<\/p>\n
Anbefalet l\u00e6sning:<\/em><\/p>\n “Human Knowledge and the Infinite Regress of Reasons”, Peter D. Klein, link.<\/a><\/em><\/p>\n Intro<\/strong><\/p>\n Min f\u00f8rste kritik af infinitisme viste sig at ramme totalt ved siden af. I hvert fald ved siden af Peter Klein’s infinitisme. Jeg har ledt efter en bog om emnet, men kan ingen finde. Heldigvis kunne jeg godt finde en artikel af en af t\u00e6nkerne bag infinitisme (hvis der er flere end en).<\/p>\n I hans artikel g\u00f8r han det klart, at han ikke mener at vi har et uendeligt antal bevidste troer i sindet og at dette bygger p\u00e5 en misforst\u00e5else af infinitisme. Han forsvarer ogs\u00e5 infinitisme mod tre andre indvendinger, som jeg ikke vil komme ind p\u00e5 her, da jeg ikke finder dem interessante. Han kritiserer ogs\u00e5 foundationalisme og koherentisme i sin artikel og jeg er enig i disse kritikker.<\/p>\n Min indvending mod infinitisme bygger p\u00e5, at troer som man ikke har dannet sig endnu ikke kan bruges som begrundelse. For Klein kan en tro som endnu ikke har v\u00e6ret i sindet godt v\u00e6re begrundelse for en tro som er i sindet. Lad os analysere troer. Jeg mener, at man kan inddele troer i mindst disse tre kategorier:<\/p>\n a. Bevidste troer<\/p>\n b. Opbevarede troer<\/p>\n c. Potentielle troer<\/p>\n Med bevidste troer, s\u00e5 mener jeg troer som man har i sindet lige nu; som man t\u00e6nker p\u00e5. Med opbevarede troer menes der troer som er i hukommelsen og som regel kan genkaldes til bevidstheden ved at huske. Potentielle troer er dem som Klein taler om, det er troer som man f\u00f8rst vil danne sig, n\u00e5r man kommer til at lede efter en begrundelse for en eller anden tro.<\/p>\n Hvis potentielle troer kunne benyttes som begrundelse for en bevidst tro, s\u00e5 ville alle bevidste troer v\u00e6re begrundede. Lad mig demonstrere. Lad os forestille os, at jeg og Jens diskuterer. Hvis jeg har en tro eller doksastisk attitude, D, overfor en proposition, p, og min begrundelse for denne tro er p1 og p2. Jens sp\u00f8rger om hvad min begrundelse er for at tro p\u00e5 p1. Jeg opfinder<\/em> et argument best\u00e5ende af to pr\u00e6misser, p3 og p4. Jens sp\u00f8rger s\u00e5 hvad min begrundelse er for p3 og p4, til at begrunde dem, s\u00e5 opfinde jeg et nyt argument, som hvis sandt, begrunder p3 og p4. Jens sp\u00f8rger s\u00e5…<\/p>\n Mine argumenter kan v\u00e6re hvad som helst, s\u00e5 l\u00e6nge at de overholder Klein’s to principper:<\/p>\n PAC: For all x, if a person, S, has a justification for x, then for all y, if y is in the evidential ancestry of x for S, then x is not in the evidential ancestry of y for S.<\/p>\n PAA: For all x, if a person, S, has a justification for x, then there is some reason, r1, available to S for x; and there is some reason, r2, available to S for r1; etc.i<\/sup><\/a><\/p>\n Det lyder kompliceret, men PAC g\u00e5r blot ud p\u00e5, at cirkul\u00e6r r\u00e6sonnering ikke er rationelt. PAA g\u00e5r blot ud p\u00e5, at hvis man er begrundet i sin tro p\u00e5 noget, s\u00e5 er der altid en grund. Jeg er enig i begge Klein’s principper. Problemet er, at if\u00f8lge hans infinitisme, s\u00e5 kan jeg begrunde min tro p\u00e5 p i ovenst\u00e5ende diskussion med Jens med s\u00e5dan et argument her:<\/p>\n 1. Hvis ‘asldhas’ er definret af Emil, s\u00e5 er p1 og p2 begrundede.<\/p>\n 2. ‘ asldhas’ er definret af Emil.<\/p>\n 3. Ergo, p1 og p2 begrundede.<\/p>\n (1) er naturligvis blot en ad hoc begrundelse og Jens vil ikke acceptere den. Derfor finder jeg blot p\u00e5 et nyt argument:<\/p>\n 4. Hvis oahda, s\u00e5 er p3 og p4 begrundede.<\/p>\n 5. Oahda.<\/p>\n 6. p3 og p4 er begrundede.<\/p>\n Jeg kunne blive ved ad infinitum<\/em> med at finde p\u00e5 elendige argumenter, men det ville if. Klein’s infinitisme v\u00e6re en begrundelse for min attitude overfor p. Men vores intuition siger, at dette ikke er nogen god begrundelse for noget som helst og derfor er Klein’s infinitisme uenig med vores intuition.<\/p>\n