{"id":464,"date":"2008-09-01T20:17:34","date_gmt":"2008-09-01T18:17:34","guid":{"rendered":"http:\/\/deleet.dk\/?p=464"},"modified":"2008-09-01T20:17:34","modified_gmt":"2008-09-01T18:17:34","slug":"koherentisme-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=464","title":{"rendered":"Koherentisme 2"},"content":{"rendered":"

Forklaring og version et af en indvending<\/strong><\/p>\n

Jeg vil diskutere koherentismen forhold til regres problemet.<\/p>\n

Hvordan l\u00f8ser koherentismen regres problemet? Det g\u00f8r den ved at h\u00e6vde at en tro er begrundet iff den koherer med andre begrundede troer. Jeg har tidligere v\u00e6ret inde p\u00e5 hvad man skal forst\u00e5 ved koherer og vi s\u00e5, at det er problematisk hvis man blot mener logisk konsistens.<\/p>\n

Hvorfor begrunder vi vores troer? Det g\u00f8r vi for at v\u00e6re mere sikre end ikke p\u00e5 at de er sande. Det er t\u00e6nkeligt at man kunne unders\u00f8ge om alle ens troer var begrundede p\u00e5 en gang, men i praksis unders\u00f8ger man dem ved, at antage en r\u00e6kke troer som begrundede og se hvordan at disse begrunder de ting man har kik p\u00e5. En illustration g\u00f8r det lettere at forst\u00e5.<\/p>\n

Vi har alle et system af troer. Disse troer er begrundede i et k\u00e6mpenetv\u00e6rk. Regres problemet g\u00e5r p\u00e5, at hvis alle troerne skal begrundes uden at bruge sig selv til at begrunde sig selv, s\u00e5 kan vi ikke f\u00e5 begrundet vores store set af troer. Dette er analogisk til at fjerne en tro af gangen i systemet. Koherentismen derimod accepterer at det er umuligt at unders\u00f8ge dem alle sammen p\u00e5 en gang, og at vi derfor m\u00e5 unders\u00f8ge vores system i flere omgange. Dette er illustreret ved at antage nogle troer som sande indtil videre og se p\u00e5 en eller en specifik gruppe af troer for at se hvordan de h\u00e6nger sammen med alle de troer man antag som sande.<\/p>\n

Problemet med en s\u00e5dan fremgang er naturligvis at det er mindst logisk muligt at alle vores troer er falske. Det ville s\u00e5gar v\u00e6re smart, hvis man havde nogle f\u00e5 aksiomatiske troer, i.e. troer som man aldrig betvivlede og dette har man ogs\u00e5 i praksis. Man antager rationel tankegang med dertil tilh\u00f8rende antagelser s\u00e5som aksiomerne i propositionallogik,<\/p>\n

Nogle gange er det endda muligt at betvivle og unders\u00f8ge en grundl\u00e6ggende tro i sit system, og nogle gange er det ikke. Empiricisme er en s\u00e5dan tro, man ikke kan betvivle, andre eksempler er reglerne for rationel tankegang: loven om ikke-selvmodsigelse, loven om identifikation og loven om den ekskluderede midte. Dette er min prima facie forst\u00e5else, m\u00e5ske vil nogen finde en m\u00e5de at unders\u00f8ge selv disse troer p\u00e5.<\/p>\n

Version to<\/strong><\/p>\n

En anden version af indvendingen fra f\u00f8r, er at hvis kohere blot betyder logisk konsistens, s\u00e5 ser det ikke ud til at give nogen grund til at en bestemt doksastisk position overfor p er begrundet. Eksempelvis er mit system af troer logisk konsistent med propositionen “Der er en lille dreng p\u00e5 Mars sydpol, som hedder Peter.”, men jeg ser ingen grund til at tro at en positiv doksastisk position overfor propositionen er begrundet. Med positiv position mener jeg en tro p\u00e5 at den er sand. En negativ doksastisk position er en tro p\u00e5 at den er forkert (dermed en tro p\u00e5 at negationen er sand), og en neutral er ingen tro p\u00e5 propositionen eller dens negation.<\/p>\n

