{"id":55,"date":"2007-11-26T19:31:05","date_gmt":"2007-11-26T18:31:05","guid":{"rendered":"http:\/\/deleet.dk\/?p=55"},"modified":"2007-11-26T19:31:05","modified_gmt":"2007-11-26T18:31:05","slug":"kort-om-grundantagelser-del-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=55","title":{"rendered":"Kort om grundantagelser – del 2"},"content":{"rendered":"

Af Emil Kirkegaard<\/em><\/p>\n

Introduktion<\/strong><\/p>\n

I min tidligere artikel om grundantagelser n\u00e6vnte jeg at fornuft eller rationalitet er relativt til nogle aksiomer. Jeg vil i denne artikel fors\u00f8ge at videreudvikle forst\u00e5elsen og grundlaget for det fornuftige eller rationelle. Ordene betyder det samme, men fornuft har nogle andre betydningen i hverdagen, som kan skabe forvirring (fx han er en fornuftig ung mand), derfor vil jeg udelukkende benytte mig af rationelt.<\/p>\n

Opstilling<\/strong><\/p>\n

Jeg har tidligere foresl\u00e5et en r\u00e6kke aksiomer. Jeg vil nu fors\u00f8ge at stille det mere overskueligt op, for at v\u00e6re tro imod min filosofi om overskuelig og forst\u00e5elig argumentation. Aksiomerne er opstillet efter hvilken r\u00e6kkef\u00f8lge de ligger i, de \u00f8verste ligger nederst. R\u00e6kkef\u00f8lgen er n\u00f8dvendig, fordi at nogle aksiomer er n\u00f8dvendige eller vigtigere for andre aksiomer.<\/p>\n

    \n
  1. Logik.\n
      \n
    1. Loven om identifikation A=A, en ting er altid lig sig selv.<\/li>\n
    2. Loven om det ekskluderede midtpunkt Enten A eller ~A (~ er anvendt \t\tsom “ikke”)<\/li>\n
    3. Loven om ingen-selvmodsigelser. Noget kan ikke v\u00e6re A og ~A \t\tp\u00e5 en gang.<\/li>\n
    4. L\u00e6ren om gyldig argumentation – deduktion.<\/li>\n
    5. Kausalforbindelser.<\/li>\n
    6. Sparsommeligheds princippet – Occams ragekniv.<\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n
    7. Aksiomer b\u00f8r antages efter hvor meget de forklarer i verden \teller hj\u00e6lper med at forklare – abduktion.<\/li>\n
    8. Empirisme. Sansedata\/sanseindput forklarer verden bedst.\n
        \n
      1. Induktion.<\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n
      2. Rationalisme. Det er kun fornuftigt at tro p\u00e5 A, hvis der \tforel\u00e6gger evidens for det, eller hvis man kan deducere sig \tfrem til en slutning baseret p\u00e5 pr\u00e6misser der stammer \tfra sansedata.<\/li>\n<\/ol>\n

        Begrundelse for opstilling<\/strong><\/p>\n

        1.<\/p>\n

        Som argumenteret for i del 1, s\u00e5 er logikken n\u00f8dvendig at forudantage for overhovedet at diskutere og analysere emnet. Jeg har her gjort det mere eksplicit hvad jeg forst\u00e5r ved logikkens tre love, samt tilf\u00f8jet l\u00e6ren om gyldig argumentation, som jeg havde forglemt mig tidligere. Jeg har lagt kausalforbindelser under logik, fordi at de er en n\u00f8dvendig antagelse at lave, hvis man ikke vil anse naturen som en stor tilf\u00e6ldighed. Som p\u00e5peget tidligere kan det v\u00e6re, at ikke alt har en kausalforbindelse, men i givet fald ville vi ikke kunne vide det. Endeligt har jeg tilf\u00f8jet sparsommeligheds princippet eller Occams Ragekniv, som siger, at man ikke b\u00f8r lave flere antagelser end det er n\u00f8dvendigt. I praksis betyder det, at hvis to forklaringer forklarer lige meget, s\u00e5 skal man v\u00e6lge den simpleste – i.e. den der antager mindst.<\/p>\n

        2.<\/p>\n

        Ligesom logikken blev denne ogs\u00e5 n\u00e6vnt i del 1. Grunden til at den kommer lige efter logik, er at vi skal bruge nogle regler <\/em>for hvilke aksiomer vi b\u00f8r benytte – det ville s\u00e5 sandelig v\u00e6re dumt at antage for mange, for hvert aksiom begr\u00e6nser vores falsifikation, vores mulighed for at vide om vi tager fejl, thi man kan aldrig vide om et aksiom er forkert, for det er antaget rigtigt.<\/p>\n

        3.<\/p>\n

        Empirisme. Dette trin er vores grundl\u00e6ggende m\u00e5de at finde viden p\u00e5. Historisk set har der v\u00e6ret flere forskellige bud p\u00e5 dette, men de to jeg vil koncentrere mig om er striks rationalisme og empirisme.<\/p>\n

