologisk forklaring opl\u00f8ser disse mysterier.<\/p>\n Det er derfor tiden til at g\u00f8re op med feministernes og moderne k\u00f8nsforskeres udokumenterede \u201dGlasloft<\/a>\u201d og \u201dRip-Rap-Rup\u201d effekter<\/a> og deres gentagne klager over dominante gamle, sure kvindehadende m\u00e6nd<\/a>.<\/p>\n Et opg\u00f8r er n\u00f8dvendigt, fordi den feministiske forklaringsmodel hviler mere p\u00e5 politisk korrekt ideologi<\/a> og k\u00f8nsdiskriminerende beskyldninger om individuel maskulin og systemisk agens<\/a>, end p\u00e5 logisk sammenh\u00e6ng og empirisk evidens, h\u00f8stet via systematisk afpr\u00f8vning af falsificerbare hypoteser.<\/p>\n Opg\u00f8rets n\u00f8dvendighed ses ogs\u00e5 derved, at modellen direkte skader bedre kvalificerede m\u00e6nd. Et nyligt svensk studie fandt s\u00e5ledes<\/a>, at blandt nyansatte professorer p\u00e5 svenske universiteter havde kvinderne et generelt ringere akademisk CV (resum\u00e9). Var diskrimination af kvinder reel, m\u00e5tte man forvente, at de kvinder der blev ansat, havde mindst samme gode resum\u00e9er som m\u00e6nds, ikke d\u00e5rligere. Resultatet viser, at bedre m\u00e6nd blev diskrimineret. Den usaglige favorisering af kvinder ses ogs\u00e5 i et stort amerikansk fors\u00f8g<\/a>, hvor man vurderede indsendte resum\u00e9er under forskellige navne. Det viste sig, at resum\u00e9er med kvindenavne oftere fik en opf\u00f8lgende indbydelse, selvom alt andet var lige.<\/p>\n
\n\n