En anden tolkning af ‘kohere’<\/strong><\/p>\n

Umiddelbart ville men indvende at propostionen givet mit system af troer er meget sandsynligt falsk, og m\u00e5ske er dette ikke en helt d\u00e5rlig tolkning af kohere. Hvis kohere tages til at betyde, at P(p|t) > 0,5; at sandsynligheden for at en given proposition p er sand givet mit system af troer t er over 0,5. Denne tolkning virker mere plausibel jo mere man t\u00e6nker over den. Det interessante ved den er ogs\u00e5, at hvis man accepterer at ens troer er den eneste slags begrundelser man kan have for en doksastisk position1<\/sup><\/a>, s\u00e5 bliver koherentisme forbavsende ens med evidentialisme!<\/p>\n

Der er dog stadig den forskel, at regres problemet ikke er noget problem givet koherentisme, dog lider koherentisme stadig af cirkul\u00e6r logik. Hvis det per evidentialisme faktisk var muligt at begrunde sine troer, ville en evidentialistisk begrundelse s\u00e5 ikke v\u00e6re st\u00e6rkere end en koherentistisk? Jo. Det interessante sp\u00f8rgsm\u00e5l er hvor begrundet en tro begrundet gennem koherentisme kan siges at v\u00e6re. Det kunne v\u00e6re at man b\u00f8r skelne mellem en cirkul\u00e6r begrundelse og en ikke-cirkul\u00e6r hvis man accepterer, at en cirkul\u00e6r begrundelse kan begrunde noget som helst. Jeg er skeptisk. Koherentismen virker uden tvivl mere som en beskrivelse af hvordan vi begrunder doksastiske positioner i praksis.<\/p>\n

Koherentisme og empirisme<\/strong><\/p>\n

Jeg har tidligere skrevet, at det med koherentismen er muligt at opstille trossystemer hvor alle troerne er falske og ubegrundede. M\u00e5ske er det muligt at l\u00f8se denne problemstilling med hj\u00e6lp fra empirisme. I alle de trossystemer jeg forestillede mig som indvending mod koherentismen, s\u00e5 havde de alle den f\u00e6lles egenskab at v\u00e6re ikke-empiriske. M\u00e5ske er \u00e5rsagen til dette problem netop mangel p\u00e5 empiri. Koherentisme virker m\u00e5ske slet ikke som forklaringsmodel uden empiri. Med empiri ville man konstant danne sig nye troer. Nogle af disse ville m\u00e5ske modsige troer man allerede har og man st\u00e5r derfor med valget om man skal acceptere empirien eller de troer man har i forvejen. Hvis koherentismen skal af med dette problem med falske systemer, s\u00e5 bliver man n\u00f8dt til at tilskrive en stor p\u00e5lidelighed til sanserne.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Den f\u00f8rste illustration illustrerer et helt trossystem. Pilene illustrerer implikationer og logisk \u00e6kvivalens. Den anden illustration viser at man typisk kon tvivler p\u00e5 en r\u00e6kke troer af gangen.<\/p>\n

1<\/a>Jeg \tmener at denne holdning kaldes internalism i kontrast til \texternalism.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Forklaring og version et af en indvending Jeg vil diskutere koherentismen forhold til regres problemet. Hvordan l\u00f8ser koherentismen regres problemet? Det g\u00f8r den ved at h\u00e6vde at en tro er begrundet iff den koherer med andre begrundede troer. Jeg har tidligere v\u00e6ret inde p\u00e5 hvad man skal forst\u00e5 ved koherer og vi s\u00e5, at det […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27],"tags":[648,1312],"class_list":["post-464","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-epistemologi","tag-koherentisme","tag-trossystem"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/464","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=464"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/464\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=464"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=464"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=464"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}