        Striks rationalisme er ideen om at vi, uden at benytte os af erfaringer om verden kan deducere os til nogle logiske sandheder. Dette kr\u00e6ver dog en grundlag, som et helt (100%) sikkert. Der er flere der har fors\u00f8gt at l\u00e6gge et grundlag for rationalismen, men Descartes er nok den mest ber\u00f8mte med hans Cogito ergo sum<\/em>, eller, jeg t\u00e6nker derfor er jeg. Hans argumentet lyder intuitivt meget overbevisende, men hvis man skriver det op i eksplicitte pr\u00e6misser, bliver det straks mere tvivlsomt:<\/p>\n

        P1. Alt der t\u00e6nker, findes<\/p>\n

        P2. Jeg t\u00e6nker.<\/p>\n

        C1. Ergo findes jeg.<\/p>\n

        Ingen af disse pr\u00e6misser kan begrundes uden at benytte sig af en erfaring, s\u00e5 sk\u00f8nt de lyder meget intuitivt korrekte, s\u00e5 er de ikke nok til at etablere rationalismen.<\/p>\n

        Empirismen er ideen om, at den bedste m\u00e5de at blive klogere p\u00e5 verden, er at erfare den. Dvs. ved at udf\u00f8re eksperimenter. Dette er et af naturvidenskabens grundsten, som har vist sig at v\u00e6re yderst frugtfuld. Man skal dog ikke haste sig til at tro, at empirismen ignorerer rationalismen. Det er ikke muligt at teste sig frem til alting i verden af praktiske grunde. Derfor er en anden l\u00f8sning n\u00f8dvendig.<\/p>\n

        Hvis man kunne opstille nogle regler for hvordan naturen opf\u00f8rer sig ud fra tidligere erfaringer, s\u00e5 er det n\u00f8dvendigt at antage, at naturen er konservativ<\/em>, at den ikke pludseligt \u00e6ndre sig uden grund og at tidligere erfaringer i naturen kan fort\u00e6lle os noget om, hvordan naturen i fremtiden vil opf\u00f8re sig, dette er kendt som induktion eller induktiv logik. Nuvel er induktion ikke fejlfri, dvs. den kan f\u00f8re os til at lave forkerte slutninger modsat deduktiv logik, hvor konklusionerne n\u00f8dvendigvis f\u00f8lger. Dette sker n\u00e5r vi drager en forhastet konklusion ud fra et utilstr\u00e6kkeligt antal erfaringer, som s\u00e5 viste sig ikke at v\u00e6re repr\u00e6sentative for hele billedet. Jf. eksemplet med sorte of hvide svaner, der er kendt som det induktive problem (eng. problem of induction).<\/p>\n

        4.<\/p>\n

        Noget er rationelt at tro, hvis der er en god empirisk baseret grund til at tro det.<\/p>\n

        Andre verdenssyn bruger ogs\u00e5 rationalisme, men med andre pr\u00e6misser, aksiomer end jeg. Derfor kan man ikke sige at noget fra et andet verdensbillede er rationelt eller irrationelt f\u00f8rend at man er blevet enige om fundamentet, alts\u00e5 om hvordan man afg\u00f8rer hvad der er irrationelt eller ej.<\/p>\n

        Valg mellem aksiomer eller grupper af aksiomer (fundamenter)<\/strong><\/p>\n

        Hvis man st\u00e5r og skal v\u00e6lge i mellem flere s\u00e6t aksiomer, fundamenter, s\u00e5 vil jeg foresl\u00e5 tre metoder til at v\u00e6lge det bedste:<\/p>\n

          \n
        1. V\u00e6lg det der forklarer mest sansedata. At forst\u00e5 og \tforklare verden er det ultimative m\u00e5l for et fundament.<\/li>\n
        2. V\u00e6lg det der er mest sparsommeligt med aksiomer. \tSparsommeligheds princippet.<\/li>\n
        3. V\u00e6lg det der ikke er selvmodsigelse eller inkonsistent. Loven \tom ingen-selvmodsigelse.<\/li>\n<\/ol>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

          Af Emil Kirkegaard Introduktion I min tidligere artikel om grundantagelser n\u00e6vnte jeg at fornuft eller rationalitet er relativt til nogle aksiomer. Jeg vil i denne artikel fors\u00f8ge at videreudvikle forst\u00e5elsen og grundlaget for det fornuftige eller rationelle. Ordene betyder det samme, men fornuft har nogle andre betydningen i hverdagen, som kan skabe forvirring (fx han […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27],"tags":[69,446,486,1759],"class_list":["post-55","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-epistemologi","tag-aksiom","tag-fundament","tag-grundantagelser","tag-logik-filosofi"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/55","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=55"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/55\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=55"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=55"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=55"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}