{"id":52,"date":"2007-11-18T03:01:42","date_gmt":"2007-11-18T02:01:42","guid":{"rendered":"http:\/\/deleet.dk\/?p=52"},"modified":"2007-11-18T03:01:42","modified_gmt":"2007-11-18T02:01:42","slug":"kort-om-grundantagelser","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=52","title":{"rendered":"Kort om grundantagelser – del 1"},"content":{"rendered":"

Af Emil Kirkegaard<\/em><\/p>\n

N\u00e5r man diskuterer s\u00e5 vil man af og til opleve, at selv efter en lang og god diskussion, s\u00e5 er man stadig uenige. Det er typisk p\u00e5 dette tidspunkt hvor man bliver enige om at v\u00e6re uenige, s\u00e5 at sige. Vi har alle et verdensbillede, et syn p\u00e5 verden. Hos de fleste mennesker er dette ikke gennemt\u00e6nkt, og er bare kommet hen af vejen, ved en slags evolution.<\/p>\n

Generelt set s\u00e5 er det s\u00e5dan, at de f\u00f8rste ting man fik at vide, er ens grundsten, ens byggesten, som alle andre ting skal tilpasses til at passe med. Dette er mest tydeligt ved religion, er man opdraget til at v\u00e6re en meget troende kristen, s\u00e5 er det sj\u00e6ldent at man giver slip p\u00e5 det. Hvad der kommer ind med ske, bliver inde.<\/p>\n

Problemet med disse grundsten er, at de ikke er andet end almindelige sten, de er ikke specialdesignede til at ligge nederst. De blev heller ej valgt med omhyggelighed, men n\u00e6rmere tilf\u00e6ldighed alt efter hvad man lige h\u00f8rte f\u00f8rst. Derfor er det intet under, at de heller ikke g\u00f8r et s\u00e6rligt godt arbejde, som grundsten for ens verdensbillede.<\/p>\n

Analogien er at alle ideer i vores verdensbillede er sten, og at disse sten hviler p\u00e5 nogle andre sten nedenunder, for at undg\u00e5 en uendelighed af ideer, s\u00e5 m\u00e5 der v\u00e6re nogle grundsten, som ligger nederst. Disse grundsten kaldes aksiomer indenfor logikken og jeg vil benytte samme ord her.<\/p>\n

Ord som “fornuftigt” og “rationelt” afh\u00e6nger af hvilke aksiomer man har, for noget kan ikke siges at v\u00e6re rationelt alene, det kan kun v\u00e6re rationelt i forhold til noget andet, og ordene er derfor relative<\/em>. Relative til vores aksiomer. Et s\u00e5dant aksiom kunne v\u00e6re “logikkens tre love er sande”. Kan dette aksiom begrundes? Tvivlsomt, fordi at alle fors\u00f8g p\u00e5 at forklare noget vil benytte sig af logikkens love, og dermed vil man benytte sig af cirkul\u00e6r logik (at antage sin konklusion). Dette er vigtigt at huske n\u00e5r man debatterer guds eksistens, fordi at religi\u00f8se har det med at smide gud derhen hvor den ikke den modbevises, fx ved at h\u00e6vde at den er uden for logik – hvilket jo s\u00e5 betyder at den b\u00e5de kan findes og ikke findes p\u00e5 en gang. Selv de mest religi\u00f8se vil ikke acceptere dette, og m\u00e5 derfor forkaste deres forsvar.<\/p>\n

Man har naturligvis flere aksiomer end logik. Det virker som en god ide, at man b\u00f8r v\u00e6lge aksiomer ud fra, hvad der forklarer mest fakta, dvs. forklarer flest kendsgerninger og observationer. Et s\u00e5dant aksiom kunne v\u00e6re, “vores sanser er brugbare”. Her kunne man indvende, at det sagtens er muligt at snyde disse sanser, ved fx. illusioner, og at de derfor ikke altid er brugbare og hypotetisk set aldrig kunne v\u00e6re det – matrix effekten. Dette er forkert, man kommer til at forvirre hjernens tolkning <\/em>af dataene for en sans, hvilket den ikke er. Sansedata kommer direkte fra en af de fem sanser, synssansen, lugtesansen, f\u00f8lesansen, smagesansen og h\u00f8resansen.<\/p>\n

Et andet aksiom som vi tog for givet f\u00f8r, er “verden findes”, da det sagtens kunne forestilles at verden ikke fandtes. Verden er her brugt med en anden definition, end normalt. Den normale definition er “alt der findes”, men her er der tale om verden eksklusiv en selv – verden udenfor sindet, den objektive verden, en verden der er uafh\u00e6ngig af personen der iagttager den. Forestillingen om at kun en selv findes kaldes solipsisme. Dette aksiom forklarer ikke s\u00e6rlig mange data i verden, den fort\u00e6ller os bare, at det er fantasi, hvilket ingen forklaring er og hvor kom fantasien fra?<\/p>\n

En forklaring er en opbrydning af data, til mindre dele, som udfolder sig i genkendelige m\u00f8nstre. Af samme grund er der heller ingen forklaring at forklare biologiens diversitet med “gudgjordedet”, for vi har ikke splittet det op i mindre dele og vi har ikke fundet nogle m\u00f8nstre.<\/p>\n

Et tredje og meget vigtigt aksiom er kausalforbindelser – ideen om \u00e5rsag og virkning. Uden det aksiom kunne man ikke blive klogere p\u00e5 noget som helst i naturen, da alle begivenheder ville v\u00e6re isolerede og ingenting havde med hinanden at g\u00f8re. Det er heller ej muligt at bevise, at alting har en \u00e5rsag. Og hvis en begivenhed ingen \u00e5rsag havde, s\u00e5 kunne vi stadig ikke vide det. Alligevel er man n\u00f8dt til at antage dette, for at blive klogere p\u00e5 verden.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Emil Kirkegaard N\u00e5r man diskuterer s\u00e5 vil man af og til opleve, at selv efter en lang og god diskussion, s\u00e5 er man stadig uenige. Det er typisk p\u00e5 dette tidspunkt hvor man bliver enige om at v\u00e6re uenige, s\u00e5 at sige. Vi har alle et verdensbillede, et syn p\u00e5 verden. Hos de fleste […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27],"tags":[69,486,489,1759],"class_list":["post-52","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-epistemologi","tag-aksiom","tag-grundantagelser","tag-gud","tag-logik-filosofi"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/52","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=52"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/52\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=52"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=52"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=52"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}