Hvordan ved vi, at noget er det samme?<\/p>\n
En hurtig definition:<\/p>\n
(1) A er identisk med B, kun hvis (iff) alle A’s egenskaber deles af B.<\/p>\n
Men dette duer ikke, da det er muligt for B at have alle A’s egenskaber, men ogs\u00e5 have nogle flere. Vi er n\u00f8dt til at pr\u00e6cisere:<\/p>\n
(2) A er identisk med B, kun hvis (iff) alle A’s egenskaber deles af B og omvendt.<\/p>\n
\n
En anden prima facie lovende definition af ‘identisk’ er:<\/p>\n
\n
(3) A er identisk med B, kun hvis alle A’s egenskaber er det samme som alle B’s egenskaber.<\/p>\n
\n
Problemet er, at den benytter sig af ordet ‘samme’ som er et synonym for identisk. Vi har derfor konstrueret en cirkeldefinition.<\/p>\n
\n
Lider (2) af samme problem? Ja, for hvordan ved vi, at A deler en egenskab med B, hvis vi ikke kan kende den, n\u00e5r vi ser den?<\/p>\n
\n
Er det slemt, at vi lider af en cirkeldefinition? Det er ikke lykkedes nogen, jeg kender til at undg\u00e5 dem totalt. De er et onde, som\u00a0er uundg\u00e5eligt p.t. Selvom det er en cirkeldefinition, s\u00e5 hj\u00e6lper den os med at pr\u00e6cisere vores forst\u00e5else af et begreb. Dette er st\u00e6rkt \u00f8nskeligt i analytisk filosofi.<\/p>\n
M\u00e5ske vidner det om, at nogle begreber simpelthen er medf\u00f8dte –\u00a0at vi har en intuitiv forst\u00e5else af visse begreber, thi uden dem ville vi ikke kunne danne os et verdensbillede. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er: Hvilke?<\/p>\n
\n
Hvis vi accepterer (2) eller (3), s\u00e5 f\u00e5r vi et problem i modallogik, n\u00e5r vi taler om den samme ting i to forskellige verdener. For tingen i verden v1 har en egenskab, som tingen i verden v2 ikke har. Den har egenskaben at v\u00e6re i verden v1. En accept af ovenst\u00e5ende ville derfor g\u00f8re ‘transworld-identity’ umuligt. Ovenst\u00e5ende antager, at eksistens (i en verden) er en egenskab –\u00a0noget, jeg ikke selv er enig i, men (2) et al. bliver problematiske, hvis man mener det, da al snak om mulige verdener falder fra hinanden.<\/p>\n
\n