<\/p>\n
Abstrakt<\/strong><\/p>\n Jeg vil i denne artikel kort forklare mit syn p\u00e5 definitioner og nogle relaterede problemstillinger: relative sandheder og analyticitet.<\/p>\n Jorden findes eller g\u00f8r den?<\/strong><\/p>\n Er sandhed relativt? Nogle vil med det samme svare ja og nogle ville svare nej. Er de uenige? Hvis de forst\u00e5r det samme<\/em> ved sp\u00f8rgsm\u00e5let, s\u00e5 ja. Men dette er noget af en antagelse. Lad os forestille os en typisk dom:<\/p>\n P. Jorden findes.<\/p>\n Er denne dom sand? Ja. Er den objektivt sand? Ja. Er den relativt sand? Nej…? Det ville man umiddelbart sige f\u00f8lger af, at den er objektiv sand. Men dette er en fejlslutning. At v\u00e6re relativ overfor et sind er ikke den eneste form for relativitet, og derfor kan vi ikke slutte s\u00e5dan som vi gjorde. Men er den s\u00e5 relativ? Ja! Det er den fordi, at den er sand med nogle betydninger af ordene og falsk med nogle andre. Vi har heldigvis ikke fat i et s\u00e6rlig flertydig udsagn her, men det kunne vi have haft.<\/p>\n Vi till\u00e6gger ord en mening; vi definerer ordenes betydning. Husk p\u00e5, at en dom er en deklarativ (beskrivende) s\u00e6tning og ikke meningen bag s\u00e6tningen med nogle specifikke definitioner. Dette er i hvert fald min forst\u00e5else og den ser ikke ud til at give problemer. Hvis det modsatte var tilf\u00e6ldet, i.e. at en dom er en mening, s\u00e5 er det umuligt at kommunikere denne dom, for vi kan ikke kommunikere en mening uden at bruge et medie. Vores medie er vores sprog.<\/p>\n Det er dog ikke nok med en enkelt definition for at forst\u00e5 et dom som P. Det er brug for flere sammensatte definitioner; et definitionssystem. Jeg definerer et definitionssystem som et s\u00e6t (stipulative) definitioner af ord. En s\u00e6tnings betydning er s\u00e5ledes relativ til vores definitionssystem.<\/p>\n En s\u00e6tning som P kan betyde en ting med et definitionssystem og en anden ting med et andet system. Da vi ved at P er sand, s\u00e5 bruger vi et definitionssystem hvor ordene i P svarer til en mening som er sand. Vi kan sige, at P er sand givet s\u00e5dan som verden ser ud p.t. og vores p.t. anvendte definitionssystem.<\/p>\n Men hvilket system er det? Det er er det danske, eller er det? Er der et dansk system eller flere? Man kunne m\u00e5ske fristes til at t\u00e6nke, at der kun er et dansk definitionssystem og dette er det som findes hos Danske Sprogn\u00e6vn (dsn.dk). Med dette vil medf\u00f8re, at fx S\u00f8ren Kierkegaard’s v\u00e6rker bruger et ikke-dansk definitionssystem. Det g\u00f8r de fordi at definitionssystemer har det med at \u00e6ndre sig gennem tiden (angiveligt gennem memolution [det ord fandt jeg lige p\u00e5, men det er sikkert blevet opfundet f\u00f8r]). Men S\u00f8ren Kierkegaard’s v\u00e6rker er <\/em>jo danske, s\u00e5 det er forkert, at der kun er et officielt rigtigt system. Hvis der var, s\u00e5 ville det jo betyde, at sidste \u00e5rs system ogs\u00e5 var ikke-dansk etc.<\/p>\n Nej, en mere plausibel definition af et dansk system er et der tiln\u00e6rmelsesvis ligger op af det danske sprog. Hvad mener jeg med det? Jo, vi kan se matematisk p\u00e5 det. Jeg ved ikke hvor mange forskellige ord det danske sprog har og dette ville ogs\u00e5 v\u00e6re meget besv\u00e6rligt at finde ud af (hvilke ord t\u00e6ller med som danske?). Lad os bare sige en million (1,000,000[engelsk komma]) ord. Vi kan nu blot bestemme en procent af ordene som skal have samme betydning som det som Dansk Sprogn\u00e6vn siger i dag. Lad os sige 90%. Hvis vi s\u00e6tter tallet for lavt, s\u00e5 kommer n\u00e6rliggende sprog med i.e. svensk og is\u00e6r norsk. Det har vi ikke lyst til. Vi kan heller ikke s\u00e6tte det for lavt, for s\u00e5 f\u00e5r vi ikke de forskellige dialekter med. En s\u00e5dan definition af hvad det danske sprog er, implicerer ogs\u00e5, at hvis vi g\u00e5r tilstr\u00e6kkeligt lang tid nok tilbage i tiden, s\u00e5 er det ikke l\u00e6ngere dansk. Dette er sandt, cf. eksemplet med at bytte en bil ud del for del.<\/p>\n Endeligt bem\u00e6rker vi, at det ikke er n\u00f8dvendigt med en meget pr\u00e6cis definition af hvad dansk er, ligesom det formentlig heller ej er n\u00f8dvendigt med en meget streng definition af hvad musik er (jeg kan forestille mig visse juridiske problemer, men det er uden for denne artikels r\u00e6kkevidde at diskutere hvad disse kunne v\u00e6re).