{"id":426,"date":"2008-08-14T09:46:37","date_gmt":"2008-08-14T07:46:37","guid":{"rendered":"http:\/\/deleet.dk\/2008\/08\/14\/426\/"},"modified":"2008-08-14T09:46:37","modified_gmt":"2008-08-14T07:46:37","slug":"426","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=426","title":{"rendered":"Metode og logisk mulighed"},"content":{"rendered":"

Jeg har tidligere diskuteret dette kort, se her.1<\/sup><\/a><\/p>\n

Hvis noget er logisk muligt, s\u00e5 betyder det, at det ikke indeholder nogen selvmodsigelser. Eksempelvis er eksistensen af en triomni gud logisk mulig, hvis det ikke medf\u00f8rer en selvmodsigelse at den eksisterer. Det jeg har i sinde at diskutere i denne artikel er hvilken metode vi kan bruge til at unders\u00f8ge om en given proposition p er logisk mulig.<\/p>\n

Metode et – Forestillingsevne<\/strong><\/p>\n

Den f\u00f8rste og m\u00e5ske \u00e6ldste metode til at determinere om noget er logisk muligt er t\u00e6nkelighed; at man kan forestille sig det; fra det engelske ‘conceivability’, som direkte oversat betyder forestillebarhed. Jeg kan se to mulige tolkninger af denne metode som en metode til at finde ud af om en given proposition p er logisk mulig.<\/p>\n

Tolkning et<\/strong><\/p>\n

Den f\u00f8rste tolkning er at hvis noget ikke er logisk muligt, s\u00e5 er det umuligt at forestille sig, men siden at man<\/em> kan forestille sig det, s\u00e5 er det logisk muligt. N\u00f8gleordet er man, for hvem helt pr\u00e6cist afg\u00f8r? Mange mennesker har sv\u00e6rt ved at forestille sig relativitet i tiden, det ville medf\u00f8re at relativitet ikke er logisk muligt; er logisk umuligt, men vi ved at relativitet er sandt, og det m\u00e5 derfor v\u00e6re logisk muligt. Omvendt kan mange religi\u00f8se og jeg selv forestille mig at en triomni gud findes, og det skulle derfor if\u00f8lge metode v\u00e6re logisk muligt, men jeg kender til argumenter som viser at det er logisk umuligt, og derfor giver metoden igen et forkert resultat. Givet disse to eksempler, s\u00e5 er den f\u00f8rste tolkningsmulighed en d\u00e5rlig metode.<\/p>\n

Tolkning to<\/strong><\/p>\n

Den anden tolkning er at hvis man forestiller sig noget, s\u00e5 vil man opdage hvis at det er logisk umuligt, fordi at man vil finde en selvmodsigelse. Dette giver problemer \u00e1 la dem ovenover. Igen kommer det an p\u00e5 hvem der forestiller sig det og nogle ting kan nogle mennesker godt forestille sig, selvom de er logisk umulige. En mere plausible version af denne tolkning er, at hvis man gransker et koncept godt, s\u00e5 er det sandsynligvis logisk muligt, da man sandsynligvis ville have opdaget selvmodsigelsen. Nok en gang er n\u00f8gleordet ‘man’, for alle er ikke lige gode til at forestille sig koncepter og finde selvmodsigelser i dem. Metoden virker mere plausible hvis en ekspert i at finde selvmodsigelser, fx en der har studeret logik og har tr\u00e6ning i at finde dem, har studeret et koncept l\u00e6nge men ikke har fundet nogen selvmodsigelse, s\u00e5 er det sandsynligvis sandt, at der ingen er.<\/p>\n

Metode to – En epistemologisk l\u00f8sning<\/strong><\/p>\n

En anden metode, i en bred forstand af metode, er at oprette en epistemologisk smutvej med logisk mulighed. Den fungerer ved at lave alle logiske muligheder som epistemologisk begrundet ‘default<\/em>‘ position; standard positionen som ingen argumentation kr\u00e6ver. Omvendt ville en logisk umuligt og logisk n\u00f8dvendigt kr\u00e6ve en argumentation. Logisk n\u00f8dvendighed og umulighed er to sider af samme sag, thi logisk n\u00f8dvendighed er defineret ud fra at negationen er umulig; \u25a1p = \u00ac\u25ca \u00acp.2<\/sup><\/a><\/p>\n

Problemet med denne l\u00f8sning til problemet er at den m\u00e5ske giver problemer for evidentialisme, som h\u00e6vder at en person S’s doksastiske position d overfor p ved tid t er kun er begrundet hvis at personen\u00b4s evidens e passer med den doksastiske position d ved tid t. At noget har en s\u00e6rlig epistemologisk status virker ikke prima facie som evidens for at det er sandt. Det er muligt at tilpasse evidentialisme s\u00e5 den tager h\u00f8jde for eventuelle specielle situationer. Omvendt kan man fors\u00f8ge at argumentere for at mangel p\u00e5 evidens for at noget er logisk umuligt er evidens for at det er logisk muligt, og s\u00e5ledes har man evidens for positionen.<\/p>\n

Konklusion<\/strong><\/p>\n

Jeg mener, at der er brug for en st\u00f8rre analyse for at give et mere kvalificeret bud p\u00e5 hvad den bedste metodologi er; jeg tilbageholder dommen. Indtil videre vil jeg dog benytte mig af metode to, da den er praktisk. At benytte en metode i praksis er en god m\u00e5de at teste den p\u00e5.<\/p>\n

1<\/a>http:\/\/deleet.dk\/2008\/05\/01\/logisk-muligt-og-bevisbyrden\/<\/a><\/p>\n

2<\/a>Se \tdenne artikel for en introduktion til modallogik. \thttp:\/\/plato.stanford.edu\/entries\/logic-modal\/<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg har tidligere diskuteret dette kort, se her.1 Hvis noget er logisk muligt, s\u00e5 betyder det, at det ikke indeholder nogen selvmodsigelser. Eksempelvis er eksistensen af en triomni gud logisk mulig, hvis det ikke medf\u00f8rer en selvmodsigelse at den eksisterer. Det jeg har i sinde at diskutere i denne artikel er hvilken metode vi kan […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27,8,14],"tags":[707],"class_list":["post-426","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-epistemologi","category-filosofi","category-modal-logik-filosofi-filosofi","tag-logisk-mulighed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/426","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=426"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/426\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=426"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=426"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=426"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}