Kristendommen er en slave religion – Logos<\/p>\n
Af Emil Kirkegaard<\/em><\/p>\n Jeg vil argumentere for, at kristendommen er en slavereligion pga. tre ting:<\/p>\n 1.<\/p>\n Hvis man \u00f8nskede at skabe et samfund, hvor befolkningen overholder loven, s\u00e5 kunne man v\u00e6lge at have en stor m\u00e6ngde ordensud\u00f8vere, der holder \u00f8je med befolkningen og straffer dem om n\u00f8dvendigt. Deres blotte tilstedev\u00e6relse er ogs\u00e5 en faktor, da den skaber en iboende frygt for at blive opdaget og at det f\u00f8lgeligt ikke kan betale sig at fors\u00f8ge med noget kriminelt. Denne taktik er dog kr\u00e6vende i resurser, da den kr\u00e6ver en stor m\u00e6ngde mennesker der kun har til form\u00e5l at holde befolkningen inden for lovens rammer, disse mennesker kunne bruges til andre form\u00e5l.<\/p>\n Hvis man skulle optimere noget, s\u00e5 ville man f\u00f8rst kikke p\u00e5 ud\u00f8verne. Er det muligt at sk\u00e6re i deres antal? En kl\u00f8gtig person vil hurtigt se, at det er frygten der holder befolkningen p\u00e5 plads, ikke selve ordensmagten, thi den skaber blot frygten. Hvis man p\u00e5 en eller anden m\u00e5de kunne skabe en ide om, at der altid bliver holdt \u00f8je med en, s\u00e5 kunne man sk\u00e6re kraftigt ned i antallet af n\u00f8dvendige ordensud\u00f8vere – den altseende gud er f\u00f8dt.<\/p>\n Den anden ting man ville kikke p\u00e5 er straffen. Straffen er n\u00f8dvendig for frygten, for uden straffen er der intet at frygte. Samtidig \u00f8nsker vi ikke at bruge for mange resurser p\u00e5 at straffe folk, thi de kunne bruges til noget andet. Hvis man kunne give folk en ide om, at straffen var utrolig h\u00e5rd, s\u00e5 ville frygten intensiveres, thi man bliver jo altid set af den altseende gud – helvede er f\u00f8dt.<\/p>\n Derfor er det mere bedre at f\u00e5 gud til at holde \u00f8je, i stedet for ordensmagten.<\/p>\n 2.<\/p>\n I et samfund er der typisk en meget ulige magtfordeling, is\u00e6r i de \u00e6ldre samfund, der ofte var enev\u00e6ldige eller lign. Dem der har magten, ville v\u00e6re interesseret i at beholde den, derfor m\u00e5tte der noget til for at holde befolkningen yderlige p\u00e5 plads. Hvis man kunne give dem den ide, at de ikke har lyst til materielle goder, s\u00e5 ville det v\u00e6re meget nemmere selv at tage dem alle, udover dem der er strengt n\u00f8dvendige for overlevelsen.<\/p>\n Effekten kunne skabes med den ide vi allerede skabte tidligere, nemlig gud. Hvis denne gud nu var imod materielle goder, og ville straffe befolkningen for at have dem, s\u00e5 ville det v\u00e6re meget nemmere. Jesus sagde:<\/p>\n v19 Saml jer ikke skatte p\u00e5 jorden, hvor m\u00f8l og rust fort\u00e6rer, og hvor tyve bryder ind og stj\u00e6ler. v20 Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken m\u00f8l eller rust fort\u00e6rer, og hvor tyve ikke bryder ind og stj\u00e6ler. v21 For hvor din skat er, d\u00e9r vil ogs\u00e5 dit hjerte v\u00e6re. <\/em><\/p>\n Vi har allerede tidligere skabt ideen om den tvedelte verden, den rigtige verden og en verden hvor man bliver straffet eller bel\u00f8nnet alt efter hvor godt man har fulgt de love som magtindehaverne havde lavet. Det virkede ogs\u00e5 som en god ide, at love befolkningen en bel\u00f8nning for deres arbejde med at overholde lovene – og var himlen f\u00f8dt.<\/p>\n Der var ogs\u00e5 en fornuftig grund til at fors\u00f8dne befolkningen endnu mere, thi man havde jo taget alle deres materielle goder fra dem og lovet dem det gode i himlen. En lille finesse manglede dog stadig: Ideen om frelsen og dermed bel\u00f8nningen var n\u00e6r, derfor er biblen fyldt med referencer om at frelsen er n\u00e6r.