<\/p>\n
Dette essay har to teser: 1) at definitioner bedst forst\u00e5es i systemer, og 2) at disse systemer principielt er\u00a0 kommunikativt adskilte.<\/p>\n
Problemet<\/strong><\/p>\n Jeg vil starte med et problem. Hvis et ord O er defineret til at have en betydning B, s\u00e5 har O n\u00f8dvendigvis betydningen B. Dette er fordi, at hvis O bet\u00f8d ikke-B, s\u00e5 er det en selvmodsigelse. N\u00e5r negationen af en proposition er en selvmodsigelse, s\u00e5 er propositionen n\u00f8dvendigvis sand. Men der er en mulig verden, endda en anden tid i denne verden hvor O bet\u00f8d noget andet og det er muligt at O havde betydningen ikke-B. Men s\u00e5 er vi havnet i en selvmodsigelse. O betyder altid B og alligevel ikke.<\/p>\n Det er dette problem jeg har i sinde at l\u00f8se med min betydningsteori.<\/p>\n Teori<\/strong><\/p>\n Definitioner forst\u00e5es bedst i systemer fordi s\u00e5 undg\u00e5r vi problemer som det ovenover. Med at definitioner bedst forst\u00e5es i systemer mener jeg, at ethvert s\u00e6t af definitioner er et definitionssystem. Med det samme at man \u00e6ndrer definitionen af et ord, s\u00e5 er der tale om et andet system. Hvis man benytter to forskellige betydninger af et ord i en s\u00e6tning eller en kontekst, s\u00e5 har man lavet en equivocation <\/em>fejl. Jeg er klar over, at equivocation<\/em> normalt bruges om argument hvori, at argumentet kun er gyldigt fordi at man ikke ved, at et ord betyder noget andet i det ene pr\u00e6cis end det andet, men det virker ikke s\u00e5 slemt at str\u00e6kke den for ogs\u00e5 at d\u00e6kke denne fejl.<\/p>\n I princippet har alle mennesker deres eget definitionssystem som \u00e6ndrer sig gennem hele livet. Disse systemer deler de formentlig ikke med et andet menneske, da de ikke bruger samme definition af alle de ord som de kender, som et andet menneske.<\/p>\n N\u00e5r man fors\u00f8ger at kommunikere p\u00e5 tv\u00e6rs af systemerne, anvendes der forskellige definitioner af ordene. Dette er mest tydeligt n\u00e5r der er tale om to forskellige sprog, hvor definitionerne af et eller flere ord er radikalt forskellige. Jo mere forskellige at betydningerne er jo sv\u00e6rere er det at kommunikere. Det er i derfor sandsynligvis umuligt at kommunikere fejlfrit da det kr\u00e6ver, at to personer har pr\u00e6cis det samme definitionssystem.<\/p>\n Dette er man klar over og derfor anvender man to redskaber for at sikre at kommunikation fungerer: 1) man definerer ordene som de skal bruges i en bestemt kontekst i den kontekst, s\u00e5kaldte stipulative definitioner, og 2) man bruger ordb\u00f8ger for at ensligg\u00f8re vores definitionsystemer s\u00e5 meget som muligt, s\u00e5kaldte leksikalske definitioner.<\/p>\n Relativ sandhed, p\u00e5 en m\u00e5de<\/strong><\/p>\n Sandhed er relativt til hvad ordene betyder. Dette ses tydeligt, hvis ‘rund’ havde den betydning vi mener at ‘firkantet’ har, s\u00e5 ville det v\u00e6re falsk at “Jorden er rund”. Da analytiske sandheder er et subs\u00e6t af alle sandheder, s\u00e5 afh\u00e6nger ogs\u00e5 disse af definitionssystemet. I nogle systemer er det sandt, at en s\u00e6tning er analytisk sand og i andre systemer er det falsk, at det er en analytisk sandhed. Endvidere er s\u00e6tningen betydningsl\u00f8s og derfor hverken sand eller falsk i mindst et system: det system hvor der ingen definitioner er (et tomt s\u00e6t af definitioner).<\/p>\n L\u00f8sning af problemet<\/strong><\/p>\n Med ovenst\u00e5ende teori er nu vi klar til at forst\u00e5 hvorfor at problemet foroven ikke er noget problem:<\/p>\n Men der er en mulig verden, endda en anden tid i denne verden hvor O bet\u00f8d noget andet og det er muligt at O havde betydningen ikke-B.<\/p>\n Denne s\u00e6tning anvender ikke samme definitionssystem som resten af passagen og der er derfor beg\u00e5et en equivocation<\/em> fejl.<\/p>\n Hvorfor b\u00f8r man acceptere<\/em> denne teori?<\/strong><\/p>\n Nogle teorier giver ikke s\u00e5 meget mening at kalde sande eller falsk, da de n\u00e6rmere er m\u00e5der som man kan se noget p\u00e5, dette er analogt til definitioner. Denne teori kan dermed betragtes som et system af definition, dog et specielt et. M\u00e5ske kaldes det bedre en referenceramme.<\/p>\n For det f\u00f8rste, s\u00e5 b\u00f8r ens verdenssyn v\u00e6re konsistent med al fakta, hvis man har et syn p\u00e5 sagen som er inkonsistent med fakta, s\u00e5 er det begrundelse for at v\u00e6lge dette syn p\u00e5 sagen.<\/p>\n For det andet, s\u00e5 er teorien ganske simpel i nogle forstande. Den kan forklares i allerede kendte termer og introducerer ikke endnu flere (eller ikke mange flere) termer til en allerede forkludret filosofi.<\/p>\n For det tredje, s\u00e5 er der teoriens forklaringsevne. Jeg henviser til problemet i starten af teksten. Teorien g\u00f8r ikke blot ens verdenssyn konsistent med fakta, men forklarer ogs\u00e5 hvor fejlen ligger. Den kohererer ogs\u00e5 godt med kendt data, s\u00e5som at man ikke kan snakke p\u00e5 tv\u00e6rs af sprog og at jo mere forskellige definitionerne af ordene er, jo sv\u00e6rere er kommunikation.<\/p>\n Konklusion<\/strong><\/p>\n Jeg konkluderer, at teorien er plausibel. Dette er begrundet p\u00e5 konsistens med fakta, simpelhed og forklaringsevne. I denne korte artikel har jeg kort forklaret og udviklet teorien til et anvendelig niveau. Der er stadig meget mere der kan arbejdes p\u00e5.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Dette essay har to teser: 1) at definitioner bedst forst\u00e5es i systemer, og 2) at disse systemer principielt er\u00a0 kommunikativt adskilte. Problemet Jeg vil starte med et problem. Hvis et ord O er defineret til at have en betydning B, s\u00e5 har O n\u00f8dvendigvis betydningen B. Dette er fordi, at hvis O bet\u00f8d ikke-B, s\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8,16],"tags":[90,258,1246,1247],"class_list":["post-673","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-filosofi","category-ontologi-filosofi","tag-analytisk","tag-definition","tag-syntetisk","tag-system"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/673","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=673"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/673\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=673"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=673"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=673"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}