{"id":362,"date":"2008-06-26T02:03:21","date_gmt":"2008-06-26T00:03:21","guid":{"rendered":"http:\/\/deleet.dk\/?p=362"},"modified":"2008-06-26T02:03:21","modified_gmt":"2008-06-26T00:03:21","slug":"et-lidt-l%c3%a6ngere-forsvar-af-evidentialisme","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=362","title":{"rendered":"Et lidt l\u00e6ngere forsvar af evidentialisme"},"content":{"rendered":"

Da artiklen er lidt lang, og det ser mere professionelt ud, s\u00e5 er her<\/a> en .pdf udgave.<\/p>\n

—-<\/p>\n

Jeg havde oprindeligt defineret evidentialisme til at v\u00e6re:<\/p>\n

“Ideen om at troen p\u00e5 sandheden eller falskheden af et ikke-aksiomatisk udsagn kun kan v\u00e6re rationel, hvis der er evidens, der st\u00f8tter troen.”<\/em><\/p>\n

Dette gjorde jeg f\u00f8r, jeg havde l\u00e6st noget seri\u00f8st litteratur p\u00e5 omr\u00e5det. Nu har jeg dog l\u00e6st en artikel om evidentialisme fra Internet Encyclopedia of Philosophy.[1]<\/a>Ved bl.a. l\u00e6sning af den er jeg blevet opm\u00e6rksom p\u00e5 nogle problemer ved min oprindelige definition.<\/p>\n

Det f\u00f8rste problem blev jeg klar over da jeg overvejede ordet rationel. Der er mindst to betydninger af rationel, og det er kun den ene hvor evidentialisme fungerer.2<\/sup><\/a> I stedet for at bruge begrebet rationelt er det mere hensigtsm\u00e6ssigt at benytte begrundet tro.<\/p>\n

Det andet problem er har med tid at g\u00f8re. I \u00e5r 1000 CE var relativitets teorierne ikke blevet opfundet eller opdaget af Einstein, der var ikke blevet foretaget nogle m\u00e5linger der kunne fungere som evidens for teorierne. Det var derfor irrationelt at tro p\u00e5 relativitets teorierne dengang, men dette har siden \u00e6ndret sig. For at holde konsistens er vi n\u00f8dt til at tilf\u00f8je en tidsbegr\u00e6nsning til formuleringen af evidentialismens hoveds\u00e6tning. Givet disse betragtninger kan evidentialismens hoveds\u00e6tning \u00e6ndres til:<\/p>\n

(EVI) Person S is justified in believing proposition p at time t if and only if S’s evidence <\/em><\/p>\n

for p at t supports believing p.3<\/sup><\/a><\/em><\/p>\n

Oversat (af mig, lidt l\u00f8st):<\/p>\n

(EVI) Person S er begrundet i sin tro p\u00e5 proposition p ved tid t hvis og kun hvis at S’s evidens for p ved tid t underst\u00f8tter tro p\u00e5 p.<\/em><\/p>\n

Det giver ikke nogen mening at tale om sandhedsv\u00e6rdien af en definition, og da EVI er en definition af begrundet tro, s\u00e5 giver det ikke mening at tale om sandhedsv\u00e6rdien af EVI. En definition er altid sand, hvis den er accepteret. Det er derfor ikke mit job at bevise at EVI er sand, men at den er acceptabel. For at finde ud af det, skal jeg finde ud af om den h\u00e6nger sammen med hvad vi normalt forst\u00e5r ved begrundet tro samt at den h\u00e6nger sammen med andre accepterede definitioner.<\/p>\n

St\u00f8rre uddybning af teorien<\/strong><\/p>\n

EVI er en noget kompakt og pr\u00e6cist formleret s\u00e6tning, lad os pakke den ud for at se hvad den indeholder i detaljer.<\/p>\n

‘Person S’ er en vilk\u00e5rlig person. ‘Begrundet i sin tro’ betyder at person S’s tro p\u00e5 (sandheden af) en proposition p er begrundet. ‘Kun og kun hvis’ skal man v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, da det er et n\u00f8dvendigt kriterium for begrundet tro. EVI implicerer s\u00e5ledes at det er umuligt at have begrundet tro, hvis man ingen evidens har for den tro.<\/p>\n

