<\/p>\n
Anbefalet l\u00e6sning:<\/p>\n
The Analytic\/Synthetic distinction<\/em>, SEP, link<\/a><\/p>\n Analytic-synthetic distinction<\/em>, Wikipedia, link<\/a><\/p>\n The analytic\/synthetic distinction<\/em>, IEP, link<\/a><\/p>\n Intro<\/strong><\/p>\n Forleden skrev jeg om et argument for moralsk non-kognitivisme hvis ene pr\u00e6mis var denne tvedeling.1<\/sup><\/a> Dog gjorde jeg opm\u00e6rksom p\u00e5, at jeg endnu ikke havde analyseret denne skelnen til bunds eller i nogen dybde generelt. Jeg havde blot l\u00e6st om den flere steder, og fundet at den virkede<\/em> sand.<\/p>\n Dette vil jeg g\u00f8re godt igen ved at analysere skelnen. Min udgangsposition er at den virker sand. Dog har jeg l\u00e6st SEP’s artikel om den, men jeg synes ikke, at den gav klare argumenter for eller mod. Derfor vil min argumentation formentlig v\u00e6re original (eller konvergent). Da min tid er sparsom, s\u00e5 er jeg n\u00f8dt til at diskutere en del af problemet af gangen. I denne artikel vil jeg se p\u00e5 om “r\u00f8d er en farve” er en analytisk proposition. Denne proposition er hentet fra SEP’s eksempler.<\/p>\n Definition (a)<\/strong><\/p>\n Mit bedste bud p\u00e5 en definition er umiddelbart, at analytiske propositioner er dem der er sande eller falske alene i kraft af definitioner:<\/p>\n a. En proposition er analytisk kun hvis, at den er sand eller falsk alene i kraft af definitioner.<\/p>\n Syntetiske propositioner er dem som st\u00e5r i kontrast til analytiske. For at g\u00f8re analysen mere simpel, s\u00e5 vil jeg lade deres definition v\u00e6re en kontrast definition til (a), i.e. syntetiske propositioner er dem som ikke er analytiske.<\/p>\n N\u00e6ste skridt er at unders\u00f8ge om (a) giver rigtige resultater. En m\u00e5de hvorp\u00e5 man kunne unders\u00f8ge dette, er at tage nogle propositioner som man ved er analytiske og s\u00e5 se hvad (a) implicerer, at de er. Hvis der er overensstemmelse, s\u00e5 er (a) blevet bekr\u00e6ftet. Hvis der er uoverensstemmelse(r), s\u00e5 er (a) blevet afkr\u00e6ftet.<\/p>\n Der er problemer med ovenst\u00e5ende fremgangsm\u00e5de. Hvordan ved man at en proposition er analytisk f\u00f8r<\/em> at man har fundet ud af hvordan der skal skelnes mellem dem? Intuition er det svaret man plejer at f\u00e5, men hvorfor kan intuition give begrundelse i denne kontekst? Biologi fort\u00e6ller os, at intuition ikke er tilpasset til at l\u00f8se filosofiske problemstillinger og der ser ikke ud til at v\u00e6re nogen grund til at tro, at den er god til det. Hvis noget, s\u00e5 er folks intuitioner ofte uenige, og hvad kan man s\u00e5 bruge dem til?<\/p>\n Analyse af (a)<\/strong><\/p>\n Lad os se p\u00e5 nogle lette propositioner for (a):<\/p>\n 1. Alle d\u00f8de personer er ikke levende.<\/p>\n 2. Alle m\u00e6nd er voksne.<\/p>\n 3. R\u00f8d er en farve.<\/p>\n (1) er ganske let, da “d\u00f8d” er defineret som “ikke-levende”. Levende er dog ikke defineret som “ikke-d\u00f8d”, thi s\u00e5 ville vi have en cirkeldefinition. “Levende” er formentlig (jeg er ikke s\u00e6rlig viden p\u00e5 omr\u00e5det) defineret som at der er hjerneaktivitet. S\u00e5ledes implicerer (a) at (1) er analytisk og vores intuition er enig.