<\/p>\n 3.<\/p>\n Man havde ogs\u00e5 brug for at i st\u00f8rre grad kunne kontrollere befolkningens bev\u00e6gelser, hvis man nu fx skulle ud i en krig, s\u00e5 ville det v\u00e6re godt at kunne give en bedre begrundelse end “fordi jeg siger det”, ideen om en gud, en overm\u00e6gtig person, kunne ogs\u00e5 benyttes til dette form\u00e5l. Det kr\u00e6vede blot, at ikke alle kunne tale med denne gud, men kun nogle f\u00e5 som stod magtindehaveren n\u00e6rt – pr\u00e6sterne var f\u00f8dt.<\/p>\n Med disse pr\u00e6ster kunne man lade som om, at man modtog ordre fra gud, og give dem til befolkningen. Samtidig havde man allerede givet befolkningen den ide, at hvis de udf\u00f8rte guds ordre, s\u00e5 blev de bel\u00f8nnet, selv om de d\u00f8de. Vi ser her en minimeret frygt for d\u00f8den, som g\u00f8r soldater i krige mindre bange, og dermed mere effektive. Som en ekstra gevinst, s\u00e5 passede den glimrende til de evolution\u00e6re instinkter som mennesket har, nemlig overlevelsesinstinktet – liv efter d\u00f8den var f\u00f8dt.<\/p>\n Til sidst, s\u00e5 var det ogs\u00e5 vigtigt at kunne bevare magten, dette kunne g\u00f8res ved at f\u00e5 gud til at beordre befolkningen, at opr\u00f8r var st\u00e6rkt imod guds \u00f8nsker. Paulus skriver i romerbrevet kap. 13:<\/p>\n v1 Alle skal underordne sig under de myndigheder, som st\u00e5r over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud. v2 Den, som s\u00e6tter sig op imod dem, der har en myndighed, st\u00e5r derfor Guds ordning imod, og de, der g\u00f8r det, vil p\u00e5drage sig dom. v3 De styrende skal jo ikke skr\u00e6mme dem, der g\u00f8r det gode, men dem, der g\u00f8r det onde. Vil du slippe for at frygte myndighederne, s\u00e5 g\u00f8r det gode, og du vil blive rost af dem; v4 for de er Guds tjenere til dit eget bedste. Men g\u00f8r du det onde, m\u00e5 du frygte. Ikke for ingenting b\u00e6rer myndighederne sv\u00e6rd; de er Guds tjenere og skal lade vreden ramme dem, der g\u00f8r det onde. v5 Derfor skal man underordne sig, ikke kun for vredens, men ogs\u00e5 for samvittighedens skyld. v6 Derfor betaler I jo ogs\u00e5 skat, og de styrende er Guds tjenere, n\u00e5r de tager vare p\u00e5 det. v7 Giv alle, hvad I skylder dem: den, der har krav p\u00e5 skat, skat; den, der har krav p\u00e5 told, told; den, I skylder frygt, frygt; den, I skylder \u00e6re, \u00e6re. <\/em><\/p>\n Konklusionen er dermed meget tydelig – kristendommen ER en slavereligion.<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Kristendommen er en slave religion – Logos Af Emil Kirkegaard Jeg vil argumentere for, at kristendommen er en slavereligion pga. tre ting: Moralske love Anti-materielle goder Autoritet 1. Hvis man \u00f8nskede at skabe et samfund, hvor befolkningen overholder loven, s\u00e5 kunne man v\u00e6lge at have en stor m\u00e6ngde ordensud\u00f8vere, der holder \u00f8je med befolkningen og […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[489,667,1767,1165],"class_list":["post-59","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-religion-filosofi","tag-gud","tag-kristendommen","tag-religion-filosofi","tag-slave"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/59","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=59"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/59\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=59"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=59"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=59"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}\n