Evidens, definition deraf<\/strong><\/p>\n

Et problematisk n\u00f8glebegreb er evidens, som kan defineres til:<\/p>\n

Evidens := et tydeligt tegn p\u00e5 noget4<\/sup><\/a> (Synonymt med bevis.)<\/p>\n

En s\u00e5dan definition fra ordbogen er ikke s\u00e6rlig tydeligt, thi den rapporterer blot hvad befolkningen generelt mener med et ord, og da befolkningen sj\u00e6ldent har nogen dybdeg\u00e5ende forst\u00e5else af filosofi, s\u00e5 har vi et ikke-pr\u00e6cist defineret ord.<\/p>\n

‘tydeligt’ virker blot som et fyldord der s\u00f8ger at give begrebet en kraftigere betydning end e.g. ‘tegn’. Der er her to muligheder, beholde ‘tydeligt’ eller afskaffe det. At noget er et tydeligt tegn kan m\u00e5les i den sikkerhed man tager for observationens effekt p\u00e5 en tro p\u00e5 p. Hvis vi antager at p har en 0,5 chance for at v\u00e6re rigtig (prior probability) og at evidens e har en koefficient p\u00e5 0,1, s\u00e5 er det et tydeligt tegn p\u00e5 at per falsk. Det giver os:<\/p>\n

P(p) = 0,5<\/p>\n

P(p|e) = 0,5 * 0,1 = 0,05<\/p>\n

\n

P er sandsynligheden (probability) af p givet evidens e.<\/p>\n

Problemet med ‘tydelig’ er at det er lettere subjektivt hvor pr\u00e6cist skelningen mellem ikke-tydelig evidens og tydelig evidens g\u00e5r. Det er snarere en flydende overgang. Ikke-tydelig evidens ville fx v\u00e6re evidens f med tallet 1,0001. For\u00f8gelsen af (sandheden af) p er meget lille:<\/p>\n

\n

P(p|f) = 0,5 * 1,0001 = 0,50005<\/p>\n

\n

Hvis vi \u00f8nsker en pr\u00e6cis definition og at tydelig ville give en os ikke-pr\u00e6cis, s\u00e5 \u00f8nsker vi ikke at bruge tydelig i vores definition. Vi f\u00e5r derfor:<\/p>\n

\n

Evidens := et tegn p\u00e5 noget<\/p>\n

\n

Men dette er heller ej klart. Hvad er et tegn p\u00e5 noget? En meget simpel definition kunne v\u00e6re, at p er mere sandsynlig givet evidens e end ikke givet evidens e:<\/p>\n

\n

P(p|e) > P(p).<\/p>\n

\n

Der er muligvis problemer forbundet med en s\u00e5dan definition. Jeg kender ikke til nogen og en hurtig s\u00f8gning p\u00e5 Wikipedia afsl\u00f8rede ingen problemer.5<\/sup><\/a><\/p>\n

\n

Men hvorn\u00e5r er man begrundet i sin tro p\u00e5 noget? 0,5 er en lige stor sandsynlighed for at det er sandt, som det er falsk. Man kunne lidt radikalt sige, at s\u00e5 l\u00e6nge at sandsynligheden for p er mere end 0,5, s\u00e5 er man begrundet i sin tro p\u00e5 at det er sandt:<\/p>\n

\n

Begrundet tro p\u00e5 sandhed af p hvis og kun hvis P(p|e) > 0,5<\/p>\n

\n

Bem\u00e6rk at e<\/em> godt kan v\u00e6re tom i den betydning er der ikke findes nogen information der er relevans for p, e<\/em> vil derfor v\u00e6re 1 og kan derfor ses bort fra. Dermed er der kun den tidlige sandsynlighed tilbage (prior probability).<\/p>\n

Omvendt er en tro p\u00e5 at p er falsk begrundet hvis og kun hvis at sandsynligheden givet alt tilg\u00e6ngelig evidens er mindre end 0,5:<\/p>\n