<\/p>\n (2) er ogs\u00e5 nem. Da “m\u00e6nd” er flertal af “mand” og “mand” betyder “person af hank\u00f8n hvis alder er \u2265 18 \u00e5r”. S\u00e5 kan (2) laves om til “Alle personer af hank\u00f8n hvis alder er \u2265 18 \u00e5r er voksne”. “Voksne” er flertal af “voksen” som betyder “hvis alder er \u2265 18 \u00e5r”. Derfor betyder (2) at “Alle personer af hank\u00f8n hvis alder er \u2265 18 \u00e5r alder er \u2265 18 \u00e5r”. (2) er derfor analytisk og er analyseret som implikation af (a). (a) er dermed bekr\u00e6ftet.<\/p>\n (3) er besv\u00e6rlig. Jeg har spurgt mig lidt omkring og fundet at nogle mener at den er analytisk (efter at jeg forklarede dem hvad analytisk bet\u00f8d) og nogle mener at den er syntetisk.<\/p>\n Oprindeligt analyserede jeg mig frem til, at (3) ikke s\u00e5 ud til at v\u00e6re analytisk. Dette var fordi, at jeg anvendte min egen definition af r\u00f8d. Jeg har ogs\u00e5 pr\u00f8vet en dansk ordbog som ikke gav nogle brugbare resultater. Derefter pr\u00f8vede jeg en engelsk ordbog (dictionary.com). Denne gav resultat, at (3) er<\/em> analytisk sand. Her er hvorfor:<\/p>\n F\u00f8rst sorterede jeg de definitioner fra som ikke var relevante. Derefter tilbage var der:<\/p>\n 1. any of various colors resembling the color of blood; the primary color at one extreme end of the visible spectrum, an effect of light with a wavelength between 610 and 780 nm.2<\/sup><\/a><\/p>\n Hvis man s\u00e6tter en overs\u00e6ttelse af 1(a-c) ind i (3), s\u00e5 vil det vise os at (3) er analytisk sand:<\/p>\n 1a. “any of various colors resembling the color of blood is a color” Det bem\u00e6rkes, at det er vigtigt hvilken definition man tager. Men hvilken definition er “rigtig”? Alle. Men det meste tekst er skrevet med en bestemt definition i sinde, s\u00e5 det er denne der er rigtig i denne kontekst. For at finde definitioner som er sande i mange kontekster, s\u00e5 b\u00f8r man bruge et st\u00f8rre opslagsv\u00e6rk som jeg gjorde. Disse rapporterer hvordan ordet bliver brugt generelt, en s\u00e5kaldt leksikalsk definition. En s\u00e5dan har en stor sandsynlighed for at v\u00e6re sand i konteksten.<\/p>\n Der er et et metodologisk problem. Hvis vi analyserede “r\u00f8d er en farve” 100 gange og ikke fandt, at den var sand alene i kraft af sin definition, ville vi s\u00e5 have grund til at tro, at den ikke er sand i kraft af sin definition? M\u00e5ske. Det kunne v\u00e6re, at vi ikke havde analyseret godt nok. Men selv hvis vi analyserede propositionen 100 gange ud fra bedste evne, s\u00e5 er det stadig ikke sikkert indenfor nogen gr\u00e6nse, at det er tilf\u00e6ldet, at man ikke kan<\/em> analysere den til at v\u00e6re analytisk.<\/p>\n Det er interessant at bem\u00e6rke, at (a) implicerer, at alle negationer til analytisk sande udsagn er selvmodsigende.<\/p>\n Lad os se en proposition til:<\/p>\n 4. Hvis Holm dr\u00e6bte Sik, s\u00e5 er Sik d\u00f8d.<\/p>\n Er dette sandt? Sandsynligvis. Men det bem\u00e6rkes, at det kun n\u00f8dvendigvis er sandt, hvis at man g\u00f8r sig en antagelse som m\u00e5ske ikke er med i definitionen af ‘d\u00f8d’, nemlig irreversibilitet. Hvis man ikke g\u00f8r sig denne antagelse, s\u00e5 f\u00f8lger (4) ikke. Jeg uddyber: “Hvis Holm dr\u00e6bte Sik” betyder, at hvis Holm for\u00e5rsagede at Sik d\u00f8de ved tid t1. “s\u00e5 er Sik d\u00f8d”, betyder at Sik er d\u00f8d ved tid 2. Tidsforskellen g\u00f8r forskellen. Hvis t1 og t2 ikke refererer til det samme tidspunkt, s\u00e5 er det muligt, at Sik er levende igen. Vi husker p\u00e5, at dette kun er tilf\u00e6ldet, hvis man ikke antager irreversibilitet.