Jeg vil lige kort kommentere lidt p\u00e5 moderne ontologiske argumenter.<\/p>\n
Her ses Plantinga’s seneste version:<\/p>\n
1.That “some being is unsurpassably great” is logically possible.<\/p>\n
2. Any being that is unsurpassably great is, in all possible worlds, omnipotent, omniscient and morally perfect.<\/p>\n
C.Someone is omnipotent, omniscient and morally perfect.<\/p>\n
Argumentet er pakket ind i en masse smarte ord. Pr\u00e6mis (1) lyder intuitivt fair, da det blot konstaterer at et v\u00e6sen som er “unsurpassably great” er logisk muligt, i.e. ikke selvmodsigende. Bagefter siger pr\u00e6mis (2) at hvis et v\u00e6sen er “unsurpassably great”, s\u00e5 er det i alle verdener.<\/strong> Og da at denne verden vi lever i, er den del af alle verdener, s\u00e5 findes dette “unsurpassably great” ogs\u00e5 i denne verden. Voila! Vi har bevist at gud findes.<\/p>\n Hvordan gik det til?<\/p>\n Argumentet virker s\u00e5ledes at man definerer gud som n\u00f8dvendig (necessary), som i modallogik betyder at det er i alle verdener. Hvis man godtager denne definition, s\u00e5 er gud enten i alle verdener eller i ingen verdener; \u25a1G eller \u25a1\u00acG. Da \u25a1\u00acG er det samme som at G ikke er logisk mulig; \u00ac\u25caG og at vi allerede er blevet enige om at gud er mulig, s\u00e5 ved vi at \u25a1\u00acG er falsk. Derfor m\u00e5 \u25a1G v\u00e6re sand, gud findes alts\u00e5.<\/p>\n Hvis man kender til modallogik er dette dog intet bortset fra et smart trick. Logisk set ser argumentet s\u00e5ledes ud:<\/p>\n Tricket ligger naturligvis i at hvis man gemmer det n\u00f8dvendige v\u00e6k i pr\u00e6mis (1), s\u00e5 lyder det mere acceptabelt, derfra pakker man pr\u00e6misset ud vha. af en n\u00f8dvendig definition af gud. Derfra har man f\u00e5et det vi ser som pr\u00e6mis (1) her.<\/p>\n\n