\n

Begrundet tro p\u00e5 falskhed af p hvis og kun hvis P(p|e) < 0,5<\/p>\n

\n

Indvendinger imod evidentialisme<\/strong><\/p>\n

I min oprindelige artikel overvejede jeg det s\u00e5kaldte ‘uendeligt regressions’-argument (‘infinite regress’-argument). Jeg vil nu betragte nogle flere indvendinger jeg ikke var bekendt med tidligere samt genoverveje min analyse af det n\u00e6vnte argument.<\/p>\n

\n

Glemt evidens<\/strong><\/p>\n

En indvendinger jeg selv havde overvejet, men ikke sat i forbindelse med evidentialisme er: Hvad g\u00f8r man hvis man har glemt hvorfor at man tror p\u00e5 p? Det sker i hverdagen at man har travlt med at fort\u00e6lle folk hvorfor at man tror p\u00e5 p, men n\u00e5r de sp\u00f8rger “hvorfor tror du p\u00e5 p?”, s\u00e5 har man intet umiddelbart svar.<\/p>\n

\n

Som tankeeksperiment kan man forestile sig person S, som ved en tid t havde rigtig godt evidens (P(p|e)=0,9) for at tro p\u00e5 sandheden af p. Men nu har han glemt hvad den evidens var, dog fastholder han sin tro p\u00e5 evidentialisme. Er manden begrundet i sin tro p\u00e5 p? EVI implicerer at han er. Der er flere mulige l\u00f8sninger, det f\u00f8rste valg man skal g\u00f8re, er at beslutte sig for om manden er begrundet i sin tro p\u00e5 p. Hvis ja, s\u00e5 kunne det t\u00e6nkes at han m\u00e5ske havde glemt den oprindelige evidens, e, for sin tro p\u00e5 p, men at han i stedet husker noget andet evidens, f, som han begrunder sin tro p\u00e5 p med. f kunne v\u00e6re at husker at han havde en god begrundelse dengang at han besluttede sig ved tid t.<\/p>\n

\n

Dette passer godt med praksis da man ofte husker styrken af sin begrundelse og ikke begrundelsen selv. Derimod hvis manden ikke kan huske at hans oprindelige begrundelse var god, s\u00e5 har han ingen begrundelse for sin tro p\u00e5 p. Problemet med glemt evidens bliver l\u00f8st da man har en anden evidens i stedet for den f\u00f8rste. Denne redning af evidentialisme antager at mandens hukommelse er nogenlunde p\u00e5lidelig, hvilket kan v\u00e6re forkert.<\/p>\n

\n

Pragmatiske overvejelser<\/strong><\/p>\n

En anden indvendinger g\u00e5r p\u00e5, at man godt kan tro begrundet p\u00e5 p, uden at have evidens som g\u00f8r det mere sandsynligt at p er sand end falsk – en appel til velbefindende af den troende person S. Person S er begrundet i sin tro p\u00e5 p, hvis han f\u00e5r det bedre af at tro p\u00e5 p end ikke g\u00f8r det. Men en s\u00e5dan indvending ignorerer skilningen mellem de to rationaliteter, som jeg tidligere har n\u00e6vnt. Der er en rationalitet eller begrundethed i relation til viden og en i forhold til ens viljer og lyster.<\/p>\n

I forhold til den f\u00f8rste ville person S v\u00e6re ikke-begrundet i en tro p\u00e5 gud, selvom han ville blive sl\u00e5et ihjel for ikke at g\u00f8re det, mens i kontekst af den sidste er han begrundet, fordi at det hj\u00e6lper ham med at opn\u00e5 sine m\u00e5l.<\/p>\n

\n

Uendelige regressions-argumenter<\/strong><\/p>\n

Disse argumenter som alle involverer en uendelig af propositioner g\u00e5r typisk s\u00e5ledes: Alle begrundede holdninger (brugt fordi at tro ikke findes i flertal) er begrundede af evidens. Denne evidens involverer typisk andre begrundede holdninger som igen m\u00e5 begrundes af andre holdninger. Vi lander derfor i en uendelig r\u00e6kke af begrundede holdninger. Dette er angiveligt ikke holdbart eller muligt, og derfor er vi slet ikke begrundede: skepticisme er sandt.6<\/sup><\/a><\/p>\n