<\/p>\n For at finde ud af om (4) er analytisk sand, s\u00e5 skal vi derfor se p\u00e5 nogle definitioner af ‘d\u00f8d’:<\/p>\n 1. no longer living; deprived of life: dead people; dead flowers; dead animals.<\/p>\n 2. brain-dead.<\/p>\n 3. not endowed with life; inanimate: dead stones.3<\/sup><\/a><\/p>\n Vi ser, at 1-3 ikke indeholder noget om, at d\u00f8den er irreversibel. F\u00f8lgende heraf, g\u00e6lder det s\u00e5, at (4) ikke er analytisk sand. Den er dog stadig sand, men det er fordi at d\u00f8den faktisk<\/em> er irreversibel.<\/p>\n Vi har set, at (a) kan bruges til at unders\u00f8ge om en proposition er analytisk med hj\u00e6lp fra et st\u00f8rre opslagsv\u00e6rk. Det er bem\u00e6rket at der er visse metodologiske problemer. <\/strong>Priam facie er der ingen grund til at tvivle p\u00e5 validiteten af analytisk-syntetisk skelnen.<\/p>\n S\u00f8gningen efter et modeksempel<\/strong><\/p>\n En effektiv m\u00e5de at teste en p\u00e5stand p\u00e5, er at lede efter modeksempler. I dette tilf\u00e6lde ville et effektivt modeksempel v\u00e6re en proposition som hverken er analytisk eller syntetisk. Givet at syntetisk er defineret som negationen af analytisk, s\u00e5 tvivler jeg p\u00e5, at det er muligt at finde et modeksempel. Mit argument er:<\/p>\n 1. Enten er en propositioner sand per definition eller ogs\u00e5 er den ikke.<\/p>\n 2. Alle propositioner som er sande per definition er analytiske.<\/p>\n 3. Alle propositioner som ikke er sande per definition er syntetiske.<\/p>\n 4. Enten er en proposition analytisk eller syntetisk.<\/p>\n (2) og (3) er blot definitioner. (1) virker umiddelbart ubetvivlelig, da den f\u00f8lger af loven om den ekskluderede midte.4<\/sup><\/a> Men alligevel kan den godt betvivles. Det kunne v\u00e6re, at “en proposition er sand per definition” er usammenh\u00e6ngende eller meningsl\u00f8s. Jeg er ikke bekendt med nogen grund til at tro dette.<\/p>\n Definition (b)<\/strong><\/p>\n Selvom min analyse af (a) har vist, at den virker sand, s\u00e5 betyder det ikke at diskussionen er forbi. Jeg har overvejet om det m\u00e5ske er muligt og produktivt at definere analytisk ud fra syntetisk i stedet for omvendt. Dette ville fungere s\u00e5ledes:<\/p>\n b. Alle syntetiske propositioner er sande hvis de korresponderer med verden.5<\/sup><\/a><\/p>\n Og derefter:<\/p>\n b’. Alle analytiske propositioner er ikke sande hvis de korresponderer med verden.<\/p>\n (b’) lyder ganske ikke-plausibel, da den skriver, at hvis analytiske propositioner korresponderer med verden, s\u00e5 er de falske! Men det er meningsl\u00f8st at snakke om at analytiske udsagn korresponderer med verden, s\u00e5 (b’) og dermed (b) virker som en d\u00e5rlig ide.<\/p>\n Konklusion<\/strong><\/p>\n Jeg konkluderer gennem en analyse, at jeg ikke har fundet tilstr\u00e6kkelig <\/em>grund til at tvivle p\u00e5 analytisk-syntetisk skelnen.<\/p>\n 1<\/a>Fejl \tteori eller non-kognitivisme – et argument,<\/em> Emil Kirkegaard, \tlink<\/a><\/p>\n 2<\/a>http:\/\/dictionary.reference.com\/search?q=red<\/a><\/p>\n 3<\/a>http:\/\/dictionary.reference.com\/browse\/dead<\/a><\/p>\n 4<\/a>http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Law_of_excluded_middle<\/a><\/p>\n
\n1b. “the primary color at one extreme end of the visible spectrum is a color”
\n1c. “an effect of light with a wavelength between 610 and 780 nm. is a color”.<\/p>\n