Hvis vi forestiller os, at en pragmatisk selvmodsigelse\u00a0vil fremf\u00f8re, at sandhed for syntetiske propositioner ikke er korrespondance til en objektiv virkelighed, men i steder er enighed i en lingvistisk system –\u00a0hvordan ville man s\u00e5 lettest vise, at dette er ‘forkert’?<\/p>\n
1.<\/p>\n
Hvis den er rigtig, s\u00e5 afh\u00e6nger sandheden af den selv af, at folk er enige i en lingvistisk system, og da jeg er uenig, s\u00e5 m\u00e5 den v\u00e6re falsk.<\/p>\n
2.<\/p>\n
Hvis vi ikke diskuterer korrespondance-sandheden af pragmatisme – hvad er det s\u00e5, vi diskuterer?<\/p>\n
3.<\/p>\n
Hvor mange mennesker skal der til, f\u00f8r det bliver sandt i et lingvistisk system? Hvis jeg finder p\u00e5 mit eget sprog, s\u00e5 udg\u00f8r jeg hele det sproglige system. Dette medf\u00f8rer, at alle mine holdninger er sande. Men hvis jeg mener to selvmodsigende ting, hvad sker der s\u00e5?<\/p>\n
4.<\/p>\n
Hvis vi g\u00e5r tilbage i tiden nok, vil vi finde et lingvistisk system med mennesker, der mente, at Jorden var flad. Betyder det s\u00e5, at det er sandt, at Jorden var flad? Hvordan kan Jordens form \u00e6ndre sig, uden at \u00e6ndre sig?<\/p>\n
5.<\/p>\n
Hvis der er to samtidige lingvistiske systemer, der er uenige – hvad s\u00e5?<\/p>\n