Jeg har tidligere skrevet om sprogets funktion og argumenteret for at det prim\u00e6rt er kommunikation. Med kommunikation forst\u00e5r jeg overf\u00f8rsel af information. Et godt sprog ville s\u00e5ledes v\u00e6re et sprog som er god til at overf\u00f8re information fra en person til en anden person (eller flere personer). Dette kan foreg\u00e5 gennem flere medier. Det er muligt at et sprog er godt til e.g. skrift men d\u00e5rligt til tale.<\/p>\n
Dog kan der konstrueres nogle argumenter mod positionen at sprogets vigtigste funktion er informationsoverf\u00f8rsel. Her er to af dem.<\/p>\n
Argument 1<\/strong><\/p>\n 1. Sproget b\u00f8r v\u00e6re s\u00e5dan s\u00e5, at det er en kilde til sjov.<\/p>\n 2. Hvis sproget har meget kludder, s\u00e5 at det er en kilde til sjov.<\/p>\n 3. Ergo, sproget b\u00f8r have meget kludder.<\/p>\n Med kludder skal man forst\u00e5 uregelm\u00e6ssige ord (b\u00f8jninger), dobbeltbetydninger, metaforer etc.<\/p>\n Bem\u00e6rk, at argument (1) og andre s\u00e5kaldte handlingsargumenter, er meget sv\u00e6re at opstille s\u00e5 de fremst\u00e5r eksplicit gyldige. Jeg tror at (1) er gyldigt, men at sproget g\u00f8r det sv\u00e6rt at demonstrere dette tydeligt. Hvis nogen ved hvordan eller har en ide til at skrive det p\u00e5 en bedre m\u00e5de, s\u00e5 kontakt mig.<\/p>\n Grunden til at sproget b\u00f8r v\u00e6re s\u00e5dan, at det er en kilde til sjov er formentlig at personen holder meget af sproghumor (som jeg g\u00f8r).<\/p>\n Argument 2<\/strong><\/p>\n 1. Sproget b\u00f8r v\u00e6re s\u00e5dan, at det er i stand til at udtrykke menneskers meninger og f\u00f8lelser godt.<\/p>\n 2. Et kludret sprog er bedst til at udtrykke menneskers meninger og f\u00f8lelser godt.<\/p>\n 2. Ergo, sproget b\u00f8r v\u00e6re kludret.<\/p>\n Med kludret menes der det samme som ovenover (kludder).<\/p>\n Begrundelsen for f\u00f8rste pr\u00e6mis er formentlig, at menneskers meninger og f\u00f8lelser ikke er klare og “logiske” (det som folk normalt mener n\u00e5r de siger det), og derfor ikke kan udtrykkes i et klart og tydeligt sprog (tvivlsom slutning). Det kr\u00e6ver, derfor, metaforer og andre vage udtryksformer (cf. lyrik) for at kunne bruges til at udtrykke sig ordentligt med.<\/p>\n M\u00e5ske for\u00e5rsager menneskers d\u00e5rlige evne til at v\u00e6re tydelige og klare i sindet at sproget er uklart. Dette ser ud til at v\u00e6re generelt troet. Men det er interessant at bem\u00e6rke, at det omvendte ogs\u00e5 kunne v\u00e6re tilf\u00e6ldet: At sproget for\u00e5rsager mennesker til at v\u00e6re d\u00e5rlige til at udtrykke sig i stedet. Det kunne v\u00e6re, at hvis man l\u00e6rte en “ordentligt” sprog, s\u00e5 ville meget af forvirringen forsvinde (har man ikke netop fors\u00f8gt at l\u00f8se dette problem med det logiske formelle sprog? Hvis da, s\u00e5 er det evident at dette er meget sv\u00e6rt at forst\u00e5 for folk. Dette tyder p\u00e5, at mennesker ikke er gode til at t\u00e6nke klart).<\/p>\n Her er et argument for at sproget skal v\u00e6re klart:<\/p>\n Argument 3<\/strong><\/p>\n 1. Sproget b\u00f8r v\u00e6re let at l\u00e6re.<\/p>\n 2. Et sprog som indeholder mange ikke-bogstavelige udtryk er sv\u00e6rt at l\u00e6re.<\/p>\n 3. Ergo, et sprog b\u00f8r ikke indeholde mange ikke-bogstavelige udtryk.<\/p>\n Med ikke-bogstavelige udtryk menes der e.g. metaforer.<\/p>\n Som begrundelse for pr\u00e6mis to bem\u00e6rkes det, at indvandre har sv\u00e6rt ved at l\u00e6re dansk bl.a. fordi at vi mener <\/em>noget andet end man umiddelbart skulle tro ud fra hvad vi siger<\/em>. Betragt e.g. et udtryk som “tag benene p\u00e5 nakken”. Hvordan i alverden skulle man vide hvad det bet\u00f8d?<\/p>\n Med ‘l\u00e6re’ t\u00e6nkes der p\u00e5 to ting. For det f\u00f8rste at det skal v\u00e6re let at l\u00e6re i den forstand, at b\u00f8rnene hurtigt kan l\u00e6re at kommunikere. N\u00e5r de hurtigere l\u00e6rer sproget, s\u00e5 kan de hurtigere komme i gang med noget andet i stedet for at spilde vital tid (det er lettere at l\u00e6re som lille) p\u00e5 grammatik. Dette betragtes, derfor, som hensigtsm\u00e6ssigt.<\/p>\n For det andet fordi at det at l\u00e6re g\u00f8res hele livet. For at opn\u00e5 forst\u00e5else, s\u00e5 er det n\u00f8dvendigt at l\u00e6re det, ergo, hvis det er lettere at l\u00e6re s\u00e5 kan man opn\u00e5 et st\u00f8rre niveau af forst\u00e5else generelt. Dette er godt.<\/p>\n Falsk dilemma mellem kommunikativ egenskab og kludder<\/strong><\/p>\n M\u00e5ske er det et falsk dilemma, at man b\u00f8r v\u00e6lge mellem kommunikative egenskaber og kludder ved et sprog. Det kunne v\u00e6re, at et sprog kunne have en r\u00e6kke pr\u00e6cise ord men samtidigt ogs\u00e5 have en r\u00e6kke flertydige ord. Dette ser ud til at v\u00e6re tilf\u00e6ldet, cf. fagsprog.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg har tidligere skrevet om sprogets funktion og argumenteret for at det prim\u00e6rt er kommunikation. Med kommunikation forst\u00e5r jeg overf\u00f8rsel af information. Et godt sprog ville s\u00e5ledes v\u00e6re et sprog som er god til at overf\u00f8re information fra en person til en anden person (eller flere personer). Dette kan foreg\u00e5 gennem flere medier. Det er […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[22],"tags":[103,448,1758,1145,1192],"class_list":["post-590","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprog-filosofi","tag-argument","tag-funktion","tag-humor","tag-sjov","tag-sprogets-funktion"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/590","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=590"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/590\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=590"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=590"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=590"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}