<\/p>\n Analyticitet<\/strong><\/p>\n Vi husker hvad det betyder, at en dom er analytisk: at den er sand per definition eller i kraft af sine definitioner. Eksemplet er n\u00e6sten altid:<\/p>\n Q. Alle ungkarle er ugifte.<\/p>\n For hvis vi sl\u00e5r ungkarl op i ordbogen <\/em>(en leksikalsk definition), s\u00e5 finder vi at de er definerede som ugifte m\u00e6nd, s\u00e5 det vi egentligt har udtrykt med Q er “alle som ikke er gifte er ikke gifte.” Hvilket ikke skulle komme som nogen overraskelse.<\/p>\n En sp\u00e6ndende egenskab ved domme som Q og alle andre analytiske domme er, at de er n\u00f8dvendigvis sande. Det er s\u00e5ledes fordi, at deres negation implicerer en selvmodsigelse (p og ikke-p). Filosoffer har det med at snakke om (logisk) mulige verdener. Analytiske domme er pr\u00e6cis de domme som er sande i alle logisk mulige verdener (n\u00e6rmere forestillinger om verdener, da verden typisk er defineret som et s\u00e6t af konsistente domme).<\/p>\n Men, og her kommer problemet, der er en mulig verden hvor ordene betyder noget andet end de g\u00f8r nu. Der er ikke selvmodsigende i dette, s\u00e5 det er logisk muligt. S\u00e5, der er en mulig verden hvor at ungkarl betyder “gift mand” og Q betyder derfor, set fra denne<\/em> “verden”:<\/p>\n Q’. Alle gifte m\u00e6nd er ugifte.<\/p>\n En tydelig selvmodsigelse, s\u00e5 der er noget galt, men hvad?<\/p>\n F\u00f8rst noterer vi, at hvis der er en mulig verden hvor Q er falsk, s\u00e5 er det ikke analytisk sandt, at Q. S\u00e5 analyticitet har mistet sit grundlag.<\/p>\n Problemet er, mener jeg, er at vi overs\u00e6tter s\u00e6tningen til mening gennem to forskellige definitionssystemer og dette resulterer i miskommunikation. Det kan siges mere pr\u00e6cist. For lige vi anvender aldrig hele det danske definitionssystem i en samtale eller p\u00e5stand, men kun et s\u00e6t af dem. Lad os kalde disse for den aktive del af definitionssystemet. For at man kan forst\u00e5 hvad hinanden siger, s\u00e5 er det n\u00f8dvendigt at de ord man anvender har de samme betydninger, ellers snakker man forbi hinanden. Vi kender dette fra ord der er flertydige eller n\u00e5r man ganske simpelt har g\u00e5et og brugt det samme ord forskelligt.<\/p>\n N\u00e5r man (eller pr\u00f8ver p\u00e5) at forst\u00e5 verden s\u00e5 g\u00f8r man det igennem et definitionssystem og det kan kun lade sig g\u00f8re, at bruge et af gangen. Derfor, n\u00e5r man fors\u00f8ger (for at vende tilbage til problemet) at indtage et nyt perspektiv (en ny forst\u00e5else) ved at omdefinere (i forhold til hvad vi forst\u00e5r verden med) et ord, s\u00e5 resulterer det i misforst\u00e5else. S\u00e5, der er alts\u00e5 ingen farer p\u00e5 f\u00e6rden for analyticitet i denne omgang.<\/p>\n En implikation<\/strong><\/p>\n En interessant og uheldig (m\u00e5 man sige) implikation af at fejlfri kommunikation kun sker hvis det aktive definitionssystem hos begge kommunikatorer er ens, er naturligvis at de ikke<\/em> er ens i praksis. Mit system er ikke ens med dit eller nogen anden danskers. Dette problem har man opdaget for lang tid siden (m\u00e5ske bare ikke med min terminologi) og derfor plejer man at afklare i hvert fald de vigtigste termer inden man skriver en lang artikel (cf. min artikel om inkompatibiliteten af omnipotens og omniscience).<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Abstrakt Jeg vil i denne artikel kort forklare mit syn p\u00e5 definitioner og nogle relaterede problemstillinger: relative sandheder og analyticitet. Jorden findes eller g\u00f8r den? Er sandhed relativt? Nogle vil med det samme svare ja og nogle ville svare nej. Er de uenige? Hvis de forst\u00e5r det samme ved sp\u00f8rgsm\u00e5let, s\u00e5 ja. Men dette er […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[22],"tags":[89,258,1776],"class_list":["post-755","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprog-filosofi","tag-analyticitet","tag-definition","tag-sprog"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/755","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=755"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/755\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=755"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=755"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=755"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}