\n

Der er flere muligheder her, man kan ben\u00e6gte at det er noget problem at man har en uendelig r\u00e6kke af holdninger som begrunder hinanden. Jeg tror ikke p\u00e5, at aktuelle uendeligheder er umulige og derfor virker denne udvalg ikke helt ikke-plausibel. Dog har den det problem, at den ikke prima facie kan forklare hvordan at vi ved, at vi har nogen begrundet holdninger, da dette ville kr\u00e6ve at vi kendte alle holdningerne, hvilket vi ikke g\u00f8r.<\/p>\n

\n

Hvis vi giver skeptikeren at det er umuligt eller i hvert fald ikke acceptabelt med en uendelig r\u00e6kke af holdninger, s\u00e5 der er igen flere muligheder. Hvis vi antager, at skepticisme er falsk i.e. at vi har mindst en begrundet tro. Hvordan er denne begrundet? Jeg tilslutter mig foundationalisme, som er groft sagt ideen om at der findes nogle fundamentale propositioner som er selv-evidente eller at man m\u00e5 acceptere nogle aksiomer. Jeg er tilh\u00e6nger af den sidste. For lang tid siden analyserede jeg mig frem til denne holdning, jeg er senere blevet uenig i min egen analyse og er i f\u00e6rd med at genoverveje hvilke aksiomer jeg b\u00f8r antage.7<\/sup><\/a> I denne stund h\u00e6lder jeg mest til et empirisk aksiomer af typen “jeg erfarer”.<\/p>\n

\n

Dermed tilkendegiver jeg, at jeg ikke er 100% begrundet i min tro i.e. at mindst en af mine holdninger er ubegrundet. Dette er ikke noget problem for evidentialisme, men en problem for den person der mener, at alle hans holdninger er begrundede.<\/p>\n

\n

Konklusion<\/strong><\/p>\n

Jeg konkluderer, at evidentialisme har overlevet i hvert fald de indvendinger jeg har kunnet finde, men at omfanget af denne analyse ikke er helt s\u00e5 stor som jeg kunne \u00f8nske. En l\u00e6ngere analyse er n\u00f8dvendig for at sige med st\u00f8rre sikkerhed at evidentialisme er en acceptabel definition af begrundet tro.<\/p>\n

1<\/a>Dan Mittag, “Evidentialism” http:\/\/www.iep.utm.edu\/e\/evidenti.htm<\/a><\/p>\n

2<\/a>Emil Kirkegaard, “Om rationalitet” http:\/\/deleet.dk\/2008\/02\/18\/om-rationalitet\/<\/a><\/p>\n

3<\/a>Taget fra artiklen.<\/p>\n

4<\/a>Politikens Nudansk Ordbog med etymologi 3. udgave, 1. oplag 2005<\/p>\n

5<\/a>http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Evidence<\/a><\/p>\n

6<\/a>Hvilket er en selvmodsigelse, da vi ingen begrundede holdninger har.<\/p>\n

7<\/a>Emil Kirkegaard, “Kort om grundantagelser – del 1” se ogs\u00e5 del 2 and 3. http:\/\/deleet.dk\/2007\/11\/18\/kort-om-grundantagelser\/<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Da artiklen er lidt lang, og det ser mere professionelt ud, s\u00e5 er her en .pdf udgave. —- Jeg havde oprindeligt defineret evidentialisme til at v\u00e6re: “Ideen om at troen p\u00e5 sandheden eller falskheden af et ikke-aksiomatisk udsagn kun kan v\u00e6re rationel, hvis der er evidens, der st\u00f8tter troen.” Dette gjorde jeg f\u00f8r, jeg havde […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27],"tags":[141,362,1154],"class_list":["post-362","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-epistemologi","tag-begrundet-tro","tag-evidentialisme","tag-skepticisme"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/362","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=362"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/362\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=362"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=362"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=362"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}